Google bliver aldrig rigtig sociale
Med lanceringen af Google +1 forsøger Google endnu engang at blive mere sociale. Search Engine Land kan i dag rapportere, at løsningen nu også bliver tilgængelig som en webside knap. Den tidligere chef for Google, Eric Schmidt indrømmede i tirsdags på teknologi-konferencen D9, at han har sovet i timen i forhold til et samarbejde med Facebook (som de stadig afviser) og i forhold til de sociale netværk og signaler generelt.
Men Google bliver aldrig rigtig social! Google minder mest af alt, om sådan en irreterende og små-patetiske type til en fest, som desperat forsøger at tiltrække sig opmærksomheden, men som ingen af de lækre piger gider at danse med.
Men hvorfor er det så jeg tror, at Google aldrig bliver rigtig social?
Forklaringen er faktisk meget enkel. Der er simpelt hen en grundlæggende konflikt imellem det, at være en god søgemaskine og så at være et godt socialt netværk. Det er en konflikt som jeg kender på egen hånd, fra dengang jeg var leder af den danske søgemaskine Kvasir, der var en del af portalen SOL.dk
Problemet er, at formålet med en søgemaskine er, at sende brugerne videre så hurtigt som muligt. For et socialt netværk er målet det modsatte – at holde på folk. Hvis man forsøger at gøre begge dele får man ingenting.
Da jeg var leder af Kvasir havde jeg nogle meget klare benchmarks: Jeg ville gerne have at folk havde så få sidevisninger pr. session og en kort time-spend-on-site. For det var et udtryk for, at de hurtigt fandt det de ledte efter. Google har sikkert nogle lignende benchmarks for deres søgemaskine. Jo hurtigere folk finder det de leder efter og smutter derhen, jo bedre er søgemaskinen.
For et socialt netværk som Facebook er benchmarks lige omvendt. Folks skal helst blive der i lang tid ad gangen og indlæse rigtig mange sider.
Netop denne forskel var årsag til masser af dumme diskussioner og konflikter på Kvasir/SOL. Dem på SOL ville have at jeg skulle gøre alt hvad jeg kunne for at holde på folk – og jeg argumenterede naturligvis for det modsatte. Måske var det i sidste ende en af grundende til, at begge dele over årene tabte tærren.
Jeg så for få uger siden nogle tal for de engelske Internetbrugere, som sikkert ikke er så meget anderledes for Danmark. I UK bruger folk ca. 5% af deres online tid på Google. Det er jo imponerende. Men de samme folk bruger 9% på Twitter og hele 16% på Facebook! Det er klart, at det generer Google voldsomt!
Ikke alene er det den tid folk brugere mere andre steder, som Google gerne vil have fingre i – de har i alvorlig grad også brug for de sociale signaler der kan afkodes via folks handlinger på de sociale sites. Det som folk kigger på, de venner de har osv fortæller utroligt meget om deres interesser. Det kan bruges til både, at lave bedre søgeresultater til den enkelte og ikke mindst til at målrette reklamer meget bedre. Begge dele er essentielt for Google.
Hvis Google vil værer social er deresw eneste mulighed således at gøre det i samarbejde med andre – som f.eks. Facebook, eller etablere et helt nyt brand på et andet site. Hvis de blander det sammen med deres søgemaskine på Google.com er de dømt til at fejle.
Det samme, bare omvendt, gælder iøvrigt også for Facebook. De vil aldrig, på Facebook.com, blive i stand til at drive en rigtig succesfuld web søgemaskine.
Begge parter kan naturligvis godt, teoretisk set, udvikle den teknologi der skal til, men de kan bare ikke kombinere de to modsatrettede funktioner indenfor de samme rammer.
Søren skriver
Enig i at man ikke kan lave social netværk i konteksten af google.com
Men bestemt ikke enig i det modsatte. Søgning i Facebook er stille og roligt ved at blive en stor succes. Facebook leder ikke folk videre (med det samme), men dirigerer dem videre til den wall hvor søgeresultatet optræder. Her kan man så vælge at diskutere med venner (som de fleste gør), eller man kan vælge at følge linket til kilden (som omkring 30% gør – tal uddraget fra en spinkelt datagrundlag).
Mikkel deMib Svendsen skriver
Søren, det var derfor jeg skrev “web søgemaskine” – det du snakker om er “enterprise search” – altså site søgning, og det kan Facebook naturligvis godt lave, som de også gør. Men at lave en søgemaskine, der har det direkte formål at lade folk finde eksterne sites vil stride direkte imod deres vigtigste benchmarks: At holde på folk.
Esben Rasmussen skriver
Jeg må nok tilstå, at jeg ikke er enig i din betragtning om at “Problemet er, at formålet med en søgemaskine er, at sende brugerne videre så hurtigt som muligt.”.
