Folketingsvalg 2011: Valgplakater eller Internet?
I dag kl. ca. 11 blev der, langt om længe, udskrevet Folketingsvalg. Som sædvanligt kunne jeg ikke lade være med lige at tjekke, hvordan de partier der har udsigt til at blive valgt har reageret på Nettet.
TV-nyhederne har været fulde af “breaking news” om, hvilke partier der har sikret sig de bedste pladser til deres valgplakater. Ikke en eneste af de nyhedsudsendelser jeg indtil nu har set, har fokuseret på hvad, hvordan og hvor meget de store partier gør på Nettet.
Jeg kan allerede nu afsløre, at det jeg har set ser meget trist ud. Endnu engang ser det ud til, at stort set samtlige danske partier har prioriteret valgplakater over Internet. De er løbet ud på gaden, for at hænge en masse valgplakater op, som ingen dokumenteret effekt har, til fordel fra at få opdateret deres websites. Det er sgu for ringe!
Her kl. 12:30 – altså halvanden time efter at Folketingsvalget 2011 officelt blev udskrevet, og længe efter de fleste partier havde hængt hundredevis af valgplakater op, tjekkede jeg følgende partiers websites – med følgende resultat:
Socialdemokratiet
http://socialdemokraterne.dk
På forsiden af Socialdemokratiets website står der intet om at der er udskrevet valg. Intet! Det er ikke nævnt med et eneste ord. Det er helt tydeligt, at der ikke er nogle af Socialdemokraterne, der har skænket deres website en eneste tanke efter valget blev udskrevet.
SF
www.sf.dk
Det samme nedslående indtryk får man på SF’s website. Den seneste nyhed på forsiden er fra i går. Der står intet om at Folketingsvalg 2011 er udskrevet.
Det Konservative Folkeparti
www.konservative.dk
Der er heller ingen informationer på Det Konservative Folkeparti’s website om, at der nu er udskrevet Folketingsvalg. Dette er særligt overraskende, set i lyset af, at de som regeringsparti jo er en af kun to partier der har vidst at valget kom nu. Det skulle man da i hvert fald tro. Men de mener åbenbart ikke, at det der “internet-noget” er så vigtigt at prioritere. Skræmmende!
Venstre
www.venstre.dk
Venstre er det parti som mest tydeligt gør opmærksom på, at valget nu er udskrevet. Det er det, som det meste af forsiden er helliget til. Det ligner helt klart noget de har forberedt i god til. Det er godt. Men alt andet havde også været yderst pinligt (jvf. deres partner de Konservative).
Radikale Venstre
http://valg.radikale.dk
De radikale har valgt, at redirecte deres normale website til et subdomæne. Det ser ud til, at det er et stykke tid siden de har gjort det. Så de var forberedt. De har dog ikke ulejliget sig med at opdatere forsiden med det faktum, at Folketingsvalget 2011 nu er udskrevet. Og så dog lidt, alligevel. For nederst i højre hjørne har de inkluderet et Twitter feed, og her strømmer der lidt nyheder ind om deres reaktioner på valget. Men rersten af websitet har de ikke gjort noget ved. Det er ikke godt nok!
Libral Alliance
http://liberalalliance.dk
Liberal Alliance har heller ikke ment, at det der internet-noget var vigtigt nok til, at få opdateret deres website. Det er meget overraskende, set i lyset af, hvor aktive de ellers har været på Nettet og hvor meget de har ført sig frem med det. Men på deres eget website scorer de nul point for rettidig omhu.
Enhedslisten
www.enhedslisten.dk
Enhedslisten har ikke opdateret deres website med informationer om, at Folketingsvalget nu er udskrevet. De er nok ude på barrikaderne. De sidder i hvert fald ikke foran computeren. Ikke en eneste af dem. Man kunne måske godt have forventet, at de kunne have afsat bare en enkelt medarbejder i nogle minutter. Men nej, 100% fokus på valgplakaterne. Suk!
Dansk Folkeparti
www.danskfolkeparti.dk
Dansk Folkeparti var det sidste website jeg valgte at se på. Det var ved at blive en deprimerende forestilling. Så jeg var næsten ikke overrasket over, at de heller ikke har ulejliget sig med, at skrive spor om, at valget er udskrevet og deres syn på det. Måske er de ude og malke deres kør 🙂
Alt i alt er det her satme en trist forestilling! Skam jer – (næsten) hele bundet!
