Island: Blomstrende økonomi eller hovedløs gambling?
Man kan altid diskutere, hvilken grad af risici man skal tage i sin virksomhed, privat – eller for et helt land. Men der kan vist ikke være tvivl om, at både virksomheder, og landet Island som helhed, har valgt en endog meget risikabel strategi gennem de sidste år. Et gamblerstrategi. Det er deres valg, men så må de også stå ved det og acceptere konsekvenserne!
Derfor kan det også undre, at Island i disse dage opfører sig som de gør. Business.dk kan berette om en middag i går mellem den islandske præsident Ólafur Ragnar Grímsson og ambasadører fra en række Nordiske lande. Under denne middag langede den Islandske præsident voldsomt ud mod specielt Danmark og Sverige, som blev beskyldt for, at vende Island ryggen under finanskrisen, der som der står “… med ét rev benene væk under den blomstrende islandske økonomi.”
Blomstrende islandske økonomi … hmm, ville man sige det samme, om en person der lige har vundet fire spil i træk på rouletten ved at spille på rød? Næppe. De fleste ville nok bare kalde det “held i spil”. En heldig gambler. Men når rouletten så i næste spil ender på sort, og vennerne ikke bare kaster flere penge efter fjolset, kan man så sige at det er “at vende ryggen til” en ven?
Det minder lidt om økonomien i den gamle Farum kommune. Her sad Brixtofte i mange år og gamblede med borgernes penge. Længe gik det godt – og så kunne de sende alle pensionisterne på charterferie, men pludselig gik det galt – og nu sidder Brixtofte i fængsel, og borgerne i kommunen betaler af på gælden.
Men Islands præsident sidder ikke i fængsel. Han sidder og brokker sig på møder med sine gamle venner, fordi de ikke gider betale hans spillegæld. Tøsedreng! Er man mand nok til at gamble, må man også være mand nok til at betale regningen.
Det samme kunne siges om bankerne – som jeg også har gjort. Og det gælder ikke bare i Danmark og Island. I USA er der som de fleste ved blevet vedtaget en hjælpepakke på $700 milliarder dollars – hvad de færreste ved er, hvor pengene er forsvundet hen. Ifølge Bloomberg.com er der allerede udbetalt lån for over 2.000 milliarder dollars i al hemmelighed. De Amerikanske borgere – der i høj grad betaler gildet, må ikke få at vide hvem det er der får pengene. Det bliver spændende, at se hvordan Bareck Obama vil håndtere det, set i lyset af en af hans taler, hvor han bl.a. sagde: “… make our government open and transparent so that anyone can ensure that our business is the people’s business.”
Det er synd for de menige Islandske borgere, der er kommet i klemme i en tilsyneladende helt igennem ludomanisk ledelse af landet. Ingen tvivl om det. Men hvis de gerne selv vil kunne vælge deres ledere, så må de også leve med dem!
Da det gik godt for Island – da rouletten stadig kom ud med rød, var der ingen grænser for deres nærmest arrogante forhold til omverden. De opkøbte den ene danske virksomhed efter den anden og spillede smarte på verdensscenen. Det har jeg personligt ikke noget problem med. Men jeg har et stort problem med, at de kun vil acceptere spillets regler sålænge rouletten lander på rød, og forventer at vi andre træder til med ekstra milliarder når den en dag, som nu, lander på sort. Sådan spiller klaveret ikke i mit hjem!
Islands økonomiske strategi har kostet landende omkring dem en masse allerede. I England er der flere kommuner, som har mistet det meste af deres likvide kapital, fordi den stod i store Islandske banker. Og nu brokker de sig så over, at samme land ikke vil hjælpe dem. Sig mig, har de slet ingen situationsfornemmelse? At brokke sig over, at folk man lige har berøvet ikke vil hjælpe en er altså skamløst!
