Jubii solgt til direktør Peter Lundsgaard
Der har længe været snak om et salg af Jubii. Nu er det så i dag slået fast, hvem køberen bliver. Det bliver den nuværende direktør Peter Lundsgaard, der sammen med en lile gruppe private investorer køber Jubii.
Det synes jeg personligt er godt nyt. Jeg har i gennem mange år udført opgaver for Jubii – lige siden Martin, Henrik og Kasper drev portalen – og i de senere år under ledelse af Peter Lundsgaard. Det har altid været et sjovt og spændende sted at komme.
Der er dog ingen tvivl om, at de seneste år, under Lycos, har været svære. Det er nok ikke så let, at side langt væk fra Danmark og til fulde forstå og leve sig ind i de behov danske brugere har.
Derfor er det også særlig possitivt, at Jubii nu kommer på danske hænder igen. Det tror jeg er godt for Jubii. Og jeg tror det er godt, at de nu kan holde 100% fokus på, at servicere danske brugere så godt som muligt.
Det bliver i alle fald spændende at se, hvad der kommer til at ske med Jubii i den kommende tid – for der skal helt sikkert nok ske noget, nu hvor der kommer friske kræfter og fornyet fokus til.
Tillykke til Peter Lundsgaard og de øvrige partnere for købet! 🙂
Morten skriver
Under alle omstændigheder kan det vel næsten kun gå fremad for Jubii.
Jeg håber dog også på, at det bliver det samme internet-flagskib, som det var for nogle år siden.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Njaa, godt nok er Jubii blevet kraftigt overhalet af andre i de senere år og er langt fra den dominerende 1st plads som de engang havde – men de er nu fortsat en ret stor spiller på markedet og med en meget høj brugerloyalitet.
Men klart, der er plads til forbedring – og det er vel også det de nye ejere har en ide om, at de kan skabe.
Med de rette strategier og en masse hårdt arbejde tror jeg godt, at Jubii kan arbejde sig op helt i toppen af listen over de mest besøgte sites i Danmark.
Arni Beck skriver
Vil det sige at de sponsor link de tilbyder skal genforhandles når jubii er solgt eller kører det videre normalt ?
Mikkel deMib Svendsen skriver
Hvorfor tror du det?