Skal du bruge firmanavn i TITLEs?
Jeg bliver ofte spurgt, om det er godt eller skidt at bruge firmanavn i TITLEs. Det korte svar er: Det kommer an på …
Som med så meget andet er der ikke helt så sort hvidt som nogle gerne gøre det. I nogle tilfælde kan det være rigtig godt med firmanavn i TITLEs – og andre gange ikke.
Så lad mig forklare lidt nærmere …
Hvad er meningen med TITLEs?
Inden jeg dykker mere ned i hvornår firmaban i TITLEs kan være en god ide – og hvornår det ikke er, så lad mig lige starter med at få det helt grundlæggende omkring TITLEs på plads.
TITLEs er en form for META-data – altså data om data. I dette tilfælde, data om en webside. Det er sidens titel.
Det skrives på følgende måde i HEADER-afsnittet i HTML-koden på en webside:
<title>Her skrives din titel ...</title>
TITLEs er et af de vigtigste tekst-elementer på dit website. Google (og de fleste andre søgemaskiner) vægter indholdet i TITLEs højt og samtidig er det TITLEs der bruges som den klikbare overskrift i søgeresultater.
Dine TITLEs har således to formål:
- At gøre det tydeligt for Google hvad din side handler om – så de kan matche den på relevante søgninger. Det er derfor vigtigt, at du i dine TITLEs inkluderer de – eller de, keywords, som du gerne vil findes på.
- At få folk til at klikke på lige netop dit link i søgeresultaterne. Din TITLE skal virke inspirerende og gerne stikke lidt ud i forhold til alle de andre links i et søgeresultat.
Hvis du vil være sikker på, at Google viser hele din TITLE skal du holde den på under 55 tegn. Nogle gange viser de lidt mere – de afhænger af bredden på de bogstaver der indgår, men vil du være på den sikre side, så hold dig til under 55 tegn.
Firmanavn i TITLEs – godt eller skidt?
Med den sparsomme plads – 55 tegn, du har til rådighed i dine TITLEs er det som udgangspunkt bedst, at bruge den på at sælge din side. Du skal som sagt have det eller de keywords med so du gerne vil ranke på og titlen skal sælge – få så mange til at klikke på den som muligt.
Det er som regel ikke nok bare at skrive dit keyword i titlen – f.eks. “skjorter” på en kategoriside i din webshop med skjorter. Der skal lidt mere til for at sælge siden. Det kunne f.eks. være “Billige herreskjorter i flotte farver – fri fragt” (hvis ellers det er korrekt).
I ovenstående eksempel har jeg brugt 49 tegn (inklusiv mellemrum). Så med mindre din virksomheds navn fylder mindre end 5 tegn, så er der ikke plads til det.
Så kunne du naturligvis skrive en kortere titel og måske kan du nogle gange godt gøre det og stadig stå tilbage med en godt optimeret titel, der sælger.
Men selv hvis der så er plads til dit firmanavn i TITLE er det så men god ide at inkludere det?
Det kommer lidt an på dit firma – hvor stærkt dit brand er. Hvis dit firma i forvejen er kendt og vellidt, så kan det øge tilliden at inkludere firmanavnet og dermed give en højere klikrater.
Er dit firmanavn mindre kendt, så har det næsten ingen effekt at bruge dit firmanavn i din TITLE. Så er det bare spild af plads.
Er dit firma kendt – men måske ikke ubetinget vellidt – så kan det ligefrem skade, at dit firmanavn er fremhævet i titlen.
Overlad branding til dit website
Med andre ord – fokuser din markedsføring i søgemaskiner på emnet frem for dig og dit brand. Du kan brande lige så tosset, du vil, når først de besøgende er kommet ind på dit website – men i første omgang handler det om at få dem inspireret til overhovedet at komme derind!
Hvis du alligevel beslutter, at ville have firmanavnet i titlen, så sæt det ind efter dine primære keywords.
Et eksempel kunne være: “Lækre skjorter, flotte farver og fri fragt – hos deMib”
Ovenstående titel er 54 tegn. Men som du kan se bliver det hurtigt svært at få plads til både firmanavn og en god sælgende tekst.
Skriv kommentar