Hvad gør du når Facebook lukker?
Efter min mening er der to slags Internet iværksættere:
1) Dem der accepterer Nettets evige foranderlighed og det faktum, at alt hvad man i dag bygger sin forretninger på kan være fuldkommen forandret eller væk i morgen. Og måske nyder man endda denne foranderlighed, som jeg altid har gjort.
2) Dem der bygger hele deres forretning på en, eller mere få, faktuelle forhold uden en plan for hvordan virksomheden tilpasser sig når disse forhold en dag forandres eller helt forsvinder.
Den første kategori har gode mulighederne for at opverleve. Den sidste kategori er helt sikker på at gå konkurs en dag – hvis de da ikke selv når at sælge inden. Spørgsmålet er bare hvornår.
Hvad gør du når Facebook lukker?
Ensidige strategier er farlige!
I min egen branche har jeg utallige gange i de sidste 15 år oplevet, at SEO-virksomheder er lukket fordi byggede på nogle meget specifikke forhold i markedet og de ikke var i stand til at tilpasse sig, da de ændrede sig.
Der var f.eks. engang hvor man kunne skabe fantastiske resultater i søgemaskinerne udelukkende ved at lave linkbuilding via kataloger. Man kunne tilmelde sig hundredvis af kataloger hver dag og få bedre og bedre rankings.
Den mulighed fik nogle naturligvis øje for, og skabte virksomheder der udelukkende sørgede for, at tilmelde virksomheder til kataloger. De havde nogle få gyldne år. Men så en dag, som de fleste ved i dag, holdt det der med katalogtilmeldinger op med at virke. Fra den ene dag til den andel slettede Google titusindvis af katloger fra deres indeks. Og pludselig var de fleste katalog-links intet værd.
Hvad skete der så for de her katalog-tilmeldings-virksomheder og services? Nogle af dem formåede at omstille sig – de var måske i virkeligheden smarte nok til at vide, at det en dag ville ske og havde forberedt sig. Andre var ikke så smarte og måtte dreje nøglen om.
I dag kan jeg konstatere at det samme sker. Folk lærer ikke af historien.
Facebook lukker
Faktum er, at alting forgår, alting dør, alle virksomheder lukker og alle religioner uddør. Det er et historisk faktum! Intet består for evigt. Alt er foranderligt. Og på Nettet er dette mere sandt end noget andet sted – og det sker ofte hurtigere og mere overraskende end alle andre steder.
Facebook lukker en dag. Det er der ingen tvivl om. De kommer ikke til at leve evigt. Så ville det i hvert fald være første gang i historien det skete. Men om det sker i morgen, om et år, om 10 år eller 100 år kan ingen naturligvis sige med sikkerhed. Men 1000 år går der ikke.
Spørgsmålet er så hvad DU gør, når Facebook lukker …
Hvis Facebook blot er en, ud af mange, markedsføringskanaler for din virksomhed, så er problemet ikke så stort. Hvis Facebook dør hen, s¨å flytter du bare dine markedsføringskroner derhen hvor kunderne går. Før var MySpace stor, Nu er det Facebook. I morgen er det sikkert noget helt andet. Hvis bare du hele tiden har fokus på din markedsføring og tilpasser dig virkeligheden skal det nok gå fint.
Problemet er, hvis stort set al din markedsføring bygger på Facebook, eller hvis du driver en rådgivnings- eller tools-virksomheder, der lever 100% af Facebook. Så er du på skideren når Facebook lukker. Kan din virksomhed overleve den dag det sker?
Selv små forandringer kan slå ihjel
Nu er det som sagt ikke sikkert Facebook lukker lige med det samme. Foreløbigt ser det jo ud til at gå dem ganske godt og min professionelle vurdering er da også, at de kommer til at fortsætte et godt stykke tid endnu med det.
Men en anden ting du kan være helt sikker på er, at Fecbook inden de en dag dør vil forandre sig. Muligvis meget. Og i de forandringsprocesser kan du komme i klemme, hvis du alt for ensidigt satser på at nogle bestemte forhold, tools eller API’er er til stede. Når de så en dag pludselig ikke er det mere, hvad gør du så?
Jeg siger ikke, at du ikke skal udnytte de muligheder der er nu og her. Det skal du da bestemt. Du skal bare ikke investere i brugen af dem, eller strategisk set prioritere dem for ensidigt, hvis du vil undgå at lide alt for store tab, når den feature du bygger på en dag forsvinder. For de viser al historie at den gør. Det gør alting en dag.
Har du lyst til forandring?
Du bør spørge dig selv, om du virkelig elsker foranderlighed. Kan du godt lide den udfordring det er, at arbejde på et marked, hvor så mange ting forandres så hurtigt?
Synes du det er en sjov og spændende udfordring for din virksomhed konstant at skulle justere og ændre på den måde I arbejder på?
Har du en strategi for hvad du gøre, når vigtige – måske helt afgørende, elementer i din virksomheds virke eller markedsføring pludselig forandres?
Det er, efter min mening, spørgsmål du bør stille dig selv, hvis du fortsat har lyst til at arbejde med Internet-relaterede virksomheder.
For tilsyneladende går der stadig en masse mennesker rundt og tror, at lige den “fidus” de har fat i vil fungere nærmest evigt. De bygger i hvert fald deres virksomheder ekstremt ensidigt op på, at levere ydelser på på denne ene mulighed, eller satser al deres markedsføring på den.
En så ensidig strategi kan kun bære frugt, hvis du kan få banket virksomheden op i en fart og så solgt den til nogle fjolser, der ikke forstår risikoen i ensidigheden. 🙂
Jesper HorsMark skriver
Præcist!
Den der overlever, er hverken den klogeste eller den stærkeste. Den der overlever, er den der er bedst til at tilpasse sig.
Tak for at minde mig (os) om det!
Bedste hilsner,
Jesper H.
Rene Hjetting skriver
Super godt skrevet og et godt wake-up- call! De hele handler om at have en fingre på pulsen og ikke satse alt på en hest. Det drejer sig om at fordele sine investeringer og være innovativ…
Jonathan skriver
Forandring slipper man nok aldrig for, så er det bare om at vælge den rigtige strategi 🙂 Jeg tror også det er en god ide at man ikke satse alt på en hest!