Hadebreve er et tegn på stærk personlig branding
Når jeg nogle gange får sure emails, eller indlæg i debatter, fra folk, der har følt sig stødt over det jeg har sagt eller skrevet, så bliver jeg ikke altid ked af det. Tværtimod, jeg bliver ofte glad. Det er ikke fordi jeg har en direkte mission om, at støde folk, men hvis man vil blande sig i kontroversielle debatter, eller tænke virkelig nyskabende tanker, ja så kan man ikke undgå, at nogle føler sig stødt.
Hvis du aldrig modtager hadebreve, eller negative kommentarer, fra nogle der virkelig hader det du siger, så er du for slap, kedelig og grå. Jeg tæller mine hadebreve, sætter stor pris på dem, og benchmarker efter dem. Hvis jeg i en periode ikke får nogle hadebreve, eller negative kommentarer i debatter, klummer og blogs, så strammer jeg op og tager mig lidt sammen. Men det er sjældent det er nødvendigt 🙂
Man skaber ikke en spændende profil omkring sin egen person ved, at forsøge at gøre alle glade. Det er iøvrigt et håbløst og røvkedeligt projekt i sig selv.
Den letteste måde, at undgå, at der er nogle der ikke kan lide dig er, ikke at sige noget – og når du gør det, sige det så blødt og gråt og farveløst, at ingen gider hidse sig op over det.
Det er iørvigt ikke dem, der ligger sig pænt i midten, som pressen ringer til – det er dem der tør at have lidt skarpe kanter på deres kommentarer. Det skaber gode overskrifter. Og i dag, hvor online medierne er så afhængig af brugerinvolvering og kommentarer, så er det ekstra godt med lidt skarpe kanter.
Jeg tror fortsat jeg er en af dem der har trukket de længeste tråde på både ComputerWorld og ComOn. De to sites er bare så fantastiske. De brugere der gider at kommentere der er nemlig ligeså lette lette at provokere som feminister og religiøse fanatikere. Det er skønt. Og meget ofte forholder de sig ikke engang til det der skrives, som i denne artikel hvor jeg har udtalt mig – de hader bare, som kun forsmåede tabertyper formår. Det er smukt. Og jeg takker naturligvis for al opmærksomheden.
De skarpe meninger får nogle til at juble og andre til at hade, men meget få er ligeglade. Det skaber debat mellem de to grupper. Uanset om debattørerne er for eller imod dig, er du den centrale figur i diskusionen. Du bliver sat i centrum for en passioneret debat om et emne der er vigtigt for dig. Det er godt for din personlige branding.
Kenneth Boysen skriver
Hej Mikkel
Har du altid haft det så nemt ved at modtage disse hade breve? Selv er jeg kun startet med tankerne omkring personlig branding, og har allerede 3 “hade” mails. Dog har jeg lidt svært ved at børste det af mig….bliver det nemmere?
Mvh Kenneth Boysen
Mikkel deMib Svendsen skriver
> Har du altid haft det så nemt ved at modtage disse hade breve?
Direkte hadebreve er jeg først rigtig begyndt at få de sidste 10-12 år som følge af mit mere udadvendte arbejde med Nettet. Og der var jeg allerede en voksen mand der kan tage den slags.
Men jeg har altid være lidt ekstrem – i forskellige retninger gennem mit liv, så jeg har altid levet med at nogle syntes jeg var fantastisk – og andre at jeg var en idiot. Fjender er ligegyldige hvis man har rigtig gode venner. Og det har jeg altid haft.
Jeg er iøvrigt vokset op i en familie hvor de fleste andre også har det sådan. Vi er ikke bange for at udtrykke vores holdinger (fagligt, politisk eller kunsterisk – og altid lovligt og legitimt) – og så undgår man ikke lidt hadebreve og den slags.
Allerede da jeg var en lille dreng husker jeg at min far modtog snail-mail hadebreve med barnlige beskeder som “Du er jo bare kommunist” vedlagt et par brugte kondomer, bare fordi han var indvolveret i helt legitim partipolitisk arbejde.
Den slags synes jeg bestemt ikke er rimeligt. Men ikke desto mindre foregår det hele tiden.
