Hvor meget kan man tjene på Google AdSense?
Der er flere og flere folk der spørger mig, hvor meget de kan tjene på AdSense (og evt. andre former for reklamer) på deres website. Det ville være dejligt, hvis der var et enkelt svar, men sådan er det desværre ikke. Man kan dog godt give nogle generelle fingerpeg, og det vil jeg forsøge at gøre med dette indlæg …
Google AdSense er blevet enormt populært og det er der nok flere grunde til. To af de vigtigste grunde er nok, at det er enormt let at komme igang, og at indtjeningen faktisk er ret god, når man sammenligner med andre reklamenetværk. Og mange af de andre reklamenetværk, er slet ikke særligt interesseret i små websites, med få besøg – Google AdSense tager det hele (hvis ellers det opfylder de redaktionelle krav).
Der er mange forhold er er afgørende for, hvor meget man kan tjene på sine AdSense annoncer, bl.a:
- Hvor godt websitet er – gode websites, med super-fedt indhold, tjener man mindre på en crap-websites. Sørgeligt men sandt.
- Hvad der skrives om på websitet – og dermed hvilke ord der findes på siderne, og således hvilke reklamer der matces og vises
- Hvor prominent reklamerne er placeret – fokuseres der meget på reklamerne, og får de nogle gode prominente placeringer, indtjenes naturligvis mere
- Hvor godt annoncerne er optimeret (farvevalg, formater etc)
- Kvalliteten af de leads (kliks) der skabes – hvis Google ikke mener trafikken fra dit site konverterer godt nok for annoncørerne kan du rammes af den såkaldte “smart pricing” (som nu mest er “smart” for annoncørerne – ikke nødvendigvis for publisherne)
- Din publisher status – hvis du har websites med over 20 millioner sidevisninger om måneden kan du opnå en særlig status hos Google (og andre, for den sags skyld). Dette giver bedre muligheder for justering af reklamerne, og din andel af klikindtægterne bliver højere. Alt i alt giver det bedre indtjening.
Indtjeningen på AdSense beregnes normalt som eCPM – Effective Cost Per Mille. Det vil sige, hvor meget man tjener pr. 1000 sidevisninger. Dette er en god metode, da den kombinerer klikraten (CTR) med klikprisen (CPC) i et tal – eCPM. Det fortæller hvor effektiv din indtjening er.
For et “almindeligt” website, der bare lige smider et par helt uoptimerede AdSense annoncer på, vil indtjeningen typisk ikke blive meget over $2-8 eCPM – 2-8 dollars pr. 1000 sidevisninger. Så skal der mange sidevisninger til en tur i byen 🙂
Hvis der optimeres lidt, kan man i de fleste tilfælde godt få det op på $10-15 eCPM for de fleste websites vedkommende. Og det er jo en del bedre.
Skal du højere op, kræver det, at de bedste annoncer trigges, og at der er en ret høj klikrate på dem. For almindelige websites, kan det være svært, selv med nok så meget optimering, at komme op over $30-35 eCPM
For websites i særligt lukrative markeder, eller websites med “kedeligt” indhold, kan man dog komme væsentligt højere op. Ud af alle de mange forskellige websites jeg arbejder med, som anvender AdSense, er der enkelte som indtjener over $200 eCPM – enkelte endnu mere, og SÅ begynder det for alvor at blive sjovt. Men, der er også en del der ligger på $50-75 eCPM, og det er nu heller ikke kedeligt. Men det er heller ikke let! Det kræver hårdt arbejde, og en masse viden, at nå dertil.
Så for at svare på spørgsmålet i overskriften til dette indlæg, så regn med et sted imellem $2 og $200 eCPM – så går du ikke helt galt i byen 🙂
Casper skriver
Hey
Du skriver et “almindeligt” website… Hvordan vil du beskrive sådan et? Altså hvor mange besøgene skal dette have fx.?
Jeg har selv et website med 4-5.000 besøg om dagen, men trods der er en del adsense reklamer så ligger nemlig kun på 0.3 eCPM. Så vil bare høre hvad du siger, så kan drage en sammenligning. Føler nemlig at jeg er helt galt på den.
VH
Casper
Mikkel deMib Svendsen skriver
Med et “almindeligt” website tænker jeg på gennemsnittet af websites, somder bare smides noget AdSense på uden at gøre det store nummer ud af det.
Med en smule optimering kan man ofte komme op i 2-3 gange indteningen i forhold til hvis man ikke har gort noget særligt.
Og hvis man gør det rigtigt godt, og skriver om tin i et marked hvor kontaktpriserne generelle er høje, kan man komme langt højere op.
Daniel Duvald skriver
En ting er ens eCPM som ganske vist skal være så høj som muligt, men det hjælper jo ikke meget hvis der ikke kommer trafik ind på siden. Så kan man optimere lige så tosset man vil og have en eCPM på $200 uden at tjene det store, men det er jo selvfølgelig ikke noget nyt.
Jeg mener derfor godt man kan sige, at graden af success afhænger af hvor god du er til at drive trafik til din side. Kan du skabe trafik kan du tjene penge på hvad som helst.
Martin skriver
Gammel tråd`? ::D
Det er forskelligt hvad man kan tjene på annoncerne
Rasmus skriver
Holder disse tal stadigt? Eller er der nogen der ved hvor man kan få nogen opdateret tal?
Hvordan diffenere man en webside, hvor folk kun kommer ind for underholdning? fx en side, hvor man ser en video og skriver i et forum. Er dette en almindelig side?
Henrik Blunck skriver
Der er ingen tvivl om, at det er rigtigt, at uden optimering giver det kun basseører… Joel Comm, der både har skrevet bogen “The Adsense Code” samt e-bogen “Adsense Secrets” kalder sin Adsense indtjening “money in the tip jar” – penge i kaffekassen.
Udtrykket kommer sig af, at Adsense kun udgør en lille del af den kommercielle pallette han bruger. Han sælger også software (bl.a. iFart til iPhone & iPods), bøger (Twitter Power og Click Here to Order) og andre ting.
Det meste handler om integration. Hvis reklamer fra Adsense skiller sig for meget ud fra resten af indholdet på ens side kommer der ikke den store indtjening…
Jeg har dog fundet en anden – og efter min ydmyge mening, bedre – metode, som er, at bruge relevante bannerreklamer. Fordelen ved bannerreklamer er, at du kan tilføje det tag, som giver dig mulighed for at sende den besøgende videre til et nyt faneblad. Når din egen side fortsat er bagved er der stor chance for, at den besøgende BLIVER på ens side, og læser videre og kommenterer på indholdet.
Når en bruger har klikket på en Adsense-reklame er han/hun væk. Du må, desværre, ikke bruge dette tag i disse reklamer, og det kan godt være en ulempe når det rigtige banner med et godt tilbud på en landsdækkende avis f.eks. giver 35-40 kroner for ét klik. Det er ret sjældent at Adsense-klik giver 7$ pr. klik i hvert fald. Allerede 7DKR pr.. klik er mere normalt, og derfor knap så interessant når der er relevante bannere der kunne sættes ind på ens blog…