Er blogging og communities altid godt?
For at starte med at svare på spørgsmålet i overskriften, så ja, blogging og andre former for communities (brugergenereret indhold og aktiv deltagelse) KAN være godt for de fleste, men kun hvis man tager det seriøst og håndterer de udfordringer det giver på en fornuftig måde. Og det sker desværre ikke altid. Langt fra!
Der er desværre mange der stadig tror, at hvis bare man opsætter en blog eller en debat så er alting fint. Så kører det af sig selv. Det gør det ikke! Det svarer til at sende 50 unger ud på en øde ø og håbe på det bedste, og det så vi jo så glimrende illustreret i “Lord of the Flies” hvordan kan gå. Og det er lige præcis som i Lord of the Flies det ofte går i blogs og debatter hvor de sociale udfordringer ikke håndteres ordenligt og professionelt.
Den største udfordring ved at køre et godt community er ikke teknikken – det er mennesker. Det er i virkeligheden ikke så meget anderledes end med så mange andre sociale arrangementer – on- eller off-line. Det er ikke så svært at finde et godt program, der kan køre en blog eller en debat. Og mange Open Source eller betalingssystemer kan tilpasses lige så meget du vil. Det er en ren mekanisk ting. Enhver standard webmaster kan finde ud af det.
Den store udfordring ligger i at få stimuleret folk på den rigtige måde – deltagerne i dit community. De gode kræfter skal løftet, og de dårlige, eller skadelige kræfter, skal dæmpes eller fjernes helt. Og alle dem der ligger lige på vippen, skal man forsøge at omvende, så de bliver gode “community-borgere”. Og det er da bestemt ikke let. Det er det heller ikke, hvis man inviterer til “åben fest” eller “fri dialog” i den virkelige verden. Men deter bestemt muligt, hvis man gør sig umage.
Først og fremmest så kræver det enorme menneskelige ressurser, at få et community eller en blog til at fungere optimalt. Menneskelige ressurser og menneskelig indlevelse og forståelse. Og så naturligvis lysten til at ville det her. Ikke bare fordi det er smart lige nu at have sådan en “blog-ting”, men fordi man virkelig mener det, fordi man vil det, og fordi man gider bruge de resssurser der skal til for at få det til at fungere. Gider man ikke det, så lad være!
Jeg ser desværre mange eksempler på hvor elendigt et community kan håndteres. De store nyhedskanaler og portaler er måske de bedste eksempler – og så, helt generelt, communities drevet af journalister 🙂
Jeg har intet personligt imod journalister som sådan (kender faktisk mange som jeg holder virkelig meget af!), men de er bare ikke særlig godt rustet til at være ledende i comunity-udvikling. De er ikke uddannet til dialog, men til at “sende beskeder” – oppefra og ned. Oppe fra dem, og ned til os andre – pøblen. Og det dur ikke i et community. Det handler om dialog.
Naturligvis kan der være journalister, som på trods af deres uddannelse, har tilegnet sig de erfaringer der skal til for at drive et community. Hatten af for det. Men jeg synes der er langt imellem dem.
Og hvorfor så skyde sådan på journalisterne? Som sagt har jeg intet personligt imod journalister i almindelighed. Men problemet er, at journalisterne i høj grad sidder på magten i store dele af medieverden. Den gamle medieverden. Og dermed bliver journalisterne ofte involveret, når de store medier kaster sig ud i community-eksperimenter.
Som det seneste eksempel på en katastrofal udvikling kan jeg i dag notere mig, at journalisten Leny Malacinsky fra Nyhedsavisen (Avisen.dk) har valgt at fjerne muligheden for at kommentere hendes indlæg. Det er i den grad en faliterklæring. Ikke bare for Leny, men for Avisen.dk som helhed. Avisen.dk startede netop op på et koncept, hvor brugernes deltagelse skulle stå mere lige med journalisternes kvallificerede inputs. En blanding af traditionel journalistik og brugergenererede indlæg og kommentarer. Det er en af de ting, som har gjort Avisen.dk til noget helt særligt i forhold til alle andre aviser i Danmark.
Jeg har intet imod Leny Malacinsky, og ingen kritik af hendes skriverier som journalist, men jeg synes det er meget bekymrende for Avisen.dk at enkelte af deres medarbejdere så åbenlyst boycutter det strategiske fundament for avisen.
Jeg forstår godt at Leny er træt af de mange ligegyldige og personfikserede hadelindlæg i både hendes og andres blogs på Avisen.dk. Det er heller ikke holdbart. Men man løser altså ikke et dialogproblem, ved at smække med døren og give alle de andre mundkurv på. Det er en faliterkæring! Det er den slags, som i den virkelige verden fører til krig. Når dialogen stopper, hvad har vi så tilbage?
Hvilke gode og mindre gode oplevelser har du haft med udviklingen af, eller deltagelsen i communities?
Sørensen skriver
Ja, et helt særligt form for community er nyhedsgrupper/newsgroups/usenet..
