Blogs og communities stjæler læsere fra aviserne
På den nyligt overståede eHandelspris-fest deltog jeg som foredragsholder i en “lounge” om online markedsføring. Vi snakkede om søgemaskiner, blogs og viral markedsføring. I den efterfølgende debat rejste der sig et vigtigt spørgsmål: Kan folk overskue alle de nye blogs og gider de læse mere og mere? Såvidt jeg ved findes der ingen ordentlige undersøgelser af dette, men jeg er ret overbevist om, at folk ikke i almindelighed pludselig vil begynde at læse meget mere end de før har gjort. Der er heller ingen tvivl om blogs og debatters succes. Så hvor kommer læserne fra?
Forleden dag snakkede jeg med en af mine bekendte og han kunne fortælle en historie som jeg tror mange kan nikke gendkendende til. Han har hele sit liv været en aktiv avislæser og synes det er vigtigt at følge med i verdens nyheder og aktuelle politiske emner. For ikke så lang tid siden valgte han dog helt at opsige sit avisabonnement da han måtte sande at han faktisk efterhånden læste avisen mindre og mindre. I stedet for var han begyndt at læse de fleste nyheder online – enten via de gratis online aviser, diverse blogs, debatter osv. I hans tilfælde er der ingen tvivl om, at aviserne er dem der betaler prisen for hans nye læsevaner. Han læser fortsat ligeså meget som han hele tiden har gjort – han køber bare ikke længere en avis hver dag for at gøre det. Han følger lige så godt med, han har et ligeså godt overblik – måske endda bedre, men de nye medier er ikke blevet et tillæg til læsningen – det er blevet en afløser for gamle vaner. En afløser for den gamle trykte avis.
Jeg synes at mange aviser, og traditionelle journalister, har en alt for højrøvet forestilling om deres egen uundværlighed. De fleste journalister jeg har mødt ser med lettere overbærenhed på blogs og grynter: Jamen de er jo ikke rigtige journalister. De ved ikke hvordan man “vinkler” en historie rigtigt. De kender ikke til ordentlige journalistiske principper og traditioner. Til disse jounalister må jeg så sige: And so what? Lad mig fortælle jer noget om virkeligheden …
Der er flere forskellige behov hos “avislæsere” som mig selv, eller ovenstående bekendte. Dels vil vi gerne have de rå facts. Dem afskriver de almindelige aviser fra de store nyhedsbureauer, som Reuters, præcis på samme måde som bloggere og nytilkomne medier som ComOn i høj grad gør. Det er de samme kilder alle i sidste ende anvender. Om jeg læser en Reuters nyhed i Politiken eller ComOn er lige fedt for mg. Nej, faktisk er det lettere på f.eks. ComOn (online) – et medie der er tilpasset min online dagligdag. Men vi vil også have holdninger, og interessante vinkler på tidens emner. Det kan dygtige journlister og klummeredaktører på de traditionelle aviser. Men det kan mange bloggere også! Det er forbandet højrøvet at mene, at man kun kan udtrykke en spændende holdning om, eller vinkel på, aktuelle emner hvis man har gået 4 år på journalisthøjskolen! Faktisk synes jeg at mange bloggere har væsentligt mere spændende vinkler på tingene end mange aviser har.
Se bare på denne blog. Jeg vil påstå at min vinkling og dækning af søgemaskineområdet er langt mere dybdegående, nuanceret og spændende end de fleste traditionelle medier. Enten rapporterer de bare de rå facts eller også ringer de til en som mig for at få en udtalelse, som de så krampagtigt forsøger at oversæte til noget de selv forstår. Ikke at der nødvendigvis er noget galt i det, men at påstå at almindelige aviser i forhold til mit emneområde er bedre dækkende eller mere spændende læsning er i hver fald forkert. Det samme gælder naturligvis for masser af andre områder end lige søgemaskiner.
Jeg tror at dette snopperi hos mange aviser og journalister er en af årsagerne til avisbranchens problemer. Aviserne blver nødt til at erkende, at blogs og commnities (som debatter) er ligeværdige konkurrenter på nyheds- og debatområdet. I nogle tilfælde er disse nye medier måske ende overlegne konkurrenter. Og det helt uanset om redaktørerne og skribenterne på disse medier er “rigtige” journalister eller ej. Jeg har, som læser, ikke behov for at se en bloggers (jouanalist-) fagforeningsbog for at vurdere, om jeg gider abonnere på hans [tag]RSS[/tag] feed eller deltage og læse i hans debat. Jeg ved i realiteten heller ikke hvor mange uddannede folk der er på f.eks. avisen Politiken. Og jeg er ligeglad. Jeg væler de medier jeg synes opfylder mine behov. Og en ting er i hvert fald helt sikkert: Flere og flere ser deres behov dækket i blogs, online communities og nye medier der forstår at tilpasse sig de nye tider vi står midt i.
Trine-Maria skriver
Bare en lille kommentar til det: Hvad nu hvis journalisterne også gad tale med læserne?
Jeg mener, det der gør din weblog nærværende og bedre end en artikel, der gennemgår for eksempel hvorfor man ikke skal have sin hjemmeside på et subdomæne er jo, at jeg hele tiden ved, at jeg kan stille uddybende spørgsmål, hvis jeg ikke forstår, hvad du mener.
Du gør ikke bare din viden om SEO tilgængelig, du gør også dig selv tilgængelig. Sådan et det jo ikke i ret mange avisartikler.
Derudover ser mange journalister dem selv som “ude af ligningen” – forstået som “formidlere” eller “kanaler” der blot viderekolporterer fakta, som de har set eller hørt og filtreret. Det betyder i mine øjne, at de gør sig selv undværlige. Der er ingen personlighed i deres historier, ingen tilstedeværelse af mennesker – og selv når de faktisk HAR gjort et kæmpe stykke arbejde med en artikel, bliver sproget sjældent inviterende i forhold til at få mig til at dele mine oplevelser eller viden.
Noget jeg var glad for at vi fik frem i panelet (det var mig, der snakkede om weblogs) er det forhold, at læserne altså også er blevet klogere og at vi allesammen skal vænne os til, at det er det generelle vidensniveau der er stigende i det videnssamfund, som det er bleet så populært at snakke om – og det betyder at læsernes viden (hvad enten man skriver på en avis eller på en weblog) bliver mere og mere værdifuld.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Meget enig!
Godt at se dig her, Trine-Maria 🙂 Tak for sidst …