IT Factory – og de mange ubesvarede spørgsmål …
Hele sagen om IT Factory efterlader stadig mange flere spørgsmål end svar. Det bliver spændende i den kommende tid at følge, hvor mange af disse spørgsmål der bliver opklaret. Eller måske endnu mere: Hvilke spørgsmål der overhovedet bliver fokus på.
En ting er helt sikkert: Alverdens spindoktorer, PR-folk og “kommunikationseksrådgivere” er lynende travlt i disse dage! De forsøger at få fokus derhen hvor det skader deres klienter mindst muligt. Og de forsøger, at spinne historierne på en måde, der gavner deres klienter mest. Fair nok – det er deres job. Men derfor er det også meget, meget vigtigt, at de mange gode journalister i Danmark i disse dage lytter så lidt som muligt på disse PR-folk – de ved godt hvem de er!
Det er iøvrigt værd, i disse dage, at læse de helt “små” nyheder, som kniber sig ind med nogle få ord på side 12. For det er en klassisk strategi, at når der er en mega-sag som denne som alle har fokus på, at slippe “dårlige” nyheder ud. Hvis du som politiker eller virksomhed har en skidt nyhed, som du bliver nødt til at fortælle om, er disse dage helt perfekte. For det skaber ingen forsider. Men tilbage til IT Factory …
I første omgang er det flot, at det er lykkedes bestyrelsen, at fraskrive sig ethvert ansvar og solgt historien, som en ny Nordisk Fjer. Jeg har næsten ikke set nogen kritisk journalistik med fokus på bestyrelksens rolle – ikke mindst bestyrelsesformanden. Jeg ved ikke om der er noget at bebrejde dem, men jeg kunne godt tænke mig at vide det. Og det er denne form for brændende spørgsmål jeg savner lidt, at journalisterne borer sig ned i, og fast i. Bestyrelsen er simpelt hen sluppet for let i første omgang.
Bestyrelsesformanden siger at hans underskift er blevet forfalsket. Det er muligvis rigtigt. Men hvem ved? Hvis han er blandet ind i det hele ville han så sige det nu? Når alle er blevet overrasket over Stein Baggers sorte bagside kunne man så ikke ligeså godt forestille sig, at andre prominente – og ellers respekterede personer, var med? Jeg ved det naturligvis ikke. Men spørgsmålet er da relevant.
Det er iøvrigt en lidt spøjs bestyrelseskonstruktion, for en virksomhed af den type – med kun 3 mand i bestyrelsen, hvoraf direktøren, Stein Bagger, var den ene af dem. Det har mange med rette kritiseret, som en konstruktion, der ikke gør det så let for bestyrelsen, at være den kontrolerende faktor, som de bl.a. bør være.
Et spørgsmål jeg kun har hørt rejst en enkelt gang er, hvordan i alverden de i løbet af få timer kunne opklare og forklare hvordan det hele hænger sammen, hvordan alle transaktioner er foregået osv – når dem der har været tættest på i årevis påstår, at de aldrig fattede mistanke. Det er lykkedes at sælge en historie om, at det hele var så utrolig kompliceret, at ingen så det. Men hvordan kan det så være, at de alle kan se det nu, allerede timer efter det kom frem?
Det kan næsten kun forklares med, at der enten er nogle der i længere tid har været i gang med at undersøge de her ting – eller at der er nogle andre der har være med til det her, som har plapret løs. Men hvem?
Jeg har også undret mig meget over det med det hemmelige kontor. Eller faktisk ikke så meget det hemmelige kontor, men mere hvor alle de papirer lå forud for, at dette hemmelig kontor blev lejet for bare 14 dage siden. For det her har tilsyneladende stået på meget længere tid. Hvor var alle de papirer indtil for 14 dage siden? Var der flere hemmelige kontorer? Var andre involveret? Hvor mange flere hemmelige kontorer findes der rundt omkring i verden?
Der er mange spørgsmål men kun ganske få svar.
Et stort spørgsmål er, hvordan det kan være, at en masse af de største leasingselskaber tilsyneladende har været helt ligeglade med at se de varer, som jeg har forstået bl.a. skulle være IT hardware, som de financierede. Konstatere at varerne faktisk eksisterede – hvilket de tilsyneladende slet ikke gjorde. Der er øjensynligt tale om om mange hundrede millioner – hvis ikke milliarder.
