Lad os alle få en diagnose!
Der er virkelig gået inflation i diagnoserne – altså dem, som de prakker vores stakkels børn på i daginstitutioner og skoler. Der har været eksempler fremme på, at over 30% af eleverne i nogle klasser og skoler har fået en diagnose.
Jeg er skuffet. Det er snyd! Jeg synes vi alle sammen bør have ret til mindst EN diagnose! Ja, måske skal det endda være et krav, at vi alle får en diagnose…
Man kunne forestille sig sådan en slags “åben buffet”, hvor os der ikke helt er syge nok i hovedet til at få en “rigtig” diagnose, så frit kan vælge en vi synes godt om.
Først tænkte jeg på at jeg godt kunne tænke mig at at blive mongol – de ser så søde ud, men ved nærmere eftertanke tror jeg jeg vælger tourette syndrom. Så kan jeg (fortsætte med) at råbe alle mulige grimme ting efter folk, uden at skulle tage ansvaret for det. Ja, tourette syndrom passer nok rigtig godt til mig.
Jeg synes dog godt man kan undtage visse personer fra pligten til at vælge en diagnose – f.eks. ekstremt overvægtige mennesker. De får alligevel så mange naturlige nedture.
En anden gruppe er dem der er medlem af DF – de har sgu rigeligt med indre djævle at kæmpe med, så dem synes også – med al respekt, bør undtages fra diagnosekravet.
Hvilken diagnose kunne du godt tænke dig?
DNS skriver
Ha ha – Grineren indlæg 🙂
Tror man kunne give alle en form for diagnose, eller det kan man om 10år..
anonym skriver
ingen tak, har faktisk allerede 3-4 stykker blandt mit yngel, så helt sjovt indlæg synes jeg ikke det er.
Søren Andersen skriver
Jeg er fuldstændig enig Mikkel, jeg vil også have min egen diagnose.
Jeg har dog luret den. Hvis jeg bare finder et eller andet besynderligt at være ekstremt bange for, så kan jeg sikkert findet en klinisk psykolog, som vil opfinde en helt ny type fobi, således at jeg kan diagnostiseres og få nogle nervepiller.
På den måde kan jeg både få min egen personlige diagnose, og jeg kan hjælpe psykologen med at vinde lidt anerkendelse ved at diagnostiseret mig.
I øvrigt, har du så hørt om ham, der besluttede sig for at teste de psykiatriske hospitaler i USA? Han og nogle andre besluttede sig for at skabe sig åndsvagt, så han kunne blive indlagt, og det var ikke så forbandet svært. Da han endelig var kommet ind, havde han noget af et hyr med at forklare personalet at han ikke var sindsyg, det var enormt svært for ham at komme ud.
Da han endelig var kommet ud og fortalte om sin oplevelse, var der selvfølgelig en leder af sådan et psykatrisk hospital, som skulle udfordre ham. Han foreslog at denne mand her skulle sende nogle “falske” patienter til ham, og så skulle hans team nok diagnostisere dem korrekt. Vores ven her besluttede sig for ikke at gøre det, men det fortalte han ikke den kære leder af hospitalet. Så denne leder kunne efter en rum tid stille sig op og forklare hvordan han succesfuldt havde afvist adskille raske mennesker som psykiatriske patienter 😀
Tankevækkende, er det ikke?
Jens Lundgaard skriver
Hvor syg er jeg på en skala fra 1 til 10?
Æble! Jeg bruger ikke jeres forbandede skalaer og klassifikationer.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Den den “anonyme” – jeg har skam også alvorlige handicap meget tæt på. Måske er det NETOP derfor jeg tør at lave lidt sjov med det.
De moralske opstød over den slags plejer ellers at komme fra folk der af ren berøringsangst ikke tør sige ret meget …
Mathias skriver
Hehe ja det er som om der er gået inflation i diagnosering.
Men okay man må så også sige at anerkendelsen af disse problemer er et positiv ryk fra slet ikke at anerkende dem.
Birgitte skriver
Hej Mikkel
Hvad med et post-ferie-syndrom? Kunne det friste dig?
Tjek lige denne her side ud: http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/Jobliv/2008/08/06/110706.htm
Det er jo fuldstændigt utroligt, hvad der findes diagnoser for!
Spørgsmålet er efterhånden om det er muligt at få den der buffet igang???
Jeg tror simpelthen allerede vi har en diagnose, Mikkel! 😉
– det med den buffet er allerede forældet ;.)