Google Instant er ikke en SEO-killer!
I de sidste par dage har der været snakket en del om det nye Google Instant. Det er dog nogle uger siden jeg første gang snakkede om Google Instant (før i kendte navnet på denne nye feature) i mit radioprgram/PodCast Strikepoint. Men nu er Google Instant officielt ude og det har naturligvis givet anledning til en del snak…. og ja, så den der sædvanlige “Er Google Instant døden for SEO”, som kommer stort set hver gang Google laver den mindste ændring 🙂
Lad mig starte med at svare på det sidste: Nej, SEO er ikke død nu da Google Instant er på gaden!
Som jeg skrev på Twitter: “Neither Google Instant or anything else will ever kill SEO – except for lazy SEO’s that don’t like changes!”
Google’s Matt Cutts var hurtigt til at svare …
Ovenstående er et godt eksempel på, at Matt Cutts og jeg absolut ikke altid er uenige – selvom det nogle gange har kunne se sådan ud, på de mange konferencer hvor vi har siddet i panel sammen gennem tiden. 🙂
Der er masser af ting Matt og jeg er uenig i – men en ting vi er enige om er, at SEO grundlæggende set er helt fornuftigt (i modsætning til hvad mange tror – at Google skulle hade al SEO), og at der som regel ikke er nogen rimelig grund til at gå i panik, hver gang der sker ændringer.
Nettet ændrer sig hver dag. Google ændrer sig løbende. Det er Nettets natur. Det er det som gør nettet fedt – hvis man altså er glad for forandringer. Det er jeg.
Der er naturligvis mange der ikke er så glade for forandringer. Det er alle de dovne SEO’ere – typisk i den lidt mere uerfarne ende, som har bundet hele deres forretning alt for meget op på, at tingene virker på en helt bestemt måde. Når det så ændrer sig bliver de irreteret over, at de skal til at lave om i deres arbejdsgange og tekniske metoder.
Men sådan har jeg det ikke. Jeg bliver glad hver gang der sker noget nyt. Det er det jeg selv synes er fedt ved SEO – og Nettet. Det er skønt at blive udfordret hele tiden, synes jeg.
Hvad er Google Instant?
Google Instant er kort fortalt en ny feature, der giver søgeresultater løbende som du taster ord ind i søgeboksen og kommer med aktive forslag. Du kan læse mere om Google Instant her.
Google Instant er ikke lanceret på Google.dk endnu – men det tror jeg kommer.
Formålet med Google Instant er, at gøre søgeoplevelsen hurtigere. Googles foreløbige tests har vist, at brugerne med Google Instant bruger mindre tid på at finde det de leder efter. Og det er jo godt.
Vil Google Instant ændre SEO?
Muligvis – det kommer an på om Google Instant over tid vil ændre lidt på den måde folk søger på. Måske vil variationen i søgninger stige – måske det modsatte. Måske vil der komme flæere keyword tail søgninger – måske ikke. Det er umuligt at sige med sikkerhed.
Hvis Google Instant bliver en success hos brugerne, så er jeg dog ret sikker på, at det vil føre til at endnu flere vil søge endnu mere. Og det er i hvert fald godt for SEO!
Jeg ser ingen som helst fare for SEO i forbindelse med Google Instant. Ja, brugernes søgevaner vil måske ændre sig lidt. Men så må vi jo bare justere vores strategier lidt også. Det er der intet nyt i. Det har vi gjort i over 10 år nu – måned for måned, og år for år.
Så held og lykke til med Google Instant …
Rosenstand fra Concept-i skriver
Næ – tværtimod faktisk. Hvis Instant slår an, vil det betyde, at folk bliver hurtigere til at træffe et valg og kiikke på det. Det stiller endnu større krav til sexede sidetitler, bedre descriptions og “bredere” strategier i udvælgelsen af termer. Så nej – ingen pension foreløbig 😉
Patrick Olsen skriver
Enig – Men det gælder jo ikke alle søgninger hos Google. Eksempelvis ens første søgning på google toolbar.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Patrick, jeg tror du tænker på Google Suggest – det er ikke det samme som Google Instant 🙂
Patrick Olsen skriver
Jeg tror nu du misforstod mig Mikkel.
Hvis du benytter Google Toolbar, kommer den første søgning jo ikke til at være præget af Insant. Derimod er Google Suggest jo blot blevet forbedret når man benytter det sammen med Instant, da søgeforslaget kommer i selve input-boksen nu.
Lars M skriver
når vi nu snakker google suggest, er der så nogen der har lavet omfattende statistik eller undersøgelser af søgemønstre hos brugerne efter tilføjelsen af google suggest?
det samme vil jo også blive interessant med google instant.
Mathias Hougaard skriver
Ja, afgørelser vil nok ske hurtigere og folk vil måske klikke mere impulsivt ud fra hvad der i et splitsekund “tricker” dem. Jeg tror heller ikke det betyder noget negativt for branchen, men jeg tror godt det kan “ryste posen,” så der i nogen grad bliver påvirket nogle afsætningstal derude.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Jeg tror mere det vil inspirere folk til at dykke ned i hjørner af det område de søger på, som de ellers ikke ville have tænkt på. Så en lidt større iversitet. Men det er naturligvis forudsat, at løsningen bliver populær. Vælger mange at slå det fra, eller viser Googles løbende brugertests, at det ikke går så godt, så forsvinder det nok igen – som så mange andre interface eksperimenter de gennem tiden har lavet.