Når man tænker på hvor svært det er for almindelige mennesker at få et lån er det helt uforståeligt. Er der nogle bankfolk med i det her? Igen en ting som jeg godt kunne tænke mig at se nogle lidt mere kritiske journalister bore i.
Noget andet der kan undre er, de manglende kunder, og de manglende (funktionelle) produkter.
Flere journalister har forsøgt at få IT Factory til at fortælle hvem deres kunder er. Såvidt jeg har kunne læse mig til, er det ikke lykkedes dem at finde en eneste kunde, som har sagt: Ja, vi har købt XX produkt af IT Factory, og vi er rigtig glade for det. Derimod har IT Factory pralet af en masse prominente samarbejdspartnere, som dog ved nærmere undersøgelser (journalisten har bare ringet og spurgt) har vist sig enten slet ikke at have et samarbejde, eller at samarbejdet ikke rigtig er kommet igang endnu, fordi produkterne ikke lige har været klar.
Og hvor er produkterne? IBM har efter konkursen udtalt sig temmelig kritisk. De har tilsyneladende heller aldrig set andet end lovende prototyper og BETA-versioner. Aldrig et færdigt produkt. Har bestyrelsen set færdige produkter? Ville det ikke være rimeligt, at forvente, at bestyrelsen i det mindste havde set fungerende versioner af de produkter, der skulle omsætte for milliarder?
Uden kunder og uden produkt kan det undre, at der kan skabes et overskud på noget der ligner 1,37 millioner pr. medarbejder. De fleste er glade hvis de kan omsætte så meget pr. medarbejder i snit. Hvorfor har alarmklokkerne ikke ringet internt? Hvorfor har det ikke ført til, at tingene blev undersøgt lidt nærmere – som de pludselig blev i fredags?
Og mens vi er ved at tjekke op på tingene, hvordan kan det så være, at ingen har gidet tjekke op på Stein Baggers mange fine titler. Som pressen har afdækket i de seneste par dage, ser det ikke ud til at han har hverken den MBA eller den PhD han ellers har pralet af – og som sikkert har været med til at give alle forretningspartnerne en større tryghed ved manden. Veluddannede mennesker er jo sådan nogle ordenlige folk, ik? Det har tilsyneladende været rimelig let for pressen at finde ud af dette. Hvorfor kunne bestyrelsen og Stein Baggers partnere ikke har fundet ud af det samme?
Ja, der er i sandhed mange flere spørgsmål end svar. Hvis du har flere er du velkommen til at kommentere nedenfor.
Er det sidste gang vi kommer til at se en karismatisk eller psykopatisk erhvervsmand tage næsen på alle omkring dem? Næppe. Det stopper i hvert fald ikke før den sidste griske, vækstliderlige bankmand og venturekapitalist er gået i graven. Og der går desværre nok et stykke tid før det sker.
Som en tidligere dømt svindler engang sagde, så er det kun dem der vil svindles man kan svindle. Og store dele af den financielle verden vil i den grad gerne svindles. De elsker projekter, der er så gode, at man skule tro det var løgn. Og de er blinde for, når det så faktisk er løgn. De lader sig rive med, som et andet heppekor til et MLM salgsmøde. Det er heeeeelt vildt!
Det er somom alle paraderne ryger ned, og fornuften ud, når der bare er nuller nok på fantasternes gøjlerier. Jo mere du skal låne, jo lettere er det at svindle. Bankerne er tilsyneladende meget mere omhyggelige, når de skal give en voksen lønmodtager en kassekredit på 50.000, låne en iværksætter nogle få hundrede tusinde til et sundt projekt, eller financiere et hus til en stabil familie, end de er når psykopater kommer rendene med milliardprojekter.
Jeg håber der er nogle der lærer af en sag som denne. Desværre har jeg min tvivl. Efter både Enron, Worldcom, Nordisk Fjer og de andre lignende sager, har prominente folk i finansverden i hvert fald ikke lært det. Lærer de det nu?
Torben Lage Frandsen skriver
Fremragende indlæg Mikkel.
