Advarsel: Tilmeld IKKE dit website til eHandelsprisen’s nye “Searchprisen”!
eHandelsprisen er i år udvidet med en ny kategori, som de har givet, det iøvrigt temmelig dårlige, navn: Searchprisen.
Jeg må på det kraftigste advare mod, at du tilmelder din virksomhed til Searchprisen!
Konsekvenserne kan være endda meget alvorlige, da du risikere, at reducere – eller helt nulstille – effekten af din markedsføring i søgemaskiner, som en direkte følge af at stille op.
Jeg har i god tid inden Searchprisen blev offentliggjort rettet min kritik direkte mod FDIH, men de har øjensynligt ikke fundet kritikken relevant. I hvert fald må jeg konstatere, at de ikke har ændret betingelserne for Searchprisen. Derfor har jeg fundet det nødvendigt, at komme med denne advarsel.
Mit job – både som professionel konsulent, og som skribent her og andre steder er, at hjælpe virksomheder med at skabe bedre resultater i søgemskinerne. Searchprisen i forbindelse med eHandelsprisen kan meget let have den modsatte konsekvens for dem der stiller op – og særligt det website der vinder. Stakels vinderen!
Normalt vil virksomheder gerne have opmærksomhed, og da særligt om det de gør godt. Så de stiller gladeligt op i konkurrencer som eHandelsprisen. Problemet med lige netop markedsføring i søgemaskiner er bare flere ting:
Der er meget begrænset plads i søgemaskinerne!
Aviser kan bare trykke nogle flere sider, hvis der er flere annoncører – i søgemaskinerne har vi kun de søgninger at gøre godt med, som brugerne faktisk laver. Og på hver søgeside er der kun 10 resultater + nogle annoncer.
De virksomheder der gør det absolut bedst i søgemaskinerne gør det ofte fordi, de har fundet nogle gode strategiske og kreative ”huller” i søge-markedet (legale eller ej), som de har kunne udnytte. Jo mere kendte disse strategiske huller er, jo dårligere virker de for den enkelte, da konkurrencen om den begrænsede plads med lige den strategi jo så øges.
Jo flere man fortæller om de smarte strategier i søgemaskinerne man har fundet på, jo dårligere virker de for en selv. At stille op i en konkurrence som eHandelsprisen i en kategori som Searchprisen er direkte dumt!
Søgemaskinerne følger også med!
Alle de virksomheder, der gør det bedst i søgemaskinerne – samlet set, både organisk og betalt (eller hver for sig), overtræder nogle eller mange af søgemaskinernes ”guidelines”. Det er ganske enkelt ikke muligt, at lave virkelig effektiv markedsføring i søgemaskinerne og følge alle deres guidelines og redaktionelle regler 100%.
Søgemaskinerne forsøger at sikre sig, at de vigtigste af deres guidelines overholdes ved hjælp af en blanding af maskiner og mennesker. Rigtig mange ting opdager deres maskiner ikke – det får de øje på bl.a. når der bliver sat særlig fokus på websites der klarer sig rigtig godt i søgemaskinerne.
Erfaringen er, at man opnår den mest stabile og effektive markedsføring i søgemaskinerne ved, at undlade at snakke for meget om, hvad man gør offentligt. Websites der får meget omtale i offentligheden omkring deres aktiviteter i søgemaskinerne vil med meget større sandsynlighed bliver underlagt et manuelt redaktionelt tjek. Og det er generelt set ikke nogen fordel. For der kan som sagt næsten altid findes noget “snavs”, som søgemaskiner så efterfølgende kan straffe dig for.
Og en ting er helt sikkert: Det website, der vinder Searchprisen (stakkels dem) – eller bare stiller op i den kategori til eHandelsprisen, vil med garanti bliver grundigt undersøgt på kryds og tværs af dygtige danske SEO’ere. Og finder de så meget som en rest af “snavs”, vil det blive fremhævet og blæst op i diverse blogs og debatter. Hvem har lyst til det?