Ved sidste Folketingsvalgt så jeg også på de her ting, og det var ligeså trist. Jeg havde så håbet på, at vi nu, i 2011 – halvandet årti efter World Wide Web blev udbredt, at politikerne havde fattet hvor vigtigt det er. Men nej, de sover stadig i timen, over en bred kam. Og det samtidig med, at de snakker om hvor vigtigt det netop er, at få politisk aktiveret de unge, som i særlig grad bruger Nettet. Paradoksalt!
Nej, Nettet skider de på. De er alle sammen løbet ud på gaden for at svine byerne til med valgplakater, som ingen dokumenteret effekt har, og som ligner lort – for nu at sige det mildt. Hele byen bliver klistret til med deres virkningsløse reklamer – noget som de selvsamme politikere iøvrigt forbyder alle andre at gøre. Det er iøvrigt ikke det eneste område, hvor politikerne har vedtaget reklame-særregler for dem selv. Som du måske ved, er de også en af de eneste grupper i landet, som frit og kvit må spamme din email indbakke med reklamer.
Det bliver spændende at følge Folketingsvalget på Nettet i de kommende uger. Men det tegner ikke godt …
Ian Stokholm skriver
Helt uinteressant er Internettet dog ikke, da næsten alle partier uden undtagelse kommer til at ligge store summer på de store netmedier, med forskellige former for eksklusiv aftaler.
Dette kan dog være et udtryk for at partierne booker deres annoncer gemmen mediebureauer, der har set et lille lys i ‘det der net halløj’.
Men jeg er 100% enig i, at det er rystende at de respektive kommunikationsafdelinger ikke har en digital kommunikationsstrategi på plads.
Det må være resultatet af alt for mange akademikere og for få praktikkere… 😉
/Ian
Twitter: Ian Stokholm
Amjad skriver
Jeg vil gætte på at partiernes hjemmeside redigeres af deres pressechef, som lige nu har travlt med at tale med journalister. Men valget kommer jo næppe som en større overraskelse, så det burde selvfølgelig være forberedt på forhånd.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Alle partierne kunne, som Venstre har gjort det, have forberedt sig på, hvad de ville ligge på forsiden når valget blev udskrevet. De vidste jo alle at det meget snart kom. Når så mvalget blev udskrevet, som nu, så var det bare at trykke på et knap for at skifte over til den nye forside. Det kunne en døvblind bistandklient have klaret. Så mangel på resurser er ikke en undskylding der holder.
Nej, det her er et udtryk for et strategisk valg – eller måske mangel på samme. Internettet er fravalgt tilo fordel for valgplakater.
Nikolaj Mogensen skriver
Når der er indslag så siger politikkere ALTID at de VED at plakatter virker. Forstår ikke hvordan nogen kan tage en beslutning og vælge på baggrund af plakater… Tankevækkende
Bjarke Pedersen skriver
Jeg kan så oplyse, at de konservatives valgkampagnesite var online på forsiden af deres site kl. 11:10 – mindre end 10 minutter efter at der blev sagt at der var valg.
Så jeg kan ikke helt følge dig i, at de ikke oplyser at der er valg?
Du mener at der skal være et stort banner som springer i hovedet på folk, hvor der står “Weee, nu er der valg” ?!?
Det vigtige for disse sites er jo ikke at fortælle at der er valg (det ved de folk som besøger sitesne jo nok godt skal du se) – se det vigtigere er jo at få deres budskaber ud, ikke at fremhæve det åbenlyse.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Kl. 12:30 var der intet på forsiden af De Konservatives website som havde med det faktum at gøre at der var udskrevet valg. Så det du skriver hænger altså ikke sammen med virkeligheden. Der var kun de samme generelle informationer om en KOMMENDE valgkamp, som på alle de andre partiers websites.
Jon skriver
Tor du har misforstået noget. Nyheder om valg hører nyhedsmedier til, oplysninger om partiernes kandidater og deres meninger hører partiernes sider til.
Lars skriver
En yderst uintelligent “analyse” du har strikket sammen…hvad med rent faktisk at kigge på indholdet af de forskellige partiers (kampagne)sites og se om de får deres budskaber frem istedet for at hænge dig i om teksten “der er udskrevet valg” står på samtlige forsider…
ALLE ved at der er udskrevet valg idag så hvorfor dog dog bruge pixelplads på at skrive det igen, og igen og igen…
Det er jo fuldstændig hul i hovedet…Og fordi man så vælger ikke at skrive NU ER DER VALG!!! er det så ensbetydende med at man ikke tror og bruger “det der internet noget”, som du formulerer det, i resten af valgkampen…
Du forholder dig iøvrigt heller ikke helt til hvad ham Bjarke siger ovenover men hænger dig i ligegyldige klokkeslet…
Talentløst!
