Nye sager om lovlige “dybe links”
I de seneste dage har der været en hel del omtale at nogle nye sager om såkaldte “dybe links” (et begreb jeg iøvrigt, sammen med mange andre, ikke accepterer). Sidste gang jeg skrev om dybe links her på bloggen, var da Ofir (heldigvis!) blev frikendt i en sag om dybe links anlagt af Home. Denne gang vil jeg ikke se så meget på de konkrete sager, men mere på de principielle spørgsmål der rejses, og de mange misforståelser der gentages.
Jeg vil gerne starte med at anbefale at du læser den fantastiske artikel på Vertikal.dk: “Advokater har 13 ord for links“. Tjek også nogle af de kilder der henvises til.
Hvad er dybe links?
Kort sagt: Det er noget vrøvl! Dybe links findes kun inde i hovedet på forvirrede advokater og svattbegavede medløbere. Læs artiklen på Vertikal.dk for yderligere forklaringer.
Som jeg har slået fast mange gange før, findes der kun to slags links: Gode links og dårlige links, og de fleste gode links linker direkte til den aktuelle resurse!
Forestil dig et Internet, hvor man hver gang man klikker på et link, skat starte forfra på “forsiden” af et website, finde ud af hvordan det virker, og så navigerer sig 2, 5, 10 eller 20 niveauer ned fo,r at finde det man egentligt kom efter. Det vil sætte Nettet fuldstændigt i stå, og i praksis gøre det næsten ubrugeligt. Og iøvrigt gøre de store gode søgemaskiner, som Google, Yahoo og MSN ulovlige.
Morten Frederiksen har en god gennemgang af den første (korte) retsdag i en af de nye sager, på sin blog. En sag som nu forsøges flyttes til Sø- og Handelsretten. Og ironisk nok, som Morten finurligt kommentarerer, linker netop Sø- og Handelsretten med “dybe links” til HT og DSB på siden: “Sådan finde du os“.
På Trine Maria’s blog, Hovedetpaabloggen.dk, finder du også en god diskussion om de nye sager. Hun er altid værd at lytte på!
Dybe links er et spørgsmål om ytringsfrihed
Jeg mener at linking bør, og muligvis gør, høre ind under ytringsfriheden – uanset om det der linkes til er lovligt eller ej. Det er et spørgsmål om ytringsfrihed.
Hvis du f.eks. spørger mig hvor Christiania ligger, fordi du skal ud at købe noget hash, så må jeg gerne pege i den rigtige retning – henvise dig til Christiania. Det må jeg også godt, selvom jeg f.eks. arbejder i en 7-Elevel kiost i nærheden, og bare gerne vil hjælpe dig på rette vej. Altså, kan siges at gøre det af “kommercielle årsager”. Selvom det er ulovligt at købe hash, må jeg gerne vise dig vej til Christiania. Jeg må også gerne være detaljeret, og fortælle dig den direkte (dybe?) vej fremfor bare at sige: “Det ligger på Amager!”. Det sidste ville jo heller ikke være nogen særlig brugbar hjælp – så skal du jo først til Amager, og derfra finde ud af hvor du så skal hen. Nej, “deep linking” er som regel meget mere værdigfuldt.
Hvis man ser på informationsværdien – sådan lidt teoretisk, kan man i de fleste tilfælde sige, at der er væsentlig mindre informationsværdi, i at få en henvisning til et domæne – frem til det direkte link til den resurse man skal bruge. Ved at forbyde dybe links, vil man reducere den hastighed information kan bevæge sig med mellem mennesker på Nettet. Det vil naturligvis være yderst skadeligt for det “informationssamfund” vi snakker så meget om.
Hvis jeg skal med en bestemt buslinie fra Rådhuspladsen, mod amager, Lørdag eftermiddag er der meget mere informationsværdi i at få køreplanen for den pågældende buslinie på lørdag-eftermiddage (dyb henvisning) – frem for bare at få stukket hele den samlede Danske køreplan udleveret.
