Klassekamp og samfundsøkonomi
Først en lille advarsel: Dette indlæg er fyldt med holdinger og politik. Hvis du er holdningsløs, eller ikke kan tåle at høre andres mening, skal du nok skynde dig, at bladre videre. Til dem der mener, at denne blog ikke bør indeholde den slags snask, må jeg bare sig, jo, det skal den! Og hvis du er rigtig heldig kommer der mere af det 🙂
Med overskriften “Klassekamp og samfundsøkonomi” er der sikkert ikke mange, der er i tvivl om, at dette indlæg er inspireret af de igangværende konflikter på børneområdet i de seneste dage. Og lad mig gøre min holding klar fra starten: Jeg fatter ikke at vi behandler vores børn så elendigt som vi gør! Danmarks nye underklasse er ikke arbejdere, Tyrkere, handicappede eller bønder men vores alle sammen børn. Jeg må derfor opfordre til en ny klassekamp – børnenes klassekamp! Kampen for at blive behandlet lige så godt som de voksne – eller som en start, bare lige så godt som vores husdyr (den kommer jeg tilbage til om lidt …).
Hvordan kan det være, at når de voksne (ja, os) kræver hæve-sænke borde, ordentlige stole, frokostordninger og dyre kurser i forbindelse med vores arbejdsplads, så er det OK. Det er noget arbejdsmarkedets parter forhandler, og hvis der er penge nok i firmaerne er det helt i orden. Men når de samme mennesker, kræver at deres børn får nogle lokaler hvor fugten ikke driver ned af vægene, anstændige toiletforhold, sunde siddepladser, ordentlige bøger og tilstrækkeligt med personale, så får vi at vide at det vil betyde “økonomisk overophedning”. Hvordan kan et hæve sænke bord i en skoleklasse betyde overophedning af økonomien, når det samme hæve-sænke bord ikke giver noget overophedning, hvis bare det står på et kontor? Jeg kender godt svaret – det er politisk bedrag! Det er simpelthen løgn. Og det er der heldigvs flere og flere forældre der er ved at forstå. Vi vil ikke finde os i det!
Og hvorfor gælder arbejdsmiljøloven ikke for børns “arbejdsplads” – børnehavnerne, skolerne og ungdomsuddannelserne? Igen får vi at vide, at det ville blive al for dyrt. Tror du ikke arbejdsgiverne, før vi fik Arbejdsmiljøloven, sagde det samme? Hæve-sænke bord? Stol med lændestøtte? Du kan tro nej – fis ned til dit samlebånd og arbejd! Men det var der nogle der ikke gad finde sig i, og de kæmpede, og de kæmpede, for bedre vilkår for os – de voksne, på vores arbejdspladser. Og det fik vi (heldigvis). Men hvad fik vores børn? Ja, de fik i hvert fald hverken hæve-sænke borde, lækre kontorstole med elektrisk lændestøtte og al den anden “luksus” som i dag er en naturlig (og på mange måder helt rimelig, iøvrigt) del af enhver arbejdsplads.
For nogle år siden var der nogle kvikke journalister, som havde taget Dyreværnsloven, og omskrevet den til et bud på en ny “Børnelov”. De havde ganske enkelt taget alle de beskyttelser som vores dyr nyder, og omskrevet dem så de ville gælde for børn. Dyreværnsloven er langt fra så god som Arbejdsmiljøloven, men den er ikke desto mindre mange gange bedre end det der findes i dag – nemlig stort set ingenting. Journalisterne præsenterede så denne nye Børnelov for forskellige politikere, med spørgsmålet om de ville stemme for den, hvis den blev fremlagt. De sagde stort set alle sammen det samme: Det er da en meget fornuftig lov, men den er bare ALT for ekstrem. At give børn en SÅ omfattede beskyttelse ville bliver ALT for dyrt! Og dyrt ville det da sikkert blive – mange penge, i hvert fald. Men, man skal lige huske på, at vi her snakker om Dyreværnsloven – ikke engang den langt mere beskyttende Arbejdsmiljølov.
Så, vi vil ikke engang behandle vors børn ligeså godt som vores husdyr. Det er satme skræmmende! Og beskræmmende. For vi skal jo lige huske på, at det er os voksne, som HAR fået hæve-sænke bord, frokostordning og arkitektegnede lamper, der har valgt de politikere som åbenbart ikke mener børn skal behandles bare halvt så godt som os – de voksne. Det er vores valg der har gjort det – ikke børnenes.
Anders Fogh Rasmussen har i dag (tirsdag) udtalt, at nogle kommuner har et højt nivau i institutionerne og nogle har et lavere. Han siger, at det ville være totalt urealistisk, hvis alle skulle have samme niveau, som dem der bruger mest i dag og gør det bedst. Det er simpelt hen en gang fordrukken vrøvl! De kommuner der bruger flest penge på børnene bruger ikke en brøkdel så meget, som det der ofres på en gennemsnitlig HK ansat kontorassistent og dennes arbejdsplads. Hvilke kommuner er det som har hæve-sæmke borde i institutionerne? Hvilke kommuner er det, som har lokaler der kan matche de kontorer vi (de voksne) sidder i. Hvilke kommuner er det, som giver alle eleverne deres egen (nye!) computer, med 2 19″ fladskærme? Ja, jeg kender dem ikke!
Faktum er, at selv de kommuner der prioritere børn allerhøjest stadig er milevidt fra den kvallitet, som vi andre kræver, forventer og får på vores arbejdspladser. Og når man ser nogle af de lokaler børn spises af med i de værste kommuner, med fugt ned af vægene, sygdomsfremkaldende svampe og blæst ind ad vinduerne, så er det simpelt hen pinligt. Ingen af os andre ville finde os i at skulle arbejde under sådanne forhold.