Som jeg ser det, så målet for en søgemaskine ikke at sende videre, men derimod at opfylde folks behov for viden. Det betyder dermed også, at instant answers som vi allerede kender det, vil blive mere og mere udbredt, og for at gengive Brent D. Payne fra Twitter: “Google will refer traffic elsewhere until they figure out a way to do it more efficiently & profitably themselves – Michael Gray, @graywolf”
Det betyder også, at jeg ikke ser nogen hindring – udover teknologien – for at søgemaskinerne holder på deres brugere i sociale netværk, hvis vi omdefinerer søgemaskinernes formål fra “at sende videre til viden” til “at levere viden” – for hvem ved, måske er det om 20 år muligt, at finde alle sine svar direkte i Google.
(Så kommer der så en helt anden men interessant diskussion – nemlig hvad sker der så med affiliate og AdSense programmer, hvis folk ikke længere behøver at navigere væk fra en søgemaskine for at opdage ny viden og hvilken effekt vil det have på blogs og online-mediet generelt)
Mikkel deMib Svendsen skriver
Din teori har skam været afprøve masser af gange in såkaldte “answer machines”, men dels har de aldrig rigtig fået succes (brugerne gider dem ikke i bred forstand), og dels ændrer det ikke på det faktum at den største mængde af data altid vil ligge UDENFOR et site (og en søgemaskine) – ikke PÅ det.
Esben Rasmussen skriver
Glad for at høre, at du sådan set er enig med mig i, at som det pt. ser ud, så er det mest et spørgsmål om teknologi/standarder, der er stopklodsen for, hvordan brugbare instant answers lader sig gøre.
For ja, det har nemlig været afprøvet masser af gange uden særligt stort held – men hvem siger, at det ikke vil lykkes en dag, når teknologien og infrastrukturen på web er til det. :o)
Esben Rasmussen skriver
ej for pokker forkert smiley… Skulle have været 🙂
Mikkel deMib Svendsen skriver
Der tager du fejl, Esben. Twitter mentions og retweets vægter faktisk HØJERE nu end gammeldags links
Esben Rasmussen skriver
Absolut – og det betvivler jeg ikke.
Min pointe er bare, at hvis teknologien og strukturen på interwebbet er til det (f.eks. fuldstændig tagging og opmarkering af data i tråd med ideen bag det semantiske web) så vil søgemaskinerne kunne levere instant answers – uanfægtet hvor de stammer fra. Ergo er formålet ikke at videresende, men at opfylde et vidensbehov.
Jimi Hove skriver
Man må jo bare give dig ret igen, champ.. 🙂
En fjollet knap, som kun vil give anledning til spam, og en svag undren hos brugerne over hvorfor Google nu er begyndt at halse efter, i stedet for at være innovative. Hvis det gør noget, så minder det brugerne om hvorfor de egentlig så godt kan lide Facebook.
Og ja Facebook Likes er helt vildt stærke nu. Jeg har specielt èn side med flere hundrede Likes, og næsten ingen backlinks, og slet ingen stærke, men den ranker benhårdt på semi hårde konkurrence ord.
Hvis Bing og Facebook ellers kan finde ud af at lave en rimelig intern søgemaskine til Facebook, så ser det for alvor surt ud for Google. Men lad os nu.
Morten skriver
Grunden til at Google 1 aldrig bliver en succes er vel også, at Google ik magter at sælge konceptet til deres brugere. Arbejder man online enten i form af webshop, affiliate eller andet, så kender man til konceptet, og man ved at det kan få betydning.
Men ingen af mine venner eller bekendte kender det. Og det er altså mange mennesker, som aldrig har hørt om det, og som slet ik gider klikke på en knap på Google, da de ik kan se pointen i det… Først skal de oprette en åben Google profil, som de med 99% sandsynlighed aldrig benytter igen, og så skal de rate nogle sider, som de lige kan komme i tanke om… Men med hvilket formål? Ingen af deres venner eller omgangskreds får info om ratingen.
Så jeg tror du har helt ret, og ender dette Google 1 ik bare som Wave?
Mikkel deMib Svendsen skriver
> Så jeg tror du har helt ret, og ender dette Google 1 ik bare som Wave?
Jo, eller Orkut 🙂
Nej Esben, jeg er iikke enig med dig. Det er på ingen måde bare en teknoligisk udfordring. Hele modellen, der er grundlaget for søgemaskiner, bryder sammen hvis answer machnines en dag skule blive rigtig udbredte. For hvorfor skulle jeg og andre producere indhold, hvis en answer machnine bare stjæler det og ike giver mig kunder som modydelse? Det er jo netop det der er gurnden til, at vi tillader at Google stjæler vores indhold i dag. Og ikke engang alle tilader dette – aviserne bryder sig f.eks. ikke om det.
