Skal Facebook overholde dansk lovgivning?

Forbrugerrådet har gennem længere tid kritiseret Facebook i skarpe vendinger dels for nogle ekstremt vidtrækkende betingelser for brugen af deres service, og dels for muligvis ikke at overholde dansk persondatalovgining. Forbrugerrådet er af den klare opfattelse, at Facebook bør og skal overholde dansk lovgivning.

Jeg giver Forbrugerrådet helt ret i at Facebook har nogle sindssyge betingelser. Men jeg er ikke nødvendigvis enig i, at de bør kunne pålægges, at overholde dansk lovgivning – for slet ikke at snakke om det rent praktiske i, at tvinge dem til den …

Jeg synes der er mange seriøse problemer og der rejser sig mange spørgsmål, hvis vi i Danmark politisk mener, at vi skal kunne pålægge (hvilket vi i princippet allerede har lovgivning der gør) udenlandske virksomheder, at overholde Dansk lovgiving – uanset at de ikke har kontorer, selskaber eller ansatte her.

Nedenfor vil jeg løbe nogle af de spørgsmål og bekymringer igennem, som jeg umiddelbart kommer til at tænke på …

Hvem skal overholde Dansk lov?
Når der argumenteres for, at Facebook skal overholde dansk lovgivning er det så alene fordi, de har oversat deres interface til dansk? De har såvidt jeg ved ingen kontorer, selskab eller ansatte her i Danmark.

Eller er det også fordi de som en nødvendig følge af, at de netop er det “socialt” site, hvor private informationer skrives, uploades og dels?

Det vil ikke være helt forkert, at forvente at mange flere sites fremover vil bruge meget intensive sociale elementer, som dem fra Facebook og andre dedikerede sociale sites. Der er en generel “socialisering” af Nettet igang. Så hvis det er dette element, der er afgørende for vurderingen, så kan rigtig mange almindelige websites hurtigt blive ramt.

Logikken må gå begge veje!
Hvis vi kræver, at et website som Facebook skal overholde dansk lovgivning, så må danske virksomheder vel også forvente, det samme den anden vej. Danske websites, der har sider på engelsk, må således forventes, at skulle overholde Amerikansk lovgivning … nej vent, også Australsk, Engelsk og hvor de nu ellers måtte have engelsk som hovedsprog. Nu begynder det at blive kompliceret.

Og så er det jo ikke bare engelsk mange danske virksomheder oversætter deres sites til. Både kinesisk, arabisk og koreansk finder man … Det må vel så betyde, at de skal overholde iransk sharia lov eller kinesiske eller nordkoreanske diktatur love.

Den tanke er jeg ikke ligefrem vild med. Og det lader da heller ikke til, at det generelt er den politisk holding her i landet. Således har vi jo f.eks. en verserende sag, om den der tyrkiske TV-station, der sender fra Danmark og ifølge Tyrkiet er ulovligt ifølge deres love. De vil have den lukket. Foreløbigt har politikerne sagt nej – ikke hvis det de laver er lovligt  Danmark.

Så lige nu går logikken således ikke begge veje!

Kan vi lave en global lovgivning?
Jeg har det personligt bedst med, at det i det store hele er de folk der bor i de enkelte lande der bestemmer deres love. De kan så vælge at indgå i mere eller mindre forpligtende samarbejder – det er helt fint, men det skal være noget de vælger at gøre.

Jeg synes for eksempel det er fint med De Forenede Nationer. Men faktum er bare, at selv så basale ting som menneskerettighederne er det fortsat ikke lykkes alle medlemmerne af FN at blive helt enige om.

Og hvis man ikke engang kan blive enge om noget så grundlæggende og vigtigt som menneskerettigheder, så har  jeg svært ved at forestille mig, at det er muligt sådan lige med det samme, at blive enige, om hvad man må sige og gøre på sit website, hvordan data skal behandles og den slags.

Det kan gå ud over iværksætterne og de små virksomheder
Hvis man politisk set ønsker holde fast i en lovgivning rundt omkring i verden, der påbyder ejere af websites, at de skal overholde lokal lovgivning, der hvor de er tilgængelige, så kan man naturligvis godt vedtage det – og kræve, at virksomhederne finder nogle tekniske løsninger på det.