Jeg tror der skal en regulær klassekamp til for, at forbedre de forhold vi giver vores børn. Børnenes klassekamp. Forholdene skal ikke bare forbedres lidt, og niveauet skal ikke blot bevares – der skal væsentlige forbedringer til! Og ikke bare de steder hvor de gør det værst – nej, over hele linien! Og ja, det kommer til at koste en helvedes masse penge. Og ja, måske kunne det betyde, at vi andre så må droppe nogle af vores hæve-sænke borde, dyre frokoster, kurser og frynsegoder.
Vi kunne jo starte med Arbejdsmiljøloven. Der er ingen der har nogle gode argumenter for hvorfor vores børn ikke skal være lige så godt beskyttet som os selv. Tværtimod vil de fleste vel mene, at de har endnu mere brug for det end os. Så lad os i en fart få vedtaget den lov.
Hvis det sædvanlige tudekor af venstrefolk og statsøkonomer, så piver over økonomien, kunne man jo se på en anden model. Nu er det jo blevet så moderne med de der “udgiftsneutrale” omlægninger, så hvad med om vi simpelthen sænkede kravene i loven til et lavere niveau, som alt i alt gav den samme samlede udgift. Vil vi (de voksne) og politikerne acceptere dårligere arbejdsforhold til gengæld for at vores børn kan få det bedre? Kan du leve uden dit hæve-sænke bord? Kan ministrene leve med en mindre ministerbil?
Og så kunne vi tage fat – måske efter samme model, på børnenes uddannelsesforhold. Kan du leve med et kursus mindre til fordel at dine børn får nogle bedre bøger? Kunne du finde på at smøre madpakke til dig selv, mod at dine børn overtog den gode arbejdsgiverbetalte forkostordning? Jeg tror ikke der er mange der er villige til at slække på de goder de allerede har. Og det skal de måske heller ikke. Men så må vi enten betale mere i skat, betale mere i brugerbetaling, eller tage pengene andre steder fra og det har jeg svært ved at se hvor lige skulle være …
Men en ting er helt sikkert – der skal sparkes alvorligt liv i børneområdet. Vi har råd til det, og vores børn fortjener det. Vi fortjener det. Fremtidige generationer i dette land fortjener det.
Iøvrigt kan jeg ikke lade være med at studse over al den overophednings-snak for tiden. Så lad mig afslutningsvis lige springe tilbage til det.
Vi får at vide, her for tiden, at hvis løningerne stiger for meget risikere vi en overophedning af økonomien, og vi risikere at virksomhedernes konkurrenceevne i forhold til udlandet vil blive forringet, hvilket så igen kan føre til økonomisk nedgang og større arbejdsløshed. Det lyder jo skræmmende. Men hvad er det egentligt for et menneskesyn der ligger bag disse teorier (som, sådan set godt kan være korrekte nok – objektivt set)?
Det er egentligt meget enkelt. De rige fortæller os, at hvis de deler for meget af deres overskud ud til pøblen så bruger de bare det hele på frås og smadrer økonomien. Det er bedre at de rige beholder pengene selv. For pengene skal jo ikke nødvendigvis bruges på billigere varer, som man ellers skulle tro med den argumentation. Pointen er jo netop at det går hamrende godt – vi skovler groft sagt penge, og overskud, ind. Er det bare mig der synes at den der teori med, at det er bedre de rige beholder overskudet frem for at dele lidt ud af det sutter røv? Det holder sgu da ikke vand!
Der er jo ingen der siger, at de penge der udbetales nødvendigvis skal udbetales til øget forbrug. Der er masser af måder at binde dem på, f.eks. i pensioner. Eller bedre daginstitutioner og skoler. Hvis det er det man ønsker. Overforbruget kan i hvert fald ikke alene bruges som et argument for at folk ikke skal have mere i løn, når der nu faktisk er overskud til det. Hvis folk ikke skal have bedre løn når det går godt, hvornår skal de så?
Christian skriver
Hehe, ja nu er det jo (desværre) dig, der bestemmer, hvad der står i DIN blog. 🙂
Desværre har jeg ikke tid til at skrive et længere politisk indlæg, men vil da alligevel gerne give LIDT modspil, da jeg faktisk synes du ser ret enøjet på det. (Tror efterhånden de fleste forældre bliver lidt “enøjede” i deres anskuelser med ALT hvad der har med det lille wienerbarn at gøre – men mon ikke det også gælder mig selv når den tid kommer. 🙂
– Hele indlæget oser jo af tanken om The Evil Empire, der vil os det så dårligt som muligt kun for at skrabe sammen til sig selv (og I rige folk). Det sætter jo indlægets troværdighed lidt ned – det lyder jo som det er et partsindlæg fra Enhendslisten fremfor fx en bekymret forældrer, som mange udenfor den politiske scene nok lettere kan identificere sig med.. Blot et venligt ment råd til fremtidige politiske indlæg. 🙂
– Diskussionen er LIDT overdrevet. Ikke at den er unødvendig, men folk går jo fuldstændig amok! Fx fortæller radioen jo mig, at der er demonstrationer mod nedskæringer også i flere kommuner, der gør det modsatte af at skære ned!? Det minder efterhånden om hysteriske anfald når man hører hvilke medarbejderantal, det drejer sig om..
