De 10 største SEO-fejl
Hvilke SEO-fejl laver du? Sandsynligheden for a du laver nogle er stor. Det gør de fleste. Men hvor alvorlige er de og hvilken skade kan de have på din synlighed i Google?
I dette indlæg har jeg samlet de 10 mest udbrede SEO-fejl. Kig listen igennem og tjek om der er noget du kan forbedre.
HUSK – det er summen af alle SEO-faktorer, der tæller. Ingen kan optimere alting 100% perfekt, men jo flere elementer du kan optimere godt, jo bedre vil din samlede synlighed i Google blive.
SEO-fejl nr. 1:
Dårlig mobiloptimering
Som du sikkert allerede ved er det i dag over 50%, som bruger nettet via deres mobiltelefoner og tablets. Det ved Google også. De prioriterer derfor de websites der er bedst for de mobile brugere øverst i søgeresultaterne. Så med andre ord – hvis dit website ikke er optimeret godt nok til mobile besøgende, så taber du synlighed i Google!
Google er gået helt over til mobil indeksering – det de kalder “Mobile First Indexing”. Det er din mobilversion de bruger til indeksering og de vigtigste ranking-signaler. Så hvis dit website ikke virker så godt på mobiltelefoner, vil dit website miste synlighed både når man søger i Google på mobil og dekstop!
Første skridt i den mobile optimering er at etablere en god arkitektur. Drop dedikerede mobilsider og aps – i hvert fald i forhold til SEO. Brug et godt responsivt webdesign og sørg for at alle brugere grundlæggende set får adgang til det samme – samme gode tekster, bileder, video mv.
Næste skridt er hastigheden (som jeg også kommer lidt nærmere ind på nedenfor). Langt fra alle har lynende hurtig 4G-forbindelse – og det ved Google også godt. Så en høj hastighed er ekstra vigtigt for de mobile brugere.
Men selv det er ikke nok i dag. Det sidste skridt i mobiloptimering – som alt for mange mangler i dag, er understøttelse af AMP-formatet.
SEO-fejl nr. 2:
For langsom hastighed
Som nævnt ovenfor er hastighed vigtigt for alle – både dine kunder og Google. Ingen gider vente på et langsomt website. Punktum!
Utallige undersøgelser har vist, at websites der loader hurtigere sælger mere. Meget mere! Men ikke nok med det. Det er uden tvivl dén tekniske SEO-faktor, som har den største direkte indflydelse på, hvor godt du ranker i Google.
Nedenfor kan du se et eksempel på en af vores kunder i Waimea, hvor vi hjalp med hastighedsoptimering. Det alene øgede deres synlighed og trafik med over 90%!
Desværre er alt for mange websites alt for langsomme. Har du helt styr på hvor hurtigt dit website er – som Google opfatter det, hvor hurtigt (eller langsomt) det er i forhold til dine konkurrenter, og og du helt sikker på du ikke kan optimere det yderligere?
Hvis du ikke har helt styr på det, og hvis dit website er langsommere end dine konkurrenters, så har du lige begået SEO-fejl nr. to!
SEO-fejl nr. 3:
Manglende Schema-data
Som du måske allerede ved, er Schema en standard, som alle de store søgemaskiner er blevet enige om, til beskrivelse af elementer på dit website. De kan f.eks. være informationer om din virksomhed, produktinformationer, arrangementer, brugeranmeldelser, ratings og video.
Google bruger Schema-data direkte i søgeresultaterne, til attraktive fremhævelser – også kaldet “Rich Snippets”. Med disse fremhævelser fremstår links til dit website tydeligere end dine konkurrenters – og det giver naturligvis mere opmærksomhed, flere besøg og flere nye kunder.
Nedenfor kan du se et eksempel på en koncertarrangør, der har brugt Schema-data til at få fremhævet de konkrete koncerter med Billie Eilish.
Og her kan du se, hvordan vi har fået fremhævet et link til vores ordbog med Schema-data (FAQPage elementet).
Det er desværre de færreste website, som udnytter alle de åbenlyse fordele korrekt implementering af Schema-data giver dem.
Jeg oplever, at de fleste har alvorlige mangler og/eller fejl i deres Schema-data og det betyder, at de går glip af en væsentlig bedre synlighed i Google.
Har du helt styr på Schema-data på dit website? Er du sikker på, at du har implementeret alle de Schema-data der er relevante og som er vigtige for SEO – og aqt der ikke er en eneste kode-fejl?
Hvis ikke har du lige begået din SEO-fejl nummer tre!
