SES San Jose – Googledance 06
For mange år siden blev ordet “Googledance” normalt forbundet med den (ca) månedlige opdatering af Googles indeks. I de dage hvor opdateringerne blev udbredt på Googles mange servere kunne resultaterne godt “springe” lidt frem og tilbage – og det blev så kaldt “Googledance”.
I 2003 (såvidt “vi” husker – men tilbage til det om lidt …) afholdt Google så sin første store åbne fest, i forbindelse med Search Engine Strategies konferencen i San Jose. Festen blev døbt: Googledance. Dette er blevet en tradition – hvert år til Search Engine Strategies i San Jose i August afholder Google nu deres kendte Googledance. Jeg var, som sædvanligt, med til festen igen i år – “Googledance 06”.
Efterhånden som den, traditionelle, månedlige “Googledance” (opdateringen af deres indeks) døde til fordel for en mere løbende, flydende, opdatering, og i takt med at deres Googledance fester blev mere og mere kendte, skiftede ordet betydning, så det i dag for de fleste står for netop denne årlige fest: Googledance
Jeg mener, at første gang Google afholdt deres Googledance fest var i 2003, men jeg er ikke 100% sikker. Så jeg spurgte flere af mine venner i branchen, som jeg ved også var med til de første fester, men ingen af dem kunne helt huske det. Drak vi virkelig SÅ meget? Nå, men vi vælger at tro, at det er fordi søgemaskinebranchen går SÅ stærkt at vi hurtigt glemmer fortiden. Sandheden er dog nok mere, at vi har en kollektivt elendig hukommelse – at vi er lidt små-dumme allesammen 🙂
Som et “ikon” og samlerobjekt har Google fra starten af lavet en særlig T-shirt til hver fest, som alle deltagerne har fået en af hver. Jeg er lige ved at finde alle de gamle frem, så jeg kan forevige dem på nogle billeder – så kan du se dem her …
Men hvad sker der så til en Googledance fest?
Først og fremmest er det ment som en hyggelig aften, med kollegaer fra branchen. For mange er det naturligvis også en spændende mulighed for at se Googles hovedkontor (udefra, i hvert fald …) og møde Google medarbejdere af alle mullige slags. De er flinke folk, som de fleste andre i branchen, så den sociale del af arrangementet er faktisk rigtig godt.
Men der foregår normalt også en masse ting til festerne. Dels er der hele udendørsområdet, hvor folk spiser af den gratis mad, drikker den gratis vin, øl og vand, og mæsker sig i overdådige portioner af gratis is og deserter. Som regel har Google også stillet nogle sjove ting op – legetøj, eller ting de synes er sjove, underholdende eller spændende på en eller anden måde. I år var der bl.a. nogle dansense robotter (af de der små prgrammerbare nogle) og et sjovt video-karaokee setup. Indenfor var der liveband (et eller andet lokalt, San Francisco, super fedt funk-soul-rock-blablabla band) og dans for fulde hammer. I et hjørne var der “meet the Google engineers”, hvor man kunne snakke med Google teknikkere fra de mange forskellige produkter.
Jeg kommer der mest for at hænge lidt ud med vennerne i en afslappet atmostfære. Jeg har set Google mange gange – både indefra og udefra, og dybest set er det jo bare en kæmpe kolods af en kontorbygning med nogle sjove møbler. Jeg snakker også jævnligt med flere af Googles folk til konferencer, så det er ikke så meget her mit behov ligger til Googledance. Det er bare en hyggelig fest. En GOD hyggelig fest 🙂
Men i år var det faktisk heller ikke helt let at komme til at snakke med så mange Google teknikere, som tidligere – hvis det var det man havde lyst til, for festen var vokset gevaldigt. Jeg kan huske de første fester hvor der vare under 1000 mennesker. denne gang må der have været mindst 6-8.000! (gæster og Google-ansatte tilsammen). Det begynder at minde lidt om en festival. Festen er stadig god, men med så mange folk når man naturligvis ikke at snakke med ret mange procent 🙂
Jeg vil dog stadig anbefale dig at tage med til Googledance hvis du nogensinde får muligheden. Hvis du aldrig har set Google, eller snakket direkte med nogle af deres folk er det i sig selv en oplevelse. Ingen tvivl om det. Og når du så bliver træt af det, er der jo masser af gratis drikke, mad og god musik 🙂
Skriv kommentar