– Nu har jeg i øvrigt for ikke SÅ længe siden arbejdet som pædagogmedhjælper. Dem var vi nogle stykker af, og JO vi havde da ret tralvt. Det havde pædagogerne bare ikke (!) – jeg mindes at vi regnede ud, at pædagogerne i gennemsnit tog sig pauser i ca. 2½ time hver dag. Det er nok derfor jeg personligt har lidt svært ved at tage det seriøst, når man hører deres klynk. De skal ikke “løbe endnu hurtigere”, de skal bare skodde smøgen og op ad stolen – og så arbejde på nogenlunde samme vilkår som vi andre på arbejdsmarkedet, med omkring 1 times pause om dagen. Så er det nemlig IKKE børnene der får det det mindste dårligere – men blot pædagogerne, der må opgive lidt af hyggetilværelsen i kaffestuen..
Disclaimer: JA, jeg ved godt, at det nok ikke er på den måde overalt. Men hvis det skal være lødig diskussion må det gælde begge veje – der er heller ikke dårlige forhold overalt med fugt ned af vægene og skimmelsvamp – der findes også institutioner i super stand med fint arbejdsmæssigt overskud, helt nye skoler osv. Overdrivelsen fremmer ikke forståelsen her efter min mening – men ødelægger budskabet, da man så tænker “hysteri” igen.
– Når det er sagt, er jeg faktisk ENIG i, at børn skal have gode (dvs. bedre) vilkår!
Igen tror jeg bare vi skal væk fra evil empire-tanken. Ja gu’ kan regeringen da gøre noget, og man skal ikke tro alt hvad de siger – men man behøver jo heller ikke at hoppe 100% på BUPL-propagandaen! Kommunerne har det største ansvar af de to magter. Hvorfor fanden vil man fx i Aalborg bygge et Musikhus (eller kulturhus el. hvad de nu kalder det) med et budget på omkring 600 mio. kroner (også selvom de vist ikke vil betale hele gildet selv)..? Nu er jeg lidt i tvivl, men kan det ike passe, at der i TV-Avisen blev nævnt, at nedskæringerne i Aalborg SAMLET på alle kommunens institutioner ville være 4 stillinger i løbet af to år eller noget i den stil..? Evt. kunne kommunen så vælge at budgetere med et musikhus til “sølle” 400 mio. og derved ansatte 5 ekstra pædagoger og sikre alle disse jobs de næste 10 år fremfor at skære ned..?
Dette var dagens tekst.
Personligt krydser jeg fingre for, at der kommer mere SEO og mindre politik fremover i bloggen. Men man kan jo ikke vinde hver gang. 🙂
Thomas Madsen-Mygdal skriver
Enig i alt hvad du skriver.
Og helt i blogånden at skrive om noget som folk måske ikke ser som din fokus eller noget de ønsker at høre din mening om.
Mere kompleksitet.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Tak, Thomas! 🙂
Ja, jeg vidste jo godt at mit indlæg ville provokere nogle venstre-folk – eller det der ligner. Man kan bare ikke komme udenom det faktum at vi juridisk og økonomisk behandler vores børn dårligere end vores husdyr. Og man kan ikke komme udenom at vi (forældrene og de voksne) har skrabet til os på vores egne arbejdspladser uden (tilsyneladende) at mene at børnene fortjener samme “luksus”. Det er ikke specielt “enøjet” – det er et faktum. Og man kan ikke komme udenom at såvel Danmark, som danske virksomheder, generelt set bugner af penge. Vi HAR råd til at behandle vores børn bedre.
Ulstrup skriver
Børn er også mennesker, de er bare ikke ret store.
Klassekamp for børnenes rettigheder skal desværre føres af voksne. Hvis børn kunne stemme ved folketingsvalg ville partierne nok begynde at sætte fokus på børns vilkår, på samme måde som man ser det med ældreområdet (som dog stadig halter langt efter hvad man med rimelighed bør byde et menneske).
Arbejderklassen kunne opnå bedre vilkår fordi de sanktioner nægtelsen af deres krav medførte havde økonomiske konsekvenser for arbejdsgiverne. Denne mulighed har børn ikke, ihvertfald ikke direkte, her og nu, man lad os forestille os at børnene havde mulighed for at sige “hvis ikke der rettes op på de forfaldne skoler, nægter vi at uddanne os”, så tror jeg nok der ville ske noget.
Den nuværende regering er desværre fastlåst i forestillingen om at hvad man ikke ser har man ikke ondt af, derfor kan der spares på alle de områder hvor regningen først kommer om nogle år, skoler, børnehaver, psykiatri o.s.v.
Mikkels sammenligning med børn og dyr viser alt for godt at børn ikke regnes for noget, de fleste mennesker ville protestere mod at deres lille Fido skulle opholde sig 6-8 timer i et almindeligt dansk klasselokale mens børn, lærere, pædagoger og forældre bare er nogle “politiske ballademagere” – Fogh er ikke vred, Fogh er skuffet. Skuffet over at vi ikke alle falder på halen for hans og regeringens retorik som totalt mangler faglighed og al kritik affærdiges med at det er løgnagtig propaganda. Børnene har det ikke godt og kan sagtens få det bedre, det er ikke økonomien, men regeringens politik som sætter begrænsningerne.
Derfor bør vi alle støtte op om demonstrationerne, personligt ser jeg gerne at vi får en ny regering, men det er faktisk ikke det primære formål (selvom regeringen prøver at få det til at se sådan ud), det primære formål er at forbedre vilkårene for børn i Danmark, en vuggestue eller børnehave skal ikke være en opbevaringsplads, det skal være et sted hvor børn trives og får lyst til at lære og lege. At sidde i et klasselokale med skimmelsvamp, på stole fra 50’erne er ikke godt for hverken trivsel ellerindlæring, at være skoletræt kan have mange årsager.