SEO-fejl nr. 4:
JavaScript og indekseringsproblemer
Lad mig starte med at understrege, at jeg personligt holder meget af JavaScript. Man kan lave mange rigtig fede ting med det. Der er bestemt også meget godt at sige om mange af de store JavaScript frameworks som Angular og React.
Problemet er bare, at JavaScript som oftest implementeres på en måde der gør, at det skader dit website rigtig meget.
Problemet med JavaScript i forhold til SEO er, at Google ikke altid eksekverer det. Så hvis dine tekster og links – eller vigtige dele af dem, udskrives med JavaScript, risikerer du at Google ikke ser dem. I værste fald ser de slet ikke noget og så er du så godt som sikker på at fejle totalt i Google.
Men bare rolig. Du kan faktisk godt bruge JavaScript og stadig ende med et rigtig godt optimeret website, der ranker godt i Google. Det kræver bare at du kender til Googles begrænsninger og de tekniker der kan anvendes til søgemaskinevenlig implementering.
Kender du disse begrænsninger – eller er du helt sikker på at dine udviklere gør det. Og ved du hvordan man kan bruge JavaScript på en søgemaskinevenlig måde?
Hvis ikke, så skal du ikke føle dig dum af den grund. Selv hvis du er udvikler er du undskyldt. For jeg indrømmer, at det her med JavaScript og SEO på mange måder er noget rod. Ikke mindst forværret af, at Googles udmeldinger om deres håndtering af JavaScript som regel har været – mildt sagt, en smule optimistiske, og langt fra den virkelighed vi må leve med.
Hvis du anvender JavaScript på dit website – eller hvis det ligefrem bygger på et JavaScript framework, så er der 99% risiko for, at du begår SEO-fejl nr. 4 (med mindre du er en af de meget, meget få, der for alvor har styr på det her emne).
SEO-fejl nr. 5:
Duplicate content – og manglende teknisk omhyggelighed
Teknisk SEO er grundlaget for al den anden optimering af dit website du laver. Jo mere omhyggelig du er med den tekniske optimering, jo bedre vil alt det andet du laver virke.
Desværre laver rigtig mange stadig alvorlige fejl, som du måske ikke lige på overfladen ser, når du besøger dit website, men som kan have katastrofale følger for din synlighed i Google.
Et af dem er Duplicate Content – at Google kan få adgang til det samme, eller så godt som det samme indhold, på tværs af mere end en enkelt URL.
Det kan f.eks. være sider der kan vises via både www. og uden, med eller uden https, via forskellige sub-domæner, lande-domæner, eller produkter der findes i flere kategorier, vises på flere URL’er, når der filtreres, sorteres eller vælges varianter, tekster der genbruges på tværs af sites, der sælger det samme – og meget meget mere.
Faktisk er der så godt som uendeligt mange årsager til at Duplicate Content opstår. Det er nok også årsagen til, at 90% af alle de websites jeg undersøger har problemer med det.
Er du helt sikker på at dit website er fri for skadelig Duplicate Content? Hvad har du gjort for at sikre dig imod det – og at det fremadrettet opstår? Hvis ikke du har gjort noget aktivt har du uden tvivl begået din SEO-fejl nr. 4.
Og ikke nok med det. Duplicate Content er som sagt bare en – ud af rigtig mange SEO-tekniske detaljer, som der bør være styr på, på dit website, hvis du ønsker den bedst mulige synlighed i Google.
Jeg oplever generelt at de fleste har alt for lidt fokus på SEO-teknisk omhyggelighed. Og ja, jeg ved godt, at der er forbandet mange detaljer at holde styr på, og det er et område i rivende udvikling, men der er bare ingen vej uden om det, hvis du vil sikre en god og stabil synlighed i Google.
Har du helt styr på hvilke SEO-tekniske parametre der skal optimeres – og hvordan? Ellers har du garanteret problemer, du bør få løst!
SEO-fejl nr. 6:
Mangelfulde keyword-analyser
Keywords er grundlaget for al markedsføring i søgemaskiner. Uden at forstå i detaljer hvordan din målgruppe søger og hvad intentionen med deres søgninger er, kan du ikke optimere dit website.
I forlængelse af teknisk SEO er keyword-analyser derfor det vigtigste punkt at få helt styr på. Jeg oplever, at de fleste websites i bedste fald, kun i meget lille grad har forståelse for hvordan deres målgruppe søger, ved hvilke sidetyper der vil tilfredstille de forskellige søgebrugere bedst og målrettet deres optimering af dem.
Mange keywords er naturligvis oplagte – og lette at identificere. Du kender garanteret de vigtigste betegnelser for dine produkter og kategorier – som mange sikkert søger på.
