Derfor bukker de små virksomheder under for krisen

Jeg har i de seneste dage oplevet mange, der ikke helt forstår, hvorfor små, og ellers sunde, virksomheder må lukke så hurtigt, efter Corona-krisens start. Nogle argumentere, at de da så ikke kan være særligt “sunde”, når de ikke kan klare sig bare et enkelt måned eller to i sådan en krisen.

Så i dette indlæg vil jeg gerne forklare det lidt nærmere ….

99% af alle danske virksomheder er SMV’ere

Danmark har ca. 300.000 små eller mindre virksomheder. Heraf er en stor del af dem helt små virksomheder med ingen eller kun meget få ansatte.

Mange af disse virksomheder lever med meget små marginer. Det vil sige, at deres månedlige indtægter kun lige godt og vel dækker deres månedlige udgifter til bl.a. husleje, leasing, materialer og løn.

Det er der ikke i sig selv noget usundt ved.

En lille håndværksvirksomhed med en mester og måske 1 eller 2 svende, en frisørsalon, lille butik eller restaurant, der formår at skabe levegrundlag for dem der arbejder der – betale deres faste udgifter medarbejdernes løn og skat – er sundt!

Det er i høj grad dem vi lever af i Danmark. Og det er i hvert fald sundere, end hvis de ikke gjorde det – og stod uden arbejde.

Men når disse virksomheder så tvinges (af de triste omstændigheder) til helt eller delvist at lukke forretningen næsten uden varsel, så dør de meget hurtigt. Det er de færreste af dem, som har kapital til at dække deres udgifter uden indtægter.

Lad os tage et eksempel …

Små virksomheder har (ofte) små overskud

Det kunne f.eks. være en mindre håndværksvirksomhed med mester og en enkelt svend. De omsætter f.eks. 125.000 kr./md, hvoraf de 120.000 går til faste udgifter som husleje, materialer, leasing og løn.

Det årlige overskud i virksomheden er således blot 60.000 kr. – og det er endda et optimistisk eksempel. Mange af den slags virksomheder ligger tættere på et rundt nul i overskud, når året er omme og alle er betalt.

Er det usundt? Nej, bestemt ikke. Jeg kan ikke se noget usundt i, at to mennesker opretholder et job de selv har skabt!

Men når virksomheden i ovenstående eksempel så pludselig ikke kan tjenes en krone, så mangler de 120.000 kr. hver den 1st. Det er de færreste af den slags virksomheder, der har så meget stående kontant i banken. Så allerede første måned risikerer de at måtte dreje nøglen om.

Hjælper hjælpepakkerne i krisen?

Det er rigtig godt at der er vedtaget en række hjælpakker, Det skal politikerne have ros for.  Men pengene kommer først om et stykke tid.

Det er langt fra sikker at banken, leasingselskabet, udlejer eller de ansatte kan eller vil vente med at få deres penge. Jeg har f.eks. ikke hørt de store fagforeninger sige – fint nok, vent bare med at betale lønnen. Og det er også fair nok – for de ansatte skal jo også betale husleje mv.

Hvis man er heldig vil ens udlejer godt udskyde lidt eller hele lejen og hvis man har en god bank er det også muligt de vil hjælpe lidt. Men man kan ikke være sikker og den slags kreditter koster også.

Det hjælper derfor ikke nødvendigvis den her type virksomheder at de får at vide at hjælpen ER på vej. De kan være lukket inden den kommer. Regningen for konkurser og flere arbejdsløse kommer vi alle til at dække.

Så ja, selv sunde små virksomheder kan bukke under for denne krise. Og det er både meget trist – og kan blive forbandet dyrt for os alle.

Jeg forstår godt tvivlen

Dette indlæg er skrevet med respekt for, at mange mennesker der ikke ellers har erfaring med at drive virksomhed kan have svært ved at forstå, hvorfor det så hurtigt kan gå galt. Og jeg håber heller ikke mit indlæg lyder for ynkeligt – for det er bestemt ikke meningen.

Faktum er, at små virksomheder og lønmodtagere økonomisk set har mere til fælles end store virksomheder. Selv med en sund økonomi – hvor der måned for måned kan spares lidt op, er det meget sjældent at der er nok til at klare sig ret lang tid helt uden indtægt.