Er du klar til IndexNow?
En ny standard for hurtigere indeksering er på vej, under navnet IndexNow. Med IndexNow kan du få nye sider indekseret hurtigere og således få hurtigere glæde af den synlighed og trafik det kan give. Men det kommer ikke af sig selv! Du skal have implementeret en teknisk løsning.
Hvad skal der til for at du kan udnytte IndexNow? Og hvor stor effekt kan det forventes at få? Det skal vi se nærmere på i dette indlæg.
Hvorfor er hurtigere indeksering bedre?
Generelt er det altid en fordel at få nye sider indekseret så hurtigt som muligt. Jo hurtigere de bliver indekseret jo hurtigere kan du jo begynde at nyde godt af den synlighed og trafik de kan give.
Indenfor nogle områder, kan en hurtig indeksering af nye sider være ekstra vigtig.
Det gælder f.eks. sites med rubrikannoncer og sider med kort levetid (som Den Blå Avis, koncertsteder, teatre osv.), nyhedssites, eller sites der beskriver eller sælger produkter og services med hurtigt skiftende nyheder (som f.eks. antivirus programmer, mobiludstyr eller fashion).
Hvilke søgemaskiner tilbyder IndexNow?
Foreløbigt er det kun Bing og Yandex der fuldt ud understøtter IndexNow standarden, men Google har sagt at de p.t. tester det.
Om Google ender med at hoppe med på vognen og understøtte IndexNow er naturligvis umuligt at sige. Mit gæt er, at det vil de.
Det er klar, at hvis Google begynder at understøtte IndexNow, så vil det få en stor betydning for udbredelsen. I mange lande – inklusiv Danmark, er Google jo nærmest alt-dominerende.
Indtil nu er det ifølge Bing kun omkring 80.000 sites der bruger IndexNow.
Hvordan fungerer IndexNow?
Det er faktisk meget enkelt. Hvis du udgiver en ny side, eller opdaterer en eksisterende kan du sende en besked – et såkaldt “ping” til den søgemaskine du gerne vil have til at opdatere siden – i dette format:
https://<searchengine>/indexnow?url=url-changed&key=your-key
Et ping af denne side til Bing kunne se således ud:
https://www.bing.com/indexnow?url=https://www.demib.dk/indexnow&key=69de399302fe4befbed85676ab89f573
Hvis du har brug for at pinge mange URL’er med IndexNow på en gang kan du gøre det i JSON-format. Her er et simpelt eksempel (searchengine, host, key og URL’er skal naturligvis udskiftes med den korrekte data):
POST /indexnow HTTP/1.1 Content-Type: application/json; charset=utf-8 Host: <searchengine> { "host": "www.example.com", "key": "c0e4fc5a36d646b0a7dc3f690e8894a5", "urlList": [ "https://www.example.com/url1", "https://www.example.com/folder/url2", "https://www.example.com/url3" ] }
Du kan submitte op til 10.000 URL’er ad gangen med denne metode.
Du kan læse den detaljerede dokumentation her.
Hvad er “key”?
Key er en nøgle du skal bruge for at kunne indsende dine URL’er. Men bare rolig, det er helt gratis og meget let at lave den.
Det letteste er, at lave en fil i roden af dit domæne med navnet på den key du har valgt. I ovenstående eksempel kunne det så være:
https://wwwdemib.dk/69de399302fe4befbed85676ab89f573
Tekst-filen skal indeholde din nøgle. I dette tilfælde: 69de399302fe4befbed85676ab89f573
Alternativt, hvis du har brug for at placere din(e) key-fil(er) et anden sted, kan du angive dem i ping’et. Det kunne f.eks. se således ud (eksempel)
https://<searchengine>/indexnow?url=http://www.example.com/product.html &key=7d01165c511a4eaaaa8468a1d5514ef2 &keyLocation=http://www.example.com/myIndexNowKey63638.txt
Implementering af IndexNow
Som med alle andre af denne type standarder kræver det naturligvis en teknisk løsning, hvis du skal have glæde af IndexNow.
Hvis du bruger WordPress kan du overveje det nye plugin, som Bing har udgivet. Det kan du finde her.
Hvis du benytter en anden platform kan du undersøge om der findes et brugpart plugin – og ellers må du selv (eller dine udviklere) igang.
Lige nu er det dog meget begrænset, hvor mange platforme der understøtter IndexNow. På f.eks. Shopify findes der faktisk lige nu ikke en eneste App der kan hjælpe dig.
Men IndexNow bliver (naturligvis) en indbygget feature i den nye Shopify SEO App, som jeg sammen med et dygtigt team er ved at udvikle. Hvis du vil vide mere om det, så hold øje her på bloggen eller skriv til mig på: mikkel@demib.com.
Skal du gå igang med IndexNow nu?
Som altid med SEO kan der være store fordele ved at være med på vognen fra starten af – og før de fleste, når det handler om nye features. Det samme gælder IndexNow.
Og da det er en relativt enkel ting at lave en løsning til, og der ikke er nogle som helst negative konsekvenser ved at bruge standarden så vil jeg bestemt anbefale, at du kommer igang med det det samme. Så kan du få tingene op og køre, gøre dine erfaringer og evt. rette de fejl der måtte være før de dine konkurrenter. Så er du på et punkt mere, et skidt foran dem.
Anders skriver
Spændende. Med de udfordringer jeg selv og mange andre har oplevet igennem de sidste måneder med at få indekseret nyt indhold i Google, kunne det da helt sikkert være rart, også at få dem med på IndexNow.
Jeg har nye undersider som er tilføjet på forskellige hjemmesider for mere end en måned siden, og som stadig ikke er indekseret, på trods af, at jeg endda også aktivt har tilføjet dem manuelt GSC.