Kommercielle bloggere voldtager Avisen.dk
Jeg har tidligere skrevet om kommerciel blogging – eller de såkaldte Pay Per Post koncepter, og givet min uforbeholdne mening om dem. Men lad mig bare gentage her, at jeg grundlæggende set ikke bryder mig om konceptet.
Men en ting er, at en blogger på sin egen blog, vælger at spille hasard med sin egen troværdighed, noget helt andet er det der sker lige i øjeblikket – kommerciel blogging på andre mediers blogs!
Jeps, du hørte rigtigt. På Avisen.dk er de nu ved at dukke op – brugere der opretter en blog på Avisen.dk og derefter bruger den til at lave betalte blogindlæg. Det første eksempel jeg så var dette indlæg, som er betalt af Bloggerwave – som iøvrigt er inde i den tråd og forsvare deres koncept, uden at kommentere rimeligheden, eller lovligheden af, at voldtage andres medier på den måde. Det er ret usmageligt, synes jeg. Det skal bemærkes, at denne blogger IKKE have gjort opmærksom på at det var et betalt indlæg. Det sponsor-logo der nu er at finde i bunden af hans indlæg kom på noget tid efter, på baggrund af det “brokkeri” der opstod i kommentarerne.
Jeg tror det er meget, meget vigtigt, at Aviserne og de andre åbne blogs rundt omkring tager seriøst og entydigt afstand fra dette misbrug af deres medier. Jeg vil anbefale, at Avisen.dk helt konkret tager en retssag på dette mod Bloggerwave, som jo helt konkret støtter dette misbrug. Vi må have slået fast om det er lovligt. Og skulle det så, i modsætning til hvad jeg tror, vise sig ikke at være ulovligt, ja så må aviserne beskytte sig mod det på andre måder. Det kan i hvert fald ikke tillades, hvis aviserne skal bevare nogen som helst form for troværdighed ommkring deres blogmiljøer.
Jeg går ud fra, at de samme aviser heller ikke ville acceptere, hvis deres journalister fik penge under bordet af virksomheder, for at bringe lige deres pressemeddelelse.
Ditte Maria Bergstrøm skriver
Rent faktisk, så har jeg været udefor at en stor dansk SEO-virksomhed, der systematiserer det ved at ansætte folk til at “ghost-blogge” (kan man kalde det det? Det synes jeg også er voldsomt problematisk.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Den form for blogging vil jeg mene allerede er ulovlig. Og hvis ikke, så bliver den det i hvert fald med den nye lovgivning fra EU.
Så er det jo op til virksomhederne selv, om de vil drive kriminel virksomhed og risikere at bliver straffet og hængt ud for det (f.eks. på andre blogs, med deraf følgende kraftigt negative effekt), eller om de som de fleste af os andre overholde lovgivningen.
John skriver
Mht. til din sidste kommentar Mikkel “Jeg går ud fra at de samme aviser ………..”
Nu er emnet godt nok om blogs, men det er åbenbart en tendens der
også så småt bevæger sig over på de skrevne medier, (hvis det da ikke har været der
længe) så sent som i dag omtalt i radioavisen, hvordan reklamer bliver sminket om til
artikler i gratisaviserne. Den samme tendens viser sig også i de regionale radioprogrammer,
hvor gengangere i feks. forsikringselskaber og rejsebureauer for taletid.
(Den står godt nok for min egen regning)
Mikkel deMib Svendsen skriver
Radio og TV er ret regulerede medier i Danmark. Men det betyder naturligvis ikke at de altid holder reglerne. Men så har vi jo Radio TV-nævnet der kan klages til.
Helt anderledes forholder det sig med f.eks. blogs. Her er det kun den almindelige lovgivning der dækker og der er ingen særlige klageinstanser.
I forhold til misbruget af avisernes blogs fra diverse Pay Per Post koncepter er det dog en ren civilretslig sag, efter min bedste overbevisning. Det er groft misbrug af andres varemærke.
Jan Nielsen skriver
Nu har jeg læst stort set samtlige kommentarer, og jeg savner virkelig en reaktion fra Avisen.dk.
Hvem er de? og hvorfor reagerer de ikke?
Mikkel deMib Svendsen skriver
Ja, det kan godt undre. Jeg tror de er gået i tænketanken – eller i baglås 🙂
Men det er da helt sikkert, at der vil komme meget mere misbrug af deres avis, hvis de ikke hurtigt får sat en stoper for dette.
Jeg kunne da hurtigt forestille mig en 6-8 ting kreative søgemaskinefolk kunne bruge deres avis til, hvis de tillader alt 😉
Mikkel deMib Svendsen skriver
Der er iøvrigt også den helt forståelige mulighed, at de er ved at vende sagen med deres advokater.
Desværre arbejder advokater sjældent i samme tempo som Nettet. I en sag som denne burde der være beslutsomme folk på et sted som Avisen.dk, der kunne skride hurtigt og resolut ind – så kunne de altid senere rette til, når advokaterne har set på det. Jo længere tid den slags får lov at stå, jo højere er værdien for misbrugerne, og jo større incitament vil de, eller andre, have for at forsøge med mere.