Jeg kan i princippet heller ikke se, hvorfor det skulle være ulovligt f.eks. at linke til et website, hvorfra man kan hente ulovlige filer. Det minder som sagt meget om Christiania-henvisningen i den fysiske verden.
Det kunne også sammenlignes med en gratis koncert i f.eks. Kongens Have. Også selvom jeg ikke aner om de faktisk afregning til KODA for offentliggørelse af de værker de fremfører. Jeg må også gerne henvise dig til koncerten, selvom jeg faktisk VED, at de ikke betaler deres KODA afgift som de skal. Jeg må gerne henvise dig til koncerten – men jeg må ikke optage koncerten selv, og publicere den på min hjemmeside. Henvisning er lovligt – kopiering er det (normalt) ikke! Og der er en stor forskel.
Misforståelser om dybe links
De nye retssager bygger, såvidt jeg kan se, på en enkelt men ret central misforståelse – en misforståelse, som opstod i forbindelse med Newsbooster-sagen. Misforståelsen går ud på, at et link svarer til at kopiere noget – eller som det blev udtrykt (og af dommeren accepteret) i Newsbooster-sagen: “Siden trækkes ind i folks browser …” Den lader vi lige stå …!
Der er en helt fundamental mangel på forståelse af, hvordan nettet fungerer i de her sager. En side “trækkes” ikke ind i en browser af det website der linker. Det er en henvisning til en offentlig tilgængelig resurser, som brugerne så kan vælge at følge. Klikker de, sendes en forespørgsel til denne webserver, som så returnere (hvis dem der har den vil) den pågældende resurse (ofte en webside) til den der klikkede.
Det kræver således et aktivt valg fra den der klikker – det er brugerens forespørgsel der “flytter sig” – ikke det website der linker. Og det website der linker bringer ikke noget på deres site, fra det andet site. Det forbliver hvor det hele tiden har været, intet er kopieret og der er således ikke tale om overtrædelse af Ophavsretsloven, som netop beskytter mod kopiering.
Hvis det er ulovligt med dybe links, så må det jo også være ulovligt at følge disse links! Det svarer til at downloade MP3 filer fra et website. Det er ulovligt at placere filerne på sitet, og det er ulovligt at downloade dem. Eller hvad siger du? 🙂
Jesper skriver
Jeg er enig i dit første afsnit, omkring problematikken med modstand mod “dybe links” – nettet ville være ret stift og firkantet uden links til niveauer, der ligger længere nede i hierakiet, end domænet.
Men jeg er ikke enig med dig i din holdning, om at links hører ind under begrebet ytringsfrihed – “uanset om det der linkes til er lovligt eller ej” (som du skriver).
Jeg mener ikke at det er en begrænsning af ytringsfriheden, at du ikke må linke til en side/et site med børneporno eller en side/et site med opskrifter på explosiver, som kan bruges til at skade andre.
Ytringsfrihed handler om retten til at ytre egne holdninger og tanker (og at være uenig i andres), uden at forvolde skade på andre.
Linker man til ulovligt eller skadeligt indhold, er man aktiv medskyldig i udbredelsen af disse ulovlige og skadelige aktiviteter.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Jeg må gerne ytre mig om, og som sagt henvise eller ligefrem anvise hvordan man kommer hen til noget ulovligt i den fysiske verden. Jeg kan slet ikke se hvorfor det skulle være anderledes online. De samme retsprincipper som gælder for vores almindelige færden bør også gælde online – hverken mere eller mindre.´
Man betragtes ikke som medskyldig i ulovligheder blot fordi man henviser til dem. En henvisning kan både være en opfordring/accept eller det modsatte (ex: se de fjolser!). Igen må de samme naturligvis gælde online.
Ytringsfrihed handler jo netop om retten til at ytre sig – i modsætning til at handle. Hash er f.eks. ulovligt i Danmark, men det er naturligvis fuldt ud lovligt at diskutere om det fortsat skal være sådan. Ellers ville det jo heller aldrig være muligt at ændre på noget.