FDIH kan således meget let ende med en “SEO’ens svar på IT Factory prisen” – altså en flot pris, der gives til et website, der så efterfølgende afsløres som “snyd” – og måske endda ryger ud af Google. Flot!
Jeg kan heller ikke se, at FDIH og eHandelsprisen har opsat nogle bestemt kriterer for prisen. Hvordan måler man hvem der klarer sig bedst i søgemaskinerne? Med SEO Supporten har vi etableret en standard for, hvordan den slags kan måles og bencharkes over tid, i form af Konkurrent Hitlisten (se f.eks. den senest offentligt tilgængelige, vi lavede om julesalget her). Noget lignende kunne måske have været brugt, men er det tilsyneladende ikke. Så hvilke kriterer der konkureres på er også helt ukendt. Det er lidt som at stille op i et XX meter kapløb, uden at vide hvor langt der skal løbes.
Spørgsmålet er, om man overhovedet kan lave en pris som Searchprisen, hvor det website der har gjort det bedst i søgemaskinerne honoreres – uden at det kommer til at skade dem. Det er ikke let, men det er muligvis muligt. Det kræver så bare, at udbyderne af prisen – i denne omgang FDIH, gider at ulejlige sig med, at sætte nogle kompetente folk på at udforme prisen og kriterierne for udvælgelsen. Det har de øjensynligt ikke gidet ulejlige sig med denne gang.
Det er skuffende, det er pinligt og det er en hån mod alle os der arbejder med ordentlig markedsføring i søgemaskiner!
Du må meget gerne støtte op her – i kommentarfeltet nedenfor – så vi kan vise FDIH, at vi (som professionelle SEO folk) ikke kan acceptere deres pris, og at vi (naturligvis) vil forsøge at holde alle vores kunder langt væk fra den alvorlige risikofaktor, som den i den nuværende udforming udgør.
Peter Ulstrup Hansen skriver
Helt enig!
Norsk TV2 lavede for et par år siden en udsendelse med fokus på Googles søgeresultater og relevansen af disse. Her røg mindst et website laaaangt tilbage i resultaterne, og noget lignende kan sagtens ske med både vindere og nominerede.
Som Mikkel skriver, så vil bare det at stille op, være som at lægge opskriften på den hemmelige drik ud på nettet.
De kunder jeg rådgiver bliver absolut ikke opfordret til at stille op, men deres konkurrenter er hjerteligt velkomne.
Peter
Søren skriver
Hæ! Mon de har overvejet at sider der ranker godt på ord som ‘porno’, ‘viagra’ og den slags, formegentligt er de sider der er ‘bedst’ til seo?
Mikkel deMib Svendsen skriver
Jeg ved det ikke, Søren. Men det virker ikke somom de har tænkt over så frygteligt meget i forhold til Searchprisen.
Mathias skriver
Hej Mikkel
Jeg kunne ikke være mere enig. Det er fuldstændig vanvittigt og jeg glæder mig til at e hvem der er tossede nok til at stille op til det. Det er bare samtidig ganske synd for dem da jeg heller ikke kan se hvordan det ikke kan have en positiv effekt.
Glæder mig også til at se deres konkurrent analyse på tværs af nicher og områder, det bliver da virkeligt spændende. Det vil kræve et ekstremt avanceret point system at gøre det fornuftigt.
Tror det her kommer til at flunke fuldstændigt.
Mathias skriver
rettelse til det jeg lige skrev:
Det er bare samtidig ganske synd for dem da jeg heller ikke kan se hvordan det ikke kan have en positiv effekt.
skulle være:
Det er bare samtidig ganske synd for dem da jeg ikke er i tvivl om at det vil få en negativ effekt.
Morten skriver
Jeg tænker også på, hvordan man sammenligner websites fra flere forskellige brancher.