Det ser ud til at diverse bank- og erhvervsfolk har glemt at holde benene på jorden. Der er det gamle ordsprog “Når noget ser ud til at være for godt til at være sandt, så er det sikkert også tilfældet”.
Grosen Friis skriver
>> Og de er blinde for, når det så faktisk er løgn. De lader sig rive med, som et andet heppekor til et MLM salgsmøde. Det er heeeeelt vildt!
Ha ha, der fik du mig nu til at grine højt, fed linie 🙂
Bortset fra det, så kunne det bestemt være interessant at få svar på bare nogle af de spørgsmål du stiller.
/Grosen
Mikkel deMib Svendsen skriver
Flere spørgsmål …
Hvorfor fjernede Asger Jensby 22 mapper fra det hemmelig kontor før bagmandspolitiet ankom?
http://borsen.dk/it/nyhed/146331/
Kim F. Rasmussen skriver
Ja, man kan kun undre sig.
Bankerne har igen vist at jordforbindelsen mangler.
Men en mystisk sag som nok skal blive spændende at følge. Jeg tror heller ikke rigtig at Stein Bakker har været ene om svindlen, det vil være for imponerende.
Thore skriver
…og sagen fortsætter. Nu er der for der skam også gået SEO i den: http://onlinespecialisten.dk/stein-bagger-brugte-seo-til-snyd/
Mikkel deMib Svendsen skriver
Det har såvidt jeg kan se ikke noget med sagen at gøre – og der er da helt sikkert 1000 andre detaljer, som det havde været mere interessant at få afdækket. Men som sagt, er spindoktorerne i fuld gang med at aflede opmærksomheden fra det som virkelig gælder
Mikkel deMib Svendsen skriver
Kommunikationsrådgiver Erik Ove’s rolle bliver iøvrigt mere og mere mistænkelig … Hvorfor var det SÅ vigtigt for ham at fjerne beviser inden politiet kom? Hvad er egentligt hans rolle i hele denne sag? Og hvorfor hidser han sig så meget op over, at der stilles spørgsmålstegn ved bestyrelsens rolle?
Erik Ove udtaler i BT, at Politiet jo bare kan ringe og sige hvad de vil have. Hallo Erik – de ved jo ikke hvad I har fjernet, så hvordan skulle de kunne bede om det? Hvis du ikke har noget at skjule var det så ikke bedre at lægge det hele frem?
Hvem tror længere på, at kun Stein Bagger var involveret i det her?
Lars Bachmann skriver
Med den begrænsede viden jeg har om den slags forretninger, så vil jeg alligevel mene at man ikke ene mand kan svindle for de beløb der nævnes i pressen. Som du selv skriver, så er det ikke rigtig lykkedes at finde nogle kunder, ihvertfald ikke nogen som vil stå frem offentligt, og både bestyrelse og ansatte måtte da have en fornemmelse af hvor meget der reelt blev solgt?
Og med den omsætning de har genereret, så burde der være nogen alarm klokker der ringede, ikke mindst hos bestyrelsen.
Så lur mig om ikke der vælter en masse skeletter ud af skabene det næste stykke tid.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Ifølge nyhederne er der mistanke om medarbejdere, som er blevet bestukket til at holde kæft. Det kan måske forklare, hvorfor vi stort set intet har hørt fra tidligere medarbejdere – de plejer ellers altid at råbe op efter sådan en konkurs. Men ikke i denne sag – de er helt tavse. Hvorfor mon?
Lars Bachmann skriver
Jeg hørte godt at en “anonym” medarbejder har udtalt at nogle internt i virksomheden var blevet tilbudt op i mod en million kroner for at holde kæft. Og andre var blevet truet til tavshed.
Så ja, det kan forklarer hvorfor medarbejderne er så tavse..
Morten skriver
Ja, mange spørgsmål – og få svar.
Desværre kan der jo nok ikke nå at komme en bog om sagen inden jul 🙂
Jesper Jarlskov skriver
Jeg tænker også… med et overskud på X antal tusinde/millioner pr. medarbejder, og flere hundrede ansatte medarbejdere… hvad har de medarbejdere lavet? Der må da også være nogle menige medarbejdere der har undret sig over hvordan virksomheden kunne tjene så store beløb på medarbejdere der ikke rigtigt arbejdede, eller ihvertfald på produkter som medarbejderne må vide ikke er færdige.