Så hvis du mener at det skal være ulovligt at omtale, og henvise, til andre website, så er det bestemt en indskrækning af ytringsfriheden. Handlingen – at bevæge sig derhend, og evt (mis) bruge de informationer der findes der, er brugerens valg og ansvar (såfremt de ikke “snydes” til det naturligvis …) – ikke dig der henviser.
Iøvrigt har dette intet med dybe links at gøre 🙂
Indholdet på et website kan sagtens være ulovligt, selvom det befinder sig på “forsiden” af et website – altså uden dybe links.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Jeg kom lige til at tænke på et par andre oplagte eksempler fra den virkelige/fysiske verden:
– Man må gerne sælge en bil, der er designet til at køre (alt for) hurtigt – selvom man i Danmark kun må køre 110/130
– Man må gerne (sidst jeg tjekkede) sælge apperater til destilering af sprit – men man må bare ikke lave sin egen sprut på dem.
– Man må gerne sælge kampvåben, der kan slå folk til lirrekassemænd – men man må naturligvis ikke banke andre med dem
Og sådan kunne man blive ved – alle sammen eksempler på, at noget der er, eller kan være, ulovligt ikke er ulovligt at være kommercielt indvolveret i, hvis man ikke selv udøver den ulovlige handling.
Det er ulovligt f.eks. at downloade MP3 filer, som ikke er clearet med rettighedshaverne. Det er den handling der er ulovlig. At fortælle dig, hvor du kan gøre det er ikke ulovligt.
Man må også gerne skrive en bog om hvordan man begår det perfekte mord, eller laver et lav-risiko bankrøveri. Det falder indenfor ytringsfriheden, uanset hvor mange der ikke kan lide det, og uanset at man ikke må gøre det der står i bogen.
Mikkel deMib Svendsen skriver
P.P.S 🙂
Et lille quiz: Hved du hvad det er for en handling, der i sig selv ikke er ulovlig, men som det er ulovligt at bistå i? (der vist kun en handling, såvidt jeg ved, der har dette lidt “sjove” paradoks indbygget) …
Jesper skriver
“Iøvrigt har dette intet med dybe links at gøre”
Nej, ikke direkte. Men når du skriver, at du mener at “linking hører ind under ytringsfriheden”, så udvider du selv emnet til også at omfatte ytringsfrihed – hvilket er det, jeg kommenterer på.
“Så hvis du mener at det skal være ulovligt at omtale, og henvise, til andre website, så er det bestemt en indskrækning af ytringsfriheden. Handlingen – at bevæge sig derhend, og evt (mis) bruge de informationer der findes der, er brugerens valg og ansvar (såfremt de ikke “snydes” til det naturligvis …) – ikke dig der henviser.”
Det det må handle om er, om man som “linkende part” er bevidst om, at det man linker til er ulovligt eller kan være skadeligt for andre. Hvis man er klar over det, så mener jeg at man har et medansvar i de kriminelle, samfundsskadelige eller personskadelige aktiviteter, som foregår på det sted man linker til, ja.
Man kan jo også sige, at det ikke er pusheren der tvinger narkomaner og fritidsnarkomaner til at indtage narkotiske stoffer. Han leverer blot noget som de selv ønsker at gøre brug af.
Selv om pusheren tjener penge på at levere det ønskede, mener jeg ikke at man kan fritage sig selv for at have et ansvar, hvis man henviser til ulovligt/skadeligt indhold, også selv om man ikke tjener penge på det.
Regin skriver
For at overføre avisernes tolkning af links i den online verden til den fysiske:
Så svarer deres tolkning til at du godt må sige at en specific artikel kan findes i deres avis. Men du må ikke sige på hvilken side den er…
Det er jo en smule tosset!
Mikkel deMib Svendsen skriver
Jesper, uanset at du måske godt kune tænke dig at det var sådan, er det du beskriver ikke ulovligt. Henvisninger i den fysiske verden er ikke ulovlige – uanset om de handlinger der henvises til er ulovlige.
Det er ulovligt at handle med hash, men det er ikke ulovligt at hjælpe folk med at finde vej til Christiania, også selvom du ved at folk vil derud for at købe hash. Det lever f.eks. taxibranchen godt af 🙂
Det er også lovligt at ytre sig om, at man gerne vil have hash gjort lovligt.