Det er jo som at sammenligne æbler og pærer.
Mikkel deMib Svendsen skriver
> Jeg tænker også på, hvordan man sammenligner websites fra flere forskellige brancher.
Vi gør det på SEO Supporten med vores Visibility Score – det er en af de geniale ting ved den algoritme. Men det er et lukket system kun for medlemmer, som vi aldrig ville bruge til en åben konkurrence som Searchprisen. Men det er heller ikke pointen …
Pointen er, at jeg ikke tror, at de har lavet en præcis strategi for, vejledning i, eller system til, hvordan de deltagende websites skal bedømmes. I hvert fald har de, i så fald, ikke ønsket at kommunikere ud omkring dette.
Måske vil de argumentere, at de vil se langt mere “overfladisk” på det – og slet ikke gå i detaljer, der kunne have de negative effekter jeg snakker om. Men det vil så bare vise, hvor meget de har misforstået det hele.
For hvis systematikken – netop i en kategori som denne – ikke er på plads, så vil jeg give Morten ret i, at det er som at sammenligne æbler og pærer. Hvem gør det bedst: Fætter Futs Viagra site, eller Spamfighter?
Og uanset hvor mange detaljer de går i dybden med, så vil den opmærksomhed Searchprisen giver, betyde at andre gør det – andre SEO’ere, Googles redaktører osv. Og det er bare ikke gavnligt, skal jeg hilse og sige. Måske er det neutralt, men det er aldrig godt for noget, og det ender tit med at skade.
Det giver altså en rigtig dårlig score i min private Risk Evaluation beregningsmodel … 🙂
Peter Munk skriver
Vi har tidligere set eksempler på sites som er blevet smidt ud af Google som følge af nagativ medieomtale. Sites som Google ikke selv har fundet noget “fusk” ved, men efterfølgende har kigget nøje efter, og derefter manuelt fjernet det pågældende site fra indekset.
Så som Mikkel skriver så kan det ske, men det vil nok afhæng af hvor “sort/grå” en optimering der er lavet.
Det er den ene ting. Den anden er, som også nævnt -der skal stilles nogle retningslinier for hvorledes denne pris uddeles.
Jeg har ikke set hvorledes man laver en nominering og hvilke krav der er. Kun ud fra Mikkels indlæg. Og det lyder ikke til at der er de store tanker bag.
For selvfølgelig kan det lade sig gøre.
Det kunne være stigning i trafik over periode xx fra Google, stigning i salg via Google osv. Mulighederne er mange, det skal selvfølgelig bare give mening.
Peter
Mikkel deMib Svendsen skriver
> men det vil nok afhæng af hvor “sort/grå” en optimering der er lavet.
Ja, i forhold til risikoen ved en redaktionel gennemgang af Google så er det helt rigtigt, at det spiller ind hvor meget “til kanten” der er gået. Problemet er så bare, at det er meget sjældent, at de websites der virkelig rykker i søgemaskinerne kan siges at følge søgemaskinernes retningslinier 100%. Og endnu værre – mange virksomheder aner slet ikke at der er snavs på deres website, da de jo ofte har haft eksterne konsulenter på opgaven. Hvis en sådan virksomhed vinder – og det er jo ikke utænkeligt – så bliver de nok ikke så glade hvis det få uger efter resulterer i et kæmpe fald i Google-trafikken.
Og det er jo så bare et af problemerne. Udover det du nævner, Peter, skal vi stadig også huske, at det er forbandet dumt, at vise sine bedste søgemasine-strategier frem for konkurrenterne og hele verden. Uanset om de er sorte, grå eller krid-hvide, er det aldrig en fordel at andre finder ud af, hvordan det lige er, man har gjort det så godt i søgemaskinerne.
Jesper skriver
@Peter Ulstrup Hansen
Hvilket site var det?
@Peter Munk
Hvilke eksempler var det?
