Er aviser og dagblade “kultur” eller “erhverv”?
Det er ingen hemmelighed, at aviser og dagblade har det rigtig svært i disse år. Abonnenter og oplag falder måned for måned og de har ikke i tilstrækkelig grad formået at flytte deres forretning fra tryk til online. I dag slog det mig så, at det måske hænger sammen med, at i hvert fald de danske aviser, slet ikke opfatter sig selv som erhvervsvirksomheder – men derimod som kulturelle institutioner.
Det der triggede denne tanke var en omtale i Politikens nyhedsbrev af The Times forsøg med betaling for deres online avis. Nyheden var placeret under “Kultur” – og ikke i sektionen lige ovenfor “Erhverv”. Under “Erhverv var der nyheder om Apple, Parken og et par banker. Under “Kultur” var der nyheder om en ny Iransk film, dansk provokunst, årets sommerhit og ja, så den her historie om The Times forsøg med betaling for online nyheder.
Så Politiken mener altså at nyheder om Parken ikke er kultur – mens nyheder om avisers forretningsmodeller er det. Det forklarer faktisk en hel del …
Først og fremmest virker det somom, de har fået placeret sig selv i en offerrolle. De ser åbenbart ikke deres virksomhed som “erhvervsvirksomhed” – men som “kulturformidler”, der pr. defination ikke kan få økonomien til at hænge sammen, og som derfor helt naturligt bør støttes med de 1,5 millirder de p.t. får fra os skatteydere. Nogle “stakkels kunstnere” der bør støttes. Det er trist.
Som en god ven sagde engang: “Hvis man ligger sig ned på gulvet og siger som en dørmåtte skal man ikke undre sig over at folk træder på en”! … Med andre ord, man opnår aldrig erhvervsmæssiig success ved at påtage sig offerrollen.
Det er i virkeligheden også en ret arrogant holding. Ja, dagbladene er da bestemt med til at finde og formidle nyheder, men de er absolut ikke de eneste. En stor del af deres problemer er jo netop, at vi er mange der i dag får vores nyheder og baggrundsviden andre steder fra. Men det virker bare ikke somom, at dagbladene har meget til overs for de nye konkurrenter og kundernes ændrede læsevaner. De opfattes øjensynligt ikke som ligeså fine, som de gamle (og døende) dagblade.
Jeg tror ikke på sigt, at dagbladene skal regne med at overleve på støtte. Jo færre læsere jo mindre opbakning til denne konkurrenceforvridende og helt igennem urimelige støtte vil de nyde fra befolkning og politikere. De må lære, at stå på egne ben, opfatte deres virksomhed som erhvervsvirksomhed og så begynde at handle derefter.
Det er først den dag, at dagbladene får flyttet nyheder om deres egen branche fra kultursektionen til erhvervssektionen at der for alvor er håb for dem!
Søren Storm Hansen skriver
Det er måske lidt smart at generalisere ud fra et enkelt eksempel. Børsen har en selvstændig sektion for medier. Hos Berlingske skal man klikke Business/medier & reklame. Hos JP er det Erhverv/medier.
Men det er da tankevækkende, at medieforliget forhandles af kulturministeren og ikke pressens minister. Det skyldes måske, at medieforlig i vidt omfang handler om DR, der ikke er nogen erhvervsvirksomhed.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Eksemplet er jo blot et udtryk for den bagvedliggende holding, som jeg synes der er mange andre gode tegn på florerer på dagbladene.
– Der er ingen tvivl om, at dagbladene opfatter sig selv som vigtigere formidlere af nyheder end alle de andre der gør det samme.
– Der er heller ingen tvivl om, at dagbladene mener, at de til tid og evighed bør støttes med milliarder – bl.a. betalt af skat fra direkte konkurrenter.
Begge dele er udtryk for, at de ikke opfatter sig selv som ansvarlige erhvervsvirksomheder, der på samme måde som alle andre virksomheder, bør kunne klare sig selv – eller lukke.
Søren Storm Hansen skriver
Måske er det en tendens, du ser, fordi du ønsker at se den. Det er altid nemt at få sine fordomme bekræftet – ikke mindst hvis man generaliserer ud fra et enkelt eksempel.
Dermed ikke sagt, at du tager fejl – blot at belægget er lidt tyndt, hvad du – og jeg – nok ville kritisere medierne for.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Hvor ser du en tendens til det modsatte – altså at dagbladene tager deres virke som erhvervsvirksomheder alvorligt, fralægger sig offerrollen, deres elitære syn på andre nye medier og arbejder sig VÆK fra afhængigheden af de 1,5 milliarder de får i årlig støtte?
Jeg kan altså ikke få øje på det.
Kulturkategoriseringen i Politikens nyhedsbrev var blot en dråbe oveni alle de andre. Jeg generaliserer skam ikke ud fra et enkelt eksempel.
Og resultaterne tæller jo også for sig selv. Man kan ikke sige, at lederne af hverken de danske eller udenlandske dagblade har gjort det specielt godt. Faktisk er de godt på vej til at slagte det meste af deres branche. Derfor er det oplagt at se på, hvad det mon er de gør galt – og det gør jeg og andre så løbende. I den konkrete sag synes jeg det er helt relevant at påpege de ting jeg gør.
Man kan også gøre, som jeg synes du gør Søren i denne sag, at forsøge at finde undskyldinger for, hvorfor de fejl branchen laver ikke er problemet. Det ligner meget den strategi de selv har benyttet. Men jeg synes ikke det ser ud til rigtigt at virke for dem 🙂
Søren Storm Hansen skriver
Nå ja, jeg havde håbet på, at du erkendte, at man ikke kan generalisere ud fra et enkelt eksempel og at dit indlæg måske ikke var så velfunderet.
Jeg tror egentlig, vi er meget enige i den konkrete sag – jeg kritiserer løbende medierne for det samme – men du er vist ligeså teflonbelagt som mediebosserne.
Og jeg forsøger bestemt ikke at finde undskyldninger for nogen. Jeg påpeger dit manglende belæg og har på intet tidspunkt forholdt mig til andet.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Jeg synes ofte NETOP det er i de små ting og handlinger, at man skal finde de større sammenhænge og forstå de bagvedliggende motiver.
I den konkrete sag synes jeg således, at det er MEGET sigende for dagbladenes åbenlyse opfattelse af sig selv, som kulturformidlere frem for erhvervsdrivende. Det er en dråbe oveni så mange andre – men en vigtig en, da den så fint demonstrerer tankegangen.