Større krav til Internetmålinger
Min gamle ved Alan Sørensen har i dag et rigtig godt indlæg på sin blog, hvori han beskriver nogle af de påtænkte forbedringer til de Danske Internetmålinger som FDIM deltager i. Allan kalder udspillet for “uambitiøst” og det kan jeg på mange måder godt give ham ret i. Hvis du ikke lige ved hvem Allan Sørensen er, så kan jeg starte med at skrive under på at han i hvert fald ved hvad han snakker om! Siden jeg første gang stødte ind i ham, for mange år siden på Jubii, har han arbejdet professionelt med Internetmålinger – han har været med lige fra starten, og kender om nogen til dette område. Så hans kritik, og foreslag til forbedreinger bør tages alvorligt. Jeg håber der er nogle (andre end os) der lytter på ham …
Det eneste punkt hvor jeg måske er lidt uenig med Allan, eller i hvert fald mindre optimistisk, er i forhold til de tal han gerne vil have fra søgemaskinerne. F.eks. læser jeg det sådan, at han gerne ville have tal fra Google, som et element i vurderingen af antallet af brugere på et website. Men det er jo muligt jeg læser det forkert. I hvert fald tror jeg dels ikke Google nogesinde vil udlevere disse tal, da det ikke direkte gavner deres egen forreting – måske endd tværimod. Og dels mener jeg ikke at deres dataindsamlingsmetoder er konsekvente og præcise nok til at de kan bruges til sådanne målinger. F.eks. får mange virkelig store, velbesøgte og gode websites næsten ingen trafik fra Google, fordi websitet er konstrueret på en sådan måde at Google ikke kan finde ud af det. Nogle gange sker også regulære fejl (fra Google eller en webmasters side) så et website forsvinder helt ud af indekset i en kortere eller længere periode. Ydermere ligger der generelt en redaktionel, omend automatiseret, model til grundlag for hvad Google vil have med og hvad de ikke vil have med, som ikke nødvendigvis reflektere et givent websites faktiske besøgstal. Populære, såvel som ikke populære websites, kan således godt bliver udelukket eller underprioriteret, redaktionelt og algoritmisk. Men, som sagt kan det være jeg læser den del helt forkert 🙂
I all fald, besøg Allans blog og læs hans glimrende indspark til debatten om de Danske Internetmplinger
Søren Sprogø skriver
At udspillet er uambitiøst vil jeg give Allan ret i, men de fleste af hans forslag til “minimumsmålinger” er noget af det største vrøvl jeg har hørt længe.
Punkt 1: Så FDIM skulle begynde at samle data for ikke-medlemmer? Ja i den perfekte verden kunne det måske ske, men helt ærligt… Og når vi nu er ved besøgsstatistikker fra Google, skulle vi så ikke også lige få inkluderet MSN og Yahoo så vi har noget at sammenligne dem med?
Punkt 2: Hmmm, hvor stor en andel af trafikken på danske sites kommer mon fra udlandet? Forholdsvis lidt tror jeg. Og vil det ikke typisk være fra folk med danske interesser som det alligevel vil være interessant at eksponere sig for?
Punkt 3: Jo, det vil da bestemt være interessant. Men tror han virkelig at større sites som DR og Jubii vil være med til at offentliggøre hvilke sektioner af deres sites der ikke performer så godt? Var jeg et større website ville jeg nok helst selv kunne styre hvordan dette blev kommunikeret ud til offentligheden.
Punkt 4: Antal søgninger og henvisninger er ikke optimalt til at sammenligne hvordan søgemaskiner/directories performer. Har det f.eks. betydning hvor mange sider hhv. Google og MSN har indekseret? Relevans er hvad der har betydning! Hvordan man måler det er så en anden historie…
Punkt 5: Hmmm, har han ikke lært endnu at eksponeringer og kliks er en forældet metode til at måle hvordan online kampagner performer? Konvertering (eller relevans, igen) er hvad der tæller!
Nu kender jeg ikke Allan og har aldrig fuldt med på hans blog. Men jeg er da så bestemt ikke imponeret over hans post.
Så, nu bliver jeg sikkert flamet 🙂
Mikkel deMib Svendsen skriver
Vedr. 2) Flere end du tror 🙂 Tænk på, at nogle portaler (uden at nævne navne) har områder med “gratis websites” der også tæller med i de samlede statistikker i dag, og hvoraf nogle ihvert fald ser ud til at få den meste trafik fra udenlandske sex-hundrende mænd 🙂 Og det er blot et enkelt eksempel …
Vedr. 3) Hvis det kan øge tilliden til deres medie og dermed give bedre grundlag for øget indtjening, så vil de gerne
Vedr. 5) Det kan godt være du mener det er forældede metoder men ikke desto mindre er det lige præcis dem der ligger til grund for langt den største reklameomsætning i verden i dag – inkl. Danmark. Så det er det vi må forholde os til indtil det ændrer sig. jeg er da enig i at konverteringer er en bedre målestok, men det er bare ikke der vi er i dag.
Allan Sørensen skriver
Lad mig lige kaste lys over et par uklarheder.
DeMib>> Nej. Jeg forventer ikke at Google selv vil udlevere disse målinger. Men det er jo snildt muligt at oprette et panel bestående af fx 5.000 repræsentativt udvalgte danske internetbrugere og må deres adfærd på nettet. Gallup gør allerede dette idag, men desværre måler de kun på de websites, der er medlemmer af FDIM. Man kunne sagtens måle på deres brug af andre websites – herunder Google, Yahoo o.s.v. Det gør Nielsen//NetRatings i bl.a. Sverige.
Sprogø>>
1) Ja. (Se ovenstående)
2) Ja. En relativ stor del af trafikken på danske websites stammer fra udlandet. Tallene vil måske overraske dig, hvis FDIM vælger at publisere dem.
3) De fleste større websites udleverer allerede trafik data på deres undersektioner, hvis man som annoncør kontakter dem direkte. Jeg taler heller ikke om at disse målinger skal være “offentlige”. Man kunne lave en betalingsløsning, som mediebureauer om andre annoncører kunne benytte sig af. (Det eksisterer allerede i form af NetBehaviour systemer, men desværre er medierne generelt uvillige til at oprette deres underkaneler her.)
4) Her misforstår du mig. Hvis søgemaskiner og directories (krak, eniro m.v.) offentliggjorde antallet af søgninger og klik på de firmaer, der er opført, så ville annoncørerne have et langt bedre udgangspunkt for at bestemme, hvor og hvad de ville betale for at blive optaget her, og mange kunne undgå at betale for at komme i “fup online telefonbøger” som ingen besøgende har.
5) Ja. Eksponeringer er forældet (se fx mit indlæg om Undgå CPM kampagner. Klikmålinger er nu ret effektive og en forudsætning for at kunne måle konverteringsrater.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Tak for præciseringen, Allan 🙂
Jeg har selv i mange år efterlyst at søgemaskiner og kataliger offentliggør antallet af kliks – besøgende de sender videre, frem for bare hvor mange besøg de har. Jeg er faktisk helt ligeglad med hvor mange besøg eller søgninger de enkelte søgemaskiner har – jeg vil vide hvor mange af dem de sender videre (potentielt til mig og mine kunder)