Rige Svin! – Forurening forbeholdt de rige
Jeg har længe gået og undret mig over den retning som miljøpolitikken i stigende grad tager -særligt i Danmark. Og jeg har længe haft lyst til at skrive lidt om min undren.
Der er ingen tvivl om, at det vil være fornuftigt hvis vi, såvel som resten af verden, begynder at svine mindre. Og det er også helt sikkert, at der skal såvel motivation som pression til for at det sker. Spørgsmålet er mere, hvordan man gør det, hvilke metoder man tager i brug og ikke mindst hvem man rammer, hvem der skal betale, og hvem der går helt fri.
Som det ser ud lige nu vil de rige fortsat kunne forurene. De rige svin!
Jeg hører ofte politikerne sige, at hvis folk vil køre i store forurenende biler, så skal de også betale for det. Betale … jamen, hvorfor? Bliver de penge de betaler, lagt til side, så fremtidige generationer kan bruge pengene til at rydde op efter os? Nej, betalingen er blot ment som en slags bøde. En pression eller “motivation”. En bøde for at forurene – en motivation for at lade være. Pengene indgår i samfundets almindelige budgetter, bliver brugt med det samme, og det udgør i sig selv et kæmpe problem, som jeg vil vende tilbage til lige om lidt.
Men lad os først lige se lidt nærmere på logikken med at betale, for at få lov til at forurene. Hvem rammer det, og hvordan?
Det kræver ikke den helt store regnemaskine, at forstå, at dem der rammes af sådanne afgifter, er dem som har færrest penge. Har man penge nok, vil afgifter for at forurene naturligvis virke irreterende, men hvis man forestiller sig at de mest velhavende vil skifte deres store biler ud med små miljørigtige biler, blot fordi det bliver lidt dyrere at køre i dem, så er man meget naiv. Jeg tvivler også på, at de ministrer som pålægger os miljøafgifter, vil droppe deres dejlige ministerbiler, af den type som vi ser i dag. Store tunge, og forurenende. De vil bare betale (iøvrigt, med vores skattepenge).
I virkeligheden minder modellen med at øge afgifterne for forurening meget om den “Amerikanske logik” i miljødebatten, som Danmark ellers er flittig til at kritisere. I USA er holdningen hos mange, at hvis de har råd til at bruge meget energi, så er der ingen der skal fortælle dem at de ikke må. Retten til at bruge sine penge på det man vil er en menneskeret, mener mange Amerikanere.
Men hvis vi virkelig gerne vil have de mest forurenende biler fjernet, hvorfor så ikke bare fobyde dem? Forureningen stopper jo ikke bare fordi den pålægges med en afgift. De rige vil fortsat kunne forurene, på bekostning af dem med færre penge. De rige svin, kan fortsætte med at svine.
Det samme gælder C02 afgifterne, som nu er blevet kvotebelagt. Kvoterne handles. Så hvis vi sparer lidt her i den ene ende, så kan andre i den anden ende bare opkøbe kvoterne og svine videre. Dem der har råd til flest kvoter kan svine mest. De rige lande kan købe kvoter af de fattige lande. De rige sviner. De rige svin.
Og er det ikke det vi har i dag. Nogle i verden sviner meget, andre ikke. Dem der sviner mest, er de rigeste nationer, og os i de nationer er i virkeligheden mest bange for at alle de fattige skal begynde på det samme, så derfor argumenterer vi for disse “betaling for svineri” programmer. Så kan vi nemlig sikre os retten til at fortsætte med at svine. Hurrar for de rige svin!
Forurening bliver ikke mindre skadelig fordi der betales for det!
Det der undrer mig er, at politikerne tilsyneladende er løbet helt tør for fantasi og handlekraft, når det gælder miljøet. De har valgt at begrænse deres værktøjskasse til et værktøj: Afgifter, i stedet for at se på de mange andre muligheder der er – f.eks. direkte forbud mod den type af forurening vi virkelig ikke vil have. Eller andre håndfaste begrænsninger, uden mulighed for at kunne betale sig fra en fritagelse.
Og så kommer vi til det jeg nævnte i starten – det ækonomiske problem, ved at bruge afgifter som adfærdsregulerende mekanisme.
