Google: Søgemaskineoptimering (SEO) er IKKE spam!
På en konference forleden om Web 2.0 slog Matt Cutts fra Google fast, at Google ikke opfatter søgemaskineoptimering (SEO) som spam.
“I’ve always meant to do a post to say that search engine optimization (SEO) is not spam and that Google doesn’t hate SEO …” – Matt Cutts
Nedenfor kan du se Matt Cutts presentation ….
OK, sorry, den blev vist cuttet lidt i bredden – så her er den fulde version 🙂
http://docs.google.com/Presentation?id=ddvhbrqf_7cbx56qf5
Martin H. Møller skriver
Det er værd at nævne, at SEO’ere jo hjælper Google med at levere relevante resultater. Uden SEO ville det være merkant sværere for Google at levere det produkt, de leverer i dag.
Det er bare synd, at der er folk derude, der laver søgemaskine spam og black hat SEO – de gør markedet ugennemskueligt og forringer Googles (og andre søgemaskiners) produkt.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Google opgave, ifølge dem selv, er at sortere og gøre tilgængelig alle informationer i universet. Det er ikke Google der skaber denne information.
Det meste af den information er “kaotisk” – det er jo netop derfor der er brug for en søgemaskine der kan skabe orden i rodet. Men det er en levende verden – et univers i bevægelse, de forsøger at skabe orden i – på godt og ondt.
Søgemaskinespam findes pr. defination ikke! Der findes gode og dårlige søgeresultater, og der findes eksempler på at søgemaskinerne gør et godt stykke arbejde og eksempler på det modsatte. Ansvaret for gode søgeresultater ligger kun et sted – hos søgemaskinerne selv. På samme måde, som det er en avis opgave at udvælge dagens vigtigste historier og finde frem til “sandheden” bag dem – uanset hvor kompliceret, og kaotisk verden er, og uanset hvor mange spin-doktorer firmaer og politikere har ansat.
Jeg har altid ment at det var, og er, yderst pinligt at søgemaskinerne snakker så meget om spam – som et forsøg på at skyde ansvaret fra sig. Man hører aldrig aviserne snakke om “spam” på trods af, at der i hver eneste avis, hver eneste dag, er historier som ikke burde have været med, og som aviserne med samme ret kunne kalde spam. Det gør de bare ikke – de tager ansvaret, som voksne mennesker, for at frembringe den avis de leverer. Det burde søgemaskinerne også gøre!
Det er et helt grundlæggende videnskabeligt faktum, at du ikke kan måle noget uden at påvirke det. Hvis du stikker et termometer ned i et glas vand påvirker termometrets temperatur vandets. På samme måde gælder det for alle medier – inklusiv aviser og søgemaskiner: Gennem deres virke og beskrivelse (eller sorteringen) af informationer påvirker de det de vil ordne eller undersøge. Det er den faktiske virkelighed de må forholde sig til og arbejde indenfor.
Det er på ingen måde en webmasters opgave, at hjælpe Google med at lave en bedre søgemaskine. Det er deres job. Mit job er, at sikre at den virksomhed jeg arbejder for får den bedst mulige markedsføring. Hvis det så betyder at min virksomhed nogle gange dukker op, højere placeret end noget der måske var mere relevant, så er det ikke min hovedpine. På samme måde skal et firma eller en politiker da heller ikke overveje, om de nu skulle lade være med at presse en historie igennem i aviserne, med det argument at der måske var en anden historie som fortjener pladsen den dag. Sådan fungerer verden altså ikke 🙂
Rune Jensen skriver
“Ansvaret for gode søgeresultater ligger kun et sted – hos søgemaskinerne selv. ”
Jeg formoder, du snakker white hat, for ellers er jeg lodret uenig. Enhver SEOer har til opgave også at tage hensyn til, at den SEO ikke går ud over andre. Comment-spamming og referrer spamming er bare eksempler, som jeg absolut ikke kan tolerere. Først og fremmest, så bliver det sendt med tidspunkt og IP til Google, evt. andre søgemaskiner. Men der findes andre muligheder alt efter typen og graden. og jeg bruger, hvad jeg har.
Jeg anmelder iøvrigt alt, jeg kan finde af hidden “stuffed link pages” og andet, som går imod Google Guidelines, og det glæder mig ind i hjertet når de sider bliver lukket.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Nej, jeg mener det jeg skriver. Det ER søgemaskinernes opgave og ansvar at lave en god søgemaskine – ikke mit. På samme måde er det heller ikke deres ansvar at markedsføre min virksomhed – det er mit.
Rune Jensen skriver
Fint nok. Og jeg melder alle ligemeget hvem det så er.
Rune Jensen skriver
Så du vil ikke tage afstand fra spamming?
Mikkel deMib Svendsen skriver
Rune, læs ovenstående igen: “Søgemaskinespam findes pr. defination ikke!”. Jeg kan ikke tage afstand fra noget der ikke findes.
Hvis du mener din opgave er – helt frivilligt og ulønnet, at hjælpe Google med at drive deres virksomhed, så må du jo gøre det. (hjælper du også gratis til nede i Netto?)
Mit job er bare ikke det, men at lave markedsføring der skaber de ønskede mål. Og det er så det jeg gør.
Rune Jensen skriver
Jeg tænker selvfølgelig på en eller anden form for spamming, som går ud over andre. Det ville da være smart, om du melder klart ud. Personligt har jeg høje tanker om den her Blog – men understøtter du nogensomhelst form for spamming af andre, så har jeg egentlig ikke brug for den.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Effektiv markedsføring går altid ud over andre – nemlig de konkurrenter, som ikke er lige så gode til det som f.eks. jeg er. Sådan er livet i en verden med frie markeder. Alternativet kender vi godt, og det går jeg ikke ind for.
Om du kan bruge denne blog eller ej kan jeg ikke gøre så meget ved. Jeg har altid sagt det jeg mener og det vil jeg fortsætte med uanset hvad du eller andre måtte mene om det 🙂
Tilføj link skriver
Nice to know, at man kan fortsætte at lege lidt med SEO, uden at Google lige pludselig begynder at sende onde øjne af sted til en.. :p
Martin skriver
Ja det ville jeg ogse5 ve6re meget ked af hvis det var min ad. Har dog ikke oplevet det pe5 nlomare ads uden den runde border, se5 problemet er me5ske kun der?