Jeg støtter Google – de danske dagblade er hykleriske!
I dagens udgave af Avisen.dk brokker Holger Rosendal, der er chefjurist i Danske Dagblades Forening, sig over at Google News (på .com) har danske medier med. Han udtaler at det er nyt for ham at det sker.
Jeg tror ikke på Holger! Jeg er ret sikker på, at han ikke taler sandt. I hvert fald er der intet nyt i hans “opdagelse”. Allerede i 2008 skrev jeg her på bloggen, at man kunne finde danske nyheder i den internationale version af Google News.
De fleste større aviser læser jævnligt med på bloggen her og modtager også mit nyhedsbrev. Derudover har jeg snakket direkte med flere af de danske dagblade om det faktum at deres nyheder kan findes i Google News. Så når Holger Rosendal siger at det er nyt for ham, så tror jeg ganske enkelt ikke på ham.
I artiklen siger Holger Rosendal iøvrigt en række andre mærkelige ting.
– “Det er en søgning, som er mere rafineret end en almindelig Google-søgning”
Det er ganske enkelt ikke korrekt. Google News er faktisk mindre rafineret end den brede web-søgning, bl.a. fordi der jo søges i et langt mindre indeks.
– “… i Google News er problemet bl.a., at det er de mest aktuelle søgeresultater, som kommer op.”
Det er jo noget vrøvl. Både på Google News og Googles andre søgemaskiner forsøger Google naturligvis at vise de mest relevante og aktuelle links til det folk søger efter.
– “Selv om medierne herhjemme har sagt klart nej til, at Google linker dybt til netnyheder på en dansk udgave af nyhedstjenesten Google News, så gør netgiganten det alligevel.”
De har ikke sagt nej! Alle de store dagblade har en Robots.txt file på deres website. Men de har valgt IKKE at ekskludere Google fra deres artikler. Det kunne de bare ændre, så ville de ikke være at finde i Google News mere. Google overholder Robots.txt standarden – og har endda udvidet den med ekstra muligheder for detaljeret at angive hvad man ikke vil have med.
Problemet er bare, at De Danske Dagblades Forening holder fast i at de skam gerne vil have de mange millioner dejlige – og gratis – besøg de får fra Googles almindelige søgning. De vil bare ikke have det fra Google News.
Men sådan spiller klaveret altså ikke, drenge! Her må jeg komme Google til forsvar.
Hvis ikke I vil lade Google sende deres brugere hen til jer, så er det fair nok – så kan I opdatere jeres Robots.txt file så den reflekterer jeres ønsker. Men I kan ikke forlange, at Google skal medtage jer det ene sted – og sende masser af gratis trafik til jer, men ikke det andet. Enten leger I med Google – eller også lader i være.
Det ville svare til, at jeg forlangte at mine pressemeddelelser kun blev vist i en bestemt sektion af jeres avis – men forbød jer at bringe den i andre sektioner. Hvordan ville I – som avisredaktører, reagere på det?
Som jeg tidligere har sagt synes jeg Google alvorligt bør overveje at smide alle de dagblade der er organiseret under Danske Dagblades Forening helt ud af deres indeks. Der er alligevel ikke andet end brok med dem. Og faktum er, at 99% af de informationer dagbladene bringer på deres websites findes masser af andre steder – på sites, som hjertens gerne vil lade Google indeksere dem.
Det ville dog være et hårdt slag for dagbladene at miste trafikken fra Google. Ja, det kunne måske ligefrem give dødsstødet til nogle af dem. Ifølge Alexa.com ligger andelen af søgetrafik på de store danske dagblade på 3-10%. Sammenholdt med den samlede trafikdata fra FDIM/Gallup bliver det til en hel del milioner besøg.
De danske dagblade er arrogante!
Jeg synes at dagbladene gør sig skyldige i en ekstrem form for arrogance i forhold til både Google og alle os forbrugere. Måske er det netop denne arrogance, som er med til at smadre deres forretning.