Lad Island synke i havet, eller lad dem sælge sig selv til Russerne (hvis de altså gider købe dem…) – jeg er ligeglad. Med deres nuværende attitude overfor omverden fortjener de ingen hjælp. Jeg tror de har brug for, at falde lidt ned på jorden, og udvise en lille smule mere ydmyghed, hvis de vil have vores hjælp.
Island “truede” på mødet med, at hvis ikke Danmark ville hjælpe, så ville de overdrage den Amerikanske base på øen til Russerne. Den Russiske ambassadør, der også var med på mødet, havde ifølge Business.dk kigget lidt underligt på dem, og sagt, at den base havde de altså ikke rigtig noget at bruge til. Det er ikke så godt, når man opdager at arvesølvet blot er lavet af rustent jern.
Hvis Island tror, at de kan true sig til sympati, så må de tro om igen. Helt ærligt, det minder altså om musen, der truer elefanten med røvfuld, hvis den ikke gør som musen siger. Lidt til grin. Meget til grin.
�
Lars D skriver
Din logik fejler ikke noget – bortset fra en ting: Du sætter den islandske regering, den islandske befolkning og det islandske finansielle erhvervsliv i samme bås.
De Islandske banker gik galt, fordi de ikke havde styr på risikovurderingerne. Men det havde amerikanerne altså heller ikke. Jeg har ikke set, at Islændingene gjorde noget anderledes end AIG, Meryll Lynch og mange andre. Det er så enormt nemt at være bagklog bagefter – men det ser ud til at skatteydere, som aldrig nogensinde har været i nærheden af AIG, kommer til at betale for AIGs handlinger.
Man kan så spørge sig selv: Skal det være forbudt for Island at lave internationale banker? Skal det være forbudt for Danmark? Vi er i international sammenhæng heller ikke store.
Jeg synes at man skal udvise respekt for et lille land, som er kommet i uføre, og hvor deres borgmester/statsminister er så dybt presset at han siger dumme ting. Det handler om familier med små børn, hårdtarbejdende og fornuftige mennesker, og vi har et historisk og geografisk fællesskab, og mange bekendtskaber. Hvis min nabo var islandsk studerende, så ville jeg give vedkommende en hjælpende hånd, så vedkommendes fremtid ikke bliver ødelagt af et ikke-fungerende amerikansk risikovurderingssystem.
Det er i øjeblikke som dette, at man skal huske en af civilisationens vigtigste ordsprog:
Man skal ikke træde på en, der ligger ned.
Mikkel deMib Svendsen skriver
> Du sætter den islandske regering, den islandske befolkning og det islandske finansielle erhvervsliv i samme bås.
Nej, jeg skriver jo netop bl.a: “Det er synd for de menige Islandske borgere, der er kommet i klemme i en tilsyneladende helt igennem ludomanisk ledelse af landet …”.
Jeg må dog sige, at jeg ikke hørte ret mange kritiske ryster fra Islandske folk, da rouletten stadig kom ud med rød. Der var heller ikke mange – men dog nogle, kritiske ryster i Farum og partiet Venstre, da Brixtofte gamblede der.
Ja, det er bankerne der har fucket op – men det har de gjort indenfor nogle juridiske og praktiske rammer, som regeringerne i de forskellige lande har givet dem. Demokratisk valgte regeringer. De rammer kunne have været anderledes, og det er vel også det de fleste i dag mener de burde have været. Det er tydeligt, at banfolks grådighed LANGT overstiger deres anstændighed – så den må vi, som samfund, naturligvis tøjre.
> Man skal ikke træde på en, der ligger ned.
Nu ved gamle læsere af deMib.dk godt hvordan jeg har det med ordsprog … 🙂
https://www.demib.dk/ordsprog-770.html
Men hvis vi endelig skal tage et ordsprog mener jeg at ordsproget “Man skal ikke hænge med næbet, når man står i lort til halsen” ville passe lidt bedre på situationen …
Iøvrigt er er det kun folk der ligger ned jeg rent fysisk tør slå på – ikke at jeg egentligt praktiserer det. Når de står op er der alt for stor risiko for, at de slår igen. Og det kan jeg alktså ikke lide 🙂
Lars D skriver
At man ikke skal træde på en, der ligger ned, kan måske kaldes et ordsprog, men det er et grundlæggende godt princip forklaret i billedsprog.
