Portrætfotograf Camilla Hey – en fantastisk oplevelse!
Som du måske husker deltog jeg på Aminotastic 2010 med et lille foredrag om personlig branding. Det var en rigtig hyggelig aften med en masse positive og inspirerende iværksættere. En af dem var Camilla Hey – en professionel fotograf med særlig interesse for og fokus på portrætfotografering.
Vi faldt godt i snak og det endte så med, at jeg her en dag her for myligt stod ude i Camilla Hey’s studio for, at få lavet nogle nye flotte billeder. De gamle var efterhånden ved at blive lige lovlig gamle. Jeg synes ikke helt rynkerne og de spirrende grå hår er at finde på billederne i helt samme grad som i spejlet 🙂
Det var en rigtig hyggelig eftermiddag – en af de første hvor solen kiggede lidt frem. Og jeg synes resultaterne er blevet rigtig gode – så dem vil jeg tillade mig at vise frem 🙂
Det første billede står måske lidt i kontrast til det “sorte” billede mange har af mig. Men måske netop derfor kan det være sjovt at have og bruge 🙂
Det næste billede er nok det jeg personligt bedst kan lide. Det er dejlig cool og så kan jeg godt lide, at den politisk ukorrekte smøg er kommet med på billledet.
Så går vi over i den endnu mere dystre ende …
Ja, og så kom der naturligvis også et enkelt med, med mit efterhånden legendariske orange Versace sæt. Det er jeg nu også fortsat glad for. Enkelt og stilrent – og så er det fantastisk rart at have på, hvis ellers vejret er varmt nok til det (det er skræddersyet til San Fransisco klima :))
Hvis du kan lide stilen i disse billeder (og kan se bort fra mit skræmmende fjæs) – eller nogle af de andre billeder Camilla Hey viser frem på CamillaHey.dk eller HeyFaces.dk, så bør du tage fat i hende, hvis du skal have lavet nogle gode portrætfotos – som ikke bare er den sædvanlige gang “pasfoto”.
Camilla Hey bruger en del tid på, at tage billeder som disse. Dertil kommer en del efterbehandling, som hun tit laver. Derfor er det også klart, at det koster en smule. Det er ikke den slags billeder man får for et par hundrede kroner hos den lokale fotohandler. Men faktisk synes jeg ikke Camilla Hey virker dyr. De nøjagtige priser kan du få direkte af Camilla hvis du snakker med hende. Jeg mener hun altid plejer at give en fast pris inden hun sætter noget igang, så du ved hvad det ender med at koste dig. Men som sagt, jeg synes ikke hun virker spor dyr.
Jeg har med jævne mellemrum fået taget nogle professionelle bileder af mig selv. Det har uden tvivl givet mig en del mere “spalteplads” i on- og off-line medier. For når der ligger gode højopløselige billeder er der større chancer for at der kommer billeder på f.eks. avisartikler (da de efterhånden sjældent har råd til at sende en fotograf). Alene det er til fulde investeringen værd. Dertil kommer konferencer og andre stder, hvor de også gerne vil have billeder. Det kan godt betale sig, at få lavet nogle der ser godt ud (eller så godt som ens ydre nu engang tillader).
Jeg synes det var en rigtig god oplevelse denne gang. Ikke alene er Camilla en dygtig portrætfotograf – hun er også rigtig sød og hyggelig at være sammen med. Vi snakkede godt og det gav en god og afslappet stemning og dermed et godt grundlag for optagelserne.
Jeg kan til fulde anbefale Camilla. Det har været en fornøjelse at arbejde med hende – det vil jeg uden tvivl gentage en anden gang …
Miklas Njor skriver
Sindsygt flotte billeder. Dejligt at se, at det gode fortællende portræt også finder vej til private. Også gode argumenter for at bruge os profesionelle fotografer. For ja, et godt billede giver nemlig massere af omtale.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Nu er det ikke som privatperson – men som erhvervsmand, jeg bruger disse og mine foregående billeder. Men også blandt erhversvfolk er der en tendens til at spare for meget på dette område. Gode billeder – rigtig gode billeder, er en god investering.
Henrik Ernst Hansen skriver
Hej Mikkel,
Flot resultat! Det lyder som en rigtig god ide at have højopløsige billeder i erhvervsmæssig sammenhæng. Kiggede også lige hendes portfolio igennem – meget imponerende billeder. Jeg kan godt lide den kontante stil hvor man fremhæver rynker, smilehuller osv. fremfor at fjerne dem.
Mvh
Henrik
Mikkel deMib Svendsen skriver
Ja, jeg kan også rigtig godt lide Camilla Hey’s stil. Men som “offer” skal man lige venne sig til det. Det er sjældent at ens eget billede af sig selv matcher det andre ser og helst vil man jo gerne være så smuk som mulig. Og når hun så kommer med de her “rynkede” billeder kan det godt været til chokerende, ja måske synes man ligefrem man bliver grim af det. Men det man ikke skal glemme er, hvordan andre ser dem – det er jo trods alt det vigtigste. Og alle der har set disse billeder siger det samme som jer: De er flotte – og faktisk er der flere kvinder der har sagt at de er direkte lækre 🙂 … Så helt galt er det nok ikke hehe
Daniel skriver
Uden tvivl en rigtig god fotograf. Det er nogle rigtig flotte portræt billeder du har fået taget, især nr. 1 2 og kontrasten deri..
Andreas skriver
Dette er meget interessant læsning om eftermiddagen.
Jesper Jensen skriver
Jeg vidste du var whitehat 100% 🙂 – Ej seriøst super fede foto.
Bo Kalvslund skriver
Fed stil over de billeder.
Specielt nummer to – der har hun set noget klassisk og legendarisk over dit ansigt og frisure:
http://www.goldschmitzillustration.com/images/James%20Dean%204w.png
http://www.rosaryoneill.com/images/james_dean_1.jpg
http://www.stationbay.com/images/P/L1485.JPG
James Dean går igen…
God idé med højopløselige billeder tilgængelige for pressen.
Johannes Andersen skriver
Rigtig fede billeder Mikkel! Mest fordi de ikke er så monotone som portrætbilleder ellers har det med at blive.
Må indrømme at jeg faktisk lige scrollede op og kiggede igen på billederne nu her, troede faktisk hun havde valgt en ikke-ensfarvet baggrund, for det virkede som om der var så meget gang i dem, men der kan man bare se, det gør jo kun resultatet endnu bedre at hun formår at få gang i billederne uden at skulle gøre andet end at have dig på dem 😉
Rene skriver
Flotte portrætter Camilla 🙂