Fint indlæg Mikkel!
Christian skriver
Det er bestemt ikke holdningen til, at børn skal have det bedre, der er enøjet! Der er vi enige (og dermed kan det jo ikke være enøjet forstås, hehe 🙂 )
(Det er dog lettere at diskutere, hvis man også bestemmer modpartens argumenter ;-))
Det er derimod fastholdelsen af, at det er regeringen, der har ENEansvaret. De har et ansvar. Men ikke alene. Faktisk har de mindre ansvar end kommunerne i denne helt konkrete sag, hvis man gider sætte sig ind i hvordan den danske økonomi hænger sammen mht. budgetter, aftaler mellem staten og LK m.v…
Vi ER som sagt enige om, at børn skal have det bedre. Og selvom en regering ikke bør lade sig presse af tricks og misinformering (fra bl.a. BUPL) i en konkret sag, velkommer jeg også, at der helt generelt kommer fokus på det. Så kan vi fremfor hysteri få en rigtig diskussion af, hvordan vi kan prioitere fremover. Og forhåbent kan vi på den måde få forbedret vikårene 🙂
Men politik er jo som religion – vi kan nok lige så godt opgive at diskutere det konkrete indhold. 🙂
Christian skriver
(LK = for hurtig på tasterne = KL)
Mikkel deMib Svendsen skriver
Hvis vi skal op på det nivau som jeg, og mange andre forældre ønsker, kan det ikke lade sig gøre indenfor de rammer kommunerne har. Som sagt mener jeg ikke at selv de kommuner der gør det bedst gør det godt nok. Er der f.eks. nogle kommuner der har implementeret Arbejdsmiljøloven overfor børn? Nej, for de kan ikke lovgive. Det er folketinget, og regeringen, der gør det. Lige nu er det en borgerlig regering der sidder, og de har aldrig prioriteret børn særlig højt, men selv under Socialdemokratiske regeringer er børn ikke blevet prioriteret så højt som jeg gerne så det. Det er derfor jeg taler om regulær klassekamp – revolution! For mig at se er det ikke diskusionen om små-penge der er interessant, eller hvem der har skylden for 2, eller 3% nedskæringer. Målet bør være en KLAR forbedreing over hele linien. Visionerne bør være meget større end blot at sikre en rimelig pasning. Det er simpelt hen ikke godt nok!
Mikkel deMib Svendsen skriver
Iøvrigt tror jeg ikke jeg er den eneste, som slet ikke har set BUPL’s reklamer og eventuelle forkerte tal. Det er overhovedet ikke dem der har påvirket mig, så den del af kritikken falder helt ved siden af. Det der har påvirket mig er det faktum at vi behandler vores børn dårligere og dårligere samtidig med at vi (de voksne) skraber ind.
Mattias Skovhøj skriver
Meget sigende, at der er 4-5 Google Adsense reklamer for hæve-sænke borde 😀
Mikkel deMib Svendsen skriver
Ja, det er faktisk ret sjovt 🙂
Christian skriver
OK, jamen så er det endnu mere uinteressant at diskutere.. For så er vi nok mere enige end jeg regnede med, hehe 🙂
Mit “problem” med sagen har nemlig (som antydet) hele tiden været den misinformation der har været – at mange er hoppet i med begge ben overhovedet uden at sætte sig ind i tingene – samt det overdrevne i demonstrationer mod “regeringens nedskæringer” pga. ændringer som kommunerne selv prioiterer..
Set i et større perspektiv kan jeg derimod give dig helt ret. Men det gælder ikke kun børneområdet – også ældreområdet kræver en helt anden prioitering end den nuværende efter min mening..
Ulstrup skriver
Regeringen har ikke eneansvaret, men må dog påtage sig en væsentlig del af ansvaret. Hvorvidt det er regeringens tal eller BUPLs tal som er rigtige ved jeg ikke. Jeg går ud fra at regeringen trods alt ikke tør stille sig op og lyve med konkrete tal, hvilket jeg heller ikke tror BUPL gør, men der er forskellige metoder at komme frem til de pågældende tal og forskellen må så ligge her et sted.
Når jeg siger at regeringen må påtage sig en væsentlig del af skylden, til trods for at der iflg. regeringen er flere penge til rådighed end nogensinde før, er det fordi der også er flere opgaver end nogensinde før som er lagt ud til kommunerne. Her savner jeg en saglig diskussion mellem regeringen og oppositionen, det er ikke nok bare at sige at kritikere af regeringen er nogle ballademagere eller at affærdige kritikken som løgn eller løse påstande, Fogs slogan med at “her er ikke noget at komme efter” minder i meget høj grad om Google’s “trust us” argument.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Helt enig, Ulstrup. Jeg undrer mig også over den evige fokusering fra Foghs side på at kommune A bruger X kroner og kommune B bruger det dobbelte. Specielt set i lyset af, at andre Venstre folk faktisk ved andre lejligheder har sagt der bør ligges vægt på indholdet og kvalliteten, frem for bare at se på beløbet der bruges. Og det er kvalliteten den er gal med – uanset hvordan man så iøvrigt gør regnskaberne op.