Men de fleste glemmer de mange varianter, som kunderne også bruger.
Som et godt eksempel, analyserede jeg engang en webshop med tøj til børn. De havde fokus på nogle oplagte kategorier – bl.a. pigetøj, drengetøj, sko og jakker. Men de havde helt glemt “børnetøj” (som der faktisk er ca. 10 gange så mange søgninger på som pigetøj og drengetøj tilsammen!).
Og de havde også helt overset, de mange varianter af børnetøj, som mange også søger på – og som de faktisk var leveringsdygtige indenfor – bl.a. “billigt børnetøj”, “økologisk børnetøj”, “børnetøj udsalg”, “babytøj”, “smart drengetøj” – for bare at nævne nogle få.
Udover at vide helt præcist hvordan din målgruppe søger – ofte på mange tusinde måder, er det også meget vigtigt, at du forstår “search user intention”.
Er det en informationssøgning? Så er sider som kategori-sider, blogindlæg, nyheder, tips-sider og videoer de bedste landing-sider. Er det en transaktions-søgning, så er produktsider de bedste. Har du mappet alle dine keywords til de rette sidetyper?
Hvis du ikke kender alle disse forskellige måder, som din målgruppe søger på det du søger, og har mappet din data med de rigtige sider, så går du glip af ekstremt mange potentielle kunder! Det er din alvorlige SEO-fejl nr. 6.
SEO-fejl nr. 7:
Dårligt SEO-design
Overskriften er måske lidt misvisende, for du skal naturligvis ikke designe til SEO. Ikke desto mindre er der alligevel nogle alvorlige fejl du kan lave med dit webdesign, som kan have alvorlige følger for din synlighed i Google – og som faktisk også kan risikere, at give brugerne en dårligere oplevelse (og dermed give dig færre leads og salg).
Et af de mest udbredte design-problemer jeg oplever er store, tunge og rent grafiske “headers” – den øverste del af siden, der fyldes op med et stort billede, eller endnu værre – en video der fylder det hele.
Det kan godt være du synes det ser fedt ud, men skidtet virker bare ikke! Naturligvis kan stærke grafiske elementer, flotte billeder og video være med til at inspirere og engagere dine besøgende. Men det må bare ikke stå alene! Der skal også noget god tekst til.
Og nu hvor vi snakker om tekst, så er der også en anden meget udbredt SEO-fejl med relation til designet. Folk er utålmodige, som tidligere nævnt. Så når de kommer ind på dit website bruger de kun få sekunder på at vurdere om de er havnet det rigtige sted. De scroller ikke og klikker ikke nogle “vise mere” funktioner eller tabluatorer. Hvis de ikke med det samme kan se – og læse, det de kom for, smutter de igen. Så sørg for, at der er noget god tekst i toppen af dine sider.
Noget du tilgenæld skal være tilbageholdende med i toppen af dine sider er dominerende reklamer og pop-ups. Særligt på mobil! Hvis de fylder for meget skader det både brugeroplevelsen og Googles vurdering af dit website.
En sidste ting jeg vil nævne i forhold til søgemaskine-venligt design er “one-page-websites”. Uden at gå for dybt ind i alle årsagerne, så er det kort sagt noget lort i forhold til SEO.
Har du helt styr på dit SEO-design? Så er du en af de få. Er du en af de mange, så er du sikkert også ramt af SEO-fejl nummer 7.
SEO-fejl. nr. 8:
Svag optimering af tekster
Når du har fået helt styr på teknisk SEO, keywords og design, så skal der naturligvis også noget godt indhold på dit website – tekster, video mv.
Faktum er, at langt de fleste websites lider alvorligt under alt for ringe tekster. Det handler både om de tekster du kan se – overskrifter og brødtekster, og de “skjulte” tekster i form af page TITLEs, META-descriptions of Social META-data.
Mange websites mangler noget så enkelt som gode, unikke og og engagerende TITLEs og META-descriptions. Det resulterer i dårligere synlighed i Google og langt færre som klikker på lige dit link i søgeresultaterne.
Mange skriver også alt for lidt tekst på deres sider, ofte er teksten kun delvis unikt og der er en eklatant mangel på forståelse for hvordan Google i dag fortolker tekster.
Det er nemlig ikke som i gamle dage, bare et spørgsmål om at gentage dine keywords en masse gange. Google forstår i langt højere grad meningen med dine tekster. Og det er sådan set godt nok. Men det betyder så bare også, at du i meget højere grad end tidligere skal optimere til “enheder” frem for “ord”.
