SuperBest gider ikke høre på kunderne – lukker deres blog!
Da skandalerne om SuperBest’s kødfusk begyndte at rulle i november sidste år var supermarkedskæden hurtig til, at undskylde i store avisannoncer med overskriften “Invitation til dialog”. Som det ene af to elementer i denne dialog valgte SuperBest at åbne en blog d. 18.11. Det kunne såmænd også have være et glimrende element i et forsøg på at rette op på den meget negative omtale og oplevelse hos kunderne. Men den overlevede bare ikke ret længe … På trods af at de indledte annoncerne med teksten “Vi tror på sund dialog med vores kunder …” gider SuperBest øjensynligt alligevel ikke at høre på andre end sig selv …