Branding, Reputation Management og Affiliate Marketing
Jeg blev inspireret af denne artikel til at skrive lidt om hvordan affiliate marketing kan have andre possitive effekter end blot det direkte salg.
Artiklen ovenfor fokuserer meget på, hvordan det at have et affiliate program kan være afgørende for, hvordan man bliver ratet på det stigende antal shopping-comparison sites. Hvis du kan give disse shoping-comparison sites en andel af fortjenesten, er der større chancer for at de giver dig en ekstra stjerne, laver en anmeldelse, påstår at “de selv har prøvet det …”, eller på anden måde fremhæver dig. Og omvendt, hvis du ikke har et affiliate program, men konkurrenterne har det, ja så er det måske dig der ender i bunden af sammenligningerne.
Men ikke bare i forhold til shopping-comparison sites kan affiliate marketing have en possitiv effekt på din online branding. Det gælder i høj grad også i søgemaskinerne.
De fleste virksomheder har kun et website på et domæne. Det er som sådan også (normalt) smart nok at fokusere al energien på et domæne og et brand. Problemet er så bare, at et domæne normalt kun får en plads i søgeresultaterne – i bedste fald. Så er der mindst 9 pladser tilbage i et søgeresultat. Og hvem vises så der?
Du kan naturligvis være heldig, at nogle af de 9 andre websites der vises, når man søger på f.eks. dit firmanavn eller produktnavne, er possitive eller neutrale – men det kan også meget vel være, at nogle af dem er negative, stærkt negative, direkte hadske eller bare konkurrenter der prøver at mænge sig ind.
Hvis du har et godt netværk af affiliates, så vil disse affiliates normalt være motiveret til at ranke godt, netop på dit navn, produkter osv. Og de vil naturligvis skrive pænt om dig – ellers sælger de jo ikke noget, og tjener intet som affiliate. Så alt andet lige, er det meget bedre at have gode affiliates til at dukke op i søgeresultaterne, end diverse tvivlsomme artikler, blogs og konkurrenter.
Du kan endda gå så langt at hjælpe dine affiliates lidt. Link til de bedste af dem, skriv om dem, giv dem noget unik og god tekst, eller send dem nogle gode tips om søgemaskineoptimering.
Hvis du er heldig, ender du med, at du selv og alle dine affiliates (læs: venner) sidder på alle 10 links i søgeresultaterne, når der søges på vigtige keywords for din virksomhed.
Der er naturligvis også andre måder du kan dominere søgeresultaterne, og i praksis vil det for de fleste ikke være nok med et godt affiliate netværk. Men det er en rigtig god hjælp, og en værdi af et sådan netværk som mange stadig overser.
Nogle mennesker vil så argumentere imod denne strategi fordi man så kommer til at konkurere mod sine affiliates i søgeresultaterne – og man risikere at komme til at betale en affiliate provision for en bruger, som ligeså godt kunne have trykket på dit link ovenover, eller nedenunder.
Jeg mener så bare, at det alt andet lige er bedre at en bruger der søger på f.eks. et af dine produkter ender hos en af dine affiliates frem for f.eks. en konkurrent eller et kritisk website.
Hvis du modsat hvad de fleste virksomheder gør faktisk selv arbejder med mange forskellige websites, blogs, communities osv omkring dit website, så er der naturligvis også her muligheder for at “blokere” søgeresultaterne med dit eget indhold. Men det kræver så at du selv laver alt arbejdet. Det fede ved affiliates er, at det er dem der knokler for dig 🙂
Bo Tranberg skriver
Jeg kan ikke udelukke hvad min arbejdsgivers konkurrenter gör, men jeg er bestemt ikke enig i, at price comparison sites belönner forhandlere der har et affiliate program! Hvis “en del af fortjenelsen” skal forstäes som en ren provisionsaftale, sä vil jeg pästä det er direkte forkert. Med en god mindste cpc, sä kan det godt väre nogle i branchen vil “pushe” denne forhandler.
Hvis du/ham den anden, tänker pä u-sammenlignlige produkter som töj og diverese tilbehörsprodukter, sä er det klart, at ham der er listet överst er den der konvertere/betaler bedst. Sädan er det jo alle steder (adwords princippet), affiliate program eller ej.
Hvad angär branding effekten af at väre affiliate partner, vil jeg ogsä mene er en god ting. Det virker alt andet lige som om, man er lidt större og mere seriös när man har et sädan program. Man skal dog som affiliate partner välge sine publisher med stor omhu, isär mindre (amatör)sider er 90% crap trafik. (ihvert fald i tyskland)
dennis olsen skriver
Hej Mikkel – det er lige det vi gør og det virker efter hensigten – affiliates butikkerne ligger øverst med en stjerne sammen med dem der linker tilbage til os – det er jo godt for begge parter i begge tilfælde