Den danske pladebranche og IFPI opgiver (omsider!) deres jagt mod private fildelere
Politiken kan i dag rapportere, at pladebranchen og IFPI efter mange års forfejlet kamp mod fildeling har opgivet af retsforfølge private fildelere. I 3 ud af 4 sager er fildelerne nemlig blevet frikendt – det er kun i en sag hvor fildeleren selv indrømmede forbrydelsen, at der blev dømt til IFPI’s fordel.
Du kan læse hele Politikens artikel her: http://politiken.dk/kultur/article828707.ece
IFPI stopper dog ikke med deres helt igennem grundlæse argumenter – så som: “95% af al musik der downloades sker ulovligt” og “musikbranchen taber milliarder på det”.
Jeg kunne med lige så stor rimelighed og rigtighed sige at: “Ingen ordentlig plade de sidste 40 år er skrevet eller produceret uden indtagelse af ulovlige stoffer” eller “Ingen plade er produceret og ingen festival er afholdt uden en eller flere af dem der arbejdede på projektet begik socialbedrageri ved at hæve dagpenge eller bistand samtidig”. Det sidste er ovenikøbet normalt noget pladeselskaberne har opfordret kunstnerne til. Og ja, meget ofte har pladeselskaberne også lagt ud for de “Nødvendige” ulovlige rusmidler.
Så når de med forarget stemme snakker om hvor ulovligt fildeling er, så kunne de måske selv starte med at lægge coken og socialbedrageriet på hylden!
Faktum er, at hver ENESTE gang verden ændrer sig, sætter musikere og pladebranchen i samlet flok sig over i et hjørne og tuder som forkælede kællinger. Naturligvis ikke alle – men det store flertal. Det har altid været sådan. Den samlede musikbranche var imod flyglet, da det kom frem. Alle var de enige om, at det kan man da slet ikke lave musik på! Det samme gentog sig med el-gutaren, el-orglet, synths, computere og (uhhh ha da) DJ’s og hip-hoppere, der jo slet ikke er “rigtige” musikere. Da radioen kom frem sagde pladebranchen ordret det samme, som de i de sidste 10 år har sagt om Nettet. Og det fortsatte med MTV, MP3 osv osv. Hver evig eneste gang verden ændrer sig brokker branchen sig og siger, at nu bryder det hele sammen.
Helt ærligt, det er fandme ynkeligt at se på.
Faktum er også, at IFPI’s advokater indtil nu er sluppet afsted med at bilde pladeselskaberne ind, at de kunne få folk i Danmark dømt uden at have reelle beviser. Det har de så nu erkendt, at man heldigvis ikke kan.
Faktum er, at IFPI har skadet branchen meget mere end de har gavnet den i de senere år. De har kørt frem med en kompromisløs og nærmest fascistisk “lov er lov og lov skal holdes” holdning som branchen på ingen måde selv kan leve op til. Nogle politikere har allerede fulgt op på denne holdning med krav om, at alle musikere skal drug-testes (ligesom sportsfolk), at der skal køres raids back-stage på alle festivaler, og at der jævnligt skal køres tjek for socialt bedrageri i alle lydstudier, øvelokaler osv. Det bliver vist kun Sussie og Leo vi har tilbage efter den oprydning 🙂
Og til dem der tror, at IFPI og APG har kæmpet musikernes og komponisternes sag, må jeg helt ærligt le (højlydt). Det har de altså ikke. De har kæmpet pladeselskaberne og forlagenes kamp. Og det er noget helt andet …
Faktum er, at for 10-15 år siden (før Nettet) tjente de fleste musikere der udgav plader på danske pladeselskaber ikke en skid. Pladeselskaberne, producerne, studierne og A&Rs tjente ganske vist rigtig godt (bl.a. ved at der reelt lå kæmpe fortjenester indbygget i de “udgifter” der skulle fratrækkes inden musikerne fik en skid). Jeg ved det, for jeg var selv en del af det setup og klarede mig rigtig godt, mens musikerne omkring mig stort set gik for lud og koldt vand.
I dag har billedet så ændret sig. De fleste musikere tjener stadig næsten intet men det er ikke det som pladeselskaberne har noget imod. Nej, det som for alvor generer dem er, at de ikke længere har råd til coke, cafe latte og flotte kontorer i midtbyen. Og det er det som de i uskøn forening med IFPI og AGP har kæmpet for at få igen. Deres kamp har aldrig handlet om, at sikre musikerne et ordentligt leverbrød. Aldrig!
Det jeg slet ikke fatter er, hvorfor så mange musikere er røget med på vognen og i helt misforstået loyalitet med IFPI og pladeselskaberne støtter dem i deres kamp for at få coke og cafe latte tilbage (og altså ikke til musikerne). Endnu en gang har pladeselskaberne taget røvet på musikerne og sluppet afsted med at bilde dem ind at det her er en fælles kamp. De har skubbet “den stakkels fattige musiker” foran sig, for at få det til at ligne en kulturkamp. Det er temmelig klamt at se på. Jeg ville ønske at flere udøvende musikere og komponister havde pondus nok til at kæmpe deres egen kamp, frem for de selskabers som aldrig nogensinde har returneret bare en brøkdel af den samme loyalitet.
