Facebook har ingen intentioner om at overholde dansk lovgivning
Jeg skrev i april måned om Forbrugerrådets bekymringer om Facebook og Datatilsynets række af spørgsmål til Facebook om, hvordan de behandler danske brugeres data – og om de føler sig forpligtet til at overholde dansk datalovgivning. Nu er der så kommet svar, og nej, Facebook mener ikke de skal overholde dansk lovgivning, da de ingen virksomhed har her, og ingen maskinerne har i Danmark. De mener ikke at de alene fordi de sætter en cookie hos danske brugere, kan pålægges direkte at skulle overholde dansk lovgivning.
Du kan læse det fulde, og iøvrigt meget venlige, svar fra Facebook til Datatilsynet her.
Jeg er sådan set meget enig med Facebook. Det ville have helt uoverskueleige konsekvenser hvis online virksomheder kunne pålægges lokale landes lovgivning i alle de lande, hvor en eller flere brugere kommer fra.
Hvis de samme brugere fløj til USA og gik ind i en Amerikansk butik ville de jo hellere ikke forvente, at dansk lov beskytter dem der. Facebook er en Amerikansk forretning og hvis danskere vil bruge den, så må de efter min mening også i høj grad forvente og acceptere, at det er Amerikanske regler der gælder. Kan de ikke lide det er der jo ingen der tvinger dem til at bruge Facebook.
Sålænge verden er opbygget af suveræne stater må vi acceptere, at hvert land har sine egne love. Vi kan så lave aftaler mellem landende om visse grundprincipper – og det gør vi jo også, men der vil nok i nogle hundrede år endnu – måske for altid, være mange lokale og regionale forskelle.
For som tidligere nævnt vil den logik Datatilsynet øjensynligt er fortaler for – at Facebook bør overholde dansk datalovgivning, jo så også skulle gælde den anden vej – og på kryds og tværs. I væste fald kunne danske virksomheder således pålægges at skulle overholde Iransk Sharialov eller Kinesiske meningsdiktatur, bare fordi nogle brugere fra de lande bruger vores websites. Det er ikke en ønskelig situation.
Jeg tror i højere grad løsningen, de næste mange år, bliver, at folk lærer at bevæge sig rundt i denne nye globale verden, som vi trækker ned i daglistuen og ind på kontorerne. Vi må lære, som forbrugere af de globale tjenester, at de bygger på et langt tyndere sæt af globale aftaler, samt en massere mere præcise lokale love.
Morten skriver
Tænk hvis Twitter skulle overholde Irans lovgivning.
Så var der nok ikke kommet meget nyt ud fra landet.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Lavede lige et interview med P3 nyhederne om sagen. Datatilsynet vil ikke udtale sig endnu.
Kenneth WedMore Lund skriver
Hej
Super godt indlæg – jeg er helt enig og vi har netop selv været omkring nogle af de samme problemstillinger med Bryllup.dk, som vi er i gang med at lancere i USA.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Så fik de også omtalen på Nettet: http://www.dr.dk/P3/P3Nyheder/2009/07/08/141554.htm
Joachim Løvgaard skriver
Det er jo godnat at forbrugerrådet og datatilsynet i første omgang ikke kommer frem til den samme konklusion. Jeg er enig i, at man skal være efter større Internetvirksomheders magtbrug og misbrug på nettet, fordi det i og for sig er så simpelt, men lige her kunne de mandetimer nok godt være givet bedre ud.
Morten Bock Sørensen skriver
Jeg synes det er en svær balancegang med hvem der skal overholde hvilke love. Når nu f.eks. facebook er oversat til dansk, så kan man jo godt argumentere for at de har valgt at sigte efter det danske marked specifikt, og dermed også skal overholde gældende lovgivning.
På den anden side er det stort set umuligt at holde styr på den slags, og for det engelske eller spanske sprog vil det jo betyde mange flere lande.
Sjovt nok, så kan sites som Spotify og lignende godt finde ud af at sortere danske brugere fra, fordi de godt ved de ikke har rettigheder til at spille musikken til danske brugere. Men burde facebook så ikke gøre det samme? Altså lukke for danske brugere, fordi de ikke ønsker at overholde danske lovgivning?
Alternativt kunne man måske finde på at blokere adgang til sites man ikke mener overholder lovgivingen, som det f.eks. er sket med Pirate Bay.
Jeg synes ikke at nogen af ovenstående muligheder er en holdbar løsning, men der er bare uhyggeligt mange hensyn der skal tages når man taler om lovgivning på nettet.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Hvis man skal lukke for alle de websites der ikke overholder – eller har intentioner om til fulde at overholde, dansk lovgivning, så bliver den del af Internettet som danskere får adgang til hurtigt meget mindre end både Nordkorea og Kina 🙂
Med andre ord: Det tror jeg bestemt ikke er løsningen!
