SES NYT: Sæt den rigtige pris
Som jeg lovede ville jeg forsøge at blogge lidt om det jeg lærer her på Search Engine Strategies (SES) i Chicago. Alle dem der har været på sådanne konferencer vil vide, at det ikke altid er på de officielle sessions man lærer mest. Mange gode “tricks” og ideer deles i barerne, til festerne og sent om aftenen over en kop whisky og en cigar. Således også med dagens gode tip, der handler om hvordan man sætter den rigtige pris på abbonementsprodukter – produkter, hvor der automatisk opkræves et fast beløb hver måned for en service.
Mange sætter prisen på abbonementer til 19,99, 29,95 eller tilsvarende. Problemet med disse priser er, at de er meget lette at spotte, når kunderne løber deres månedlige credit card opgørelser igennem. Sådanne priser stikker ud. Vi har vennet os til, at prisen for et abbonement altid er et eller andet med ,95. Når folk så, som det er meget almindeligt, en gang imellem rydder lidt op i deres abbonementer – særligt dem de måske ikke udnytter så meget, så stikker disse priser ud. Og så bliver der afmeldt.
Pornobranchen har lært dette. Derfor sætes prisen ofte til noget helt andet – f.eks. 28,72. Et “skævt” beløb som dette ligner ikke en abbonementspris, men mere noget man har betalt for en cola og et par stykker chokolade. Prisen stikker simpelt hen ikke lige så meget ud. Vi overser den.
Resultatet er, at dem der bruger skæve priser oplever langt færre afmeldinger! Du vil mulligvis mene at det er noget pjat, men statistikken taler for sig selv. Det virker!
Så næste gang du skal sætte prisen på et abbonementsprdukt skulle du måske overveje ikke alene at sætte en pris som får folk til at signe op, men også en pris der mindsker antallet af dem der melder sig fra igen.
Morten skriver
He he – fed observation. Generelt må man sige, at pornobranchen er langt foran den øvrige branche hvad angår alle aspekter i at konvertere besøgende til dollars. Jeg har virkelig forsøgt at forklare min kæreste det, så hun ved, at jeg researcher, når jeg er inde på den slags sider. Det er jo ikke for sjov, når man surfer den slags steder. Hårdt arbejde….
Var det en porno-messe, du var på Mikkel? De findes da også i Danmark – det behøver du ikke tage til Chicago for.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Ja, porno er ren research. Det burde konerne kunne forstå 🙂
Konferencen her er ikke en adult-messe, men jeg har nogle gode venner her som har en tung baggrund i den branche