I Danmark er jeg født – Natasjas sidste album
Så kom det længe ventede album fra den, desværre, nu afdøde raggaesanger, -toaster og -rapper Natasja Saad. Natasjas sidste album. De sidste ord fra en gammel god ven. Og hvilke ord!
Det er det første album, som Natasja har lavet på Dansk, og det gør hun virkelig godt. Hun har i den grad formået at genopfinde raggae- og danecehall-genren på Dansk, lidt på samme måde, som Povl Dissing for flere årtier siden genopfandt blues på Dansk.
Det er nemlig ikke nok bare at “oversætte” den form for stærkt kultur- og sprogafhængige musikgenrer. De ord der bruges på det originale sprog, og den rytme og klang der ligger i dem, kan ikke bare oversættes og så lyde rigtigt. Der skal gendigtes, og der skal genopfindes helt nye måder at bruge sproget på. Det virker tamt og plat, hvis det bare bliver Engelsk eller Jamaicansk på dansk. Og det er det bestemt heller i på Natasjas album. Hun har i sandhed fundet sin helt egen måde, at udtrykke denne genre på, på Dansk.
Ikke alene er det lykkedes Natasja at at genopfinde det Danske sprog i en raggaeversion – hun har faktisk også en hel masse vigtigt på hjertet. Hun har historier hun ville fortælle, kærlighed og drama og ikke mindst en holding til verden omkring os, som hun brænder for, og som hun gerne vil overbevise os andre om er rigtig. Jeg er overbevist!
Og så er hun munter! Det er en lidt ny side af Natasja, og den klær hende faktisk godt. Det kan godt risikere at blive lidt for højpandet, når man synger om kønspolitik, ungdomshuse og Christiania, men når det krydres med Natasjas charme, lune, og så den nye lidt mere muntre og humoristiske tone, så fremstår det færdige resultat virkelig stærkt.
Vi skal nok ikke regne med at P3 tør spille sange som “Gi’ Mig Danmark Tilbage”, der blev skrevet som en hyldest til Ungdomshuset, Christiania og “det skæve Danmark” en uge efter Ungdomshuset blev revet ned. Den er hård! Men gør dig selv den tjeneste at lytte til den – og særligt teksten. Det er en virkelig stærk politisk sang på højde med de bedste fra min glade barndom i 70’erne. Vi kunne godt bruge noget mere af den slags på den Danske musikscene i dag! Det er fedt at høre en der virkelig brænder for sin sag. Der er for meget ligegyldig pop. Afmagt, vrede og lysten til at forandre skaber spændende kunst, og det demonstrerer Natasja med al tydelighed her.
Til gengæld tror jeg vi kommer til at høre en hel masse til en del af de andre sange fra “I Danmark Er Jeg Født” på P3 og landets andre mere mainstream radiostationer. For godt nok er raggae og dancehall ikke de mest populære genre, men netop fordi Natasja har formået at fordanske genren (possitivt ment) og gjort den mere nærværende for mange danskere tror jeg det vil ramme mange. Og godt nok er det raggae og dancehall, men der er også en pæn portion pop i det – på den gode måde.
Jeg er f.eks. sikker på, at vi kommer til at høre meget mere til Natasjas virkelig flotte coverversion af Anne Linnets gamle hit “Du er så smuk og dejlig”. Jeg holdt meget af det originale nummer, og det er jo altid et svært udgangspunkt, når man så skal høre en cover. Tit og ofte er det ikke så godt. Men det er det her. Natasja forsøger ikke at lægge sig alt for tæt op af originalen – hun synger sangen på sin helt egen måde. Og netop dette, sammen med den markant anderledes produktion, gør, at det bliver Natasjas sang i denne indspilning – ikke en lånt sang. Hun har givet sanget nyt liv, den er smuk, og jeg er sikker på den vil blive spillet rigtig meget. Natasja viser en helt ny side af sig selv – en rusten popsanger-version. Hun minder lidt om en ung Anisette. Hæs, rå, skæv og .. ja dejlig.
Men der er også mange andre sange, der er P3-venlige. Tidligere på året var det en af de andre sange fra pladen der kørte på radioerne – den første single fra albummet: “Op med ho’ed min ven”.
Omend sangen “Fi a min” også er temmelig politisk,så skal den nok også blive spillet en hel del. Dels en det en meget huroistisk sang, midt i al alvoren, og dels er den en kønspolitisk sang, som trods alt er en lidt mere “stueren” politisk genre. Teksten er dog meget lige på og rå, som med alle Natasjas andre sange – og starter med en lile formaning til de unge piger:
Så ro på den lille krop
Livet er langt og du når det nok
Der’ ingen grund til at gi’ den op
Til den første idiot der sir’ du er hot
Der bliver ikke lagt så mange fingre imellem.
Og fortsætter med omkvædet der starter med:
Gå nu væk med dig selv og din pik
Fi a min og du får den ik’
Jeg ved at den er fin
Men du har ingen respekt
Så få lidt skik på din lille pik
Så er den ged vist barberet!