Som du selv siger, så er bankerne kommet galt afsted ved at operere under nogle rammer og regler udstukket af andre, så spørgsmålet er, om disse andre ikke så har et medansvar, når reglerne og rammerne viser sig ikke at fungere?
Dette skal ikke forstås som et forsvar for de islandske banker, men jeg mener at du meget unuanceret sender anklager i forskellig retning, og hovedsageligt mod folk der ligger ned. Sandheden er altid mere nuanceret end man tror.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Man kan sagtens komme med mere akademiske og detaljerede udredninger, men det ændrer ikke så meget ved det grundlæggende problem på Island: De har gamblet helt vildt, de vandt længe, men tabte så pludselig. Og så bliver de mopset over, at vennerne ikke bare vil samle deres spillegæld op sådan uden videre. Det er uansvarligt, og uanstændigt, og det hjælper dem ikke til at finde løsninger på deres problemer.
Når de så “truer” med at sælge sig selv til Russerne, så synes jeg det er helt på sin plads at sige: Så gør det da! – Eller synk i havet. Hvis de tror de får flere gode venner på den måde, så tror jeg sgu de har tygget lidt for meget rådden fisk 🙂
Lars D skriver
Du påstår at de har gamblet helt vildt. Ikke alle er enige med det. Jeg vil ikke gøre mig til dommer over netop den påstand, fordi jeg ikke kender tilstrækkeligt til deres handlinger. Hvis du ved noget om, hvorvidt de har gamblet, så hører jeg gerne om detaljer…
Der er ingen tvivl om, at Storbritannien har handlet på en uheldig måde overfor Island. Island mener, at Danmark også har gjort noget galt – her kender jeg ikke detaljerne. Islændingene har også selv gjort et par ting forkert da de fandt ud af, hvor skidt det stod til, men kunsten er så at finde ud af det alligevel.
At de går mere eller mindre i panik og kommer med dumme udtalelser bør vi tilgive, uanset hvad der bragte dem dertil, hvor de er. Vi kan så pænt og høfligt fortælle dem, hvad vi synes om deres udtalelser, og så kan det jo være, at vi får en undskyldning, når de er kølet lidt ned.
Uanset hvad, så vil jeg ikke nedværdige mig til at gøre grin med islændinge eller at modarbejde hjem. Det varer nok mindst 5-10 år før vi kan konkludere endeligt på det her – og til den tid kan det jo være, at den islandske gæld ser helt anderledes ud. Verdensøkonomien er under forandring, og i modsætning til Danmark vil Island stadigvæk have masser af energi hjemme om 20 år. Island styrer heller ikke på samme måde mod en demografisk/økonomisk katastrofe som vi gør.
Mikkel deMib Svendsen skriver
> Der er ingen tvivl om, at Storbritannien har handlet på en uheldig måde overfor Island.
Sorry, men det ser jeg altså helt omvendt! Jeg synes det er Island der har opført sig helt ansvarsløst i forhold til Storbritanien. Det er dem der har grund til at være sure, hvis der er nogle der har det.
Hvis du ikke mener det er en “gambling strategi”, når man ender med en udenlandsgæld der er 5 gange højere end bruttonationalproduktet, så er vi bare uenige 🙂
Sebastian skriver
Kunne man ikke konkludere at de britiske kommuner gamblede da de satte deres penge i Island og deres forretningseventyr? Så har de vel selv valgt at løbe en risiko som de nu betaler for. Hvorfor have medlidenhed og forståelse for briterne, men ikke for Islændingene? Hvad er forskellen?
Mikkel deMib Svendsen skriver
Nej, de Engelske kommuner gjorde som Finansministeriet i England anbefalede, ud fra en vurdering om, at Island kunne holde liv i deres banker. Det er ikke kommunerne selv – eller politiet, som også mistede mange penge, der tog det valg.
