Stem: Hvem skal vinde det Uofficielle Danske Melodi Grand Prix 2021?
Jeg har, som du måske ved, en baggrund i musikbranchen, hvor jeg igennem mange år drev pladestudie og producerede musik.
Nu er jeg aktuel igen – denne gang med mit nye band og sangen “Pleasure in the Dark”. Og du kan hjælpe med, at stemme sangen til tops i det Uofficielle Danske Melodi Grand Prix (stem nedenfor). På forhånd tak 🙂
Mit nye band heder 4 More Minutes og består primært af undertegnede og min gamle ven jens V. Élev – som jeg har kendt lige siden folkeskolen.
Jens skriver det meste af musikken og teksterne, jeg skriver som regel lidt om på det, tilføjer lidt, laver arrangement og producerer. Vi bruger lidt forskellige sangere, men på vores første singler – også denne, er det den super talentfulde yngre sanger Henrik Orvad der leverer alle vokalerne.
Den nye single var i virkeligheden tiltænkt det officielle Melodi Grand Prix. Det er sådan en rigtig “Svensk” up-tempo pop-slasker – fed melodi og dansevenlig produktion. Og ikke mindst en super fed vokal fra Henrik.
Men vi var desværre lidt sent ude i forhold til det officielle melodi grand prix, og havde iøvrigt ikke budget til den nødvendige bestikkelse, så derfor valgte vi i stedet for, at lade sangen indgå i det Uofficielle Danske Melodi Grand Prix – som lanceres i dag.
Du kan høre “Pleasure in the Dark” her – og afgive din stemme (meget gerne på os) lige nedenunder videoen …
.
Nu er det jo første år med Det Uofficielle Danske Meoldi Grand Prix, så der er ikke så mange deltager. Ja, faktisk er det kun os der stiller op i år. Men vi håber alligevel at du vil afgive din stemme nedenfor – så må vi se om vi vinder 🙂
Du kan naturligvis også høre sangen, streame den og købe den på de fleste større tjenester – Spotify, iTunes mv. Lyt, del og tilføj meget gerne til dine playlister.
Skriv kommentar