Click Fraud gennem spyware
Benjamin Edelman har skrevet en virkelig god og yderst veldokumenteret artikel i dag om click fraud. Artiklen bygger på en række omhyggelige tests han har lavet i forhold til [tag]Yahoo Search Marketing[/tag] ([tag]Overture[/tag]) og click fraud. I artiklen påviser Benjamin hvordan Yahoo ads bliver distribueret til meget tvivlsomme kilder – f.eks. Spyware programmer, nogle gange andda uden at Yahoo tilsyneladende ved det. Men hvad endnu værre er, dokumenterer Benjamin, at disse [tag]Spyware[/tag] programmer nogle gange “auto-klikker” på annoncerne for brugerne, så der faktisk slet ikke er nogle brugere der klikker. Det er 100% rendyrket click fraud!
Der beskrives 3 konkrete eksempler i artiklen, som hver især er virkelig omhyggeligt dokumenteret – med fuld packet log, screenshots og video og en god beskrivelse. Alle eksemplerne viser med al tydelighed hvordan PPC-annoncerne fra Yahoo bevæger sig fra det ene website til det andet og ender nede i bunden på diverse Sypare programmer.
Kunderne køber deres PPC-annoncer på Yahoo med en forvisning om at de vil blive vist frem for brugere der aktivt leder efter dem. De forholdsvis høje priser på (i hvert fald visse) PPC-annoncer opstår netop fordi der skulle være en virkelig høj kvallitet. Den kvallitet er det bare svært at få øje på med de fremviste eksempler.
Mange Spyware programmer installeres automatisk på folks computere uden at de ved det – eller uden at de er opmærksom på, at det følger med andre programmer de installerer. Dette gør blot hele problematikken endnu værre.
Der er ingen tvivl om, at Yahoo efter denne rapport bliver nødt til at se nærmere på den form for re-syndikation der finder sted – annoncer, der sendes videre, der sendes videre og som ender på yderst tvivlsomme prgrammer. Det er skadeligt for Yahoo og det er skadeligt for hele PPC-markedet.
Nu har der været fokus på Yahoo i denne artikel, men Benjamin har tidligere skrevet artikler om Google og har varslet en mere, der vil komme snart. Med Google, siger Benjamin, er det dog mere den almindelige syndikation og click fraud fra site-ejerne (eller deres venner, eksternt hyrede folk eller robotter) der er udbredt.
Min konklusion er som altid: Overvåg dine PPC-kampagner omhyggeligt! Du kan ikke være sikker på, at Google eller Yahoo får filtreret alt snavset fra. Hvis du bliver angrebet af click fraud bliver du nødt til selv at gøre noget ved det – om nødvendigt bremse eller stoppe dine kampagner. Og hvis det er rigtig slemt, skal du gerne kunne dokumentere misbruget så du kan få dine penge igen. Alt dette kræver løbende og omhyggelig overvågning.
Link til artiklen: The Spyware – Click-Fraud Connection — and Yahoo’s Role Revisited
Michael skriver
Jeg synes ikke lige, at jeg kan finde et link til den pågældende artikel – er det mig der er blind? 🙂
Mikkel deMib Svendsen skriver
Det har du da ret i! – Den glemte jeg vist at få ind i forbifarten. Jeg har tilføjet den nu ovenfor – og her: http://www.benedelman.org/news/040406-1.html
Daniel skriver
Er google ikke meget opmærksom på problemet omkring click fraud? Deres seneste forlig på 90 millioner $ burde i hvert fald fange de flestes opmærksomhed.
Jeg synes i hvert fald, at have læst om en del adsense udgivere der er blevet bannet fra netværket, øjensynligt pga. click fraud. – Det er så også en af de få årsager jeg har set, til at google smider folk ud af afsense programmet.