Både Danmark og England har som en nødløsning på bankkrisen lagt en garanti ud under alle banker – eller overtaget nogle af dem. Det havde nok været bedre, at de havde reguleret bankernes handlefrihed inden da, men pointen er, at nogle lande har sikret indlånerne – det har Island ikke. Det er der bestemt grund til at kritisere. Kan Island ikke klare det, så¨er det bare ærgeligt.
Men uanset hvad et land gør handler det om, at tage ansvar for det man gør. Jeg har som sagt ikke noget personligt problem med gamblere, men jeg gider altså hverken af have medlidenhed med dem når de taber, eller betale deres spillegæld. Er de voksne nok til at spille må de også være voksne nok til at tage ansvaret for det selv.
Lars D skriver
Dine kommentarer viser tydeligt, at du kun kender til meget få af de ting, der er sket i løbet af den sidste tid, og at du hænger dig utroligt meget i få af disse ting. Husk, at verden altid er mere kompliceret end man ved.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Min erfaring er nu, at verden som oftest er meget mere enkel en nogle gerne vil gøre den til.
Det har altid været overklassens budskab til pøblen, at verden er for kompliceret til at I kan forstå den. Den æder jeg bare ikke. Særligt ikke alt imens de står med hænderne dybt nede i min baglomme
Mikkel deMib Svendsen skriver
Björk brokker sig også over den Islandske ledelse – og særligt over det groteske i, atd et er de samme folk, der har fucket op, som befolkningen nu skal have tillid til rydder ordentligt op efter sig. Det er uanstændigt!
http://www.business.dk/article/20081114/break/81114115/
Det fremgår også af artiklen, at det der lige nu blokerer for de 6 milliarder Euro store lån Island ønsker fra IMF af bl.a. England og Holland – meget forståeligt, for Island nægter at betale dem de penge tilbage, som Islandske banker har tabt for dem. De vil altså gerne låne penge af folk de har fucket op, uden at betale tilbage.
Jeg tror altså helt bestæmt de skal til at skrue lidt ned for den diæt af rådne fisk og brændevin deroppe!
Morten skriver
Jeg kan ikke være mere enig i dit indlæg.
Da Ekstra Bladet for et års tid siden skrev om den risikable islandske økonomi var forargelsen stor – og forsvarstalerne endnu større. Der var ingen problemer – alt var sundt og godt.
Hm, det var vist ikke helt tilfældet alligevel…
Lars D skriver
Mikkel, det fremgår tydeligt af dine indlæg, at du godt ved, at du ikke kender alle detaljer, og du vælger at nedgøre folk offentligt på basis af antagelser og formodninger. Du kalder islændinge for arrogante og gamblere, og antager at præsidentens irritation drejer sig om “hans” spillegæld. Du udtrykker holdninger som “Lad Island synke i havet”.
Dit blogindlæg og dine kommentarer kan helt ærligt ikke bruges som oplæg til en diskussion eller et meningsfyldt bidrag til debatten. Der er tale om en udladning af negativitet som jeg mener er yderst upassende og unuanceret.
Hvis overklassen kan have hænderne dybt nede i din baglomme, i den kontekst som du beskriver det, så er det et tegn på, at du har investeret penge på samme måde som islændingene.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Det er jo din mening – jeg har en anden. Men har du lagt mærke til, at du også får lov at udtrykke din mening – ovenikøbet på MIN blog ? 🙂
Overklassen har hænderne nede i min baglomme fordi regeringen har besluttet at jeg, der valgte netop IKKE at gamble, skal betale deres spillegæld. Hvis blot dem der valgte at løbe en risiko også måtte betale regningen havde jeg ingen problemer – men det er jo det omvendte vi ser i dag, og det samme billede – bare i mere ekstrem grad – vi ser på Island.