René skriver
Der lyder altid hyl fra flokken når der sker ændringer på Google, men det er en del af gamet, det er godt der kommer nye tiltag som giver anledning til at tænke og handle anderledes, i den måde der skal udføres SEO på. SEO er absolut ikke død med dette tiltag, det kræver bare en anden måde at strukturere sit arbejde på.
Marcel Fuursted skriver
Jeg forstår heller ikke massehysteriet 🙂 Jeg synes tværtimod det er en spændende ændring og synes det er ret morsomt at lege med. Da I talte om det i Strikepoint blev jeg bare utålmodig og ville snart selv opleve det fremfor at blive bange 😉
Ken skriver
Det må vel alt andet lige betyde færre hits fra long-tail-søgninger, og det må vel rykke en lille smule ved “content is king”
Rasmus Himmelstrup skriver
Som flere nævner er der altid et kor af personer, der bræger op om at SEO er slut, hver eneste gang Google – eller nogle af de andre søgemaskiner ændrer på tingenes tilstand.
Google Instant ændrer noget ja, men ikke vigtigheden i at udføre SEO.
Jeg tror folks søgeadfærd vil ændre sig over tid med Google Instant, om det er godt eller skidt må tiden vise. I mens må man bare tilpasse sig.
Jesper skriver
Tror bestemt ikke det forsvinder igen, selvom jeg syntes det er irreterende at bruge. Min mor kommer til at elske det – god tid at spare når man køre ½ finger systemet.
SEO mæssigt, tror bare der bliver større kamp for at ranke på kortere keywords.
Rolf skriver
Det bliver rigtig spændende at se hvordan Instant kommer til at påvirke resultaterne. Jeg tror selv at det er en ting der er kommer for at blive, men nu må vi jo se.
Og selvfølgelig dør SEO ikke på grund af dette. Det bliver bare på andre søgetermer der skal optimeres. Men spændende bliver det i hvert fald at følge, og som du selv påpeger skal der jo helst lidt spænding til, også når man arbejder med SEO 🙂
Simon skriver
Jeg er ikke SEO-ekspert at all, men jeg har læst at hvis man f.eks. skriver flow i google instant, så kommer der en masse resultater for flowers op. Så er det vel en skidt ting for ordet flow, der jo er et ord i sig selv. Selvfølgelig vælger folk der søger efter flow ikke noget med flowers, men Google Instant kan vel ikke komme med relevante resultater på samtlige ord, så der er nogen der må lide.
Det er bare en tanke jeg har.
Lenny skriver
Selvom Google Instant indføres, vil den oprindelige søgemaskine stadigvæk eksistere ?
Mvh
Mikkel deMib Svendsen skriver
Du kan under præferencer selv indstille om du vil have instant search på eller ej. Spørgsmålet er mere hvad der ender med at blive standardindstillingen, som er den de fleste vælger.
Paris Nakita kejser skriver
Der er mange der der er glade for “Instant” måden der søges på, dog vil jeg også godt have lov til at sige, at “Instant” ikke er nogen ny opfindlse, heller ikke fordi det nu kommer fra Googles side.
Det har i flere år været meget naturlig måde at søge på bla. hjemmeside ejere der har en e-handelsløsning, større cms-løsninger eller evt. blog, det fede ved denen funktion er netop som deMib også skriver her, at man få svar løbene når man søger.
Denne methode bruges også tit på webshops der gør det nemt at finde en vare med bla. spefikt vare nummer eller bare skal finde en vare hvor mange kun kan huske lidt af varens navn.
Om dette bliver en “SEO killer” ja det tror jeg personligt heller ikke, for det har endnu ikke slået den normale måde vi har søgt på ihjel, det gør forhåbligt at de dovne SEO folk du omtaler forhåbligt får øjene op for at man ikke bare kan “sove i timen”
Men tak for indlæget, jeg er både enig med dig og Matt i dette indlæg 😉
søgemaskineoptimering skriver
Rigtig godt indlæg.
Jeg tror at man har gået og frygtet dette. Egentlig er det meget logisk da folk tit bliver bange for om der sker nogle radikale ændringer på SEO’fronten når google kommer med noget nyt. Dog tvivler jeg stadig på at den bliver standard.
Det der piner mig lidt ved folks bekymring er at det er dovenskab / mangel på ønske om at yde det optimale der gør at de frygter googles ændringer. I realiteten er der jo intet Google gør som vil ødelægge SEO medmindre de laver tilfældige algoritmer hvilket vil gøre at kunden risikere at få dårlig kvalitetsresultater når de søger. Så dette vil aldrig ske.
Derudover er jeg sikker på at HVIS man ønsker at lave SEO i en verden kun med instant så er dette fuldt ud lige så muligt som det er nu. Man ser en forandring – man tilpasser sig – man tilvender sig – og gør sig klar til en ny forandring. Så længe man hele tiden ser løsninger i stedet for problemer så bliver SEO delen heller ikke noget problem 😉
Måske er det noget du skal have med i den næste bog hvem ved. God uge