Omend det er ikke er 100% præcist, så kan man i princippet godt lave helt forskellige versioner, at sin forretning til de forskellige lande som websitet kan tilgås fra. Ikke bare nyt sprog og valuta – men en forretning, der alt i alt overholde alle de lokale love.

Men det bliver forbandet dyrt! En ting er teknikken – det er ikke så meget der problemet ligger. Men forestil dig lige det juridiske mararidt det vil være, at skulle holde sig ordentligt up to date med lovgivningen i en masse lande! Jeg tror de fleste af os mindre virksomheder og iværksættere synes det er alt rigeligt, at skulle have helt styr på relevant dansk lovgiving.

Store virksomheder kan naturligvis godt klare det her. Facebook, Google, Live.com og alle mulige andre har resurserne til det. Det vil naturligis gøre lidt ondt – for heller ikke de kan jo lide at bruge flere penge end højest nødvendigt, men de skal nok overleve det. Det samme er jeg ikke sikker på, man kan sige om de mindre og små virksomheder.

Det kunne i værste fald ende med, at det der med at udnytte de globale muligheder, som Nettet har givet os så uendeligt lmeget lettere adgang til, i højere grad vil blive forbeholdt meget pengestærke – typisk meget store – virksomheder. Måske ville selskaber som Spamfighter, Bullguard eller andre gode danske start-ups med et globalt sigte aldrig kunne starte op.

Det kan jeg da godt se, at der kan være nogle, som har en naturlig interesse i. Jeg er bare ikke vild med det …

Det kan gå ud over forbrugerne
Hvis det bliver sværere, at lave en globalt orienteret start-ups med begrænsede midler, så vil det uden tvivl gå ud over innovationen. Meget af den vigtigste nytænkning kommer jo ikke fra de største selskaber – men netop fra små start-ups. Det er derfor de overhovedet kan klare sig – stik imod alle økonomiske odds.

Mindre innovation og mindre konkurrence giver alt andet lige dårligere og dyrere produkter. Det er ikke til gavn for de almindelige forbrugere.

Opdragelse – frem for lovgivning, er måske vejen frem?
Jeg tror måske at meget af det her kunne løses ved, at vi opdrager folk bedre til at lære at navigere i en global online verden, så de bliver mere bevidste om, at man ikke nødvendigvis har de samme regler alle vegne og nyder den samme beskyttelse.

Hvis et selskab i et land, så vælger nogle betingelser, som folk i et andet land finder urimelige, så må de lade være med at bruge denne service. Var det tilfældet med f.eks. Facebook, så ville de bare ikke få nogle brugere her.

Problemet er, tror jeg, at ganske få mennesker i dag er i stand til at overskue dels, hvor i verden et website de bruger rent juridisk hører til og dels hvad de betingelser de har, så faktisk betyder for dem.

Spørgsmålet er så, om politikerne verden over “tør” overlade det til forbrugerne. Danmark vil jo tilsyneladende ikke – når vi ser på f.eks. Forbrugerrådets opfattelse af Facebook-sagen. Og Tyrkerne vil heller ikke, når vi ser på sagen om TV-stationen. Og USA vil slet ikke – men de mener jo så også som udgangspunkt, at Amerikansk lov alligevel gælder i hele verden.

Der må være en grænse!
De fleste af os kan sikkert hurtigt blive enige om flere ting, som vi synes er så usmageligt eller umoralsk at det bør stoppes for næsten enhver pris. For eksempel misbrug af børn og terrorisme.

Spørgsmålet er bare om en forbudsstrategi er det rigtige. Personligt tror jeg ikke det er effektivt nok. Forbud lyder jo dejlig let, men hvis det ikke rigtig virker, så er det jo bare tom signalpolitik.

Og det løser heller ikke de problemer, som Forbrugerrådet mener der er med Facebook, for jeg tvivler på at vi internationalt kan blive enige om at prioritere den slags problemer – set i forhold til de mere alvorlige ting.