Argumenter i retning af at “du ved ikke noget” præller fuldkommen af på mig. Enten må man argumentere for sin holding, eller også må man lade være. Jeg vælger det første.
Lars D skriver
Jeg takker ydmygst for den store ære at få lov til at udtrykke min mening på din blog.
Jeg kender ikke så meget til Steen Bryde, ud over at han er god til at komme i aviserne, men han har nogle meget gode argumenter for, at Danmark lige nu gambler på samme måde som Island:
http://borsen.dk/invester/nyhed/144968/
“Staten kan ikke sælge sine statsobligationer, og staten har garanteret for 4000 mia. kr. gæld i bankerne.”
Det har manden jo ret i. Hvis Danmark vil begynde at udbetale i henhold til statsgarantien, så er det inflation, og så ryger fastkurssamarbejdet med euroen – og dermed ryger folks indestående alligevel. Med andre ord: bankgarantien findes faktisk ikke i virkeligheden. Dvs. den danske stat er p.t. utroværdig. Måske er det den slags problemer, der ligger bag, at vi ikke giver Island det, vi har lovet dem?
Mikkel deMib Svendsen skriver
Nu ved jeg ikke lige hvad vi har “lovet” Island – jeg forsøger bare at beskrive hvad jeg tror mange tænker: De må sgu opføre sig en anelse mere ydmygt, hvis de vil have vores hjælp, frem for at skælde ud til højre og venstre. De ligger som de har redt – og det gør vi så også …
Som du kan se i andre af mine indlæg efter krisen brød ud er jeg bestemt heller ikke vild med den bankgaranti – og efterfølgende realkreditplan, som den danske regering har vedtaget.
Det største problem ved disse planer, som også Børsen brugte en hel forside på at understrege for en god uges tid siden, er at risikoen ved risikofyldte investeringer fjernes. Flexlånerne får en bedre rente mod at påtage sig en renterisiko. Hvis risikoen fjernes er det statsgaranteret gambling og det vil uden tvivl få flere til at gamble – sikkert også langt flere end hvad godt er.
Med redningsplanerne har vi fortalt de mest risikovillige gamblere, at de roligt kan gamble videre – for hvis det går helt galt kommer ci andre og reder dem. Det er bestemt ikke sundt.
Nu ER det ikke gået helt galt i Danmark endnu – som det er i Island. Men det kan det, som du selv nævner, sagtens gøre. Vi har dog på en række områder, nogle lidt bedre udgangspunkter end mange andre lande, så det er jo ikke sikkert det går så galt.
Det er IKKE min politik der føres i Danmark – jeg må blot leve med, at det demokratiske flertal ville noget andet end jeg. Sådan er det.
Jeg synes at ultra-liberalisterne har haft alt for meget magt over, hvor lidt den finansielle sektor er blevet reguleret. Det gælder iæøvrigt ikke bare i Danmark, men i det meste af den vestlige verden.
Vi er alle dybt afhængige af at elektronisk håndtering af penge og værdier fungerer i samfundet i dag. Men at det så er endt med at almindelig og anstændig bankforretning er blevet fuldkommen blandet sammen med over-gearede og høj-spekulative investeringer er helt ude i hampen.
Jeg mener virkelig, der er brug for at få de to ting splittet op. Så kan dem der vil løbe en høj risiko for måske at få en stor gevinst gøre det, uden at det rammer alle os andre, hvis det går galt for dem. Så må de – eller de virksomheder de handler med, bare gå konkurs. Det er komplet åndssvagt, at hele vores (elektroniske) pengesystem er ved at bryde sammen, fordi nogle gamblere har overtaget traditionel og anstændig bakforretning!
Lars D skriver
I det øjeblik, at du køber en obligation i en realkreditforening, så er du en del af denne “gambling”, som du omtaler. Det er ikke realistisk at adskille denne form for “gambling” med ikke-gamblings-investeringer.
