Keyword tagging i Blogs
Der findes mange former for keyword-tagging af blogs og jeg er langt fra godt nok inde i dem alle sammen, men det kommer … I øjeblikket er jeg i gang med at få implementeret en intern keyword-tagging af alle de indlæg jeg laver her. Jeg har valgt at bygge mit tagging system på Ultimate Tag Warrior 3.
Keyword-tagging er en måde at emneopdele blogindlæg på tværs af de faste kategorier. Dette indlæg ligger f.eks. i kategorien “teknologi”, men den er menemæssigt også relateret til “blogs, “tagging” og “wordpress”. Disse emner kan jeg så vælge at tagge som keywords.
Taggingen kan enten vises inline eller i toppen (eller bunden) af siden som du kan se øverst, når siden vises som “single page” (altså ikke oversigtssiderne).
Når taggingen vises inline sker det ved at jeg direkte i teksten i et indlæg markerer et ord som et tag. ordet bliver så lavet om til et link der peger på den pågældende tag-oversigts side. Som f.eks. her, med ordet [tag]blog[/tag].
For hvert tag vil der være en oversigtsside, som den i ovenstående link, hvor alle de indlæg der er tagget med dette emne vises.
Jeg synes det er en god måde at skabe en relateret navigation på tværs af de lidt mere “stive” kategorier. Jeg håber der er npogle af jer der får glæde af det.
[…] I fortsættelse af mit indlæg om keyword tagging, vil jeg nu fortælle lidt om de spæde forsøg jeg har lavet med Technorati tagging. […]