Et andet problem ved sammenligningen er, at de forskellige kommuner ikke bogfører ens – således regner nogle kommuner udgifter ind under f.eks. skolerne, som andre kommuner har på generelle anlægskonti udenfor skolernes budgetter. Så de regnskabsførte omkostninger på de forskellige institutioner KAN slet ikke sammenlignes i dag. Det er æble og bananer, og det ved Fogh sgu godt (eller burde, i hvert fald, vide)!
pernille rother skriver
Nu vil jeg, som mor til to, lige blande mig lidt. Ikke for at gøre det til en lang politisk, økonomisk diskussion. Men fordi jeg er så træt af den udvikling debatten om dette emne har taget.
Vores datter går i en rigtig dejlig børnehave i Roskilde. Nu skal hun flytte til en anden dejlig institution lidt uden for Ugerløse. (Rigtig gættet – jeg er Mikkels anden halvdel) Så jeg er enig i, at det ikke er alle institutioner der er ved at falde sammen. Men jeg har også set institutioner der var så elendige, at jeg under ingen omstændigheder ville sende mine børn derhen.
Problemet med debatten er, at både politikere og BUPL folk har fået for travlt med at vaske hænder. De bruger enormt meget tid på at råbe dumme efter hinanden. Det minder mig lidt om et skænderi i en 1. klasse jeg underviste i engang. Det er en meget lidt konstruktiv måde at snakke sammen på. Og jeg kan ikke i min vildeste fantasi forestille mig, at det vil føre noget godt med sig.
Jeg tror det vill gavne alle, ikke mindst børnene, hvis alle parter kunne at droppe den lidt barnefornærmede attitude, sætte sig ned og samarbejde om at få det bedste ud af en situation ( fek.s. kommunesammenlægningerne og de økonomiske problemer der følger med), som alligevel vil komme. Hvor ville det være at høre parterne komme med et oplæg til løsning af problemerne de har lavet SAMMEN. Jeg bliver sgu så træt af at høre voksne mennesker ( lad mig igen understrege at det både gælder politikere og BUPL mennesker), der taler til hinanden på en så ja altså – barnagtig måde. Jeg havde håbet på en lidt bedre stil fra mennesker der hævder at ville det bedste for vores børn.
Marcel Fuursted skriver
Og der kan man se effekten af kvinder 😀 Mikkel kone kommer på banen og nu tør man ikke sige mere. Mikkel har en skarp tunge, men Pernille er konEN 😀 Mia har samme effekt på mig 😉 Hehe…
“Lidt” off topic – I know
Kasper skriver
Det er et venstreorienteret propaganda-stunt af værste skuffe, og desværre lader det ikke til, at der er ret mange af de demonstrerende der har fattet, at der i DK findes kommunalt selvstyre. Regeringen har (netto) bevilget ca 31 mia. tvangsopdrevne skattekroner MERE til kommunerne – hvordan de så vælger at fordele disse mange penge er op til dem selv. Der er uden tvivl nogle kommuner, hvis fokus på børneområdet er groft underprioriteret, men hvordan midlerne fordeles ér og bliver et kommunalt ansvar – ikke et regeringsansvar. Det er således også op til kommunerne, at substituere dyre “inspirationsrejser”, hæve-sænke borde, og lignende ud med en fornuftigere prioritering af børnepasning, forbedring af arbejdsmiljø i institutioner, etc.
Debatten mangler kort sagt proportionssans og lider i høj grad af et “barking up the wrong tree” syndrom. Det er skændigt som oppositionen har fordrejet debatten.
My 2 cents…
Mikkel deMib Svendsen skriver
Kasper, du er helt galt på den!
For det første er den nuværende kritik på ingen måde “venstreorienteret propaganda” – det er en protest der er vokset nedefra. Det er helt almindelige forældre med en bred politisk baggrund som bare har fået nok af at vores børn behandles ringere og ringere, samtidig med at samfundet bliver rigere og rigere. Det hænger simpelt hen ikke sammen. At du og Fogh kalder regeringens egne vælgere (for ja, de er også blandt de protesterende!) for venstreorienterede bøller er helt ude i hampen. Iøvrigt har der jo også været flere Venstre-borgmestre som har brokket sig. Er de også bare venstreorienteret bøller?
For det andet er det så-som-så med det kommunale selvstyre. De rammer som regeringen har lagt er så stramme at der reelt ikke er ret meget at ændre på lokalt. Det meste er bundet i faste omkostninger. Det er mikroskopiske procenter der kan flyttes på. Og det er slet ikke de smånuancer det her handler om – det handler om, at vi helt generelt behandler vores børn ALT for dårligt, og at vi (de voksne) mener at VI skal beskyttes ordentligt på vores arbejdspladser mens børnene ingen beskyttelse har. Kommunerne kan IKKE vedtage en Arbejdsmiljølov for børn – det er folketinget der skal gøre det. Og kommunerne kan IKKE indenfor de rammer de har i dag, tilbyde institutioner og undervisning på det niveau som jeg mener vores børn fortjener – og som jeg VED vi har råd til. Faktisk vil jeg mene, at vi ikke har råd til at lade være.
Faktum er, at kvalliteten i vores institutioner og uddannelsessteder har været støt faldende over de seneste år!
Faktum er, at kommunerne ikke indenfor de rammer de har kan gøre ret meget ved det.
Faktum er, at vi er mange som er meget utilfredse med den udvikling, og at vi represeneterer et meget bredt udsnit af den danske befolking.
Kasper skriver
1) Hver kommune opkræver hvert år skat og får et tilskud fra staten som kommunalpolitikerne selv kan disponere over og derfor selv kan prioritere. Når Århus således vælger at nedprioritere et område (der i øvrigt er usædvanligt dyrt i byen) er det derfor ikke udtryk for at regeringen eller nogen anden national instans har skåret ned på noget, men derimod at kommunalpolitikere anført af borgmesteren Nicolai Wammen (S) vælger at bruge relativt flere midler på andre formål.
