Google viser reklamer for pengespil
Som det fremgår af nedenstående skærmbillede fra en Google søgning, tillader Google øjensynligt, at der reklameres for det jeg må opfatte som ulovlige spil – en AdWords reklame for online spillefirmaet 888.
Ikke alene vil jeg mene at dette er ulovligt, men det er også i direkte strid med Googles egne officielle retningslinier.
Heri står der bl.a.:
“Advertising is not permitted for online casinos, sports books, bingo, and affiliates with the primary purpose of driving traffic to online gambling sites. ”
Endnu mere groteskt er det, set i lyset af, at danske websites der markedsfører helt lovlige spil, afvises af Google. Det har jeg personligt oplevet flere gange.
Iøvrigt er det langt fra de eneste helt lovlige produkter, som Google ikke vil have man reklamerer for – mange husker f.eks. stadig “sagen” om øl. Øl ville de dengang ikke have man reklamerer for – men vin er ok. Hvor er logikken?
Og der er iøvrigt mange andre ting, som Google siger de ikke vil have reklamer for – f.eks. virksomheder, der benytter teknikker til søgemaskineoptimering, som ikke respekterer Googles webmaster guidelines (hvem gør iøvrigt det fuldt ud?). I AdWords reglerne (se link ovenfor) står der således bl.a.:
“Advertising is not permitted for the promotion of techniques and services that would violate Google Webmaster Guidelines. This includes cloaking, keyword stuffing, search engine spamming, and doorway pages.”
Men prøv så selv at lave en søgning på f.eks. cloaking eller linkbuilding (købte links) og se alle de annoncer der dukker op, som ikke engang lægger skjul på at de tilbyder services der bryder med Googles guidelines.
Men hvordan kan det så ske at 888 slipper igennem med en reklame på Google, når det nu både strider mod Googles egne regler, og sandsynligvis også er ulovligt? Og hvordan kan det være, at Google tillader så mange andre annoncer, som ikke er tilladt ifølge deres egne regler?
Man kunne naturligvis argumentere for (hvilket Google sikkert vil), at der er tale om fejl, og at disse annoncer fjernes så hurtigt de finder dem. Den tror jeg ikke på! Jeg har set annoncer for 888 i lang tid, andre spillesites og ikke mindst linkbuilding- og cloaking-firmaer. Og ingen af dem ligger skjul på hvad de sælger. Det er meget let at gennemskue, hvad det er, og at de strider mod Googles egne regler.
Nej, jeg tror det her handler om ussel mammon. Det handler om, at sælgere vil sælge for enhver pris – også selvom det strider mod selskabets egne retningslinier, for hvad de må sælge. Og jeg tror det til dels handler om, at store annoncører (som f.eks. 888) får lov til ting andre, mindre annoncører, ikke må.
Men er det rimeligt?
Udover at Google reklamerer for noget der ligner ulovlige ting, så er jeg egentligt ligeglad. De må jo selvom hvad deres regler skal være, men jeg tror det skader Googles gode navn og rygte, at de på den ene side gør meget ud af at fortælle hvilke annoncer de ikke vil have, og på den anden side bare acceptere at optage dem, hvis pengene er gode nok.
Nick skriver
Jeg tror der er tale om et smuthul i googles system.
For søger du på casino, poker betting etc. er der overhovedet ingen betalte annoncer.
Men søger du på 888 er der jo intet direkte gambling/spil indlemmet i søgeordet.
Dertil kommer også at der ikke er nævnt noget om casino og poker i deres annonce, så jeg tror simpelthen ikke google har fundet annoncen.
Det er selvfølgelig et stort smuthul i google – men kan jo udnyttes, hvis man er til den slags;)
Mikkel deMib Svendsen skriver
> jeg tror simpelthen ikke google har fundet annoncen.