Problemet er, som nævnt, at afgifterne indgår i samfundets almindelige regnskab. Det gælder i øvrigt også for andre adfærdsregulerende afgifter, som f.eks. afgifter på smøger. Afgifterne er sat i verden for at mindske vores lyst til at ryge, købe dyre biler, eller hvad det nu måtte være. Men når afgifterne er indført, bliver de til en nødvendig del af samfundsøkonomien.
Problemet med det er, at vi pludselig bliver økonomisk afhængige af, at folk fortsætter med at gøre det, som disse adfærdsregulerende afgifter er sat i verden for at få os til at lade være med. Tænk hvis alle holdt op med at ryge, skar privatbilismen ned til det halve, skruede ned for varmen i husene osv. Det ville, som økonomien er skruet sammen i dag, blive en økonomisk katastrofe.
Det irreterer mig også, at man misbruger markedsmekanismerne til at ændre folks adfærd. Markedsmekanismer, med udbud og efterspørgsel, fri prisdannelse, konkurrence osv er alt i alt en god model, med vise logiske restriktioner. De fleste er f.eks. enige om, at en fri konkurrence giver bedre priser og service for forbrugerne.
Når man voldtager markedsmekanismerne med adfærdsregulerende afgifter, ødelægger man markedsmekanismernes evne til at være gode til det de er. Hvis f.eks. prisen for benzin ender med at være 99% afgifter og 1% benzinfortjeneste, så har man i praksis sat konkurrencen ud af spil – for det er kun den sidste 1% der justeres på. Det betyder dårligere priser og ringere service for frobrugerne. En forringet markedsøkonomisk model. En handicappet model.
Men hvad kan man så gøre for at ændre folks adfærd?
Først og fremmest skal man gøre sig klar, hvem man ønsker skal ændre adfærd. Med de adfærdsregulerende afgifter går man efter de mest økonomisk trængte – virksomheder som private. For de rige er det blot “en splint i røven” – en irretation. Spørgsmålet er, om det er målet? Spørgsmålet er, om det er et moralsk forsvareligt mål. Og spørgsmålet er, om folk i den fattigste del af verden på sigt vil finde sig i den model. Det tror jeg ikke.
En anden mulighed er possitiv særbehandling. F.eks, synes jeg egenligt at det er en OK ide, at man giver EL-biler gratis perkering i byerne, som en motiverende faktor for at købe sig sådan en fætter. Det ville naturligvis være endnu bedre, hvis der så faktisk var flere EL-biler på markedet, som også almindelige mennesker kan betale. Problemet med denne model er, naturligvis, at hvis vi alle køber EL-biler, så mister en kommune som København de millioner de tjener på parkeringsafgifter, og som de lige p.t. bruger til at dække et kæmpe underskud for sjusk i skoleforvaltningen. Men er det miljøpolitiken og miljøet der skal finansiere Københavns elendige forvaltning? Det synes jeg ikke!
Og endelig kan man, som nævnt, lave forbud. Man kunne sagtens, over en årrække naturligvis, udfase alle biler der ikke overholder nogle mere skrappe miljøkrav. Man kunne også kræve et vist isoleringsniveau på alle ejendomme, og man kunne kræve at fly og fragtbåde overholdt strengere miljøkrav – uden mulighed for dispensation. Så bidrager vi alle til et bedre miljø – både de rige og de fattige. Og så kan det også være, der bliver “råd” til at de fattige lande kan få lov til at svine lidt mere 🙂
Og bare lige for at få det helt på det rene – jeg er i forhold til denne artikel en af “de rige svin”. Jeg har nemlig råd til nu, og også selvom eventuelle afgifter stiger, at have et stort hus (= stort energiforbrug) og to store biler, hvoraf den ene er en V8 med 5,2 liters motor. Biler der virkelig sviner.
Og du er også et af de “rige svin”, for du bruger f.eks. EL her i Danmark, hvor de rige danske EL-selskaber kan købe CO2 kvoter fra fattere områder, så vi – du og jeg, de rige svin, kan fortsætte med ar forurene – oveni købet med en (ganske vist falsk) god smag i munden.