Mht. bestyrelsen tror jeg nu nok på at de har haft en mistanke om at der var noget underligt ved det. Men så vidt jeg ved fik de enkelte bestyrelsesmedlemmer/aktionærer mulighed for at hæve flere millioner hver, ud af kapitalen, så hvad skulle deres incitament være til at stoppe? De levede jo tydeligvis fedt af det hele, om de så vidste hvorfor, eller ej.
Niels Henriksen skriver
Jeg glæder mig til filmen kommer….
Mathias skriver
Kæft hvor er den bare lunken den her sag og hvor er det da skræmmende så styret dækningen er af popularitet.
Utroligt hvad spin kan gøre i dagens danmark
Kasper Bergholt skriver
Ja, det er i sandhed en sag gjort at samme stof som drømme og detektivromaner.
Jeg undrer mig lidt over, hvorfor der er så få, der interesserer sig for datter-/søster-/-underselskaberne i udlandet. Både hvad der sker med de ansatte & hvad de egentlig har lavet, hvis 90% af indtægterne, som det skrives, er skabt af én mand, Stein.
Ang. SEO-/reputation-management-diskussionen, så vil jeg gi’ Mikkel ret så langt, at det ikke er en del af grundsagen, men jeg mener alligvel, at folk, der arbejder med den type opgaver, har fået anledning til en række refleksioner.
/Kasper
Mikkel deMib Svendsen skriver
Kasper, der er ikke noget i denne sag, der bør får folk (som også undertegnede) der arbejder med reputation management til at reflektere mere end man allerede bør have gjort. Enten kan man leve med at være “lejesoldat” eller også kan man ikke.
Man er naiv, hvis man som rådgiver bilder sig ind, at dem man “ryder op efter” bare er forfulgte uskyldigheder.
Men det er ligeså naivt, at forestille sig, at medier er de objektive størrelser, som vi alle gerne ville have dem til at være. Nej, de er, billedligt tal, midt i en krigszone – og der bliver hverken mere eller mindre krig af, om en deltager mere eller mindre hyrer en lejesoldat eller ej.
Spørgsmålet er om man vil acceptere at være part i informationskrigen – eller om man vil være 100% “passifist”. Som marketingmand synes jeg det ville være hyklerisk, i al almindelighed, at kalde sig “passifist” i informationskrigen 🙂
Kasper Bergholt skriver
Hej Mikkel!
Jeg ser det ikke så sort-hvidt som dig (men jeg har stor forståelse for dit meget pragmatiske sysnpunkt). Vist heller ikke Rosenstand, der har forestået det blogindlæg, der kom frem som nr. 1 på Google, når folk søgte på “Stein Bagger”.
Pudsigt nok tog en del mennesker blogposten for gode varer og kom med partsindlæg.
Rosenstands synspunkt lader til at være, at han tjekkede Stein Bagger, inden han påtog sig opgaven. Momssvindlen, som det handlede om at dække, var blot en sigtelse, der aldrig blev til mere.
Så jo, der er de diametrale modsætninger, du opstiller, men også rum for reputation management et sted midt imellem, vil jeg (og andre) mene.
Rent approach-mæssigt tror jeg det har givet refleksioner hos evt. klienter, om de har lyst til at have deres omtale samme sted som Stein Baggers lå tidligere. Det ville det i hvert fald gøre hos mig.
Yderligere perspektivering på fx aNyhed – http://www.anyhed.dk/story/2130 & Rosenstands blog – http://www.blog.concept-i.dk/stein-bagger-god-reklame/
/Kasper
Mikkel deMib Svendsen skriver
Jeg vil ikke tages til indtægt for Thomas’ måde at håndtere sagen på. Jeg ville på i hvert fald et par punkter have gjort, og gør, det lidt anderledes:
1) Jeg ville have sikret mig langt bedre, at det reputation management jeg havde lavet ikke (så let, i hvert fald) kunne spores tilbage til mig. Man kan godt dække sig ret godt ind 🙂
2) Jeg ville ikke have udtalt mig om en kundesag. Diskretion er det vigtigste i reputation manegement – lidt på samme måde, som i sikkerhedsbranchen. Havde nogle journalister fundet frem til mig i en sådan sag (hvilket dog aldrig er sket), så ville jeg sige som her: Jeg kan hverken bekræfte eller afkræfte noget der har med mine kunder at gøre – eller om de har været, eller er kunder.