I forhold til den negative kritik jeg oplever online – i debatter, blogs og som kommentarer på artikler og nyhedsudsendelser hvor jeg har udtalt mig, så har jeg lært mig selv at betragte dem som et positivt element. Jo mere mit “brand” omtales og diskuteres, jo bedre.
Og læg iøvrigt mærke til, at 99,99% af al den type kritik kommer fra annonyme krystere eller det der ligner (Jens Hansen, København). Så støjsenderne betyder ikke så meget, når andre skal vurdere vægten af de negative omtaler – men de tjener til en øget opmærksomhed. Faktisk vil de fleste anstændige mennesker få mere sympati overfor mig end det modsatte når de læser de ofte ret hjernelamme kommentarer, nogle folk skriver.
Rosenstand skriver
Hej Mikkel
Jeg erklærer mig 100 % enig! Og vil gerne supplere med, at det er en proces at lære at tackle de hadebreve og tåbelige udfald, som de små frustrerede mennesker kommer med. Et tip til dig, Boysen: Husk, at afsenderne af den slags breve altid og uden undtagelse er mennesker, der er mislykkede – sølle indebrændte eksistenser.
Jeg har prøvet at få mails (i øvrigt på baggrund af en debat her på bloggen), hvor der direkte trues og skrives: “Husk at jeg ved, hvor du bor” og den slags. Men som Mikkel er jeg også ved at være nået dertil, hvor den slags er en succes.
Jeg nævner det i øvrigt i et podcast om at drive forretning: http://www.thomas-rosenstand.dk/udfordring-podcast-pa-20-minutter
Uden festoriginaler som f.eks. Mikkel (som jeg ikke altid er enig med – men som jeg har lært at debattere med) kommer vi ikke nogen vegne. Så’n er det bare!
Kenneth Boysen skriver
Skide gode svar, tak!
Skrev på et tidspunkt et lille blog indlæg omkring virksomheder (sikkerheds branchen) der snyder deres kunder, og giver dem falsk tryghed.
Af negative udslag kom:
– En “kollega” der pænt gav mig advarsler og mellem linierne sagde…”hold kæft”
– Meget lang mail fra en forening hvor en af disse virksomheder er med i, med trusler om det ene og det andet.
– Et telefon opkald hvor manden udgiver sig som kunder, og pludselig slår over i at svine mig til
– 3 emails med knap så pæne ord.
Af positive udslag kom:
– Blev kontaktet af 2 journalister, heraf er en ved at skrive en historie om det
– Øget salg i min webshop
– Positive mails fra konkurrenter.
Det var første gang jeg stak næsen frem, og kun lidt endda. For på min blog nævner jeg nemlig ikke de virksomheder der snyder :).
Nå men det er ihvertfald ikke sidste gang det er sket… nu er jeg så beredt på hvad der kan ske :).
Mvh Boysen
Mikkel deMib Svendsen skriver
> jeg nemlig ikke de virksomheder der snyder
Det er også meget farligt. Du kender garanteret allerede Markedsføringslovens regler om den slags. Jeg synes de er åndssvage, men de er der.
Når man er ude med stærk kritik af andre – uanset hvor berettiget og dokumenterbar korrekt og nødvendig den måtte være, så løber man altid en risiko for, at der rejses en injuriesag mod dig. Og uanset om du vinder eller taber en sådan sag, så kan du være 99% sikker på, at den kommer til at koste dig penge. Nogle gange rigtig mange penge.
Den sagsomkostning, som modparten sagsøeren pålægges, at betale vil nemlig stort set aldrig dække dine reelle omkostninger. Og selv hvis du har en retshjælpsfordikring der dækker vil der næsten altid være en selvrisiko samt et loft for hvad de totalt set dækker.
Det er noget som jeg ofte har kritiseret ved det danske retssystem. Har man ikke mange penge kan man i praksis blive tvunget til at holde kæft – også selvom det man siger er faktuelt korrekt.
Der findes nemlig ingen lov mod at anlægge åbenlyst grundløse civile retsager mod andre. Det burde der efter min mening være en lov imod – på samme måde, som det er ulovligt at lave falske politianmeldelser – altså anklager om kriminelle forhold.