En hevnisning er en ytring og ikke en handling. Handlinger, må dem der handler, selv tage ansvaret for, og det er nu også det der normalt gælder i dansk ret. Det skal der ikke laves om på, bare fordi det nu foregår online.
Jesper skriver
Mikkel, der hvor jeg ser forskellen er om man er bevidst om at man henviser andre til “noget ulovligt/skadeligt”.
At nogen spørger om vej til Christiania behøver ikke nødvendigvis, at være en henvisning til en ulovlig aktivitet (man kan som “vejviser” ikke selv afgøre hvad vedkommende skal på Christiania, og er derfor fritaget for ansvar). Ikke ulovligt.
At man ytrer, at man ønsker fri hash er ikke ulovligt, og det hører ind under ytringsfriheden lige som med nazistiske ytringer (om man kan lide det eller ej).
Men hvis jeg sender dig et link til dig, hvor du kan hente en opskrift på en bombe, og du så går ud og sprænger en masse mennesker i luften, det ser jeg som ulovligt fordi jeg ved at det materiale jeg henviser til er potentielt skadeligt for andre – og jeg vil være klar over det når jeg sender linket til dig (min handling/henvisning har intet med min ytringsfrihed at gøre).
Lægger jeg et link til en fil, som jeg ved er inficeret med virus og andet “sjovt”, og lægger den på et websted eller sender den rundt til folk, har det heller intet med min ytringsfrihed at gøre – jeg ved at indholdet af filen vil/kan skade andre.
Mikkel deMib Svendsen skriver
> ser jeg som ulovligt
Ja, det forstår jeg, men det er det som sagt bare ikke. Det er ønsketænkning fra din side, men det har ikke hold i nogen lovgivning. Man må gerne henvise til en kilde der beskriver hvordan man laver en bombe. Ja, jeg må endda skrive en bog om hvordan du gør, eller hvordan du kan slå din kæreste ihjel. Det er dit valg om du gør det, og alene dig der bliver straffet, hvis du gør det.
Og så blander du igen tingene sammen. At sende nogen en fil har intet med links at gøre. Det er noget vrøvl. For så er du jo netop ikke “henviser” men “leverandør” og det er noget helt andet.
Jeg ønsker blot at loven skal gælde på samme måde på nettet som i den fysiske verden. Du argumenterer på den anden side for at loven skal være lige så stram på Nettet som du TROR eller ØNSKER den skal være i den fysiske verden – men det er den bare ikke. Det hænger ikke sammen
Karsten Nygaard skriver
Kampen om de dybe links er et kæmpeflop og i mine øjne et billigt forsøg på at prøve at kontrollere det ukontrolbare – en kamp skabt i bestyrelseslokalet og af uvidende advokater.
Denne gang er jeg helt enig med dig Mikkel – dybe links er så absolut kommet for at blive.
Virksomhederne mangler blot at forstå at det også giver flere tilfredse besøgende på deres website.
Alt magt til de dybe links:)
Peter Brodersen skriver
Som altid med jura kan der være undtagelser, så at sige, at det aldrig er ulovligt, kan være at tage munden for fuld. Det er dog ikke teknikken, men omstændighederne og i nogle tilfælde også motivet, der er interessante.
Et eksempel kan være at benytte links, hvor henvisningen fremstår som ens egen (fx at benytte en frame eller referere billeder direkte ind på ens side). Det kan tænkes at overtræde Ophavsretslovens § 3.
Et andet eksempel er hvordan man som erhvervsdrivende kan referere til andre erhvervsdrivende. Her kan man overtræde Markedsføringslovens § 1 (hvor selve linket nok bare er sukker på kagen eller en indikator for motiv).
Endnu et eksempel er systematisk at linke, hvilket kan være en overtrædelse af Ophavsretlovens § 71 (såvidt, jeg husker, overværede du også Newsbooster-sagen i retten).
Det vil naturligvis være rart, hvis det ikke er sådan. Men med Tele2-AllOfMp3-sagen bør man være varsom – den har fx nogle ret vilde holdninger til eksemplarfremstilling (øjeblikskopier af pakker på få kilobytes i routere kan også være eksemplarfremstilling).