Mvh
/Jesper
Mikkel deMib Svendsen skriver
Jesper, hvis du læser argumenterne i mit indlæg og i kommentarerne vil du nok forstå, at du ikke nødvendigvis kan forvente at de vil fortælle hvilke sites det drejer sig om – særligt ikke hvis de har noget med dem at gøre. Den slags opmærksomhed gavner som sagt ikke 🙂
Jesper skriver
Men hvis de allerede er røget af google een gang, så lader google dem vel næppe komme frem igen i toppen med mindre det er foregået på ærlig og redelig vis?
/Jesper
Mikkel deMib Svendsen skriver
Du har vist stadig ikke helt forstået problematikken, Jesper. Mit bedste råd er at læse ovenstående en gang til – bedre kan jeg nok ikke gøre det 🙂
iMARKETING.dk skriver
Du har min FULDE støtte, Mikkel.
Virksomhederne skal have lov til at melde sig til; men jeg er helt enig med dig i, at de skal kende konsekvenserne først.
Jeg vil da, som mange andre af vores professionelle kolleger, se frem til at reverse engineer vinderne og få en masse spændende inspiration ;o)
Når vi alle gør det (det er jo en del af vores arbejde) så vil mange af os have kunder i samme segment. Og når vi så går i gang med at debatere vinderens teknikker og implementerer dem hos vores kunder er det sikkert som amen i kirken: Vinderen vil tiltrække sig en masse opmærksomhed og konkurrence om topplaceringen.
Så kan de vælge at betale endnu mere til deres søgemaskineoptimeringsekspert eller tabe omsætning som følge af, at de mister deres lederposition.
Det kan vidst kun blive Danmarks dyreste præmie – i tabt fortjeneste for vinderen….
Venlig hilsen,
Christian
Rosenstand skriver
Hvis der er et område, hvor et gammelt ordsprog virkelig passer, er det her – og så vil jeg springe op og falde ned på, at du ikke kan lide ordsprog, Mikkel 🙂
“Den, der lever stille, lever godt”
Både du og jeg kender og arbejder med sites i Danmark og udenfor, der scorer kassen hver dag – uden at fortælle det til nogen. Og de er kloge nok til at blive ved med at holde det for sig selv…
Og dermed er min holdning vist klar?
Jesper skriver
@Mikkel. Jeg forstår udemærket godt problematikken. Og vil da også mene at det er helt hen i vejret.
Men når nu der var flere der havde eksempler på sites der allerede var afsløret som “bad guys”. Så kan det da ikke skade at komme med dem her? Hvis vi følger jeres logik, så overvåger google alt og alle og især konferencer og prisuddelinger. Hvis vi antager at google gør dette, så vil de vel for dælen da ikke først afløre og smide et site ud. For så derefter aldrig kigge på/ følge med i SEO udviklingen af det site igen før det pludselig ligger i toppen igen?
Det var såmænd bare det. Jeg synes nemlig tit at der nævnes eksempler. Men aldrig beviser. Jo i ynder at nævne BMW, men kan det ikke skade dem mere? Eller hvad? Hvorfor må de gerne nævnes? Eller SAS…
Mvh
Jesper
Mikkel deMib Svendsen skriver
Du bliver nødt til at acceptere, at dygtige SEO’ere ikke snakker om kunder eller projekter de er involveret i – ligesom at du nok heller ikke får hemmelige agenter til at stille op til en snak om deres sager 🙂
Peter Lundsby skriver
Hvis man bruger argumentationen i det oprindelige indlæg, så er der vel aldrig nogle succesfulde forretninger, der bør stille op til den slags konkurrencer. De fleste markeder er jo, ligesom pladsen i søgemaskinerne, endelige størrelse så hvis en given forretning, afsløres som succesfuld, er der stor chance for at konkurranterne begynder at gøre dem kunsten efter, hvorved forretningen taber indtjening.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Nej, søgemaskinemarkedet er fundamentalt anderledes på en række punkter end det meste anden markedsføringr, som gør at sådanne konkurrencer er særlig problematiske, herunder:
1) Der er kun den plads der er – alle andre medier kan stort set bare “trykke” flere sider
2) Man kan ikke “se” en søgemaskine-kampagne – med mindre man ved hvad man skal søge på. Og det kan i mange tilfælde netop være en af de vigtige (og helt legale, iøvrigt) hemmeligheder
3) Stor set alle der laver effektiv markedsføring i søgemaskinerne bryder lidt, mere eller meget med søgemaskinernes “regler” – og det kan få negativ konsekvens hvis det opdages. Der er større risiko for at blive opdaget, ved at deltage i en sådan konkurrence
4) De fleste andre kampagne-priser uddeles til kampagner der HAR været kørt – søgemaskineoptimering er “on-going” – kører stadig for de fleste.