Nogle keywords kræver meget lange tekster for at du kan forvente at ranke på dem – for det er det læserne forventer. Andre keywords kræver noget mindre. Men i alle fald skal de være unikke, målrettede og engagerende (som vi skal se lidt nærmere på i næste punkt).
Har du helst styr på alle dine tekster? Både de synlige og de “skjulte”? Ved du hvordan du optimerer dine sider, så Google forstår emnet og gør dig synlig på ikke bare dit primære keyword men også de vigtige relaterede udtryk – og kan matche dig med brugere der har interesse i lige netop det du tilbyder.
Hvis du er som de fleste, så er svaret nej, og så er du ramt af SEO-fejl nr. 8.
SEO-fejl nr. 9:
For dårlig optimering af User Engagement og E.A.T.
Selv det teknisk mest perfekte website, styr på keywords og indholdsoptimeringen er desværre langt fra nok i dag. Det er i stigende grad blevet vigtigt, at du også formår at fastholde og engagere de besøgende der kommer ind på dit website.
Hvis f.eks. alt for mange af dem, der faktisk finder dig i Google og klikker sig ind på dit website smutter hurtigt igen (bouncer), så sender det et meget klart signal til Google om, at dit website nok ikke er så godt – og så ender du med stor sandsynlighed med at ranke dårligere.
Særligt indenfor de mest følsomme områder – det som Google definerer som “Your Money or Your Life” (sundhed, helse, penge, bolig osv.) har Google i de seneste år skruet kraftigt op for filtreringen, så kun de bedste – dem med en objektivt set høj troværdighed, slipper igennem nåleøjet.
Spørgsmålet er så hvad det helt præcist er Google ser på, når de skal vurdere de her ting.
Det er min klare oplevelse, at de færreste virksomheder er opmærksomme på User Engagement og E.A.T.-parametre – og endnu mindre hvordan man faktisk optimerer dem. I hvert fald før det er for sent – som det var tilfældet for blandt andet webshoppen Bodylap.dk, da Google rullede deres “Medic Update” ud.
Har du helt styr på din user engagemt nog E.A.T.-data? Ved du hvilke faktorer du skal holde øje med og hvordan du skal optimere dem?
Jeg fornærmer dig sikker ikke ved at gætte på at du, ligesom de fleste andre ikke har 100% styr på det her – og dermed begår du SEO-fejl nr. 9 (som så mange andre).
SEO-fejl nr. 10:
Du har for få og for dårlige links!
Sidste punkt på listen er på ingen måde de mindst vigtige. Måske tværtimod!
Links har i mange år, og er stadig, en af de vigtigste ranking-faktorer i både Google og alle andre store søgemaskiner. Links er den primære kilde til autoritet – og autoritet er afgørende for, at dit teknisk stærke, super indholdsoptimerede og godt engagerende website kan ranke i Google på de ønskede keywords.
De tre største fejl jeg oplever websites laver i forhold til linkbuilding er:
- At du gør for lidt – der skal altså arbejdes med, og investeres i at få en tilstrækkelig mængde links. Meget få kan leve med det de helt naturligt – og u-provokeret får.
. - At du arbejder alt for ensidigt med din linkbuilding. Omend det kan være fristende at gentage – fortsætte med det samme, som ser ud til at virke, så er netop den strategi undergravende for langsigtede resultater og stabilitet. Diversitet er meget vigtigt!
. - Du har ikke et realistisk billede af de konkurrenter du er oppe imod. Hvor meget autoritet har de? Hvor meget vokser deres link-autoritet med pr. md/år?
Har du helt styr på din linkbuilding – eller er du som de fleste andre en anelse lammet i forhold til dette områder? Ved du helt nøjagtigt hvor meget der skal til, for at hale ind på konkurrenterne – eller bare fastholde din (måske allerede fornuftige) styrke i markedet?
Som sagt oplever jeg at langt de fleste med stor fordel kunne gøre meget mere. Det gælder, med stor sandsynlighed også for dig – og dermed er du ramt af den sidste af de 10 SEO-fejl jeg i denne omgang kom igennem.
Har du brug for hjælp med at rette dine SEO-fejl?
Hvis du synes det hele virker en anelse uoverskueligt, eller der er enkelte punkter som du ikke har tid til, viden nok til eller mulighed for at optimere selv, så vil jeg og mit team på Waimea rigtig gerne hjælpe dig.
Du kan kontakte os på info@waimea.dk eller telefon 70 22 80 82 – så tager vi en uforpligtende snak om dine ønsker og behov. Vi kan hjælpe uanset om du driver en større eller mindre virksomhed.
Skriv kommentar