Mikkel deMib Svendsen skriver
Jon, jeg har skam ikke misforstået noget. Hvis du ikke mener, at et website for et opstillet parti skal bruges til at føre valgkamp, fra det øjeblik valget er udskrevet, så er det vist dig der har misforstået noget.
Lars, jeg har valgt at analysere hvorvidt de forskellige partier er gået ind i valgkampen efter valget blev udskrevet. Det havde de fleste ikke da jeg tjekkede deres websites. De prioriterede valgplakaterne.
At du så synes man også kunne lave nogle andre analyser er naturligvis fint nok – dem skal du være velkommen til at lave, men det var bare ikke det jeg valgte at lave. Så at bedømme min analyse på, hvad du synes man skulle analysere i stedet for hvad der faktisk blev analyseret er lidt svært at tage så seriøst.
Thomas skriver
Nu har de så alle fået det online.
Hvem har så den bedste/dårligste hjemmeside, set med dine øjne Demib? (rent brugervenligt og teknisk – ikke politisk)
Personligt synes jeg DF er den dårligste og Socialdemokraterne har den bedste.
/t
Lars skriver
“Der er heller ingen informationer på Det Konservative Folkeparti’s website om, at der nu er udskrevet Folketingsvalg.”
og det vidste du ikke i forvejen eller hvad?…Det er muligvis fordi din analyse er irrelevant…som de fleste kommentarer på din artikel også antyder..at du så desuden ikke har tjek på klokkeslet og hvem der egentlig har et kampagnesite kørende kontra deres dagligedags corporatewebsite er jo bare latterligt…
Mikael skriver
Hm, hvis fokus er, at registrere, hvordan partierne net-behandler udskrivningen af valget i timerne umiddelbart efter, er det vel en ok blogartikel
Dog bliver konklusionen nok trukket en smule langt mht. direkte fordømmelse af de nævnte sider. Det væsentlige må være, hvor meget partierne har opdateret disse lige op til nyheden — og derefter fluks tager fat på de emner, der nu vil fremkomme i valgkampen.
At partierne fortæller www-brugerne 19 gange at valget er udskrevet, uden at have andre nyheder, turde være overflødigt, og det ville være mere afslørende med en url, der ligger stort set urørt og først vågner til dåd sekundet efter udskrivningen!
Mikkel deMib Svendsen skriver
Mikael, min pointe med artiklen er og bliver, at alle partierne vidste der kom et valg – men at kun meget få valgte at skyde det igang med et brag på deresw egne websites. Dermed overser de vigtigheden af hastighed på et meget vigtigt medie.
Lars, jeg har skam tjekket klokkeslet. Jeg loadede alle siderne præcis imellem 12:30 opg 12:32. De skærmbilleder du ser tjener som dokumentation for hvad der var på dem på det pågældende tidspunkt. Om du så tror på mig eller ej kan jeg jo ikke gøre så meget ved, men det er altså et faktum at det forholder som jeg siger.
Thomas, jeg har slet ikke tiden til at skulle lave en mere tilbundsgående analyse af alle partiernes hjemmeisder med henblik på indhold, evnen til at kommunikere deres politik og ikke mindst SEO, omend et da ville være meget interessant at se det resultat. Så det må jeg overlade til andre.
Mikael skriver
Kære Mikkel.
Jeg anfægter skam ikke, som du skriver, at din pointe med artiklen er og bliver, at alle partierne vidste, der kom et valg.
Mit sigte med mit indlæg var blot en bemærkning hertil.
Eller: “Skriv en kommentar”, som der opfordres til nedenfor 😉
Venlig hilsen
Mikael
Mikkel deMib Svendsen skriver
Det er skam også helt OK – sorry hvis jeg misforstod dig 🙂
Anders skriver
Så vidt jeg ved virker de reklame plakater ikke på mig.
Der er så mange at jeg bliver helt forvirret og man finder ikke rigtig ud af noget om dem ved at se en plakat.