Det tror jeg simpelt hen ikke på, for dels har den været der længe, og dels ved stort set alle pover 10 år at 888 udbyder pengespil
Dertil kommer så de mange andre regler der også hele tiden brydes – f.eks. den om ikke at reklamere for ting der strider mod Googles guidelines. Det er flere måneder siden vi gjorde grin med den problematik i Strikpoint, og vi har direkte snakket med Google i USA om det – men intet er sket.
Google har tilsyneladende stadig ikke helt fattet, at man dømmes på sine handlinger – ikke på det man siger man har til hensigt at gøre. Og gør man ikke som man siger, så kan det skade alvorligt.
Nick skriver
Mikkel – det er selvfølgelig en fejl, men nu tænkte jeg blot på den omtalte annonce fra 888.
Nu ved jeg ikke hvor længe den har lagt der, da jeg kun lige har søgt lidt rundt nu her.
Men vi kan da godt blive enige om at der ikke er nogen tilnærmelse til gambling af den ene eller den anden art.
Men selvfølgelig hvis annoncen har lagt der i flere måneder, kan jeg godt se din problemstilling – men hvis den aldrig er blevet opdaget? Når de fleste ved at siden findes, søger de jo ikke på det. Og er man allerede kunde, har man jo et software på computeren. Så jeg tror godt der her kan være tale om et smuthul.
Ulstrup skriver
Som Nick skriver er der formodentlig tale om et smuthul i Googles system. Dog kan dette synes underligt da det svarer til at Google har et forbud mod annoncer for biler og så alligevel lader Mercedes reklamere fordi de ikke bruger ordet bil i deres annonce.
I bekendtgørelse af lov om visse spil, lotterier og væddemål står der følgende:
§ 10. Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt
1) udbyder spil, lotterier eller væddemål her i landet uden at have bevilling efter § 1,
2) formidler deltagelse i spil, lotterier eller væddemål, der ikke er omfattet af en bevilling efter § 1.
(§ siger at det stort set kun er danske spil som har bevilling)
Link: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=17231
Denne lov er totalt latterlig og bliver øjensynligt heller ikke brugt mod andre end små affiliate sites, store sites som politiken.dk, eb.dk og andre aviser viser masser af reklamer for online spil som ligger udenfor ovennævnte §1.
Loven har været gældende siden dec. 2003, så det må efter min mening være mangel på vilje hos myndighederne, det kan ikke være svært at finde disse annoncer og heller ikke at foretage en politianmeldelse.
Problemet er nok snarere at Staten ved at denne lov, efter al sansynlighed, er i strid med EU lovgivningen på området og derfor ikke er interesseret i at der skal rippes op i dette emne.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Det er useriøst af politi og anklagemyndigheder ikke sørger for at gældende lovgivning overholdes – eller kun går efter de små fisk.
Anita skriver
Det minder mig om noget andet hos Google, som jeg længe har undret mig over. Jeg har gravet en del rundt på diverse undersider og hjælpsektioner, for at se om jeg har misforstået et eller andet, men det er endnu ikke lykkedes mig at finde tegn på at det skulle være tilfældet.
—-
AdSense program-politik siger:
“Websteder med Google-annoncer må ikke indeholde:
Pornografisk eller seksuelt indhold”
https://www.google.com/adsense/support/bin/answer.py?answer=48182&sourceid=aso&subid=ww-ww-et-asui&medium=link
—-
AdWords indholdspolitik siger:
“Seksuelt indhold
(For voksne) Det er ikke tilladt at annoncere for børnepornografi, sjofelt, seksuelt indhold, der involverer børn, eller andet ikke-konsensuelt materiale.
Forbudt indhold er også annoncer for pornografi, som involverer personer, der muligvis er mindreårige.”
https://adwords.google.dk/select/contentpolicy.html
—-
Jeg kan intet finde ved AdWords, om at der ikke må reklameres for pornografisk eller seksuelt indhold (udover børnepornografien, som naturligvis er ulovlig – også hos Google).
Sider med pornografisk indhold, må altså ikke have Google AdSense, men sider med pornografisk indhold må gerne annoncere via Google AdWords?
