Adgang forbudt for børn på Google!
Really! Jeg blev faktisk selv lidt overraket, da jeg så omtalen på CNet af denne lille, men vigtige del af Google’s betingelser. Så jeg måtte lige tjekke de danske betingelser for brugen af Googles tjenesteydelser, for at se om det samme gør sig gældende her. Og det gør det!
Helt nøjagtigt står der:
“2.3 Du må ikke bruge Tjenesteydelserne eller acceptere Betingelserne, hvis (a) du ikke er myndig til at indgå en bindende kontrakt med Google …”
Jeg er ikke helt sikker på, hvornår man må indgå en bindende kontrakt i Danmark – om man i forhold som dette godt må når man er 15, eller om den almindelige myndighedsgrænse på 18 gælder. I alle fald må det stå klart, at mindre børn i hvert fald ikke må bruge Googles tjenester – søgemaskinen, GMail, Orkut, Picaso osv.
Jeg tror ikke der er ret mange, der er klar over dette. Specielt er jeg sikker på, at landets folkeskoler ikke er klar over, at eleverne sikkert begår ulovligheder ved at bruge Google.
Også her er Google i konflikt med sig selv. For som de skriver i CNet artiklen, har Google med den ene hånd skrevet nogle ekstremt restriktive betingelser og med den anden hånd iværksat flere initiativer for at ramme den yngre målgruppe. Det er ikke til at finde ud af hvad Google faktisk vil – vil de have børn og unge ind og bruge deres tjenester eller ej?
Indtil Google melder anderledes ud, må vi på baggrund af deres publicerede betingelser klart konkludere, at Google ikke ønsker at mindreårige (dem der ikke kan indgå en bindende aftale) skal bruge deres tjenester.
Frank Hellerup Madsen skriver
En bindende kontrakt, det er 18-års grænsen.
Det ville nok koste Google noget markedsandel, hvis den slags rent faktisk skulle tages seriøst..
Mikkel deMib Svendsen skriver
Den slags SKAL absolut tages alvorligt – det er de juridiske betingelser for brugen af Google. De skriver ikke den slags for sjov. De har dyre advokater ansat til den slags.
Så med mindre Google dropper den formulering de har i dag er det forbudt for børn at bruge Google.
Mikkel Christensen skriver
Jeg mener faktisk der er retspraksis for at markedsføringmateriale har præcedens over en ikke-underskrevet forretningaftale, og at Google derfor i det at de markedsføre sig mod yngre mennesker (så ihvertfald en reklame på Tv3 sidst for mobiltelefoner med gratis Youtube som på ingen måde kan have været målrettet voksne) også er forpligtiget til at overholde de bestemmelser den danske lov har for at beskytte mindreårige. (Jeg er hverken jurist eller advokat, jeg fulgte bare godt med i erhvervsret da jeg læste markedsføringsøkonomi på akademiet)
Men den klausul du omtaler er en såkaldt “cover my ass” klausul, den står der udelukkende for at forhindre at de selv bliver sagsøgt. Vi har det samme i vores forretningbetingelser, en masse jura-“vås” der kun bliver aktuelt hvis kunden forsøger at svindle os.
Men jo det ville da være meget rarere hvis der var sammenhæng mellem jura-teksterne og virkeligheden 🙂
Mikkel deMib Svendsen skriver
> en masse jura-“vås” ..
Det er den slags forklaringer man får fra advokater der ikke kan eller vil forklare det de skriver. Det er noget vås. Der findes ingenting i et juridisk dokument som de Google lægger ud, der ikke er der af helt præcise årsager. Hvis ikke der var en god grund var det der ikke.
Og i dette tilfælde er det jo helt tydelig: Google ønsker IKKE børn på deres websites
Frank H M skriver
Hej Mikkel,
Jeg omformulerer lige min første kommentar.
Juristeriet ville komme til at koste Google en ikke uvæsentlig markedsandel, hvis brugerne tog det seriøst og alle under 18 brugte en anden søgemaskine.
John skriver
Kan det ikke være for at gardere sig mod søgsmål, hvis nu lille
Ole har fundet noget stødende vha. et Google værktøj.
Som feks andre garderinger:
Du må ikke tørre din kat i micro-ovnen.
Pas på! Kaffen er varm.
Stil ikke stigen i en hundelort. osv. 🙂
Mikkel deMib Svendsen skriver
Det tvivler jeg på er årsagen, da samme forhold kunne berøre voksne. Jeg tror fortsat mest på, at det er udtryk for nogle tossede advokater
TOCA skriver
Kunne også skyldes dovenskab?
Man genbruger en EULA fra et andet program uden, at rette den til, fordi den jo oprindeligt er skrevet, så den dækker vores r** mod hvad som helst.
Det er set før, det seneste eksempel, jeg selv faldt over, var i Apples EULA for Safari til Windows, hvor der stod noget i stil med: “Dette program må kun afvikles på en Apple Computer”. Den EULA var helt tydeligt en standard en af slagsen, som normalt dækkede Apples r**, de havde bare copy-pastet den over på den nye version af Safari uden forudgående gennem-/korrektur læsning.
De “bedste” EULA’er er dem, der først bliver synlige under installationen, og som indeholder en paragraf om, at hvis plomberingen på disken er brudt, så er der ingen returret 🙂