Ring og hør nærmere …
Jeg var ved at falde ned af stolen af grin da jeg for et par timer siden halvt så, halvt hørte, en TV-reklame for høreapparater. De forsøgte naturligvis at sælge høreapparater til folk med med en meget dårlig hørelse. Det er jo fint nok. Det morsomme og lidt groteske opstod til slut i reklmen da de, henvendt til de hørehæmmede, opfordrede dem til … “at ringe ind for at høre nærmere …!” Hør lige her, er det ikke netop det med hørelsen der er problemet for de her folk?
Marcel Fuursted skriver
*LOL*
Hehe… Det minder mig om én af vores gamle sælgere som netop brugte det som argument overfor et firma i Aalborg, som laver høreapperater…
“Sponsorlinks fungerer meget bedre for Jeres målgruppe end f.eks. en radio-reklame”
Han fik ikke salget 😀
Ole skriver
Jo,jo, men så vil jeg lige løfte sløret for målgrupper indenfor handicaphjælpemidler: PÅRØRENDE!
Især høreapparater vælges af familien, der er træt af at råbe. Forfængelighed gør, at man ikke sælger til patienten i første række. ‘Jeg fejler sgu ikke ikke noget’!
Hvis du en gang skal optimere for kunder i denne sektion, så er det hermed et gratis tip 😉
Ole
Mikkel deMib Svendsen skriver
Enig, men denne reklame var netop henvendt til de hørehæmede selv, med opfordringen til at ringe ind og høre nærmere 🙂
Sune Christesen skriver
Nu vi er ved det med hørelsen og reklamer, så kan jeg ikke lade være med at tænke på Post Danmark 🙂 Den reklame hvor de bl.a. har en der står og oversætter via tegnsprog, samtidig med at de afslutter reklamen med at sige “Ring på 80 20 70 30”
Hvis nogen skulle være gået glip af den: http://www.postdanmark.dk/cms/da-dk/files/Reklamefilm_april06.mpg
Casper skriver
Desuden kan det i dag lade sig gøre at købe specielle telefoner for hørehæmmede der fungerer som et ekstra høreapparat – eller noget i den stil som skulle (i teorien gøre det nemt for folk) at bruge telefonen selvom de lider af et handicap). Man må gå ud fra at selskabet har implementeret den service.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Det hjælper da ikke noget hvis de hørehæmmede brugere ikke har en sådan telefon. Da de jo netop henvender sig til folk der mangler hjælpemidler er det helt ude i skoven.
PostDanmarks brug af tegnsprog er latterlig, i bedste fald – fornærmende i værste. At bruge tegnsprog i halvdelen af en reklame ville svare til at de i andre reklamer sagde halvdelen på arabisk – det gavner sgu ingen, udover en popsmart reklamemand der mener at det giver goodwill – det gør det bare ikke. Det gør dem til grin!
Casper Sigaard skriver
Problemet for mange hørehæmmede er, at de ikke snakker ret godt. Dette gælder især dem der har været hørehæmmet siden en meget tidlig alder.
Har en rigtig god ven, der er svært hørehæmmet, som det hedder, og han er ved at brække sig over PostDanmarks reklame – af lige nøjagtig de samme grunde som Mikkel nævner. Han føler simpelthen ikke han bliver taget alvorligt. Specielt fordi PostDanmark ikke gør noget for hørehæmmede i det daglige. Ja, så virker det sgu klamt, når de laver sådan et “reklamestunt”!
Mikkel deMib Svendsen skriver
jeg er vokset op med en døv lillebror (2 år yngre end mig) og jeg taler tegnsprog, så jeg kender problematikken indefra 🙂