Problemet er ikke, at visse mennesker har gamblet for meget. Problemet er, at der i de seneste år er indført positive feedback mekanismer (f.eks. CDS’ere) som er for komplekse til, at vores kontrolsystemer har kunnet risikovurdere dem korrekt. Så hvis man har investeret i henhold til internationalt akcepterede risikovurderinger, så har man “gamblet” – det gælder også lavrisiko investeringer. Dårlige risikovurderinger ville ikke have så slemme konsekvenser, hvis det ikke var for de positive feedback mekanismer, som forvandler lavrisiko investeringer om til højrisiko investeringer på kort tid. I Danmark har vi f.eks. en regel der siger, at man max bør belåne et hus med 80% i realkreditten, men den regel er kun rigtig god, hvis der ikke er positive feedback mekanismer.
Det, der sker lige nu, er at de positive feedback mekanismer skaber det, der i elektronikken hedder overstyring (kendes når mikrofonen er for tæt på højttaleren), og det kan bl.a. måles på korrelationen mellem aktieudsving i USA og Europa, som er tæt på 1 – i modsætning til normalen, hvor den ligger meget lavere. I et sådan miljø er de normale mekanismer sat ud af kraft.
Det er bl.a. derfor, at den danske statsgaranti ikke fungerer sådan som den er tænkt, det er derfor at rentesænkninger ikke slår igennem i markedet, og det er derfor at firmaer ikke kan få kredit, selv om nationalbanken gerne giver bankerne de penge, der skal til, for at de kan låne dem ud. Mange velrenommerede og velkonsoliderede firmaer går under i denne tid, udelukkende fordi markedet ikke fungerer. Det svarer lidt til at McDonald’s lukker fordi vandledningen udenfor er gået i stykker, og ingen vil reparere den. Uden vand ingen ordentlig rengøring, og uden mulighed for rengøring er de formelle krav for salg af levnedsmidler ikke overholdt, så derfor må restauranten lukke, også selv om der ligger varme burgere parat til at blive langet over disken.
Løsningen lige nu er at se stort på visse regler, fjerne stopklodser og fjerne de positive feedback mekanismer. Det svarer til at ignorere kravet om vand for at lange en burger over disken, samt at flytte mikrofonen længere væk fra højttaleren.
Storbritannien forstod ikke dette lige i starten, og brugte antiterrorisme lovgivning. Det svarer til at man kræver at McDonald’s restauranten jævnes med jorden og først genopbygges når vandforsyningen er genetableret. De har indset, at de var helt galt på den, og forhandler nu om hvad der så skal ske, men de sætter stadigvæk hårdt mod hårdt. Islændingene har selvflg. også gjort noget galt, men sålænge højttaleren hyler, så skal man altså ikke diskutere, hvem der har stillet mikrofonen lige ved siden af – man skal bare i gang med at flytte mikrofonen.
Har Islændingene lavet fejl? Ja, selvfølgelig. Den primære fejl er nok at tænke, at tjene penge på finansiel virksomhed i flere lande, uden en klar aftale med disse lande på det økonomiske område, f.eks. i form af et medlemsskab af euroen. Men helt roligt, det skal de nok komme til at bøde for. Har Danmark internationale banker? Ja – Nordea. Bør vi sætte en grænse for Nordeas vækst? Burde vi være medlem af euroen før de vokser yderligere? Det ved jeg ikke, men vi bør nok gøre os den slags overvejelser.
En af de ting, der diskuteres meget lige nu, er IMF bistand til Island. IMF plejer ikke at give bistand til et avanceret land som Island, og deres normale metoder ville muligvis smadre Islands muligheder for at komme på fode igen. Derfor skal IMF tænke nyt ifb. Island, og spørgsmålet er, om IMF så finder på noget intelligent. Det er et forhandlingsspørgsmål, og det hænger nøje sammen med, hvilke andre støttemuligheder Island har. Derfor sidder Island lige nu i en forhandlingssituation med mange parter, og det er midt i denne forhandlingssituation, at den islandske statsledelse så åbenbart mener, at Danmark og Storbritannien forsinker en løsning. Mit kendskab til det danske statsapparat siger mig, at det ikke altid arbejder lige hurtigt, så derfor anser jeg ikke det for helt usandsynligt at den Islandske statsledelse har ret i sin kritik.