Men det er jo bare mig 🙂
Kasper Bergholt skriver
Ja, det er jo en lidt anden & mere lukket måde at gøre det på. Og det beviser jo egentlig meget godt, at det ikke er enten-eller.
På sin vis har jeg egentlig stor respekt for, at Thomas stod ved blogposten og nu forsvarer det stykke arbejde, han har lavet.
Det borger jo også for kvaliteten af arbejdet, at “pseudobloggen” lå nr. 1.
/Kasper
Mikkel deMib Svendsen skriver
Det er iøvrigt sjovt, at jeg kan se andre steder, at Thomas optimering betegnes som spam. Den så absolut største “spammer” i denne sag er da Erik Ove – han har i langt højere grad end Thomas, forsøgt at manipulere med medierne. Om det er løgn har har forsøgt at rette til sandheder, eller omvendt, aner jeg naturligvis ikke, men i konkurrencen om at blive den største mediemanipulator i denne sag vinder Thomas altså ikke 🙂
Rosenstand skriver
Tak for moralsk opbakning!
Jeg er enig med Mikkel i, at det normalt bør være HELT lukket land, hvem man udfører RM for. Men netop i denne sag valgte jeg – efter en del omtanke – at gøre en undtagelse. Primært fordi jeg vurderede, at en lukkethed ville kunne skade min virksomhed og sætte os i en forbindelse til Stein Bagger, som vi ikke har. Jeg ved, hvordan journalister arbejder med meget lille eller ingen respekt for fakta, når der er en “god historie”.
Arbejdet med at rykke lidt på resultaterne dengang var en af de mindste RM opgaver, vi har udført. Den var nem at handle, og derfor foregik den uden megen elegance. Andre opgaver – både udførte og igangværende – sker med en noget anderledes tilgang. Altså bedre “dækket ind”. Denne historie viser blot, at ALLE fremtidige opgaver skal udføres med samme sikring mod sporing.
En dag med det største antal nye kundehenvendelser i vores virksomheds historie – og en erfaring rigere. Ikke så ringe for én dag!
Kasper Bergholt skriver
Af de to sidste kommentarer ses let, at SEO-folk går relativt sent i seng! 😉
Mikkel deMib Svendsen skriver
Det er ikke sent! 🙂
Iøvrigt står vi også tidligt op
Lars Bachmann skriver
Står tidligt op?.. Du har garanteret ikke været i seng endnu. 😉
Mikkel deMib Svendsen skriver
Johh, jeg har skam lige været inde og vende 🙂
Rosenstand skriver
I seng? Hvad skulle jeg lave der? Det er en ergonomisk dårlig stilling at arbejde med sin laptop i sengen. Og det andet pjat er alligevel sjovere alle mulige andre steder 😉
Spøg til side: Onsdag var en heftig dag og aften med ekstremt mange mails og telefonopkald om den kære “sag”. Heldigvis kun positive – men de skal jo også besvares.
Generelt sover jeg sjældent mere end 6 timer – og møder aldrig på arbejde før 9.
Jesper skriver
“Det er somom alle paraderne ryger ned, og fornuften ud, når der bare er nuller nok på fantasternes gøjlerier. Jo mere du skal låne, jo lettere er det at svindle. Bankerne er tilsyneladende meget mere omhyggelige, når de skal give en voksen lønmodtager en kassekredit på 50.000, låne en iværksætter nogle få hundrede tusinde til et sundt projekt, eller financiere et hus til en stabil familie, end de er når psykopater kommer rendene med milliardprojekter.”
Det har du helt sikkert ret i. Man skal blot huske, at kontrol også har en pris. Mit gæt er, at bankerne står bedre ved at tage en røvfuld engang imellem i stedet for at indføre en formentlig dyr kontrol ved alle handler med alle virksomheder.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Jo, Jesper, men de HAR jo allerede en rigid kontrol, når det handler om privatpersoner eller små iværksættere. Prøv du, som nustartet håndværker, at gå ned og få en kassekredit på bare 200k. Det er absolut ikke let i dag.