Hvis bare et parti ville gå på nettet og fyrre den af, så tror jeg virkelig de ville kunne trække på folk. for de ville kunne lave alting så meget bedre og mere opdateret.
ligeså syndes jeg heller ikke deres uddelinger af diverse ting og sager er særlig gode og den tid de bruger ville de kunne bruge mere fornuftigt online og ramme flere og de burde da kunne blive lige så personlige og troværdige med videoer osv.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Ja, ikke alene tror jeg heller ikke på, at valgplakaterne flytter nogle stemmer, men jeg tror at det modsatte kunne give meget mere, og mere positiv, opmærksomhed – altså, at et parti HELT droppede dem.
Det ville være en oplagt strategi for et progressivt og grønt parti, at drope valgplakaterne helt og så gøre en sag ud af det. De kunne arguimentere med at det er spild af resurser (miljø) til papir og tryk,. de kunne fremstå som mere moderne ved at bruge Nettet mere i stedet for og de kunne drile alle de andre partier med disse og andre ting afledt af fravalgtet.
Den strategi vil naturligvis kun have den ekstra opmærksomheds-effekt en gang, ved et valg. Næste gang vil flere sikkert følge efter.
Jeg tror dog ikke på, at en eneste mindre ville gå til valg, eller stemme anderledes ved at alle droppede plakaterne. Jeg håber på det en dag sker.
Thomas Jensen skriver
Dav
Blot en note… venstre kendte det præcise tidspunkt for udskrivelse af valg lang tid før deres regeringspartner konservative.
Det er statsministerens tjans at vælge tidspunkt og udskrive.
Men derudover er jeg da enig i at de alle har vidst at valget nok var lige om hjørnet – men kun venstre har altså kunne tilrettelægge m. eksakt dato.
/tj
Lars skriver
Det er godt du underbygger din analyse med screenshots for det viser netop de konservatives KAMPAGNE site som overtog deres normale site 10 min. efter nyheden om valget. Design, Struktur og indhold er tilpasset valgkampagnen. Det beviser bare hvor usaglig din analyse er
Mikkel deMib Svendsen skriver
Hvis man har såp lidt tillid til sine ministre i en regering, at man ikke kan dele informationerne om, hvornår valget skal udskrives, så er det da ret problematisk 🙂
Med selv hvis du har ret, så vidste alle partier, at valget meget snart ville komme. De kunne alle have forberedt en ny forside. Og som sagt ville enhver web-assistent så kunne have omskiftet siden lige efter statsministerens udmelding. Det tager kun nogle få sekunder.
Så det tyder stadig, for mig at se, på en manglende prioritering. Og det er det som undrer mig.
Bjarke Pedersen skriver
Hvor mange af siderne havde du checket før der blev udskrevet valg, siden du siger, at de ikke f.eks. har fået en ny forside?
Som jeg nævnte tidligere, så blev f.eks. de konservatives forside skiftet ud med deres kampagnesite et par minutter efter der blev klikket på knappen 🙂
Mikkel deMib Svendsen skriver
Som det også fremgår af mit indlæg har jeg alene forholdt mig til, hvad partierne valgte at kommunikere på deres forside efter valget blev udskrevet – og som sagt femgik det intet sted på De Konservatives forside, at valget nu var udskrevet og de var gået ind i valgkampen.
Mikael skriver
Hvis det har en effekt — og det er spørgsmålet (herom senere) — skal der faktisk ikke meget til for en øjeblikkelig markering, blot man er en smule forberedt, som Mikkel nævner
I tilfældet med partiernes indexsider, ville måske blot en forudproduceret grafik, som besøgeren mødes med ved entré i første omgang, være tilstrækkeligt. Det behøver ikke at være en totalt omdesignet url i samme sekund som valgudskrivningen, hvilket naturligvis ville være effektfuldt.
Jeg tror, at partiernes webmestre sidder inde med den samme smertelige erkendelse, nemlig at vælgerne almindeligvis ikke følger med i politik på partiernes hjemmesider. Disse bliver mest besøgt af medlemmer, sympartiserende og vidensformidlingsfolk – herunder journalister og debatopponenter.
“Folket” orienterer sig først og fremmest efter debatter i massemedier, web-nyheder med eller uden kommentatorblogge og andre soc. medier.
Partihjemmesiderne — og der mener jeg ikke mindst startsiden — skal så at sige være dér og være tilpas opdateret for ikke at tabe indtryk af præsens, dvs. slet og ret “markere tilstedeværelse i ringen”. Dertil findes der vigtige partiaktiviteter, der foregår på subsiderne, men det er ikke det, der er i fokus her.