For hvorfor er det lige at deres indhold skal behandles anderledes end alt andet indhold på Nettet? Hvorfor synes aviserne at det er OK, at Google indekserer min blog og dit website – men ikke deres? Mange gange vil jeg påstå, at det mest originale og spændende indhold findes på andre sites end netop dagbladenes online versioner, som I høj grad lider under at de journalister der er sat til at skrive der ikke får god nok til, til at gøre deres arbejde ordentligt.
Hvis aviserne virkelig er så fundamentalt imod hele konceptet med at Google “stjæler” vores indhold og hjælper folk med at finde det i deres søgemaskiner, hvorfor bruger de så selv Google så meget? Alle journalister bruger dagligt Google i deres arbejde med artikler. Naturligvis – det gør vi efterhånden alle sammen.
Jeg synes at de danske dagblade burde overveje helt at droppe Google – også på deres redaktioner. At grovudnytte et medie, som de gør med Google, og samtidig brokke sig over deres eksistens og virke er ganske enkelt noget barnligt pjat. Arrogant og useriøst.
Mathias Bak skriver
HØRT! Hele berlingske-koncernen er endda så glade for google, at de lader dem stå for håndteringen deres e-mails!
Leoparddrengen skriver
Godt brølt!
René Madsen skriver
Det er et fænomen man ser mange gange, folk vil gerne være med ved bordet, men når regningen kommer, så forsvinder de ud af lokalet.
Det er som du klart beskriver dagbladenes eget valg, om de vil have deres sider indekseret eller ej, ved at lade siderne indeksere og dermed få andel i de besøgende, der kommer fra Google, så har de jo allerede valgt, at de vil være med.
Mange gange tror jeg der i større organisationer, findes internet blinde personer i ledelsen, de ved ikke hvordan internettet fungerer, den information har de kun fra anden side, hvilket hæmmer dem i deres dømmekraft, hvilket disse udtalelser klart viser, ”vi var ikke klar over at Google linkede til artikler”.
Det er vel i grunden også en del af problemet med medierne i dag, at de har svært at finde ud af hvilket ben de skal stå på. De har selv valget om de vil være der eller ej – de kan jo bare udlade at være indekseret på Google, så hvor svært kan det være?
Mathias skriver
Kan kun erklærer mig enig. Ekstremt dobbelmoralsk og mere end noget andet et udtryk for manglende forståelse af hvordan internettet, herunder Google ser ud i dag.
Generelt set er det for mig stadig lidt overraskende hvorfor dagbladene ikke tør tænke lidt mere kreativt og tilrette deres produkt til den verden de nu engang befinder sig i.
Jeg håber der er et af bladene sætter den ene fod foran den anden og måske også tænker lidt mere åbent omkring den måde de tjener penge på. Bannersalg på CPM basis kan ikke være den mest geniale salgsmodel i 2011.
Martin Skøtt skriver
Nej aviserne har i den grad sovet i timen, men det er en anden historie. Aviserne kan ikke få i hoved og r**, så mon ikke de falder til patten på et tidspunkt.
Andreas Linde skriver
Jeg forstår heller ikke helt deres problem. De får enormt mange besøg via. Google, og at de kommer i Google News betyder vel også at de får besøg fra den kant. Men det er klart, at de reklame-penge de kan miste ved at folk ikke besøger deres site kan betyde noget for deres online-forretning, men på den anden side, deres eksistens grundlag online havde nok ikke været den samme, hvis Google ikke havde eksisteret, eller hvis Google eller gav dem så mange besøg.
Andreas skriver
Nu må de snart stoppe med alt deres brok, vil give dig fuldkommen ret, hvis ikke de er interesseret i at dukke op på google news må de simpelthen bare forhindre google i at tilgå deres artikler via robots.txt men nej, som du også så godt siger, så vil de jo gerne findes på den alm. google søgning, men så er det jo at de må vælge, om de mener at de har nok i deres faste læsere og derfor vil blokere google på deres artikler, eller om google søgningerne er så vigtige at de vil lade google vise deres nyheder på google news også!