Domstolsafgørelsen U2001.1572V (MP3-sagen i 2001) er også værd at være opmærksom på, men nok ikke fantastisk relevant her.
Henvisninger i den fysiske verden kan skam også være ulovlige. Det følger af Straffelovens kapitel 4 (primært § 23 stk 1 og § 21 stk 1). Så hvis du ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til gerningen, kan du straffes under den relevante straffebestemmelse. Som sagt, Straffelovens § 23 stk 1. Det er ikke ensbetydende med at det er ulovligt at hjælpe folk med at finde Christiania (medvirkningen her kan være vilkårlig), men hvis du laver en telefonbog over narkohandlere eller distribuerer lister over de brune bude eller de hvide bude og på den måde hjælper, så er Straffelovens § 23 relevant (som følge af Lov om euforiserende stoffers § 3 om straf).
.. og ikke et ord om robots.txt 🙂
Mikkel deMib Svendsen skriver
Peter, tak for kommentaren 🙂
Men vi skal lige holde tingene lidt adskilt.
Der er stor forskel på, at publicere et “passivt” link – en henvisning, og så til at indlejre andres objekter på din side. Det sidste synes jeg kan være rimeligt at sidestille med en kopiering, omend der teknisk set ingen kopiering foregår. Men indlejring af objekter er også noget helt andet end et link til et anden objekt, der hvor det er publiceret.
Og som du selv nævner, foregår der rent teknisk masser af kopiering på Nettet, som er nødvendig for at det overhovedet kan fungere – caching i proxy servere, og ikke mindst download af de objekter der skal ses af brugerne til deres egen browser. Hvis ALL kopiering – også den der foregår når du skal se en side i din browser, er ulovlig, kan Nettet ganske simpelt ikke virke.
Men desværre sidder der alt for mange lovgivere og jurister som ikke forstår hvordan Nettet faktisk fungerer. De opfatter stadig det at se en webside, eller et objekt, som noget man betragter mens det ligger hos nogle andre. Men det er ER jo ikke det der sker. Det der sker er at man beder en webserver om at fåp “tilsendt” (en kopi!) af det man gerne vil se, hvorefter det “sendes” til din maskine. En kopi. Hele Nettet BYGGER teknisk set på milliader af sådanne kopieringer.
Jeg har aldrig set en sag fra den fysiske verden, hvor folk er blevet straffet for at lave passive henvisninger, men alene for meddelagtighed. Og igen er der her en kæmpe stor forskel. Jeg er ret sikker på, at jeg godt må udgive en bog med telefonnumre på alle de Danske pushere (omend de sikkert hurtigt ville blive forældet derefter). Jeg har i hvert fald aldrig set eller hørt om en sag, hvor en så passiv indsats blev dømt som meddelagtighed. Det kræver en anden form for aktiov deltagelse af blive dæmt for meddelagtighed. Jeg husker f.eks. Krak, som for nogle år siden, havde listet “Pusher Street” i deres kortopslag. Formålet med at finde Pusher Street står rimeligt klart, men de blev ikke dømt for nogen meddelagtigehed i de hashhandler det førte til.
Systematisk linking er heller ikke ulovligt. Hvis det var, hvor er alle sagerne her i Danmark så mod søgemaskinerne? Det er jo dem der er så absolut de mest systematiske i deres linking – systematyisk, automatisk og 100% kommerciel (de cacher og fremviser endda siderne fra DERES webservere!). Og det var jo netop en sådan systematisk linking som Ofir blev frikendt for at lave. Så hverken jura eller praksis underbygger, at systematisk linking skulle være ulovligt. Og tak for det!
Men, jeg er helt enig i, at omstændighederne omkring den måde der linkes, og formålet med det, kan være ulovligt. Som du nævner kan der f.eks,. være konkurrent-forhold som strider mod Markedsføringsloven.
Det vigtigste at få slået fast er dog, at et passivt link ikke bør og kan være i strid med Ophavsretsloven, da der ikke kopieres noget – der henvises.