Det samme gælder formentlig plakaterne: Vi har her at gøre med en kulturel manifestation til mobilisering af medlemmer og kernevælgere. En psykologisk reaktion hos disse, som er svær at sætte effekttal på. Ingen kan sige, hvor stor den er, men hvis et parti ignorerede denne effekt, ville det i det øjeblikkelige mediebillede blive opfattet som lamt.
Partiet skulle, udover at fasttømre dets program, kæmpe en ensom front der hed “ned med plakaterne”. Det ville være beundringsværdigt, men medielogistisk som at skyde sig i foden.
Folk er i princippet ligeglade med plakaterne, hvis man spørger, og endnu mere ligeglade med et parti, der kæmper en kamp for at fjerne dem.
Sigtet med plakaterne er i første række at fastholde vælgere — ikke at flytte dem. Det samme er tilfældet med straksopdatering af et partis hjemmeside umiddelbart ved valgudskrivelse.
Og det er jo heller ikke uvæsentligt.
Mads skriver
Godt tænkt at valgplakaternes formål er at mobilisere tropperne.
Jeg har altid tænkt at formålet var at få “alle” til at stemme på parti X og at valgplakaterne derfor var spildt arbejde pga. de sikkert konverterede elendigt.
Men hvis man tænker på deres formål er at mobilisere partiets tropper (især de lidt mere passive, potentielle støtter), så hænger tingene pludselig meget bedre sammen.
I så fald giver valgplakaterne nok en vis effekt – en effekt, der ikke kan opnåes ved at rette partiets hjemmeside til, da et besøg der kræver en aktiv indsats (hvilket valgplakaterne ikke gør, da man ikke kan undgå at se dem her, der og allevegne).
Christoffer Boisen skriver
@Mads
Jeg tænkte nøjagtig det samme. Jeg tænker også at Facebook-annoncering (sådan som S gør med Helle Thorning) er en måde at pirre folk i deres hverdag. hvor effektivt det er, må vi se til efter d. 15.
Stefan skriver
Altså, bare fordi de ikke har opdateret deres egne hjemmesider, så betyder det da ikke at de ikke bruger nettet.
De gør meget ud af at bruge sociale medier (facebook, twitter osv..), men de har da også sørget for at få reklamer rundt på mange nyheds sites. F.eks. politiken.dk og tv2.dk. Hvilket på sin vis er internettets svar på valg plakater, at få så mange reklamer op over det hele.
Morten skriver
Deres online “valg plakater” er ligeså manglende, som deres opdateringer på hjemmesiderne.
Det virker som om, at de kun tror folk læser online aviser? Eller større danske sider som Tv2 mm…
Er internettet overhovedet en del af borgen?
Lars Meyer skriver
Der må da alligevel være en del som googler diverse søgeord relateret til valg eller politik i disse dage, ikke mindst alle de som er i tvivl om hvor deres kryds skal sættes.
Det kunne være sjovt at vide hvor meget de egentlig prioriterer dette budgetmæssigt i forhold til de klassiske papskilte på lysmasterne, som jo alligevel må være en dyr fornøjelse.
M.P skriver
Du har fuldstændigt ret, jeg selv er ikke særligt godt orienteret når det kommer til politik, da jeg simpelthen ikke føler tiden er der til at selv opsøge informationen.
Jeg er sikker på jeg ikke er et enestående tilfælde og der burde derfor satses meget mere på online delen da du meget nemmere fanger dit publikum med et interaktivt banner eller lign. Der hurtigt opremser de vigtigeste fokus områder med mulighed for at læse mere når interessen er opstået. En kedelig plakat med et portræt foto og logo gør intet for mig og fortæller mig absolut ingenting.
Og giv mig så lov til at stemme hjemmefra med mit flotte nemid…
Margrete skriver
Det er en interessant iagttagelse, som både kan skabe debat – men også lede tankerne videre. Jeg var i biografen i dag, og det slog mig, hvor mange fantastiske valgvideoer, der sendes inden filmen går på. Mange af dem har jeg ikke set skyggen af i tv – hverken fra blå eller rød side. Det forekommer så mærkeligt, for valgvideoerne var både gennemførte, fængende og alligevel politisk interessante. Så ja, hvorfor bruge alle de penge på at hænge valgplakater op, når man kan nå et langt bredere udvalg gennem sådanne valgvideoer i tv?
