Google er på vej med en stor opdatering, der kan få betydning for en masse websites. Opdateringen har til hensigt at rydde ud i indhold (i Google), som de ikke mener i tilstrækkelig grad hjælper folk – og indhold der primært er skrevet til søgemaskinerne – frem for brugerne. 

Men vil dit website (måske) blive ramt? Og hvordan foregår denne filtrering? Det skal vi se lidt nærmere på i dette indlæg …

google-unhelpful-content

Automatisk vurdering af kvalitet

Den nye “Helpful Content” opdatering fra Google er ren algoritmisk. Der er ikke nogle, som manuelt sidder og kigger dit website (og de milliarder af andre) igennem. Det er der både fordele og ulemper ved.

Ulempen er, at der med stor sandsynlighed vil ske en masse fejl. Indhold der burde fjernes bliver det ikke – og måske endnu værre (for dig og mig), godt indhold der ikke burde fjernes bliver det.

Fordelen er så til gengæld, at man forholdsvist let kan komme tilbage i Google, når det netop er en algoritmisk filtrering. For de kræver ikke en ny manuel (og tidskrævende) gennemgang. Man skal “bare” rette sine fejl, og næste gang Google så algoritmisk/automatisk vurderer det – og (forhåbentligt) godkender det, er du med igen.

Google “Helpful Content” kan ramme hele dit website

I modsætning til nogle af de andre opdateringer der har været i år – som f.eks., deres Product Review opdatering, rammer “Helpful Content” alle dele af et website.

Så uanset hvilken type side du har “dårligt” indhold på, kan den blive ramt af den nye filtrering.

Google har dog sat, at særligt nedenstående typer af sites vil blive ramt. Det skyldes at de, historisk set, har haft mest af det indhold som Google ikke vil have med mere.

  • Online uddannelses-materials.
  • Underholding (film, musik, teater osv)
  • Shopping.
  • Tech-relateret

Sådan ser du om du er ramt af Google “Helpful Content”

Vi ved endnu ikke, om der i Google Search Console vil blive rapporteret om denne filtrering, så du kan se hvilke sider de ikke kan lide. Men i første omgang tror jeg ikke du skal regne med det. Det kan derfor godt blive lidt udfordrende.

Eneste løsning nu og her er derfor at holde godt øje med, om der pludselig sker store ændringer og så prøve at vurdere, om den nye filtrering kan være årsagen.

Kun engelsksprogede sider rammes i første omgang

Opdateringen er i første omgang kun opsat til at ramme engelsksprogede sider. Så hvis du website ikke er på engelsk har du lidt tid at løbe på.

Men jeg er 100% sikker på, at hvis det her fungerer for Google, så vil de også rulle de ud på alle andre væsentlige sprog.

Hvordan virker Googles algoritme?

Der er naturligvis ingen af os, udenfor Google, der med sikkerhed ved hvordan deres algoritme er skruet sammen. Men set i lyset af deres udmeldinger og det faktum at den er sprogligt afhængig tyder på, at det er en eller anden form for natursprogligt baseret maskinlærings-algoritme.

Den slags kan være svært helt at gennemskue – og ikke mindst, på forhånd vurdere, om man kan blive ramt af.

Min vurdering er dig, at hvis du – som du jo alligevel burde, er 100% fokuseret på at ALLE dine sider er super gode, brugervenligt opsat, faktisk hjælper brugerne og er godt og unikt skrevet, så er der stor chance for de slipper fri.

Men har du en masse halvhjertet crap på dit site i dag, så bør du nok overveje om det er smart fortsat at lade det indeksere – eller overhovedet have det.

Er mit indhold godt nok?

Google har offentliggjort nogle tips til nogle af de spørgsmål du kan overveje, at stille dig selv i vurderingen af om dit indhold er godt nok …

  • Har du en eksisterende eller tiltænkt målgruppe for din virksomhed eller dit websted, som ville finde indholdet nyttigt?
  • Viser dit indhold tydeligt førstehåndsekspertise og en dybde af viden (f.eks. ekspertise, der kommer fra faktisk at have brugt et produkt eller en tjeneste eller besøge et sted)?
  • Har dit websted et primært formål eller fokus?
  • Efter at have læst dit indhold, vil nogen forlade det og føle, at de har lært nok om et emne til at hjælpe med at nå deres mål?
  • Vil dem, der læser dit indhold, føle, at de har haft en tilfredsstillende oplevelse?

Og når det kommer til at undgå sindhold der primært er lavet til søgemaskinerne, stillede Google disse spørgsmål:

  • Er indholdet primært for at tiltrække folk fra søgemaskiner, snarere end lavet til mennesker?
  • Producerer du masser af indhold om forskellige emner i håb om, at noget af det kan klare sig godt i søgeresultaterne?
  • Bruger du omfattende automatisering til at producere indhold om mange emner?
  • Opsummerer du hovedsageligt, hvad andre har at sige uden at tilføre megen værdi?
  • Skriver du om ting, simpelthen fordi de virker trending, og ikke fordi du ellers ville skrive om dem til dit eksisterende publikum?
  • Får dit indhold læserne til at føle, at de skal søge igen for at få bedre information fra andre kilder?
  • Skriver du til et bestemt ordantal, fordi du har hørt eller læst, at Google har et foretrukket ordantal? (Nej, det gør de ikke!).
  • Besluttede du dig for at gå ind i et eller andet niche-emneområde uden nogen reel ekspertise, men i stedet primært fordi du troede, du ville få søgetrafik?
  • Lover dit indhold at besvare et spørgsmål, der faktisk ikke har noget svar, såsom at foreslå, at der er en udgivelsesdato for et produkt, en film eller et tv-program, når en ikke er bekræftet?

Hvad gør du hvis du bliver ramt af Google “Helpful Content”?

Hvis du har formodning om, at dit website er blevet ramt af “Helpful Content” opdateringen er den eneste løsning på kort sigt enten at forbedre det lorte-indhold du har – eller helt fjerne det.

Og så kunne man jo sige, at det burde du måske allerede have gjort :-)

Særligt websites med store mængder automatisk indhold bør være på vagt, for det er – såvidt jeg kan gennemskue, bl.a. dette som Google ønsker at ramme.

Jeg vil derfor meget anbefale, hvis du enten har – eller overvejer den slags indhold, at du gør dig endnu mere umage med at få det til at fremstå unikt, godt og virkelig til gavn for brugerne. I den forbindelse vil jeg bl.a. henvise til mit tidligere indlæg om NLG.

Du kan læse Googles annoncering af “Helpful Content” her.

HVIS du bliver ramt – og dit indhold filtreres ud, skal du være forberedt på, at der kan gå flere måneder – efter du har rettet det, før det slår igennem i Google. Så det er bedre at være på forkant med dette og få ryddet op nu!

Har du brug for hjælp er du naturligvis meget velkommen til at kontakte mig på mikkel@demib.com eller telefon: 22 27 07 10.

Hvor godt var dette indlæg?

Klik på en stjerne for at rate

Gennemsnitlig rating 0 / 5. Antal stemmer: 0

Ingen stemmer endnu. Vær den første.

Se et gratis SEO webinar

One Comment

  1. Helpful content updaten er virkelig noget spændende noget. Jeg har efterhånden læst så mange blogindlæg hvor man kan se, at indlægget/artiklen udelukket er skrevet for google og ikke brugeren. Hvad er din holdning til helpfuld content updaten ift. mindre sider, hvor der ikke er så meget at trække på? Bl.a. en side som https://northventures.dk/ – siden ligger i en ret lille niche, hvor der i forvejen ikke er meget at trække på.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *