Google Mayday update
Så er jeg hjemme igen fra en rigtig god tur til SMX Advanced i London. Og der var mange spændende ting denne gang. En af de ting der naturligvis blev snakket en del om var Googles nyeste update – også kaldet “Mayday”. Nedenfor kan du se en god video fra min medvært på Strikepoint, David Naylor, hvor han fortæller lidt mere om Google’s Mayday update.
Desværre havde de to store konferencer SMX og Affiliate 4 You Expo (a4uexpo) valgt at afholde konference samme uge – SMX i London og a4uexpo i München. Jeg var egentligt inviteret til at tale på dem begge, men måtte vælge – og så blev det SMX der kom først. David havde valgt at tage til a4uexpo denne gang og det er herfra nedenstående video stammer.
Jeg regner iøvrigt med at tale på a4uexpo i London i efteråret, så skal du afsted til denne gode konference, så ses vi måske der …
Jeg har ikke mærket så meget til Google’s Mayday opdatering i Danmark, som det er tilfældet i bl.a. USA og UK. Men det er meget almindeligt, at der går lidt før opdateringer rulles ud i alle lande. Dertil kan komme sprogafhængige elementer i opodateringer, som aldrig rigtig når at ramme de små sprog som dansk fuldt ud.
Mayday ser ud til først og fremmest at have ændret på hvordan Google håndterer long tail søgninger – de lange og lidt mere obskure søgninger. For mange websites vedkommende udgør de en meget stor del af den samlede søgemaskinetrafik – ofte op til 60-70%. Så derfor kan ændringer i keyword halen godt have stor betydning.
Problemet er så bare, som David også kommer ind på ovenfor, at det er så godt som umuligt i praksis, at tracke alle rankings på sine long tail keywords. På et site som Min-Mave.dk har vi f.eks. besøg hver måned på næsten 200.000 forskellige keywords. Det er ikke praktisk muligt at tracke. Og derfor kan det være svært efterfølgende helt præcis at analysere hvad der er sket, hvis antallet af besøgende i din keyword tail falder.
De sites der er værst ramt af Googles Mayday opdatering i udlandet er tilsyneladende, som sædvanligt, dem der har kørt med de mest ensporede strategier. De websites, der satser mere bredt og bruger et bredt udvalg af optimeringsteknikker og indhold ser ikke ud til at være ramt så slemt. I værste fald har jeg set eksempler på 5-10% fald på den type sites.
Nogle af de ting vi har set efter Mayday opdateringen virker ikke helt godt. Det er f.eks. nogle af de ting Dave snakker om i videoen – at der tilsyneladende skæres noget fra i de lange søgninger, hvis Google ikke finder etr godt nok match. Jeg kunne sagtens forestille mig, at de i den kommende tid vil justere lidt på det – måske inden det rulles ud i Danmatk (om nogensinde …).
Har du selv oplevet nogle store ændringer i forbindelse med Google’s Mayday opdatering?
– så må du meget gerne dele dine erfaringer nedenfor …
Rasmus skriver
Efter mayday update kom på tale – har jeg også været gennem samtlige af de danske konti jeg umiddelbart har adgang til, og her er der ingen udsving at spore. Der har været et lille udsving på nogle internationale, men det kan – som du selv nævner – også skyldes en masse andet.
Så mayday opdateringen er ikke kommet til Danmark endnu… spørgsmålet er så om vi skal vente på et fald i trafikken, eller det kun går ud over sites med lidt for fokuserede strategier.
Jacob skriver
Hvis der er nogen, som taber en stor del af trafikken, så må der jo også være nogen, som vinder. Hvilke sites vil så have gavn af denne ændring?
Daniel Duvald skriver
Nu var jeg ikke engang klar over at big G havde sat Mayday i værk, men det kunne da være interessant at vide hvilke sites der så har oplevet fremgang på grund af updaten, for hvis der er nogle med nedgang, så må der være andre der oplever fremgang. Søgemængden forsvinder jo ikke ud i den blå luft.
Og hvilken strategi har dem med fremgang mon brugt?