Hans Tosti Pedersen skriver
Rigtigt interessant indlæg, Mikkel! Men så længe den danske regering regerer på baggrund af grynt og hyl fra de helt store virksomheder, så bliver det ikke anderledes. Tonageskatten kontra Mærsk er jo næsten en farce!
Men det, jeg synes, der er positivt for øjeblikket er, det fokus som endelig er kommet på global opvarmning. Selv amerikanerne er begyndt at røre lidt på sig, selvom der er lang vej. Jeg er sikker på at der vil blive væbnet kamp hvis en liter bezin i US skulle koste 10 kr. 🙂
Den næste tid vil vise, om politikernes snak om miljø rent faktisk fører til noget, eller om det bare er (endnu) et spin for at vildlede befolkningen.
Anders Saugstrup skriver
Interessante betragninger, men jeg er bange for at det ikke er realistiske løsninger på problemerne.
Prøv at tænke på hvordan badevandet ved de danske strande ville være, hvis man ikke havde rensningsanlæg og i stedet igen og igen opfordrede husholdningerne til at udlede mere rent vand på den ene eller den anden måde. Det ville være noget pløre, ville det!
Og hvis vi i vesten skulle holde helt op med at afbrænde benzin, olie, gas og kul pga forbud osv, er der så virkelig nogen, som tror på at 3. verdenslandene ikke ender med at få brændt det hele af til sidst?
Der er kun en rigtig god grund til at reducere forbruget af fossile brændstoffer i vesten, og det er at gøre sig uafhængige af oliestaterne. Dette er ikke for oliestaternes skyld, skulle jeg hilse og sige. Jeg tror ikke de bliver gladere ved at priserne daler og ved at lande som fx Kina begynder at udøve indflydelse hos dem i stedet for lande som USA.
Jeg tror (desværre) at den eneste løsning, som realistisk virker på problemerne med drivhuseffekten er at opfinde et rensningsanlæg. En CO2-høster, som kan gøre skaden god igen. Skulle du have den rigtige idé så betaler Branson i øvrigt 25.000.000 for den. 🙂
Løsningen på afhængigheden af olie osv fra oliestaterne er nok primært at satse på biobrændsel og vedvarende energi konverteret til brint mm. men det er en anden historie.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Jeg forstår ikke helt hvad du mener, Anders? Min kritik går jo netop på, at den måde der føres politik på nu måske gør at der vil blive fourenet mindre med tiden, men fordelingen af muligheden for at bruge energi bliver bare enorm skæv. De rige (mange af os) vil fortsat kunne svine, som nu, mens de fattige må lade være. Hvis vi ikke vil have biler der kører 5 km på literen, hvorfor så ikke forbyde dem, i stedet for at sige som nu, at det er OK at svine, hvis bare du så vil betale de ekstra afgifter. For jeg tror som sagt ikke at hverken ministre eller A.P Møllers direktion vil udskifte deres store tunge biler med små lette EL-biler sådan lige foreløbigt – uanset om de skal betale højere afgifter.
Og de højere afgifter giver jo ikke bedre miljø. Det giver bare nogle penge i statskassen – penge som vi så meget hurtigt vænner os til at have, og som vi så bruger på det almindelige driftsbudget. Min bil sviner nøjagtig lige meget uanset om jeg betaler 5, 10 eller 20 kroner for benzinen.
Anders Saugstrup skriver
Mikkel, min pointe er, at det desværre nok er ligemeget om vi har høje afgifter på forureningen med CO2 eller om vi laver forbud mod store biler for at mindske CO2. For realistisk set vil al olien, gassen osv. i Verden blive brændt af alligevel – måske bare ikke af de Vestlige lande.
Jeg tror at eneste løsning på drivhuseffeken er at lave et “renslingsanlæg” eller en “CO2-høster” som kan tage gasserne ud af atmosfæren igen og lagre dem i en eller anden form.
Det andet jeg siger er, at det kan være en god ide for de vestlige lande at gøre sig uafhængige af oliestaterne – for de vestlige landes egen skyld vel at mærke.
Hvordan man gør det, nævner du et par eksempler på: afgifter og forbud. Det er klart gode muligheder begge dele, hvis man ikke ser på sagen som noget om svineri, som kan stoppes, men som en problematisk afhængighed af handel med udemokratiske og eller ustabile regimer.