Og hvad er fordelen ved at stille op?
For de virksomheder der stiller op kan jeg ikke se nogen fordele. Reklameværdien er ikke meget værd, da de fleste sælger til helt andre målgrupper end dem der følger med i sådan en pris.
For den eventuelle SEO Virksomhed, hvis kunde der stiller op, kan der måske være en markedsføringsværdi i at vinde sådan en pris. Men her er det så bare, at jeg – med mine SEO-virksomheder, ikke synes jeg kan tillade mig, at løbe en risiko for mine kunders sites bare for at give mig selv lidt gratis reklame.
Kunderne har betalt mig for at sikre den bedste og mest stabile markedsføring de kan få (indenfor de budgetter de nu engang har). Jeg synes det ville være kritisabelt, hvis jeg modvirkede det jeg bliver betalt for, af egen egoistisk interesse for at vise mig frem med kundernes resultater – og altså, på deres bekostning.
Rosenstand skriver
Pkt. 1 – 4 forklarer det, så kun dem, der alligevel er ligegyldige, ikke kan forstå det. Du kan jo være både kortfattet og præcis, når du vil 😉 Og det var altså et lille jysk “bravo” til en god forklaring!
Mikkel deMib Svendsen skriver
Tak 🙂
Janich Rasmussen skriver
Hej Mikkel
Uden at have noget at skulle sige nogen steder, erklærer jeg mig helt enig!
Mvh
Janich
Hans-Henrik skriver
Jeg er enig i at det vil være forrykt at stille op i sådan konkurrence, når man ved hvor meget der i forvejen bliver “lånt” med arme og ben derude på nettet. Det er utroligt så mange sites der er inspireret af hinanden 🙂
Til gengæld, hvis der nu ikke er nogle der stiller op til konkurrencen alligevel, kan det blive let at opnå en topplacering med et “almindeligt” optimeret site, og derved undgå at afsløre sine mest effektive alleregnbuensfarver-hat tricks.
Peter Lundsby skriver
Jeg må indrømme at jeg også er overbevist
Søren Sprogø skriver
Jeg kan kun sige at jeg er enig. Men siden hvornår har eHandelsprisen også opstillet nogle brugbare kriterier for enten deres årlige tema, eller de enkelte kategorier?
Men OK, nu har jeg heller aldrig omtalt hverken eHandelsprisen eller eHandelsfonden særligt positivt, ej heller her på denne blog 😛
Mikael Andersen skriver
Er det egentlig ikke også sådan, at det som regel er arrangøren af sådanne prisuddelinger, der får mest omtale og måske også har mest brug for omtale.
Min holdning er, at langt de fleste af de her prisuddelinger er fuldstændigt intetsigende og har ingen reel værdi. Det er ofte et arrangement for arrangementets skyld og som sagt for arrangørens skyld. Og så kan en masse mennesker rende rundt og klappe hinanden på skulderen og blive vist lidt i medierne.