Og det er vigtigt, at hverken retssystemer eller lovgivere går i panik over “det der farlige Internet-noget” og kræver at vi som borgere begrænses meget mere i vores friheder online end det vi er vant til off-line.
Jesper skriver
“Det er ønsketænkning fra din side, men det har ikke hold i nogen lovgivning. Man må gerne henvise til en kilde der beskriver hvordan man laver en bombe.”
Det er jeg ikke sikker på, at du har ret i, men på den anden side har jeg ikke fundet en lovtekst som påpeger det modsatte.
“Og så blander du igen tingene sammen. At sende nogen en fil har intet med links at gøre. Det er noget vrøvl. For så er du jo netop ikke “henviser” men “leverandør” og det er noget helt andet.”
Du misforstod mig, tror jeg. Men min formulering var også lidt rodet, kan jeg se. Det jeg mente var at “sender jeg nogen et link til en fil med virus…” På den måde opfordrer eller tilskynder jeg vedkommende til at følge linket til filen, velvidende at filens indhold er/kan være skadeligt, hvilket jeg er overbevist om er ulovligt.
Du har muligvis ret i, at jeg har højere tanker om lovgivningen end den i virkeligheden har fortjent at få credit for. Men jeg ønsker såmænd ikke at lovgivningen på nettet skal være strammere end i den virkelige verden, blot at få defineret hvad der er lovligt og ulovligt på nettet i forhold til virkeligheden. Jeg synes at mange ting virker for løst defineret.
Men, som du også påpeger i dette blog-indlæg (og andre), så lader det til at lovgiverne og dommerne mangler at få styr på hvordan nettet og nettets begreber hænger sammen, så de kan dømme efter hvordan tingene hænger sammen i den virkelige verden.
Mikkel, ved du egentligt hvad det vil sige at være assertiv, også selv om man er uenig med andre? 😉
Dennis skriver
Jeg synes fandme det er sørgeligt at firmaer som f.eks. Krak.dk ikke kan se værdien af, at folk linker til f.eks. deres kortmateriale.
Jeg tror det oprinder i et misfortået forsøg på at beskytte ophavsretten. Jeg kan forstå kraks protest, hvis man i en FRAME lægger kortet ind på sin egen side. Eller hvis man copy/paste’r materiale fra deres side ind på sin egen. Men når man sender sine brugere direkte i skødet på dem, er det da kun i begge parters interesse.
I Krak.dk’s tilfælde, finder man jo bare andre (gratis) services som f.eks. Eniro.dk.
Jeg har svært ved at se hvad problemet er i deep-linking. Hvad er det, som firmaer som Krak.dk er bange for? Hvad er det, de mister? Er det fordi, de føler at man ‘nasser’ på deres services?
Poul Anton Møller skriver
Mikkel, jeg har med stor moro læst dine sammenligninger mellem ikke eksisterende dybe links og problematikken om at vise vej til, hvor man kan købe en god grøn marokko.
Jeg hælder efter dine mange ord om emnet til, at din ekspertise mest går på sidstnævnte – så jeg ville lige høre, hvor du køber din fnisetobak. Det er åbenbart heftige sager :o)
Den slags lægmandsudlægninger af juraen holder sågu da ikke en meter. Hvis du vil kloge dig på emnet, så sæt dig dog i det mindste ind i lovgivning og retspraksis.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Jeg vil tillade mig at påstå, at jeg har sat mig mere ind i lovgivningen på dette område end de fleste. Jeg har f.eks. læst hele Ophavsretsloven, drevet forlagsvirksomhed gennem flere år, overværet retsager om disse emner, og fulgt debatten fra alle sider, haft endeløse diskusioner med advokater om området og i mange lande, gennem mange år. Så jo, jeg er særdeles godt inde i sagerne.
Advokater kender juraen til bunds (eller bør ivert fald), men de ved som oftest ikke så meget om de praktiske forhold de beskæftiger sig med. Derfor bringer de brancheeksperter ind, når de finder det nødvendigt, i forbindelse med research og som vidner.
