Google taber i endnu en fransk væremærke-sag
The Register skriver i dag, at Google har tabt endnu en sag i Frankrig om krænkelse af varemærker i Google AdWords. De er blevet dømt til at betale 350.000 Euro. Google siger de har appeleret dommen.
Google havde tidligere nogle lidt strammere restriktioner for brug af registrerede varemærker som keywords i AdWords. Det løsnede de så lidt op på for at hamonere deres politik med de Amerikanske retningslinier, der allerede var gældende. Det har specielt de franske domstole ikke været vilde med og det er ikke utænkeligt andre Europæiske lande følger efter.
Jeg har endnu ikke set nogle sager af samme slags afgjort ved danske domstole. Det kunne være interessant at se, hvilken holding de ville anlægge. For der er gode argumenter på begge sider af sagen.
Jeg bryder mig generelt ikke så meget om tanken om, at man skulle kunne eje “det rigtig svar” på et spørgsmål. Det er lidt for firkantet til mig.
Jeg har brugt eksemplerne før – men når en person spørger nede hos købmanden om de har nogle “Kleenex” vil en god købmand naturligvis pege på hylden med papirlommetørklæder – uanset om de lige har varemærket “Kleenex” på hylderne. Det kaldes god service.
Vi skal passe på, at vi ikke få indført SÅ regide regler, at “god service” på Nettet bliver sværere, at levere. Det gavner ingen – måske udover nogle dovne varemærkeejere, og dem synes jeg, med al respekt, helt ærligt ikke vi skal prioritere så højt, som alle vores andres velbefindende og Nettets brugbarhed i mere bred almindelighed.
Kevin skriver
Det er da godt nok en ufattelig høj bøde!
Det kan være noget indviklet noget det med varemærker o.s.v. Jeg kan godt forstå at folk, som har fået bygget et brand op, ikke gider at folk bare nasser,
Jeg kan godt lide dit eksempel! Det giver en meget god indtryk af hvad problemmet egenlig er. Nu må vi se hvad der kommer ud af det!