Google fyrer måske 10.000 medarbejdere!
Ifølge en artikel på WebGuild står Google muligvis overfor, at skulle fyre op til 10.000 medarbejdere! Siden august er der ifølge artiklen allerede afskediget flere hundrede mand fra Google. Det havde jeg nu også hørt fra andre kilder, så det virker troværdigt. Men hvordan kan det så være, at der ikke er kommet børsmeddelelser fra Google om de mange fyringer?
Ifølge artiklen skyldes det en snedig konstruktion, som Google har lavet, hvor op imod 10.000 af deres ansatte er klassificeret som såkaldt “midlertidige operationelle udgifter” og dermed aldrig er anmeldt til børsmyndighederne som ansatte. Google har således kun rapporteret om ca. 20.000 ansatte, men har i praksis ca. 30.000. På den måde opånår Google to ting:
- De kan fyre de 10.000 mand uden at skulle rapportere det til børsmyndighederne – og dermed skabe øget usikkerhed om deres aktie.
- Deres regnskaber ser bedre ud, fordi indtjeningen pr. medarbejder naturligvis stiger
Det er sikkert helt lovligt det de gør, men det virker i mine øjne en anelse for “smart” og langt fra den “do no evil” -ånd som grundlæggerne ellers har fastholdt er firmaets politik. Og det skaber i hvert fald ikke meget af den gennemsigtighed og fri adgang til al information som Google ellers påstår, de gerne vil være med til at skabe i verden.
En ting er i alle fald helt sikkert: Google’s indtægter vil falde i den kommende tid! Det ved de godt. De, og vi andre, ved bare ikke hvor lang tid det vil vare ved og hvor dyb krisen bliver. Og når der er vigende indtægter forude er det bestemt ikke dumt at skære på omkostningerne og forberede sig på lidt mere svære tider. Forretningsmæssigt er det nok meget sundt. Men naturligvis surt for de mange gode Google-ansatte der risikere at miste deres jobs.
Der er også andre tegn på, at det går knap så godt for Google som det plejer. eWeek.com rapporter f.eks. om, at den årlige julefest hos Google, der ellers plejer at være blandt de mere ekstravagante af slagsen, bliver droslet kraftigt ned i år.
Det store spørgsmål er nu, hvilke afdelinger, der skal fyres folk i. Mit råd til Google ville være, at de dropper nogle af alle deres håbløse BETA-projekter, og de folk der sidder på dem, og i stedet koncentrerer sig fuldt ud om det de gør bedst – og der hvor de er markedsledende.
Med den faldende omsætning på AdWords er det dog heller ikke utænkeligt, at der ryger nogle hoveder der. Det er sjældent at salgsafdelinger for lov til at fortsætte med samme bemanding når efterspørgsel og salg falder.
Jonas Cronfeld skriver
Har du nogle billeder fra deres julefester? – det lyder til at være et kig værd 😉
Mikkel deMib Svendsen skriver
Nej, ikke lige af julefesterne – men af så mange andre fester hos Google. Dog er de fleste af mine billeder fra de fester, af uransagelige grunde altid voldsomt uskarpe … 🙂
Morten skriver
Hm, deres forretningmetoder lyder lidt “Black Hat”-agtige i mine øre…
Kenneth Boysen skriver
Hvis det er korrekt at de bruger den form for forretningsmetoder er det jo manipulation af markedet….og mon ikke det bider dem bagi alligevel da virksomheden Google vil fremstå usikker.
Anyway 24 timers penalty til Google :)…så kan de lærer det
Mikkel deMib Svendsen skriver
Ja, nu kender jeg jo ikke aktielovgivningen i detaljer, men jeg synes da også det virker noget uldent i kanten. Det er i hvert fald langt fra den åbenhed og gennemsigtighed som Google ellers plejer at prædike