Jeg har blokeret fire annoncører med pornografisk indhold indtil videre fra vores annoncer. Fire annoncer der altså ikke strider mod AdWords politikkerne (hvilket jeg først troede de ville gøre).
Jeg forstår det ikke.
Måske er der nogen her der kan forklare det for mig?
Eller er det bare den samme historie, i en anden indpakning?
Dobbeltmoralen længe leve, når bare der er penge i det?
Søren Sprogø skriver
Og lad mig gætte: Som den gode, lovlydige, danske statsborger som du nu er, har du sørget for at gøre Google opmærksom på fejlen? Eller meldt dem til myndighederne for brud på markedsføringsloven? 😛
I det konkrete tilfælde kan der ganske enkelt være tale om at Google på et så lille marked som det danske ikke proaktivt gennemgår annoncer for brud på retningslinierne, men kun tager action hvis nogen klager. Og i mine ører/øjne virker det da ikke helt usandsynligt at en sådan annonce kan ligge og køre i månedsvis uden at nogen gidder brokke sig over den.
Ser man ud over det konkrete tilfælde er jeg naturligvis enig: Eksemplerne på at Google ikke følger deres egne politikker og retningslinier er grotesk mange!
Ulrik Brøndum skriver
Google! – Moral er godt, dobbeltmoral er dobbelt så godt.
Jeg tror nu Google slipper igennem med mange “smuthuller”, men ingen herhjemme ville nogensinde turde sætte sig op i mod internettets fyrste.
Så blot et lille “Ups! det var en fejl” fra Google, og alle kravler igen ned i deres ormehuller…
Mikkel deMib Svendsen skriver
Vi havde lige emnet oppe at vende på dagens Strikpoint. Et andet godt eksempel der kom frem er en søgning på “handgun” – der er flere adwords annoncer, selvom det både strider mod Googles egne guidelines og lovgivningen iøvrigt (mener jeg)
Ulstrup skriver
Mikkel, jeg tror sgu Google læser din blog – ingen adwords på 888 i dag…
Handgun er der stadig, men mon ikke den ryger også…
mads skriver
dansk lov gælder kun, hvis Googles server står i Danmark. hvis den er placeret i engelsk lov, er det engelsk lov som gælder. det udnytter bl.a. TV3 som sender fra England. derfor kan de – lovligt – sende reklamer for andre spillefirmaer end Danske Spil, selvom det er ulovligt i Danmark.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Nej, det er ikke korrekt. Du blander nogle ting sammen. I Europa gælder markedsføringsloven for det land som du markesfører dig imod.
En webservers placering er helt ligegyldigt. Det er virksomhedens placering, ledelsens placering og det land de markedsfører sig i der er afgørende.
Christian V. skriver
Som Ulrik Brøndum så rigtigt siger;
“Jeg tror nu Google slipper igennem med mange “smuthuller”, men ingen herhjemme ville nogensinde turde sætte sig op i mod internettets fyrste.
Så blot et lille “Ups! det var en fejl” fra Google, og alle kravler igen ned i deres ormehuller… ”
– Jeg ved ikke om jeg synes det er rigtigt eller forkert at de har så realtiv mange smuthuller, men værrer er, at politiet kun går ind og bekæmper de små. Bare prøv at tage et kig på sagen angående http://www.thepiratebay.org, som blev lukket for at være en søgeside. Det eneste man kunne derinde var at søge på torrents, intet andet. Jeg synes selvfølgelig ikke det er iorden at downloade, da producenten selvfølgelig skal tjene penge, så artisten kan leve, men jeg synes samtidig det er latterligt at man ikke tager fat i google, for de er mindst ligeså ulovlige, prøv at indtast “torrent” i søgefeltet på google og se hvor mange milioner sider der popper op med film/musik/billeder osv du kan downloade. Thepiratebay var teknisk set kun en søgemaskine, fuldstændig ligesom google.