Og det er første og fremmest som “brancheekspert” jeg dykker ned i problematikkerne. For desvære baseres mange af de fordomme visse advokater har, på noget der mest af alt minder om det rene vrøvl.
Blandt andet baseres en del af disse linking-sager på en forestilling om, at linking er det samme som kopiering. Det er ikke så svært, for kompetente folk at modbevise det i en retssag. Problemet har bare været, at de fleste sager der har været rejst, har været rejst mod folk der ingen penge har til ordentlig repræsentation. I enkelte sager, som Ofir/Home-sagen havde begge parter ordentlige advokater – og her vandt Ofir retten til at deep-linke, automatiseret, kommercielt og det hele.
Hvis du har nogle relevante argumenter i diskusionen er du velkommen til at fremføre dem – også her, men dine kommentarer om at jeg ikke skal sige noget, bare fordi DU mener jeg ikke ved noget om juraen og retspraksis bagved kan jeg, og ingen andre, altså bruge til en skid.
Poul Anton Møller skriver
Mikkel,
Ofir fik lov, fordi det ikke lykkedes Homes advokat at overbevise dommeren om at Homes boligdatabase var omfattet af beskyttelsen af databaser. Dybe links som fænomen, adfær eller “teknologi” eller hvad du vil kalde det – du nægter jo tilsyneladende at noget sådan overhovedet findes – gav Ofir dommen intet svar på
Danmark har ratificeret EU’s databasedirektiv, der beskytter databaser, hvis de kan henføres under originale “Sweat of the Brow” eller “Sui Generis”. Homes kunne altså ikke – det betyder ikke at andres ikke kan.
Hvorvidt direktivet kan anvendes mod dybe links, giver Ofir dommen ikke svar på. Men inden du udtaler dig skråsikkert om det – eller finder på et hjemmestrikket eksempel om vejskilte – skulle du måske sætte dig ind i hvad begreberne dækker over og læse dommens præmisser igen.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Du har da lov til at være uenig. Det ændrer bare ikke på det jeg har sagt, som jeg står helt ine for og som passer.
Poul Anton Møller skriver
Er det dit endelige svar? Det svarer lidt til at efterlyse et kvalificeret modspil, og når du så får det råbe: Æv bæv din mor har bare en stor røv!
Mikkel deMib Svendsen skriver
Anton, den eneste der råber underlige ting her er dig. Jeg har argumenteret yderst omhyggeligt for mine synspunkter, og som sagt, hvsi du ikke er enig, så må du jo være det. Længere er den sådan set ikke.
jeg fastholder at linking for det første ikke en skid har me Ophavsret at gøre, og at der ikke ligger nogen solid retspraksis der underbygger at det skulle være tilfældet. Hvis linking ikke er omfattet af ophavsretten er det naturligvis også hamrende ligegyldigt om en database er beskyttet eller ej. Når databasen ikke kopieres, men der alene linkes til et eller flere, objekter, som findes fuldt ud offentligt tilgængelige, kan der ikke være tale om et ophavsretsligt spørgsmål.
Og uanset jura, så er det i hvert fald helt sikkert, at et af de vigtigste grundlag for Nettet netop er linking. IKKE linking mellem “forsider” eller domæner, men linking direkte mellem resurser. Det er sådan nettet startede, og det er bl.a. det der gør nettet så stærkt også i dag. Dem der gerne vil kæmpe mod dette skal være velkommen, men de vil så, som du, opleve modstand fra såvel undertegnede som masser af andre der mener at det er helt ude i hampen.
Det eneste du fremfører her, er underlige påstande om at jeg ikke har sat mig ordentligt ind i tingene. Og sorry du, men det gider jeg ikke spilde min tid på at argumenetere yderligere imod, og derfor er min kommentar ovenfor helt velvalgt.
Poul Anton Møller skriver
http://www.comon.dk/index.php/news/show/id=30025
Samme kendelse vil falde i Danmark. Ophavsretten er helt klar. Dybe links til ophavsretsbeskyttet materiale kan sidestilles med en genudsendelse uden tilladelse. Kan godt være at nogle vil mene at det er imod internettes “ånd” – men man kunne med lige så stor ret hævde, at hvis ikke copyrighted materiale nyder beskyttelse, vil nogle afstå fra at lægge deres ting online, og dermed stride imod internettets “ånd”…..