Mathias skriver
Puha det var hårdt at læse ham ‘sk’ der kommenterer på den nævnte artikel. Han er jo fuldstændig væk. Han har slet ikke forstået noget som helst.
Men du har ret, han har helt klart en holdning til dig 🙂
Mikkel deMib Svendsen skriver
Jeg har ikke lige nærlæst alle kommentarerne der – det bliver hurtigt ret ensformigt 🙂
Nicolai Kollner skriver
Jeg synes nu, at det er herligt, at nogen har været så sød og betænksom at sende en socialist et par kondomer, så han ikke belaster verdens kommende generationer. Det er da humor 🙂
Mikkel deMib Svendsen skriver
Jeg har meget svært ved at forstå, hvordan du kan mene at annonyme krysteres trusselsbreve er morsomme. Synes du så også der findes morsomme voldtægter og spirituskørsel? Er du overhovedet klar over hvor meget den slags annonyme trusler krænker og påvirker rigtig mange folk?
Andreas Lolk skriver
Jeg tror, at Nicolai læste det som om din far var blevet sendt nye kondomer og ikke brugte kondomer.
Det var nemlig også sådan jeg læste det første gang og det mener jeg faktisk er ganske morsomt.
Jimi H skriver
Nikolaj prøver blot at være “mande humor agtig” på nettet. Det skal man også børste af.
Og jeg kender også til det med haters. Desværre har jeg også lidt af dårligt selvværd. Så i mange år troede jeg på dem.
Jeg er selv en følsom sjæl , men det kan pigerne godt lide, så i en del år var jeg ret populær hos det modsatte køn. Uden at udnytte dem eller være en player. Sådan var det bare. Og så begyndte de stille og roligt at dukke op : fyren der ville have min plads og bagtalte mig og pigen som ville have mig, men hvis veninde jeg var sammen med.
Og så startede balladen. De var utroligt gode til fabrikere løgne og til at hidse mig op. Når jeg så var ophidset, så kom deres dødsstød : ” se i kan selv se, den er helt gal med ham “. Og jeg blev forvirret og troede på dem.
De kaldes også psykopater. Læs om deres træk på netpsykiater, og du vil blive bedre til at spotte dem.
Nu har jeg prøvet dem en del gange, så jeg kan LUGTE dem, ligesom de kunne lugte min følsomme karakter og udnytte den. Når jeg så har lugtet dem, ryger stålgiteret bare ned. Og jeg er væk. På den måde for DE ingen opmærksomhed.
Fordi alt handler om opmærksomhed.
Som Tony Robbins siger : ” Menneskets største behov er behovet for at høre til. Folk vil hellere begå selvmord, mord eller mange andre frygtelige ting end at føle sig udenfor .. og ensomme ”
Jeg debatterer slet ikke på nettet, da de er fyldt med disse typer, der gemmer sig bag deres pc`ere som de uslinge de er.
Men lad os tilgive dem og komme videre. Den kraft man bruger på at hade andre , er som at drikke giften selv. Personen på den anden side er kold i røven, men du smerter inden i
God søndag.. og god blog
Mikkel deMib Svendsen skriver
Uanset hvad man putter ind i trusselsbreve bliver de ALDRIG morsomme. Og hvis afsender virkelig bare mente at det var for sjov, hvorfor er de fucking krystere så altid annonyme?
Det kunne måsk skyldes, at den slags trusselsbreve og andre gener som den slags narrøve pådutter andre faktisk er ulovligt
Tøsedrenge, det er hvad de er!
Jimi H skriver
Hvis jeg fik et backlink for hver gang jeg har hørt psykopater sige : ” Det var jo bare for sjov….din kælling “, så var jeg blevet bannet fra google
Mikkel deMib Svendsen skriver
Ja, nogle gange får man næsten lyst til at jage en glødende jernpind op i røven på den slags … sådan bare for sjov
Jimi H skriver
Den har nok allerede været der. Og nu skal du også smage den.
Jeg er heldigvis styret fuldstændig uden om de typer i flere år nu. Men altså jeg holder også super lav profil med mine meninger.