Men ligesom at vi ikke ved alt, hvad der foregår i hovederne på IMF, Island og andre, så ved Island heller ikke alt, hvad der foregår i finansministeriet og nationalbanken i Danmark. Så hvis man mener at Island bør fare med lempe overfor Danmark, så gælder det nok også den anden vej.
Mikkel deMib Svendsen skriver
> Det, der sker lige nu, er at de positive feedback mekanismer skaber det, der i elektronikken hedder overstyring (kendes når mikrofonen er for tæt på højttaleren),
Nej, det er nu ikke helt korrekt. Det du tænker på heder “feedback”.
“Overstyring” opstår, når et signal er for kraftigt i forhold til den optagemekanisme der anvendes. Det resulterer i en fovrænging af signalet.
Jeg synes der er kæmpe forskel på de behov for bankforretning 99% af alle almindelige mennesker og virksomheder har brug for, og så de spekulative og høj-gearede investeringer, der i høj grad startede denne finanskrise, og er den direkte årsag til, at så mange rigmænd i disse dage mister hele deres formue.
Der er ingen fornuftig grund til at de to ting blandes sammen. Det er alene noget der gavner den lille gruppe, der er villige til at løbe den højeste risiko på bekostning af det store flertal, som ikke ønsker dette.
CDS’er er en joke! Det er alene et forsøg på at omgå de regler der ellers normalt beskytter folk med en traditionel forsikring. De kan udstedes uden egentlig dækning. Det burde slet ikke være tilladt.
Men tilbage til det som dette indlæg handler om: Island har anlagt en ekstremt risikofyldt strategi, som land – langt mere risokofyldt end Danmark, såvidt jeg kan se, ikke mindst fordi de har satset så ensidigt. Det giver altid en højere risiko for dramatiske ændringer, når alle æg lægges i samme kurv – uanset om det så er den financielle sektor som nu, eller fiskeriet, som tidligere. Det er usundt. Danmark har, til sammenligning, trods alt en langt mere bred strategi som helhed. Flere sunde ben at stå på.
Hvis Island vil have friheden til at gøre som de har gjort – og de skal de da have lov til, så må de også acceptere konsekvenserne i stedet for, som f.eks. præsidenten gør nu, hyle op som en lille forsmået skolepige. Det er sgu patetisk at se på.
Lars D skriver
Nu skal vi ikke diskutere ord, men det at tale om positive og negative feedback mekanismer er meget udbredt i den naturvidenskabelige faglitteratur. Det er f.eks. positiv feedback, når man skubber en gynge i gang, og negativ feedback når termostaten skruer ned for radiatoren fordi rummet er for varmt.
Almindelige mennesker investerer rent faktisk i aktier og obligationer, som begge er spekulative. Det bliver endnu værre, når man vil forsikre sig mod stormflodsskader, her er vi virkelig ude i den slags, som væltede AIG i USA, og som stadigvæk giver USA kæmpe lommesmerter.
Mikkel deMib Svendsen skriver
> Nu skal vi ikke diskutere ord
Nej, men når man bruger analogier skal de jo helst være nogenlunde rigtige – ellers bliver det noget vrøvl. Og det er altså noget vrøvl, at påstå at “overstyring” opstår når en mikrofon står for tæt på en højtaler. Det der opstår der er nu engang “feedback”, som er noget helt andet 🙂
> Almindelige mennesker investerer rent faktisk i aktier og obligationer
Almindelige mennesker må for min skyld gerne løbe en risiko ved at investere i f.eks. aktier eller obligationer, bare de selv er klar over risikoen og er voksne nok til at acceptere den.
Men der er ingen som helst grund til, at det skal blandes sammen med de fleste almindelige mennesker og virksomheders behov for, at kunne håndtere simple pengesager elektronisk.