2) Når folk nu engang er kommet på barrikaderne, om end (eller måske fordi) det er af de forkerte grunde, er der naturligvis straks organisationer, der griber muligheden for en større protest med kyshånd. Socialdemokraterne er ikke overraskende glade for protesterne, ikke mindst fordi enhver modstand mod regeringen bliver set som tilslutning til det skrantende, gamle arbejderparti. Det passer ydermere som fod i hose på Helle Thornings ideer om næste års finanslov, hvor hendes partis udspil indebærer en relativ stigning i de offentlige udgifter på 1,6 procent – altså en ret betragtelig finanspolitisk ekspansion. Hvis man kan få folk overbevist om nødvendigheden af at øge tilskud til kommuner osv., stiger vælgertilslutningen naturligvis til et udspil, som Bendt Bendtsen i weekenden karakteriserede som ‘Anker Jørgensensk’ økonomisk politik. Selv internt i Socialdemokratiet er det næppe en kompliment! BUPL – pædagogernes fagforening – har også grebet muligheden for at skabe opbakning om flere penge til dens medlemmer, men den har ikke ladet det blive ved det. BUPL har også offentliggjort beregninger, der angiveligt viser, at regeringens nedskæringspolitik (sic!) vil koste op mod 3000 pædagogstillinger. Beregningerne er baseret på svar fra halvdelen af kommunerne på, om de vil spare eller ej næste år. Halvdelen af de adspurgte – en fjerdedel af de danske kommuner – siger at det vil de, hvorfor BUPL i beregningerne glad og fro går ud fra, at alle kommuner sparer næste år, og de sparer nok 3 procent. Så kan man antage, at alle besparelser indebærer fyringer – BUPL tror åbenbart ikke at man kan spare på kursusudgifter osv. – og på den måde kommer man til skræmmetallet 3000. Andre regneeksempler fra samme kilde, der benytter sig af en lidt mærkværdig ad hoc måde til at vise at der er blevet færre voksne per barn i de danske institutioner, blev i tirsdagens Politiken afvist af adjunkt i statskundskab (Århus Universitet) Lotte Bøgh Andersen. Hun var ganske klar i mælet ved at pege på, at “Retorikken, som især BUPL har kørt, giver indtryk af, at der er sket massive besparelser, men det er der generelt ikke”. BUPL har en stærk interesse, ikke blot som Danmarks suverænt mest venstreorienterede fagforening, til at bære brænde til bålet, og det har de valgt at gøre med ren propaganda.
3) Sidst, men ikke mindst, har deltagerne i demonstrationerne effektivt malet sig op i et hjørne. Århus-borgmesteren Nicolai Wammen har satset sin politiske troværdighed på at overbevise vælgerne om, at det er regeringens fejl det hele – og det er moderpartiet vel ikke helt utilfreds med – og demonstranterne selv har stået der så lang tid og råbt så højt, at det simpelthen ville være for pinligt at krybe hjem med en undskyldning for at vi ikke forstod det med det kommunale selvstyre. Den menneskelige natur er nu engang sådan, at jo længere og jo stejlere vi har holdt på vores synspunkt, og jo vigtigere vi har hævdet det var, jo sværere bliver det at indse – ikke mindst overfor os selv – at vi har taget fejl…
Kasper skriver
Se i øvrigt denne fremragende kronik i Berlingske, skrevet af Martin Paldam, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet: http://www.berlingske.dk/grid/kronikker:aid=801870
Mikkel deMib Svendsen skriver
Kasper, det du siger hænger ikke sammen med virkeligheden. Du er ude i en paranoid konspirationsteori som bare ikke holder vand. Som jeg tidligere har sagt har jeg slet ikke set BUPL’s beregninger – din gennemgang af talene fra dem er faktisk det første jeg ser fra den side (sjovt nok at det lige var DIG der skulle bringe BUPLs tal frem hehe). Og det har mange andre heller ikke. Jeg er på ingen måde den store tilhænger af BUPL, sådan generelt, men jeg synes som sagt heller ikke de har meget med sagen at gøre – de har bare (meget naturligt) kastet sig over den, da protesterne voksede nedefra.
Protesterne baserer sig på de faktiske oplevelser folk har – skoler i elendig stand, dårligere normeringer, nedskæring på driftsbudgetter osv. Hvis skyld det lige er, tror jeg de fleste er ret ligeglade med. Faktum er, at det burde være MEGT, MEGET bedre, og at vi har råd til det. Jeg er røv træt af at høre på kommunale og nationale politikere, fagforeningsfolk og alle mullige andre skyde på hinanden istedet for at blive enige om at hele området skal opprioriteres KRAFTIGT – og så i øvrigt få gjort noget ved det!
Du reagere ligesom politikerne, med foragelse over folks protester, i stedet for at forholde dig til det faktum at enormt mange skoler og institutioner er alt for nedslidte, underbemandede og har få små budgetter til at levere den kvallitet vi andre kræver i vores liv og arbejde.