Bare en tanke, skriv hvis i har oplevet lignende 🙂
Jesper skriver
@Lars Meyer: Du vil nok blive overrasket, men partierne er meget ligesom store, konservative virksomheder; de prioriterer ikke søgemaskiner eller SEO højt og ser det ikke som “rigtig” markedsføring. Derfor bruger de heller ikke ressourcer på det.
Jeg er meget enig i demibs budskab i dette indlæg. Jeg er sikker på, at hvis ét af partierne lagde en ordentlig SEO-strategi, så ville de kunne nå langt bedre resultater end hidtil. Stratgien kunne være simpel; udvælg 100 søgte keywords, lav én artikel pr. keyword, liunkbuild til disse og vupti – trafik og stemmer. Partierne har oven i hatten gode domæner at tage udgangspunkt i – den ligger lige til højrebenet.
Jeg har selv arbejdet både lønnet og ulønnet for Venstre såvel som Venstres Ungdom og jeg kan love jer for, at de har ressourcerne til at løfte en sådan opgave! Alene tekstforfatningen af de 100 artikler, ville medlemmerne i Venstres Ungdom kunne skrive i løbet af 1 uge (uden at det ville koste partiet noget).
Jeg er dog glad for, at jeg for 10 år siden meldte mig ud og i dag ikke engang har stemmeret…
Dennis Thyme-Duvald skriver
Nu er den danske valgkamp meget kort, så spørgsmålet er hvor meget man kan nå at inddrage nettet, men der er ingen tvivl om at dem der stiller op til valget kunne lære en del af den måde de har gjort det på i USA. Specielt Obama var fantastisk til at inddrage nettet på alle måder under sin valgkamp i 2006-2008. Og det var vel årsagen til at han vandt, også i forhold til at indsamle donationer til valgkampen.
Alexander skriver
Hej,
Helt forfærdeligt var det også da jeg snakkede med en lokal politikker. Hendes resultater når man søgte på hendes navn var helt ude i hampen, med flere negative artikler om hende. Jeg spurgte hende derfor om det ikke var noget hun ville gøre noget ved. Hendes eneste kommentar var, at folk nok godt selv kunne finde ud af at skille skidt fra kanel..
Suk.
Ulrik M skriver
Spændende læsning, den vil jeg helt sikkert tage med når vi skal evaluere valgkampen i LA. Jeg er enig med Dennis Thyme-Duvald i at man ikke kan sammenligne den danske valgkamp med en amerikansk præsidentvalgkamp, men det er slående at ingen partier har en mere aktiv forside.
Michael Kjeldsen skriver
Interessant er det, at Socialdemokraterne ikke skilter med, at rød blok har vundet – i det mindste har SF, RV og Ø opdateret deres websites siden valget.
En skarp journalist kunne sikkert godt vinkle det til, at den nye regering allerede er gået i stå… 🙂
Thomas skriver
Thumbs up. Skubber lige liv i et gammelt indlæg, da jeg først fald over din blog nu og sidder og læser igennem dine spændende indlæg, men dette måtte lige kommenteres :).
Det er mit indtryk, at de er kommet væsentligt længere med E-marketing under valgkampene i USA. Mindresr et indlæg af en senatspolitiker (sandsynligvis hans kommunikationsafdeling) der søgte campaign SEO help inde på Elance for et par uger siden, heh.
Spørgsmålet er nok bare hvorfor de danske politikere venter så længe med det.
Måske er det også mere noget langtidssigtigtet. Det ville nok være givende at være nr 1 på google på lidt længere tid end blot en valgkamp på fx. “for høj skat” “kontanthjælp nu” eller lignende sloganer 😉
Arngelo skriver
Jeg har aldrig kmteonmeret noget ff8r pe5 din side eller noget, ville bare lige sige at jeg synes det er se5 fedt at du ammer !!! Jeg har en lille tf8s pe5 knap 5 mdr, og sikke en kamp det amning kan ve6re ! Min pige tog ikke nok pe5, brystet revnede, jeg fik brystbete6ndelse, jeg ff8lte ikke hun fik nok og spise ne5r hun blev ved med at gre6de, jeg sad ikke ordentligt men sad og spe6ndte i skulderen, se5 me6lken lf8b jo ikke ned! Men vil bare lige forte6lle dig at uanset hvad der kan ske se5 er der lys for enden af tunnelen, og idag er det se5 fantastisk at amme, og se5 nemt !! Tillykke med jeres pige, te6nk at det lille pus har ve6ret inde i din mave !!