IFPI kæmper ikke for kunstens overlevelse – de kæmper helt egoistisk for deres egen profit. Fair nok. Kunstnerne skal bare passe på, at de ikke blande tingene sammen og tro at IFPI og pladeselskaberne kæmper deres sag. Det har de aldrig gjort, og det gør de fortsat ikke. Lad være med at være så naive! 🙂
Musikken vil altid overleve. Og det er musikerne der sidder med den kreative nøgle til fremtiden – ikke pladeselskaberne. Udnyt de mange muligheder der allerede er – og de mange der vil komme til.
Jeg tror der vil blive brug for færre pladeselskaber, i traditionel forstand, i de kommende år – men musikken vil der altid være brug for. Og med den mere direkte kontakt mellem musikere og publikum får vi skåret et tykt og grimt lag af fedt væk, der vil gavne både musikere og musikelskere mere end IFPI’s tåbelige fremfærd de sidste mange år.
Så, hurra for i dag. Det er en god dag … 🙂
Amjad Halim skriver
>>Jeg tror der vil blive brug for færre pladeselskaber, i traditionel forstand, i de kommende år – men musikken vil der altid være brug for.
Hvordan mon filmbranchen så vil se ud i fremtiden?
Andreas Lolk skriver
@Amjad
Det er trods alt lettere og mindre omkostningsfuldt at indspille sit eget album end det er at lave en film, som fx den opkommende Avatar.
Amjad Halim skriver
@Andreas
Utvivlsomt rigtigt. Mit spørgsmål går mere på hvordan filmdistribution kan tilpasse sig den virkelighed som musikindustrien (forgæves) har bekæmpet.
Jeg tænker ikke så meget på hvordan piracy kan bekæmpes, men mere på hvordan filmbranchen kan gentænke sin traditionelle distribution (biograf/dvd/tv). Vil det være sådan at nogle film aldrig kommer i biografen, eller på dvd, men udelukkende som video-on-demand, hvad enten det er på tv, eller online. Det ville være en redning for mange smalle danske film som ellers kæmper med et lille biografpublikum og dermed elendig økonomi.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Filmbranchen lider i endnu højere grad en musikbranchen af en centralistisk og super anti-global holding til deres markeder. Hele ideen med regionale koder på DVD’er er f.eks. dødsdømt i en globaliseret verden med en stigende handel over grænserne.
Foreløbigt ser det ikke ud til, at filmbranchen har lært meget af musikbranchen. De begår de samme fejl – og så lidt flere.
Uanset om du vil lave en rigtig god plade eller en rigtig god film, så koster det penge – og de skal skaffes. Om beløbet er 100k eller 10 mill er ikke afgørende – pengene skal i alle fald skaffes.
Der findes allerede en del independant film makers og dem kunne jeg godt forestille mig der blev flere af. De kunne så helt logisk – som der også er tendenser til i musikbranchen, søge finansiering udenfor de traditionelle film-miljøer.
Jeg kan iøvrigt anbefale at læse Chris Andersons nye bog “Free”, hvor han i flere detaljer forklarer, hvorfor alle digitale produkter vil opleve et stigende pres for at blive leveret til den pris det koster at fremstile og distribuere et eksemplar – og det er som bekendt stort set nul i dag.
Det betyder naturligvis ikke at de så ikke skal tjene nogle penge på film og musik – pengene skal bare hentes et andet sted i fødekæden.
Free er en fantastisk stærk forretningsmodel, som det bliver stadigt sværere for leverandører af digitale delser at kome udenom.
Amjad Halim skriver
Tvivler stærkt på at den statsstøttede danske filmbranche nogensinde frivilligt indlader sig på en gratis forretningsmodel. Alene, fordi at filmstøtten bl.a. baseres på det kommercielle potentiale efter den traditionelle distributionsmodel (bio/dvd/tv).
Man kan altid diskutere om det bliver dansk films undergang, men for en sikkerheds skyld, tror jeg at filmbranchen skal erkende dagens internetvirkeligheden og se og justere de antikverede distributionsmodeller.
Der er allerede flere eksempler på alternativ og succesfulde finansierings og distributionsmodeller http://www.energiaproductions.fi/
Men forandringen kommer næppe fra en stærkt statssubsidieret dansk filmbranche.
Christian fra Eee Pc bloggen skriver
Det der er dælme et godt indlæg – det er smukt som du giver den branche tørt på, for den har om nogen fortjent det! En flok forkælede kællinger, der sidder og tuder – kunne ikke siges bedre! 🙂
Kasper Grubbe skriver
Jeg kan også anbefale ‘Good Copy, Bad Copy’ som bl.a. har været vist af DR. Den er lidt farvet, men jeg synes den stiller nogle gode spørgsmål. De kommer også ind på Hollywoods pendanten i Østen, som producerer mange flere film, selvom de slet ikke har copyright.