Kasper skriver
Forkert – jeg ser hverken spøgelser eller paranoide konspirationsteorier. Protesterne er jo netop (primært) opstået på baggrund af nogle helt usande og de fakto forkerte tal – forstærket af bl.a. BUPLs skingre “send flere penge” tone i debatten. Derfor er det lodret forkert, når du påstår, at BUPL intet har med sagen at gøre. De er ræverøde, og har dermed en klar politisk agenda… Pengene er der – de er blot blevet fordelt ugunstigt i relation til børneområdet. Vi er enige så langt, som der mange steder er sket en nedprioritering af børnepasning og lignende – men sagens kerne er netop, at det er sket i kommunalt regi. Bøllerne findes derfor i fagforeningerne og oppositionen, ikke blandt dem der protesterer – hvor forkert grundlaget og præmisserne for disse protester så end er.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Hverken undertegnede, eller nogle af de mange jeg har snakket med om de nuværende protester er inspireret af BUPL. Så jeg ved ikke hvor du har dine konspirationsteorier fra, men du bør købe en ny bog. For det stemmer altså ikke overns med virkeligheden.
At du så bare fortsætter med at kritisere formen, eller at nogle folk måske har en anden politisk observnas, eller hvis skyld det er, synes jeg netop er kærnen i problemet. Jeg er ret ligeglad med hvis skyld det er, problemet er virkeligt, protesterne er virkelige og vi er rigtig mange som har fået nok. Udviklingen SKAL vendes og der skal gives væsentlig flere midler til skole og børne-området. Og børn skal dækkes af Arbejdsmiljøloven, som vi voksne er det.
Det hjælper ikke noget, at hverken du, regering, eller kommunalpolitikere stikker hovedet i jorden og tror det her forsvinder, eller kan jages bort med tåbelige påstande om venstreorienteret konspiration og bølleri. protesterne er virlelige, problemerne er virkelige, og vi er mange som har fået fornyet fokus på at der skal gøres noget ved det. Så må vi jo bare se ved kommende valg, hvilke politikere der vil give os det.
Kasper skriver
Fair nok – vi er ikke enige. Du ser på, at der er et reelt problem. Du har uden tvivl ret, men du er samtidigt nødt til at se på kilden til problemet, og det er nok her kæden ryger af… “At give væsentligt flere midler” betyder enten højere skatter eller en drastisk omfordeling – og du vil vel ikke tage pengene fra alle de notorisk “stakkels og svage” ældre?
Mht. et kommende valg: Tja, mon ikke socialdemokraterne er villige til at tyvstjæle flere penge op af folks lommer? 🙂
Markus Loong Brandt skriver
Jeg må da også sige at det der gør mig sur i hele debatten er BUPL og regeringens børnehave mentalitet med at pege finger ad hindanden.
Som far (Frejdis 2 år 🙂 ) har jeg den dybe trang at beskytte mit barn for alt ondt, det inkluderer i allerhøjeste grad at beskytte for institutoner der er sundhedsfarlige, leje pladser (både i institutionerne og udenfor) der er farligt for liv og sjæl, og at der ikke bliver passet ordentlig på mit barn.
Jeg tror nu også at BUPL overdriver gevaldigt med hensyn til antal af pædagoger, det er jo deres job at få flere i arbejde. MEN det KAN IKKE benægtes at de ydre rammer i vores institutioner er mange steder mere lort end lagkage.
Jeg forstår kampen forældrene i mange komuner er igang med nu ikke som en lovprisning af BUPL men at man endeligt har fundet et fælles grundlag for at tage kampen for børnene op på regeringens dagsorden. Og jeg er irriteret over at regeringen simpelthen bare skubber skylden på BUPL istedenfor at undersøge hvad forældrene siger og om der er et grundlag for protesten. Men hvis man kun kigger på tal er det svært at se realiteten.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Hvis man har små børn, som jeg, har man ikke tid til at skulle lytte på alle mullige og ligegyldige bortforklaringer om hvis skyld det er. Mine børn har ikke tid til at vente på at mudderkastningen bliver færdig. De har kun en bandom, og en god chance for en skole og uddannelse. Jeg kan ikke bede dem om at vente, til du og politikerne bliver enige om hvis skyld det er, eller hvem der er røde eller ej. Det er helt ligegyldigt. Det der er afgørende er, at der tilføres væsentligt flere midler til hele området. Og hvis det eneste sted at tage det er fra skatten – eller det overskud der faktisk er i disse år, så må det være der. Men, som jeg tidligere har nævnt her, så kunne vi, som voksne, jo også være solidariske med vores børn, og så dele – droppe nogle af vores goder, mindste kravene i Arbejdsmiljøloven lidt, springe et kursus eller to over osv. Men tror du det er relatistisk? I en tid hvor de fleste oplever at det går godt, at vi har masser af penge, tror jeg ikke folk vil slække på goderne – tværtimod. Og som sagt, hvis vi ikke skulle have råd til en ordentlig skole nu, hvornår så? Hvor meget bedre skal det gå, før vi har råd til at behandle vores børn ligeså godt som vi selv forlanger at blive behandlet?
Kasper skriver
Undskyld udtrykket, men det er sgu da langt fra uvæsentligt, hvem der “har skylden”… Selvom jeg foragter bureaukrati og papirnusseri i ligeså høj grad som jeg tror du gør, så er det lidt for nemt og bekvemt blot at slynge ud, at “problemet bare skal løses”. Ja ja, men hvordan, og ikke mindst: hvem skal finansiere gildet? Det er ikke et nulsumsspil det her – og jeg vil f.eks. personligt til hver en tid stejle over en ekstra bon på skattebilletten – den er rigeligt stor i forvejen. Men brugerbetaling kunne f.eks. være en god løsning; der er jo friværdi nok at tage af. 🙂
Derudover kan man jo tænke lidt over, om det i virkeligheden står SÅ galt til, eller om der ikke for en stor dels vedkommende er gået inflation i ordet “velfærd”. Men mere vil jo som bekendt have mere…
Mikkel deMib Svendsen skriver
Ja, Venstre-folk er pararte til at bortskaffe vefærdssamfundet ved enhver lejlighed og udskifte det med et mere brugerbetalt egocentrisk system. Det er også derfor, at både dine og venstres argumentation i en sag som denne, om kærnerne i vores velfærdsstat, bliver så krampagtig og latterlig. I stedet for at forholde sig til de faktiske forhold og kritik kaster både du og statsministeren sig over langt ude, og helt igennem uberettiget beskyldinger og teori om hvis skyld det er. Det er så jeres valg. Jeg tror dog det er en meget dum ide, at regeringen kalder sine egne vælgere for bøller og oprøste venstreorienterede der bare er blevet taget ved næsen af BUPL. For det er på ingen måde sådan det forholder sig og det er simpelt hen ikke, synes jeg, en anstændig måde at reagere på den meget rimelige kritik der er blevet rejst i disse dage. Det er barnligt og ukonstruktivt.
