Google betaler ikke skat i Danmark – men hvor skabes værdierne?
I forlængelse af Googles årsregnskab for 2009 har der i de sidste dage været meget snak om det rimelige i, at langt den største del af Googles omsætning ikke går igennem deres danske selskab, men faktureres fra Irland, der har den halve erhvervsskat af Danmark.
Google Danmark omsatte 53 millioner sidste år. Det gav et overskud på ca. 4 millioner, hvoraf de betalte godt 1 million i skat. Dette står i skærrende kontrast til de 1,1-1,2 milliarder, som det vurderes at Google samlet set omsætter for i Danmark.