Mikkel deMib Svendsen skriver
At sidestille linking med kopiering er helt ude i hampen. Og som sagt, skulle flere retssager i Danmark ende med dette udfald må lovgivningen ændres, men indtil videre er der på ingen måde dannet præcedens for dette latterlige synspunkt.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Iøvrigt er det ikke linkingen i sig selv der er årsag til at Google er dømt i Copypress-sagen fra Belgien, men at de har bragt overskrifter og snippets fra artiklerne. Havde de alene linket var de aldrig belevt dømt.
Hvad der gør hele den sag endnu mere gotesk er, at de samme aviser som mener at det er ulovligt når Google linker til dem, flittigt benytter Google i deres daglige research for at finde informationer på andre websites. Så den tjeneste de mener er ulovlig er altså OK at bruge som grundlag for deres eget arbejde. Magen til hyklerisk holding skal man satme lede længe efter.
Hvis Copypress mener det er ulovligt at Google linker, og bruger headlines og snippets, fra deres websites, så må det samme jo gælde for alle andre websites også. Og så er Google som sådan en ulovlig tjeneste. Hvordan kan Copypress tillade at medlemmerne så benytter Google overhovedet?
Nej, den sag stinker af en hykerisk og elitær holdning som går ud over min forstand.
Heldigvis er det hverken Copypress eller DDF (i Danmark) der bestemmer hvordan vores lovgivning skal udformes. Det er flertallet i befolkningen. Så hvis ikke de stopper med deres pis, er jeg 110% sikker på at der vil være både folkelig og politisk opbakning ti at ændre lovgivningen. Så må aviserne selv om om de gider fortsat at drive avis.
Poul Anton Møller skriver
Hvor har du fra at overtrædelse af ophavsretten forudsætter kopiering? Fremvisning alene uden tilladelse er en overtrædelse. Det kan ikke nytte noget at du læser loven hvis ikke du prøver at forstå den.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Nu må du altså stoppe med dit vrøvlerri. Som jeg har sagt en million gange lender jeg Ophavsretsloven ganske glimrende, og jeg gider simpelhen ikke høre på at du bliver ved med at argumentere med at jeg ikke ved hvad jeg snakker om. Hvis det er dit eneste argument her, så lad være med at poste flere kommentarer. jeg er ved at være træt af din kedelige plade der kører i samme tåbelige rille. Move on, fister!
Stefan Juhl skriver
Poul Anton Møller – jeg går ud fra at du er den Poul Møller fra Krak. Jeg forstår slet ikke hvordan du kan blive ved med at prædike din absurde holdning til dybe links, og konstant få det modargumenteret af nærmest alle, men alligevel stå fast ved din mening. På det grundlag vil jeg ikke gå ind i en endeløs diskussion med dig. MEN jeg vil meget gerne vide hvordan du – med din holdning – vil retfærdiggøre de såkaldte “webresultater” på krak.dk..? I har jo mildest talt dybe links til sider på websites for de fleste virksomheder i Danmark. Tilmed viser i et udsnit af teksten fra siderne. Altså samme praksis som CopiePresse ikke accepterer fra Google news.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Tak Stefan – det er rart at få slået fast (hvis det nu forholder sig sådan) at Poul i virkeligheden er direkte part i den sag han snakker om. Jeg synes det er temmelig uærligt ikke at melde klart ud om sådanne forhold – men det er jo bare min holding 🙂
Dobbeltmoralen i disse sager om “dybe links” er så grotesk at det er til at få kvalme af, og det er godt at du lige fik pointeret at samme forhold gælder i den aktuelle sag, Stefan.
Iøvrigt har jeg tit undret mig over, at de samme virksomheder, som kæmper mod dybe links, som regel bliver skide sure, hvis de mister rankings og trafik fra Google. Jeg forstår det sgu ikke helt …