Som der var en der engang sagde til mig :” Hvis du bare sørger for at gøre dig selv lykkelig, og alle andre så også gør det, så er hele verdenen lykkelig ”
Det blev sagt til mig, da jeg altid skulle prøve at hjælpe verdenen imod disse ondskabsfulde mennesker, og have en mening til det.
De skal stone cold ignoreres. Det deres værste mareridt. Bare blive efterladt i ensomhed, grædende med pikken i hånden som deres eneste ven 🙂
Så det gør jeg,og det virker sgu.
René Koluda skriver
Folk der sender anonyme trusselbreve er ynkelige lowlifes med lav selvværd, der er pisse jaloux på Demib´s og Rosenstand´s succes, de sidder hellere i deres ynkelige ensformige hverdag og sviner folk til med anonyme mails og via forums, frem for at selv at satse på noget nyt, som bla. Demib og Rosenstand har gjort, ved at være med helt fra starten af.
Jeg har intet til overs for sådan folk…!!!
Vil man opnå noget, så er man nød til at satse på noget, det er jo netop det vi alle har gjort på et tidspunkt, man får ikke succes uden selv at gøre en indsats, og det er her fårene skilles fra bukkene.
Rasmus skriver
Jeg har i virkeligheden ikke så meget at sige til jeres debat. Derimod har jeg et par spørgsmål:
Hvis din far, Mikkel, virkelig er/var socialist, hvad ville han sige til begrebet ‘personlig branding’, tror du? Og ikke mindst Jimi H’s udsagn: “Hvis du bare sørger for at gøre dig selv lykkelig…”?
Her er et Allan Olsen citat, fra den fremragende sang “Balladen om TTT”, som måske kan sætte nogle tanker i gang:
og hvem kan forstå når man kun er en dreng
der findes mennesker med en djævelsk trang
til at blive husket som mere end sin far
hvem så end hans far han var
/ Rasmus
Mikkel deMib Svendsen skriver
> Hvis din far, Mikkel, virkelig er/var socialist, hvad ville han sige til begrebet ‘personlig branding’, tror du?
Hvis du mener der skulle være noget særligt anti-socialistisk ved personlig branding, så tager du fejl 🙂
Rasmus skriver
Dit svar gør mig ikke meget klogere. Jeg vil gerne have dig til at uddybe, hvordan du ikke ser det som anti-socialistisk… Men så skal man måske investere i din bog?
Du forbinder i dit indlæg personlig branding med flere ting:
1. Hadebreve. Det er ifølge dig et tegn på stærk personlig branding. Her betyder personlig branding noget med at stå ved sine meningers mod, hvis jeg forstår dig korrekt?
2. Medieopmærksomhed. Her får personlig branding en betydning ift. at være den medierne ringer til. Er det interessant i sig selv? Sidney Lee er et eksempel herpå, Mads Christensen et andet, men der er mange, rigtig mange med holdninger, der stikker ud på det ene eller andet punkt, og det er ganske rigtigt ofte dem, der er fremtrædende i medierne. På godt og ondt, men det er vel meningen med personlig branding? Bare at komme frem, selv-eksponering.
3. Skarpe meninger og debat. Det er et klassisk træk i en diskussion at sætte tingene på spidsen eller ligefrem overdrive for at provokere andre til at indgå i diskussionen. Mit spørgsmål er blot om det ikke fremmer afstanden mellem de diskuterende frem for forståelsen? Det er her det anti-socialistiske kommer ind, men du er højst sandsynligt uenig, hvilket ironisk nok ofte kan være nemmere end ‘bare at være enig’.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Jeg aner ikke hvor du vil hen med det. Det virker somom du har misforstået en masse ting, men det tror jeg ikke jeg vil forsøge at rede ud 🙂
Rasmus skriver
Jeg mener ellers, det er forholdsvis simple spørgsmål, jeg stiller. Om du vil svare eller ej, må du jo om, men der er ikke meget debat i dine svar – hvor er den personlige branding blevet af? Ligger den i den letkøbte påstand om, at jeg har misforstået en masse ting? Usaglig debat, må man sige, hvilket desværre er kendetegnende for din blog.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Hvis du ikke kan lide min blog hvad laver du så her? Jeg synes bare du skal smutte videre …
Thomas skriver
En “wannabee politikker” på en SEO blog… sjovt >