Jeg synes Vesten skal være meget mere grøn. Biobrændsel med lavere afgifter end fossilt brændsel til biler og oliefyr, er en god ide fx. Eller hvad med meget højere afgift på el produceret med fossilt brændsel end på el produceret CO2 neutralt med vind, vand, fission, fussion, sol osv?
John skriver
Meget interessant og omfattende emne.
Er afgifter ærlige ? Tag feks. miljøkravene til motorcykler, de er sat
meget højt i forhold til hvor få kilometer der egenligttaget bliver kørt på
en sæson. Samtidig er der et stort salg i EU-scootere som, efter hvad jeg har læst,
forurener lige så meget som 17 personbiler, men salget af disse er meget populær,
og derfor gode afgifter i statskassen 🙁 De grønne afgifter skulle bla. dække affaldssorteringen, hvad de nok også gjorde i starten, dette er langsomt blevet forringet,
i hvertfald i den kommune som jeg hører til (Herning). Vi må foriøvrigt spise godt i det
vestjyske, de dengang nye skraldespande var delt op i to lige store rum, et til det daglige affald, og et til madrester. Der var altså beregnet plads til ca. 25kg madaffald
på 14 dage. Igeniører havde designet skraldespanden, der var jo også penge nok at ta af via de grønne afgifter. Nå, så bliver varmeafgifterne sat op, hvilket resulterer i et gigantisk boom af brændeovne og kreative foreninger der henter brændsel i tyskland via
store forurenende lastbiler. Røg over Danmark. Så, er afgifter ærlige ?
Måske et lidt for lokalt indlæg i en global diskussion ?
Mvh. John.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Tak for en god kommentar, John! 🙂
> Måske et lidt for lokalt indlæg i en global diskussion ?
Nej, jeg synes netop tit man overser vigtigheden af det lokale aspekt i en global diskusion om fourening. Det er jo lokalt at der fourenes, og naturligvis der man kan gøre meget. Det er også derfor, men også fordi jeg kan spare penge, at jeg selv gerne vil have en vindmølle, som jeg skrev om forleden dag.
Jacob Andersen skriver
Som du selv nævner er det også de rige svin der kan overveje at opsætte deres egen vindmølle. Så hvis du sørger for det, kan vi andre nok godt se i fingre med at du kører i en stor slæde af en vogn. 😉
I forhold til de (formoder jeg) mange flyrejser du tager om året som international søgemaskine ekspert, er bilen formentlig også i småtings afdelingen hvad angår forurening.
Hvis vi går tilbage til problemstillingen om afgifter, så er der desværre flere mennesker i lav og middelklassen end i “den rige overklasse” og derfor har afgifterne en effekt samlet.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Spørgsmålet er jo bare, om det så er rimeligt at de rige kan fortsætte med at forurene og de fattige ikke kan. For det er jo ikke kun internt i landet at det gælder, med kvoter og alting – det er globalt, og så ender det i virkeligheden bare med at blive en ny måde at sikre, at de rige bliver rigere og de fattige fattigere. For hvis de fattigste ikke har råd til at bruge energi, kan de heller ikke udvikle deres lande.
> Biobrændsel med lavere afgifter end fossilt brændsel til biler og oliefyr, er en god ide fx
Biobrænsel synes jeg er en dårlig løsning, da det fortsat bygger på forbrændingsmotoren, som er meget lidt energieffektiv. Energiudnyttelsen ligger vist omkring de 50%. For at lave biobrænslet ryger der endu en hel del – jeg mener p.t. kun det er 10-20 energi der kommer ud af biomaterialet. Så man ender altså med at skulle bruge mange gange mere den energi end man får ud.
EL-motorer, derimod, er meget energi-effektive, såvidt jeg forstår. Og der er givetvis andre metoder. Så det virker om lidt af en omvej med biobrænsel. Og så kan EL jo laves helt grønt – det kan biobrænsel vist ikke.
Flemming Rønnow skriver
Vi kommer nok ikke uden om forureningen, den er kommet for at blive. Men vi kan gøre noget for at begrænse det og det bliver vi naturligvis også nødt til.
