Godt eHandels-seminar til Iværk07
Som jeg nævnte tidligere skulle jeg i dag tale ved et eHandels-seminar der var arrangeret af Amino, One2Speak og FDIH i forbindelse med iværksættermessen Iværk07.
Der var fuldkommen udsolgt til seminaret, hvor der udover mig på talerstolen også var Martin Thorborg og Sebastian Gullak. Vi snakkede en times tid hver og sluttede det hele af med lidt fælles Q&A.
Det var et rigtig godt arrangement. Tak til Anders fra One2Speak for at få det på benene og tak til Morten fra FDIH for at være ordstyre på dagen. Det fungerede altsammen rigtig godt. Eneste minus var lokalerne, der led lidt under lydtrykket fra messehallen.
Desværre var der mange der gerne ville have været med, som der ikke blev plads til. Så derfor gentages seminaret d. 3 oktober. Stedet er ikke på plads endnu, men hvis du holder øje her og på Amino.dk, så skal du nok få besked når tilmeldingen åbner. Men vær hurtig – sidste gang blev alle 200 billetter revet væk på rekordtid.