“Forsikringer” og CDS’er er juridisk to helt forskellige ting – men forbrugerne der køber dem, opfatter dem i høj grad på linie med hinanden. Det tror jeg også var hensigten fra dem der opfandt CDS. Men faktum er bare, at der ikke stilles de samme krav til dækning på CDS’er som på rigtige forsikringer og dermed er der mange der reelt set får noget andet end det de troede de købte. Det er ikke en forsikring.
Lars D skriver
Overstyring opstår i elektronik, når lyden fra en mikrofon forstærkes ud gennem en højttaler i en grad, så den resulterende lyd ved mikrofonen er stærkere end den oprindelige lyd, målt på en måde der godt må udelukke dele af lyden, f.eks. på en enkelt frekvens. Herved opstår der nemlig positiv feedback. Herved opstår der den situation, at lyden fra højttaleren ikke er særlig sammenlignelig med den oprindelig lyd. Dvs.: positiv feedback medfører, at systemet ikke virker efter hensigten. Det fremgik måske lidt uklart, men det var det, som jeg mener er en god analogi til, at man i det økonomiske system har indført nogle positive feedback systemer, som forhindrer systemet i at fungere normalt, og vi er nu i en situation, hvor mange almindelige økonomiske mekanismer er holdt op med at fungere.
Du kan ikke adskille “almindelige pengesager” fra forsikringer, lån og aktier, og det ville næppe give meget mening. Pengesedler er i sig selv et tilgodehavendebevis.
Forsikringer har ofte klausuler, der begrænser deres dækning, men derudover dækker de også kun, hvis forsikringsselskabet har penge. Sidst, men ikke mindst, er der altid fortolkningsspørgsmål, sådan at forsikringer altid er en slags gambling – sundhedsforsikringer er nok det værste eksempel på dette. AIG solgte i øvrigt forsikringer.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Din forklaring om hvad overstyring er i forhold til en mikrofon er altså ikke korrekt. Det har ikke noget med højtaleren at gøre. Det du snakker om ER altså feedback. Efter 20 år som musikproducer ved jeg VÆSENTLIGT mere om netop lyd, end om det financielle marked. Bare lige så det er på plads 🙂
Man kan sagtens vælge at skille tingene ad. Det er blot et spørgsmpl om politisk vilje. Og den er der nok en del mere af for tiden, end der tidligere har været.
Oveni det er det helt sikkert, at hele den financielle sektor kommer til at skulle leve med langt stærkere begrænsinger i deres virke. De har med al tydelighed vist, at de ikke er deres ansvar voksent. Grådighed – i den værst tænkelige “Gecko” form, har vist sig at være den altdominerende faktor. Og det kan vi – resten af samfundet, ganske enkelt ikke leve med. Og så er jeg sådan set ligeglad med alle bortforklaringerne.
Det er heldigvis stadig flertalet der bestmmer hvad der skal ske i et demokrati, og jeg tror det i de kommende år vil blive fortsat svært for den financielle sektor, at overbevise flertallet om, at vi skal stole på hvad de siger. De har med den seneste krise udstillet sig selv, som nogle usædvanligt grådige og ekstremt egoistiske mennesker
Lars D skriver
Jeg afviser ikke at nogen kalder det “feedback”, hvis du skulle være i tvivl om dette. Jeg gør bare opmærksom på, at mine betegnelser ikke er forkerte, og at mange bruger de betegnelser som jeg bruger.
Mikkel deMib Svendsen skriver
> mine betegnelser ikke er forkerte, og at mange bruger de betegnelser som jeg bruger.
Nej, ikke i lydbranchen – som er den analogi du brugte. Her det ganske enkelt faktuelt forkert det du siger. Feedback og overstyring er to HELT forskellige lyd-fænomener, som ikke har noget med hinanden at gøre og opstår i to helt forskellige situationer.
Og jeg kan såmæn let demostre begge dele for dig – videnskaben bag de to forskellige ting er ikke så kompliceret 🙂