Hvad angår bilerne, så handler det, i mine øjne, mest om at folk har ondt et vist sted. Er der en der har råd til en Porche, så lad ham da køre en søndagstur i den. Bilerne får altid en stor del af skylden, men f.ex. CO2 udledningen kommer kun i begrænset omfang fra transport.
Faktisk er de fattigste de største svin, for lige at forholde mig til indlægget. En gammeldags scooter, forurener lige så meget som 50 biler, så hvis man tager knallerten på arbejde, så var det bedre at køre i bilen, set med miljø mæssige øjne.
http://www.imv.dk/Files/Filer/IMV/Publikationer/Rapporter/2002/knallerter.pdf
En ny og moderne scooter er nede på at forurene som 12 biler, en forbedring, men ikke noget jeg klapper i hænderne over.
Der er ingen tvivl om at fremtiden kommer til at byde på elbiler. Der sker fremskridt med Lithium batterier, de er allerede i drift i cykler og scootere der kører på strøm. Får man strøm fra vindmøller, så kører man CO2 neutralt, det eneste alternativ er at gå eller cykle.
I fremtiden vil vi se mange andre typer transport, her er et bud på scootere.
http://www.theebikecompany.dk
Mikkel deMib Svendsen skriver
Jeg tror også meget på EL-motoren. Det er en fantastisk motor. Simpel, holdbar og stærk. Det eneste problem er strømmen – men det er så til gængæld også det altoverskyggende problem.
Heldigvis forskes der meget i lettere transportabel strøm – bedre batterier og andre muligheder.
Det kunne f.eks. være, at de forsøg der har været lavet med super-hurtigt opladende baterier blev godt nok. Jeg har hørt om mobilbatterier, de skulle kunne oplade på få sekunder – frem for flere timer. Hvis den teknik kunne bruges i EL-biler, så kunne man forestille sig, at man kunne køre ind på en tankstation, og fylde den op på 10-20 sekunder. Eller nogenlunde samme tid som det tager at hælde 50 liter benzin på bilen i dag.
Thomas skriver
Underholdende læsning Mikkel.
Jeg synts du er fantastisk godt til at formulere dig, og skyde andre ned. Rige svin. Giv alle andre skylden. Tror du virkelig selv på at de rige fordi de har store biler vil ødelægge vores børns fremtid, for så er du på afveje.
Det reele problem er den typiske indstilning til andre mennesker, rig som mindre velhavende.
Danmark er efter hvad jeg har erfaret et land bestående af mennesker som typisk giver alle andre skylden, og fokusere mere på hvad de andre har end dem selv.
Prøv en morgen du står op og gå hen til et spejl, smil til dig selv i spejlet, og fokuser hvad du kan uden af spilde din tid på noget som jeg ser værende en blanding af misundelse og mangel på forståelse for at “vi alle er forskellige”. Fordi man er rig behøver man jo ikke køre stor bil eller være ligeglad med andre – ligegyldigheden ser du også hos de mindre velhavende, og det er den der er det rigtige problem. Mikkel tænk på hvor lidt af de Rige svin der egentlig er. Tænk derefter så på hvor mange mindre velhavende der er, og mange af dem der rent faktisk køre rundt i gamle biler som sviner mindst lige så meget som en stor dyr bil.
Kort opsumering til gavn til andre der tænker som Mikkel.
Du/i får mere ud af at fokusere på hvad DU kan gøre i stedet for at være med til at skabe et endnu større gab (måden vi tænker om andre på) end vi har i forvejen.
Smil og vær glad og lad være med at forpeste jeres sind med ligegyldige tanker som ikke holder vand når det virkelig gælder.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Du overser heæt det faktum, at jeg inkluderer mig selv (og de fleste andre danskere) i “de rige svin”, som har og fortsat vil have råd til at svine, på bekostning af dem der har færre penge (f.eks. lande), som så ikke har råd til at svine så meget, og derfor får stadig sværere ved at følge med i en udvikling der ofte kræver mere og mere energi.
Pointen er, om det er rimeligt at fordele svineriet efter hvem der har mest råd, eller om der er andre bedre metoder. Det mener jeg der er.
Rosenstand skriver
I gamle dage havde vi et bogsæt i skolen, der hed “Læs & forstå”. Det var ret godt…
mette skriver
Okay det var squ da ikke lidt!
mette skriver
men godt:D