Det jeg undres over er, at samme grad af omhyggelighed ikke ser ud til at fungere for bankerne når beløbene er store nok. De falder øjensynligt på røven over den samme type fantaster gang på gang.
Jesper skriver
“Det jeg undres over er, at samme grad af omhyggelighed ikke ser ud til at fungere for bankerne når beløbene er store nok. De falder øjensynligt på røven over den samme type fantaster gang på gang.”
Personligt finder jeg ikke bankerne specielt omhyggelige (min erfaring er fra boligkøb). De sikrer sig nok dokumentation, men de halvgnidrede lønsedler og skattepapirer jeg afleverede kunne jeg da sagtens have rettet i uden at de havde opdaget det. Men det er nok anderledes ved anskaffelse af kassekredit og lignende hvor man får pengene i hånden.
Det jeg nødigt ser er imidlertid, at man på baggrund af sager som i det store billede giver banker tab som er under promilleklassen indfører kontroller som koster procenter. Se et godt essay om det her:
http://paulgraham.com/artistsship.html
En kontrolforanstaltning skal ganske enkelt kunne betale sig før man bør indføre den (også de skjulte omkostninger ved den). Ellers er det bedre at tage tabene eller at se sig om efter en kontrolforanstaltning som måske er dårligere, men til gengæld ikke rammer sunde virksomheder.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Jeg er heller ikke tilhænger af strammere tvungne kontrol-foranstaltninger – men blot, at de kontroller der allerede udføres i forhold til mange mindre forhold – og den tilbageholdenhed der generelt vises overfor f.eks. iværksættere, også gjorde sig gældende når vi har med disse fantasiprojekter og milliarder at gøre.
Det er jo netop denne grådighed fra bankernes side, der har ført til den krise de står midt i. I det lys kan man virkelig godt undre sig over, de mange penge bankerne har smidt efter IT Factory – hvoraf det mest, såvidt jeg har forstået, er sket i år. Noget af det endda EFTER bakkrisen brød ud!
Mikkel deMib Svendsen skriver
Et andet vigtigt spørgsmål, der er dukket op er: Ved Erik Ove og Asger Jensby hvordan man bruger email?
Grunden til jeg spørger er, at den efterhånden berømte email fra “John Doe”, som både Asger Jensby, Erik Ove og Dorte Toft fik fat i. Erik Ove og Jensby siger, at de ikke kunne svare på den, da det var en “annonym” email. Dorte Toft siger, at det var en gmail konto, og da hun svarede på den gik den fint igennem til “John Doe”, hvorefter de ifølge hende fortsatte en dialog.
Emailen virkede således for Dorte Toft. Spørgsmålet er, om Jensby og Ove overhovedet prøvede at svare på den – med et simpelt “reply” klik – eller om de slet ikke prøvede…?
Det er fair nok, hvis de faktisk prøvede og emailen bouncede – men det har de bare aldrig sagt at de gjorde. Blot at de ikke kunne svare … Kunne eller ville?
Mikkel deMib Svendsen skriver
Stein Bagger siger i det første interview (med EB) at “Jeg gjorde det jo bare for min kone og mit barns skyld …” … Gud ved om han også blev tvunget til at have sex med den der svenske elskerinde som pressen har skrevet han havde installeret i en dyr lejlighed i Stockholm gennem flere år? 🙂
http://ekstrabladet.dk/112/article1097230.ece
Rosenstand skriver
Nåååeee – det er sådan, du får 5.000 kommentarer 😉
God jul, knejt!
Mads skriver
Fin artikel!
Denne sætning er så sand
og jeg kan ikke lade være med at blive så irriteret over det.
“Jo mere du skal låne, jo lettere er det at svindle. Bankerne er tilsyneladende meget mere omhyggelige, når de skal give en voksen lønmodtager en kassekredit på 50.000, låne en iværksætter nogle få hundrede tusinde til et sundt projekt, eller financiere et hus til en stabil familie, end de er når psykopater kommer rendene med milliardprojekter.”