eHandelsprisen 2006
I dag afholdes det store arrangement for eHandelsprisen. Udover selve prisoverrækkelsen er der en række faglige sesions om eftermiddagen. Jeg er inviteret til at holde et [tag]foredrag[/tag] om markedsføring i søgemaskiner og deltage i en efterfølgende Q&A/Paneldebat sammen med bl.a. Claus Moseholm fra det danske firma GoViral. Han er dygtig!
Jeg har det personligt lidt underligt med disse prisoverrækkelser. Det er ikke fordi der er noget specielt galt med lige netop eHandelsprisen, der unægteligt drives af nogle af de mest kompetente Internet-folk i Danmark. Gode folk. Så det er ikke en kritik af dem og det store arbejde de har lagt i arrangementet. Mit problem med denne type prisoverrækkelser er mere af principiel karakter…
For det første synes jeg altid, der mangler den eneste vigtige pris ved sådanne prisoverrækkelser. Det gælder også, måske endda i endnu højere grad, ved de mange forskellige “reklamepriser”. Den pris jeg savner er prisen for: “Den der tjente flest penge på indsatsen!” Det er trods alt det der er meningen med såvel et kommercielt website, som en reklamekampagne. I stede for hyldes ofte de mest spektakulære indsatser, imponerende opstyltede reklamefilm, teknisk avancerede websites og tilsvarende “pynt”. Det er aldrig en dødsyg lavbudget sæbereklame der vinder, eller et skide grimt og lavteknologisk men meget sælgende website – på trods af at det faktisk ofte er de to typer der giver den bedste forretning. Det er aldrig Jodle Birger og Shu Bi Dua der får Grammy priser eller bliver hyldet ved P3-fester – det er hovedsageligt de smarte cool, bands der er “bodies” med de rigtige og går ud med de kendte, der socre priserne, på trods af at det mange gange er “tankstation-band’ne” der har bedst fat i publikum.
En anden morsomhed ved disse prisoverrækkelser er, at jeg synes der er et påfaldende sammenfald mellem dem der får priser og dem der, kort tid efter, går konkurs. Er det bare mig der synes det er lidt pinligt?
Anyway, eHandelsprisen er som sådan et af de bedre arrangementer af typen. F.eks. er der flere af kategorierne der faktisk kræver at deltagerne kan dokumentere gode resultater i regnskaberne. Det synes jeg er positivt.
Og så skal vi jo ikke glemme, at eHandelsprisen også er et fagligt arrangement, en mulighed for at møde gode kollegaer og en lille fest. Og fester er der altid god grund til!
Og uanset hvad jeg så ellers mener om prisudelinger i almindelighed, kunne jeg naturligvis ikke sige nej til invitationen til at holde et godt foredrag om søgemaskiner under den faglige del af arrangementet.
Jeg tror desværre der er udslogt til arrangementet på nuværende tidspunkt, så hvis du ikke allerede har sikret dig billet bliver det nok svært at komme ind. Men hvis du har fået billet, så håber jeg at se dig derinde…
Søren Sprogø skriver
Et andet “påfaldende sammenfald” eHandelsprisen tidligere har lidt under, er et åbenlyst sammenfald mellem sponsorer/medlemmer af dommerpanelet, og de vindende websites.
Kig på prisen for 2004 og 2005: Hvor mange af de vindende sites der havde med eCommerce at gøre havde eMærket? Og hvad var eMærket’s rolle i hele arrangementet? Og hvorfor er eMærket nu pludselig blevet lig med kvalitet?
Desværre deltog jeg ikke selv i 2006, men det er trods alt min fornemmelse at prisen/arrangementet er modnet lidt. Den lider dog stadig af en forfærdelig mængde rygklapperi internt i branchen.
Et åbenlyst kritikpunkt (fra min side ihvert fald) er, at vinderne i de forskellige kategorier hurtigt i medierne bliver udråbt til Danmarks’ Bedste Inden for Xxx. Men kun de sites der tilmelder sig selv bliver vurderet, og som oftest findes der tonsvis af andre sites derude (i DK) som vil kunne slå vinderen med flere hestelængder, hvis de bare deltog.
Mit råd til eHandelsprisen: Drop at de forskellige sites skal nominere sig selv! Bestem selv hvilke sites der er værdige til en nominering ud fra de valgte kategorikriterier.
Jeg garanterer for at de vil give et enormt løft til kvaliteten af deltagere.
/RantMode=Off