Iøvrigt er det meget langt fra alle søgninger, der kan reduceres til spørgsmål og svar. Det gælder kun et mindretal af søgningerne.
Og så synes jeg det er et “gammekommunistisk” projekt. Forestillingen om, at alle svar kan komme et sted fra er både håbløs og ubrugelig 🙂
Morten skriver
@Demib
Ja okay det var vist et endnu bedre eksempel…
Er Orkut egentlig i live endnu? Eller har de opgivet det ligesom Wave?
Mikkel deMib Svendsen skriver
Jeg mener fortsat at Orkut er stort i Brasilien. Men det er vist også det eneste sted 🙂
Morten skriver
Det var da et sjovt land, at starte ud med? Brasilien…
Jeg troede, at der var større chance for world wide succes, hvis enten en tjeneste hittede i USA/Vesten eller Japan/Kina i østen…
Jonas skriver
Hvor længe var du leder af kvasir? 🙂
Andreas Linde skriver
Interessant artikel Mikkel – jeg håber at de fjerner den funktion igen!
Men er Google 1 ikke stadig i Google Labs stadie egentlig? Eller er det blevet rullet ud som en normal funktion, og som en funktion, som bliver ved med at eksistere?
Sigge Hermann skriver
orkut er også det største sociale netværk i Indien.
Mads skriver
Det er ganske interessant. Men er Google ikke lidt sent på den? Sociale netværk’s momentum er så småt ved at passere, så spørgsmålet er om de ikke ville gøre klogere i at investere pengene andetsteds.
Andreas skriver
Jeg spår personligt ikke google 1 den store fremtid, hvem gider bruge det? der er mere mening i f.eks. at dele det på facebook og på den måde lade vennerne vide at man syntes godt om noget, frem for at trykke på et lille 1tal, dog har jeg tænkt mig at give det en chance på min side..
Men som jeg ser det er det også lidt et problem at ingen udover folk i web/seo kredse ved hvad det er…
Rolf Hansen skriver
Jeg vil mene Google plus ser ganske spændende ud, og dermed får 1 ganske givet også en større betydning.
Men hvis Plus ikke bliver til noget, så tror jeg også Google må holde lidt igen med det sociale.
Tror dog på at de med Plus kan have en pæn chance. Nu må vi se 🙂
Jesper Nerløe skriver
Jeg synes at Google rent teknisk er et rigtigt interessant bud på en konkurrent til Facebook – men om det vil lykkes Google at få Google og 1 integreret i søgemaskinebrugernes bevidsthed, det må tiden vise. Det er alt for tidligt at sige noget om.
Google har naturligvis gode muligheder for at øge bevidstheden omkring Google og 1 via søgeresultaterne og deres andre tjenester, men det vil stadigvæk kræve en del “overtalelse” at få den almindelige bruger til at skifte Facebook-platformen ud med Google .
Det bliver spændende at følge udviklingen.
Anders skriver
Som du selv siger kan de skabe et helt nyt navn til deres sociale tjeneste så de ikke har noget med hinanden at gøre
men så længe google og google er delt op hos google selv så behøver de vel ikke et andet navn for at få succes for det er brugerne vel ligeglade med?
Mads Nygaard Pedersen skriver
Jeg har sq også svært ved at se Google lykkes med hvis de ikke har fået skilt æblerne fra bananerne – hvilket ikke er mit førstehåndsindtryk.
Skal dog ærligt indrømme at jeg ikke rigtigt har fået taget min Google account til mig selvom jeg har brugt f.eks. Google Apps trofast siden lancering… min umiddelbare tanke efter at være logget på Plus var at det forekom ret begrænset med muligheder ift. eksempelvis at ‘hente’ kontakter via Facebook som jo for de fleste er synonymt med det sociale…
Tjae – Microsoft sov i timen ift. Google – Google sov i timen ift. Facebook – history repeating I guess…! 🙂
Morten Madsen skriver
@Mads
Der er jeg nu ikke enig. Facebook har for det første bevidst gjort det svært for Google at hente kontakter derfra, og for det andet rygtes det at facebook også sletter “google “-kommentarer på folks vægge, så det netop er svært for Google at få en større brugerdatabase hurtigere.
I forhold til om Google sov i timen ift. facebook ved jeg nu ikke om jeg kan være enig i. Google er oprindeligt en søgemaskine, og ikke et socialt netværk, og det er begrænset hvad de har af erfaringer omkring sociale netværk.
Jeg tror personligt at Google bliver et mere professionelt sted, hvor det hele er mere clean og professionelt, hvorimod facebook stadig vil være for “underholdningen”‘s skyld.