…og hvordan var det nu lige det gik sidst, der blev uddelt en “stor pris”. Der lige en gang i starten af december. Den pris viste i hvert fald, at arrangøren vist ikke lige havde gjort hjemmearbejdet godt nok – og spørgsmålet er, om det egentlig lader sig gøre.
Morten Kamper skriver
Tak for jeres kommentarer til E-Handelsprisen og search kategorien. Det er altid godt at få en debat.
Baggrunden for at oprette en ny kategori er at search marketing spiller en stigende rolle for ehandel og at vi ønsker at fremhæve de bedste – også på dette felt.
Personligt har jeg deltaget i kåringer og prisuddelinger gennem 15 år i Danmark og internationalt. Jeg har lært at det er en helt særlig dansk disciplin at der ikke findes det område der ikke er så kompliceret og specielt at det er muligt at uddele en pris. Det ligger dybt i vores natur, og det er helt anderledes end i andre lande. Vi danskere er bedre til at kritisere end til at hylde andre, og det har vi også mærket ved E-Handelsprisen.
Jeg er sikker på at det kompetente jurypanel er i stand til at foretage en sober og vurdering. Når det er sagt er jeg helt med på at bedømmelseskriterierne kunne være skarpere (det kan de altid), men det er første gang der uddeleles en pris i denne kategori.
Held og lykke til alle de modige der tør stille op 🙂
Mikkel deMib Svendsen skriver
Mikael, jo det er også min opfattelse at det dels er arrangørerne der får mest ud af det – og så de burauer der har lavet de kampagner der uddeles priser for.
Så i teorien skulle jeg – der laver sådanne kampagner for virksomheder, jo være interesseret I at overbevise dem om at de skal stille op. Problemet er som sagt bare, at netop denne pris, særligt som den foreligger, meget vel kan skade de websits der stiller op, og det er altså IKKE min opgave som rådgiver at presse kunderne ud i noget der har den modsatte effekt af det som de betaler mig for!
Min loyalitet ligger hos kunderne – IKKE hos FDIH eller andre prisuddelere. Heller ikke selvom det kunne gavne mig selv. Kunderne går forud for min forfængelighed!
> Held og lykke til alle de modige der tør stille op
Der burde have stået “dem der SÅ DUMME, at stille op …” Morten din ignorering af problemerne er chokerende!
Det er groteskt at FDIH på denne måde forsøger at lokke virksomheder til at skade sig selv udelukkende for at I kan få en fed prisfest. Det er satme usmageligt.
Til gengæld har du så lige sparet mig for nogle penge – for med den holding I har til mit område så kan du være 100% sikker på at mine virksomheder ALDRIG bliver meldt ind i FDIH eller iøvrigt støtter jer på nogen måde mere. Og jeg vil opfordre alle andre til at holde sig langt væk fra jeres usmagelige parodi på en forening.
Fy for satan siger jeg bare! Lorteforening!
iMARKETING.dk skriver
Hej Morten.
Det virker, som om du slet ikke har forstået, hvor alvorligt problemet er.
Hvis FDIH’s pris er årsag til at vindervirksomheden taber f.eks. 30% af markedet inden for et år til konkurrenter og I ikke tydeligt har advaret vinderen om risikoen ved at vinde, er I så slet ikke bange for et sagsanlæg fra vinderen, når virksomheden bliver klar over eksperternes meget klare advarsler og deres mulige konsekvenser?
Jeg ville godt nok være rædselsslagen ved tanken om konsekvenserne ved at gå videre.
Nuvel, det er jeres beslutning.
Venlig hilsen,
Christian
SoMo-Art Online skriver
E-handelsprisen er ligeså lidt værd som e-mærket ! Tror også som nævnt længere oppe at det er dem der søger eksponering med tiltænkt øget omsætning, især e-mærket som koster kassen at få er helt hen i vejret. Enig de mib – det er bedst at holde kortene i lommen, hvis man ranker godt 🙂