Google beskyldes for skattefusk
Google nævnes direkte, som en ud af flere større Amerikanske virksomheder, der har været lidt for kreative i deres skattetænkning og ført milliarder ud af USA – og ind i skattely som Cayman Island og Bermuda. Dette er endnu et eksempel på, at Google på ingen måde (længere) kan siges, at være nogen speciel eksemplarisk virksomhed. Tværtimod, i denne sammenhæng demonstreres det, at deres egoistiske grådighed langt oiverstiger deres samfundssind og almindelige anstændighed. Det tyder faktisk på, at de er værre end gennemsnittet.
Jeg er iøvrigt gennem den sidste tid blevet kontaktet af flere journalister, der undrer sig meget over Google Danmark’s årsregnskaber, der viser en ekstrem lille omsætning. Kan det virkelig være rigtigt, spørger de mig. Og nej, det er ikke rigtigt. Det er i hvert fald ikke rigtigt, at den omsætning man ser i Google Danmarks årsregnskaber har ret meget med omsætningen i Danmartk på Google. Det meste af denne omsætning kanaliseres via Irland og undgår derfor den høje danske skat.
Så meget for Google’s samfundssind! Hvem gider længere, at høre på deres kvalmende taler om, hvor fantastiske de er og hvor meget godt de gør for verden? De lyder mere og mere som en storbonde fra 1800 tallet – eller en sælger fra Scientology.
Præsident Obama varsler nu nye stramninger og nye krav til en større åbenhed i Amerikanske virksomheders regnskaber. Dertil kommer nye skatteinspektører, der skal opspore de mange penge der “trylles” udenom det Amerikanske skattevæsen.
Det vurderes, at Amerikanske virksomheder har sjubbet overskud for over $700 milliarder ud af landet, så det er ikke småpenge vi taler om.
Jeg håber at vi også i Danmark kan få et opgør med denne dybt associale måde at drive virksomhed på. Ikke alene er det associalt overfor hele samfundet, men det er også stærkt konkurrenceforvridende i forhold til mindre virksomheder og iværksættere. For det er nemlig ikke dem, der kan udnytte disse skattehuller (eller direke fusk), men derimod de store koncerner. Hvis små iværksættervirksomheder kunne slippe med at betalke ligeså lidt i skat, som mange af de store koncerner reelt gør, så ville det være MANGE gange lettere at være iværksætter her.
Når man ser på store dele af erhvervslivet hersker der desværre stadig en omvendt logik – hvor de mindste skuldrer bærer den tungeste byrde. De store betaler mindre i skat end de små. Det tror jeg ikke der er ret mange der faktisk støtter. Så hvad venter politikerne på?
Martin Hegelund skriver
Det er decideret pinligt, at republikanere, lobbyister og virksomhederne kategorisk nægter at det, de foretager sig er galt. Clint Stretchs kommentar om at Obama tager med den ene hånd og giver med den anden er direkte dum. Jovist gør Obama meget for at hjælpe amerikanske virksomheder, men der er da absolut ingen grund til at se igennem fingre med snyd. Og hvordan skulle konkurrenceevne kunne svækkes, når overskuddet alligevel bare flyttes til et skattely? Argumentationen er helt hen i hampen.
Hvad angår Google Danmarks omsætning, så er de langt fra de eneste. Stort set alle udenlandske virksomheder i Danmark bruger en lignende ordning, og det er ikke engang fordi at den danske selskabsskat er specielt høj.