Google holder på de besøgende
I de seneste par uger har der (endnu engang) rejst sig en diskussion om det rimelige i, at Google i stigende grad er begyndt, at holde på søgebrugerne. Og spørgsmålet er, om Google fortsætter ad den vej.
David Cohen postede nedenstående billede på Facebook med den påstand, at dette er fremtiden på Google. Men er det nu også det. Og hvad sker der, hvis Google fortsætter den vej?
Med eksempler som ovenstående er det tydeligt, at Google forsøger at beholde søgebrugerne på Google – i stedet for at sende dem videre til de mest relevante sites. Google argumenterer naturligvis for, at de gør det for at glæde brugerne med hurtigere resultater. Hvorfor sende folk hen til et andet site, hvos Google kan give svaret direkte?
Logikken er såmænd fornuftig nok. Problemet er bare, at den ikke holder i praksis. Jeg vil gerne forklare hvorfor – for der er flere gode grunde til det.
Portal-strategien fejlede – det vil den gøre igen
Det er ikke første gang i historien en søgemaskine gør som Google gør nu. Faktisk er det stort set samme strategi, som de hedgange portaler fra 90’erne gjorde. Jeg sad midt i det, dengang, så jeg kender situationen særdeles godt – indefra såvel som udefra.
Det var dengang i 90’erne, hvor mange troede meget på hele portal-konceptet: En masse godt indhold, der kunne tilfredsstille 80% af brugernes behov – og så en stærk web-søgemaskine. Jeg sad en periode som chef for søgemaskinen Kvasir, der hørte til SOL.dk. Jeg arbejdede også i perioder for Jubii der i princippet var samme kombination og med Lycos i Tyskland. Og alle havde de samme grundlæggende udfordringer mede den model.
Det største strategiske problem er, at det er portalens opgave at holde på brugerne. Jo længere de bliver, jo flere sider de læser jo bedre. I søgemaskinen er det lige omvendt. Jo hurtigere folk finder det de søger jo bedre er den. Så jo kortere tid folk er der, jo bedre. På Kvasir og SOL.dk havde vi således direkte modstridende benchmarks.
De fleste portaler dengang gjorde som på Kvasir – søgemaskinen blev mere og mere mudret til af egne produkter og reklamer. Og så kom Google – en helt ren, hurtig og fokuseret søgemaskine. Det slog portalerne ihjel. Folk ville have god ren søgning. Det vil de stadigvæk.
En god søgemaskine, skal finde det bedste resultat til folk. Plain and simple. Hvis en søgemaskine begynder, at forsøge at holde på søgebrugerne med deres eget indhold er der en meget stor risiko for, at brugerne ikke altid får det bedste. Nogle gange vil det indhold søgemaskinen – eller portalen, kan levere være godt, men langt fra altid det bedste.
Hvis en søgemaskine svækker på kvaliteten, for at holde på folk, så taber de i sidste ende kampen om search! Det var det der skete for de gamle portaler. De er stort set væk i dag – eller i hvert fald meget mindre. Det vil også ske for Google.
Det ville dog være temmelig ironisk, hvis Google endte med at slå sig selv ihjel på samme måde, som de oprindeligt selv kom til magten 🙂
Google bryder kontrakten!
Der har altid eksisteret en stilsigende kontakt mellem Google og os webmastere – hvis de får lov til at snuppe vores indhold og bruge det kommercielt, som de jo gør, så sender de til gengæld noget gratis og relevant trafik til os. Det er en fair deal.
Men hvis Google så begynder, at slække på deres del af dealen, så smuldrer det rimelige i den. Hvis ikke vi får gratis trafik af dem, hvorfor skulle vi så lade dem stjæle vores indhold?
Helt absurd bliver det set i lyset af, at det som Google forsøger at holde brugerne på deres eget site med er vores indhold! Google stykker svar sammen ud fra det de finder på Nettet. I modsætning til de gamle portaler producerer de jo ikke indhold selv. De snupper det bare på Nettet – som enhver anden torrent-elskende teenager.
Hvis Google bryder kontrakten tror jeg at en del webmastere vilo begynde at se anderledes på Google’s udnyttelse af deres indhold. Det vil i sidste ende gøre det sværere for Google at lave en god søgemaskine. Og så er de mere sårbare overfor konkurrence fra nogle der mener søgning helhjertet (som Google jo også gjorde engang).
Hvem vinder kampen?
Der er ingen tvivl om, at der foregår en kamp på Google – som der altid har gjort på sites, hvor der er modstridende interesser. Nogle af de gode gamle search-folk kæmper garanteret for at holde Google clean og altid henvise folk til det bedste på Nettet. Andre kæmper så imod dette for, at holde mere på brugerne og vise dem Googles “eget” indhold (det vil sige vores, i Googles indpakning og på deres site).
På de fleste af de gamle portaler tabte søgefolkene kampen til portal-gruppen. Det er jeg ikke stolt af, for jeg var som sagt en del af den kamp. Vi tabte. Og resultatet kender vi. Jeg tror det risikere, at gå på samme måde for Google, hvis de fortsætter ad den ved de er på vej ned ad. Hvis ikke de holder 100% fokus på altid at levere de bedste søgeresultater, så gør de sig meget sårbare overfor konkurrence.
Jeg tror på at der fortsat er, og vil være, et meget stort marked for en relativt clean søgeoplevelse. Meget ofte er det lige præcis søgning vi har brug for – at finde noget bestemt vi ved, eller formoder, eksisterer.
At søge er ikke det samme som at slentre ned ad strøget, en lørdag formiddag for hyggen og inspirationens skyld. Søgning er ikke en portal eller et handels-strøg. Hvis Google gør deres søgeoplevelse til et blinkende helvede af reklamer og forsøg på distraktion, så tror jeg de taber søgebrugerne. Og det er kærnen i deres forretning – deres berettigelse.
Esben Bock skriver
Hej Mikkel
Og tak for en god artikel. Jeg har slet ikke tænkt på din pointe med, at Google kommer til at minde om en god, gammeldags portal, når de placerer indhold i søgeresultaterne. Og med den udvikling bevæger de sig rigtig nok i en retning af de hedengangne projekter, som du nævner. Dog på en lidt mere intelligent facon.
De strammer skruen, gør de. Men det jo stadig deres trafik, skal vi huske på.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Ja, men det er vores indhold, som de bygger deres trafik på. Så fair skal være fair 🙂
Kim Dannerfjord skriver
Wow, Mikkel. Tak. Hvorfor har jeg først i dag læst indlæg på din blog? Det må være en fejl i opdragelsen.
Nu er jeg så ung at jeg ikke var med i “pre-google” æraen. Altså jeg begyndte først rigtigt at bruge internettet i ’00-’01, men kan stadig huske yahoo og altavista som jeg kan huske var forfærdelige sider, med distraheringer, reklamer osv.
Det er da fuldstændig spot-on det her.
Det jeg ikke forstår er, hvorfor Google føler de har brug for det? Jeg har ikke vendt det på den måde før nu, at når Google viser indholdet fra siderne de selv er med til at gøre synlige, så stjæler de click og traffik fra den side. Men jeg kan ikke se det er til fordel for dem selv? Deres indtægter kommer primært fra Adwords, så deres motiv for at ville vise indhold direkte i søgeresultaterne, giver ikke mening?