Hvis man forlanger, at alle online virksomheder skal overholde den lokale lovgivning i alle de lande, hvor deres website kan læses (sprog) eller hvor der sættes cookies (brugere), så vil det være den største forhindring for iværksætteri verden nogensinde har set! For det vil KUN være de helt store selskaber der kan leve op til dette – ikke alle de mange innovative og små (til at starte med) iværksættervirksomheder.
Jeg tror vi bliver nødt til at acceptere, at vi som forbrugere i en global verden ikke kan regne med den samme beskyttelse som handel indenfor vores egne grænser giver os. Det er noget vi må lære.
Jeg synes også der er en farlig tendens til, at nogle mener at alting skal være dobbelt så sikkert på Nettet som i den virkelige verden.
Hvis man tager til New York og køber ind i en butik der, så er man jo heller ikke beskyttet af dansk lovgivning. Så hvorfor skal man være det, når man går ind og handler i den samme butik på nettet?
Fælles regler i hele verden er endnu mere naivt. Og hvis det endeligt skulle komme, så må vi i hvert fald acceptere at de fleste danske regler droppes – for man skal altså være mere end almindelig højrøvet for at mene, at hele resten af verden bare skal adoptere vores regler som de er.
Morten Bock Sørensen skriver
Jeg synes ikke helt man kan sammenligne det med at tage til New York og købe noget i en butik, da det netop er åbenlyst gennem den geografiske placering at man er i udlandet.
Hvis man sidder ved sin egen skærm og køber en CD på et site med dansk sprog, ja så er det ikke helt så gennemsigtigt at man er i udlandet. Det er man ikke i tvivl om hvis man har siddet i en flyver i 10 timer for at komme derhen 🙂
Løsningen? Den har jeg ikke. Men der ér klart en forskel i den “oplevede” geografi når man taler fysisk vs. online shopping.
Måske et bud a’la E-Mærket (men gratis) der betyder at man har i sinde at overholde dansk (eller anden nationalitets) lovgivning. Så kunne en online shop have en indikator af hvilket lands lovgivning købet foregår under, og så kan man derefter vurdere om man ønsker at købe der.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Sammenligningen holder skam fint – folk må bare lære, at Internettet ikke er lokalt men globalt. I gamle dage hørte jeg også folk, der ikke kunne forstår hvorfor samme regler som I Danmark ikke galdt når de rejste til den Spanske solkyst. Det ved de fleste godt i dag – og det må de også lære, når det handler om Nettet.
Det kan da godt være at vi om en 50-100 år kan nå til global enighed om visse standarder, men jeg tvivler, og jeg tvivler endnu mere på det vil ske indenfor de nærmeste år.
Hvis du virkelig mener, at målet er, at online virksomheder skal tilpasse sig alle de mange forskellige lovgivninger lokalt, hvis blot deres site er tilgængeligt på deres sprog, så må du også acceptere, at diktaturstater og lande med helt andre standarder end vores, skal til at bestemmer over danske virksomheder. Og det er jeg i hvert fald ikke tilhænger af.
Morten Bock Sørensen skriver
Jeg mener ikke nødvendigvis de skal tilpasse sig, de skal bare skilte med _hvilken_ lovgivning de følger, så man dermed kan være helt sikker på hvilke regler det er man handler under. Hvis man så som kunde foretrækker at handle under dansk lov, ja så må man holde sig til butikker der overholder denne.
Det samme vil så gælde for danske butikker, at de bare kan skilte med at det er dansk lov der gælder, og dermed er eventuelle udenlandske kunder også klar over dette.
Så min pointe er mærkning frem for fælles regler/tvang.
Mikkel deMib Svendsen skriver
En frivillig global mærkningsordning vil absolut ingen tilslutning få – det er kun hvis alle lande aftaler at indføre dit forslag ved lov, at det vil få nogen som helst betydning og det tror jeg som sagt er meget naivt at tro vil ske.
Du opnår ganske enkelt ikke det du snakker om ad frivillighedens vej.
Hvor mange tror du f.eks. ville tilslutte sig Smiley ordningen hvis den var frivillig? … Ligeså “mange” som emærkningen? (der bl.a. støttes af FDIH der ikke engang kan overbevise en brøkdel af deres egne medlemmer om at være med …).
Klaus Egebjerg skriver
Enig ingen ville tilmelde sig en fælles smiley ordningen ligesom det er tilfældet med internettet. Et website kan ikke overholde regler i alle lande.