Det er naturligvis umuligt, at høre Natasjas plade uden at have hendes tragiske død i baghovedet. Jeg kan i hvert fald ikke. Men uanset hvad man har i baghovedet kan man ikke komme udenom, at det er en brændgod plade. Natasja synger, toaster og rapper fabelagtigt, tekster og musik er helt i top, og arrangementer og produktion, der er en blanding af optagelser fra Jamaica krydret med bl.a. danske Phaphars magiske raggae fingre, ligeså. Den perfekte blanding af dragende kunst og godt håndværk.
Jeg skrev tidligere om Natasjas bisættelse i sommers. Som afslutning på bisættelsen blev der fra en medbragt CD spillet pladens sidste nummer og titelsang: “I Danmark er jeg født”. Det var næsten surealistisk da vi nåede til følgende del af teksten:
Verden den er stor
Mærk dig mine ord
Jeg trives hvor jeg bor
Men jeg savner Sudan
Og den røde jord
Min far, min søster og min bror
Og der sad de så – mor, far, søster og bror, sammen med 800 andre. Og vi græd. Både fordi vi var kede af at skulle sige farvel til Natasja, men også af glæde over hendes smukke sang, en kærlighedserklæring til hendes og vores land Danmark – og hele verden, og tanken om, at hendes sange vil vil leve videre for evigt.
Og nu har vi så pladen. Køb den! Køb den fordi den er god. Køb den fordi 8% går til Natasjas Mindelegat, der fremover vil støtte andre unge musikere i raggaegenren. Køb den fordi man bliver i godt humør af at høre den og fordi du vil blive glad for at have den på hylden.
I aften (fredag d. 28. september) viser DR2 en dokumentarudsendelse om Natasja kl. 23:00 – 23:30. Den skal jeg se …
Kim skriver
“Vi skal nok ikke regne med at P3 tør spille sange som “Gi’ Mig Danmark Tilbage””
Jo, har lige hørt den på P3, og mit øre kunne ikke høre noget censur 😉
Nuunu skriver
Natasja ? Dit nye album er den bedste ! Købte den sidste cd i den her lille by .. og du ska vide at jeg var så stolt (L) Savner diig ! Kom tilbage med hovedet oppe søde (L)Ingen er bedre end diig.. sætter stadig en tåre pga diig :/
robert refby skriver
Hvor kan jeg få teksterne til “I Danmark er jeg født” / Natasja*s CD ?
anne skriver
fi er min er en nice sang 😀
Søren skriver
Kan ikke finde det på skrift nogen steder, men er rytmen i baggrunden af “Smuk og Dejlig” ikke den samme som i Enya – Sail Away..
Gad godt vide om der er andre der mener det, og som måske kan bekræfte det.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Hvis du mener at det er en sample der danner bunden, så nej, det er det ikke, men derfor kan groovet stadig godt minde om hinanden. Det er der intet underligt – eller ulovligt i.
Sjovt nok er netop “grooves” ikke beskyttet af ophavsretsloven – den er nemlig skrevet af folk i vesten, dengang det eneste der talte var tekst, musik og arrangement. Havde afrikanerne skrevet ophavsretsloven, var der nok afsat 50% til groovet – men sådan er det altså ikke 🙂
Anais skriver
natasja saad nye single med “Dig Og Mig” er den bedste sang
http://www.youtube.com/watch?v=b1N7hBoXQEg
leila pernille rasmussen skriver
jeg er stor fan af Natasjas musik, det er dansk og til at forstå. Hendes sange har indhold, er meget forståelige og handler om dagens danmark. Hun har udstråling og var en meget køn kvinde. Det glæder mig meget at natasja fik sit album på gaden, så vi kan nyde hendes stemme og de fede tekster hun har skrevet. Jeg kunne godt ønske at der blev lavede et billed show til “ i Danmark er jeg født“, hvor der kommer et billed for hvert et ord hun synger og i samme hastighed som hun synger , skal billederne skifte. sangen er på 14,05 min. og der skal minst være 140stk billeder af hendes familie ( bror, søster og mor, far.) jeg gik selv i gang men jeg har desvære ikke kunnen til at få billeder og tekst til at hænge sammen. desvære.
stor fan af natasja.
hilsen klan medlem fra vsk.
geo, pernille.
sonnermann skriver
jeg kendte Natasja fra Staden, inden hun blev “verdensberømt”, og så nogle digte hun havde skrevet. Alt ved dem og hende, var de rene skære følelser – derfor var Natasja unik……
Linda Yilmaz skriver
YO NATASJA VAR MIN IDOL.. HUN VISTE AT OSSE KVINDELIGE RAPPER KUNNE FYRER DEN 4 MAX OFF .. GOD BLESS U ..
Mikkel deMib Svendsen skriver
Ja, Natasja var udover en god gammel ven, også en af mine store idoler – netop, som du siger, fordi hun viste at kvinder også kan trykke den af.
Jeg har være heldig i mit liv, at få lov til at arbejde med flere andre kvinder, der bestemt også kan trykke den af – ikke mindst Queen Latifah, som jeg engang var med til at lave en plade med (den med Fly Girl)