Kasper skriver
Hmm… nu lægger du mig vist ord i munden, Mikkel.
Jeg har aldrig argumenteret for en afskaffelse af “velfærdssamfundet”, selvom jeg gerne skal indrømme, at ordet “velfærd” efterhånden er blevet noget devalueret. Ligeledes vil jeg allervenligst gerne have mig frabedt, at blive sammenlignet med statsministeren, som efter min bedste overbevisning ikke er at regne for andet og mere end en management-socialist. Jeg kan derimod sagtens sætte mig ind i, at der skal investeres de fornødne ressourcer som børneområdet naturligvis fortjener. Uenigheden består i, at man ikke – hvor gerne man end vil – bare kan se bort fra en placering af ansvar. Derudover mener jeg absolut ikke, at særskilt brugerbetaling på netop dette område ville være hverken urimeligt eller “egocentrisk” – der er jo ingen der har tvunget folk til at få børn… Ultimativt tror jeg ikke vi bliver enige, men det er jo fair nok ikke altid at klappe hinanden på ryggen. God weekend!
Markus Loong Brandt skriver
Hej Kasper.
Nu sagde du jo lige at ingen har tvunget os til at have børn, og derfor skal der brugerbatling til.
I pricippet er det fint med mig hvis brugerbetalingen også går den anden vej.
Folk der ikke har børn vil i princippet ikke tilføje fremtiden værdi i form af skatteydere der betaler pensionen for de ældre (altså dig når du bliver gammel), derfor skal der brugerbetaling på dem der ikke har haft børn. Jeg er sikker på at du ville gå på barrikaderne hvis du som 75årig skulle betale for at få et fornuftig værelse i et alderdomshjem, og hvis du ikke kunne betale så blev du nød til at sidde i et skimmelbefældet hul som nogle institutioner jo er.
Bare min mening 🙂
Mikkel deMib Svendsen skriver
God pointe, Markus! jeg er helt enig. Hvis Kasper mener, at det er folks eget problem at de får børn, synes jeg også han bør acceptere at det bliver hans problem at forsørge sig selv når han bliver gammel. For han har jo, rigtig nok, ikke leveret noget afkom der kan tjene de skattekroner der skal til.
Det er dog langt fra et samfund jeg ønsker, og der er jeg heldigvis enig med det store flertal i Danmark!
Når du, Kasper, henviser til Statsministeren som Socialist, kan jeg godt forstå vi er så uenige. Du må befinde dig på den sorteste del af den ekstreme højrefløj, hvis du kan opfatte Fogh som bare en anelse socialistisk 🙂
Hvis ikke vi som samfund i fælleskab har råd til at levere et ordentligt institutions- og uddannelsesniveau så falder en af hjørnestenene i vores velfærdssamfund. Det er en af de ting der burde adskille os fra andre, mere egocentriske, systemer. Og det som de fleste af os er stolte af. Og vi HAR råd til at behandle vores børn meget bedre. Enten ved at vi betaler det det koster, over skatten, ved at skære ned andre steder, ved at skrue ned for de krav vi som voksne stiller så ballancen bliver mere rimelig, eller ved en kombination af dette og meget mere.
Jeg gider ikke diskutere skyld. Hvis du har lyst til det, Kapser, så skal du nok lede andre steder end her 🙂 Jeg vil hellere se løsninger. Og mine børn har ikke tid til at vente. Og jeg kan ikke acceptere ligegyldige forklaringer om, at der er tilført masser af midler, eller at nabokommunen bruger meget og det kun er landsgennemsnit der tæller. For min datter og min søn er det deres instititution der tæller. Det er deres liv der tæller. Og det er det også for mig. De har kun en barndom, og en chance for at lære det de skal (fagligt og menneskeligt), så de bliver gode voksne.
pernille rother skriver
“der er jo ingen der har tvunget folk til at få børn…” Jøsses. Det er da det mest ligegyldige argument at hive ind i en debat. Det er lige så tåbeligt som at sige, at man da bare kan lade være med at studere hvis man syntes det er hårdt at være på SU. Eller man kan lade være med at blive gammel, hvis man er bange for ikke at kunne få hjælp når man ikke kan klare sig selv mere.
Al ære og respekt for, at man ikke gidder sætte børn i verden. Den er, efter min mening, også temmelig krøllet.
Men det er altså er temmelig arrogant holdning at have til mennesker der rent faktisk sørger for, at der er nogle til at tage sig af os, når vi bliver gamle.
Jeg gad da nok se hvad der ville ske, hvis alle kvinder i Danmark nægtede at føde flere børn… Jeg, for min part, er i hvert tilfælde færdig med føde børn som politikere kan kaste rundt med som de vil – fandme !