Det er brugerne selv, der som sådan står for “oprydningen” i dette community. Her er der en streng selvjustits, som opretholder en vis orden – men stadig med mange problemer.
Problemerne inkluderer “trolde”/”terrorister”, der ikke VIL rette sig efter selv uendelige mængder af venlige henstillinger. De gider da ikke rette sig efter reglerne.. Så hjælper de mere eller mindre slevskrevne og nedskrevne regler ikke.
Det andet problem er lige modsat – at nybegyndere mere eller mindre bliver overfaldet og svinet til, hvis de laver nogle helt almindelige begynderfejl, der faktisk er lettere at lave end at undgå i sine første indlæg..
Så pointen ud fra ovenstående må være:
Det er en SVÆR balancegang på et knivsæg at håndhæve faste regler og holde den rette tone – man skal passe på ikke at falde i hverken den ene eller anden grøft..
Regin skriver
“da jeg ikke har tid til at slette usaglige indlæg hver dag.” lidt trist de ikke har et ordentligt interface til at tage sig af det…
Fra blandt andet craigslist i USA er der intergreret user moderation i mod spam mm… det er slet ikke saa svaert… et andet eksempel er kommentar systemet paa digg som helt automatisk skjuler upopulaere kommentarer… helt bruger styret 😀
Mikkel deMib Svendsen skriver
Ja, man kan sagtens finde masser af gode tekniske hjælpemidler til at styre en debat eller blog meget bedre. Men det er efter min mening det mindste af det. En spade graver ikke huller af sig selv 🙂
Der skal mennesker til bagved, mennesker der beslutter hvilke redskaber der gavner lige deres community, mennesker der kan justere dem og ikke mindst mennesker der bare følger med i det daglige sociale liv i cummnunity’et og som har de rette kompetencer til at forstå de menneskelige mekanismer der gør godt eller skidt.
Det er ikke så svært, som det måske kan lyde. Men det kræver en stor indsats og passion for mediet, og jeg tror det er her mange går galt i deres strategi.
Tommy Frøkjær skriver
Jeg synes at Euroinvestor også er et eksempel på en debat, der er ude af kurs. De skyder daglig nye brugere ned, med et sprogbrug der er hentet direkte fra børnehaven, såfremt spørgsmålet afslører at det er en ny bruger.
Så opret da en FAQ, hvis der findes 5-15 spørgsmål som brugerne finder belastende at besvarer konstant. Der bliver skabt en mentalitet som er utrolig svær at vende senere i forummets levetid.
John skriver
Jeg har selv tænkt på at oprette en blog. Men det kræver på sin vis også mod,
synes jeg ihvertfald. Feks. et emne som man ligger ud til debat, det kan godt
være at man provokerer for at få gang i debatten, hvilket også er sundt, men
man kan også snart få fjender på på nakken pga. misforståelser. Jeg betragter en
blog som lidt af et minefelt. Men selvfølgelig ikke denne, for vi er jo alle her fornuftige venner, ikk? Lad mig gi’ et eksempel: Regnelæreren siger til Jens ‘Hvis du har 7 æbler,
og din nabo tager de 4, hvor mange har du så’ ? Jens svarer: 7 æbler og en død nabo.
Der er mange måder at forstå en debat på 🙂
John.
Mikkel deMib Svendsen skriver
En blog behøver bestemt ikke at være provokerende for at være god, eller for at kunne tiltrække folk. Man bør lave sin blog så den passer til ens personlighed. Jeg kan godt være lidt hidsig – men sådan er jeg, på godt og ondt. Andre er helt anderledes, og de skal lave deres blog på deres måde. Jeg holder selv meget af at læse de mange forskellige blogs jeg besøger, med deres helt individuelle måde at skrive på – og måder at styre brugernes kommentarerer på.
Det afgørende er, at man finder en måde at køre det på som passer en, og at man tager brugerne alvorligt, gider dem, og ikke mindst gider at kæmpe lidt med at skubbe tingene i den rigtige retning.
Regin skriver
Mikkel giver dig ret der… selve miljøet i et community er alfa og omega! 😉
Anders Carlsen skriver
Egentligt et spændende emne du tager op. Hvis man modererer et forum skal man på en gang være tålmodig og tolerent, men man skal også kunne sætte grænser.
Nu kender jeg ikke særligt meget til Nyhedsavisen og den hjemmeside, selvom mit første indtryk af den er at det fungere sku godt.
Spørgsmålet er om det fungerer godt nok til at man kan drive en forretning på det.
Jeg syntes iøvrigt at det er ok at en journalist stopper kommentarer.
Jeg kan nu godt lide din pointe med at der er forskel på at formidle og på at skabe dialog og der skal være plads til begge dele.
En avis som efter min mening fungerer endnu bedre end Nyhedsavisen er Computerword.dk , de har virkeligt taget web 2.0 til sig på en god måde.
Men jeg kan ikke se at der kan laves et ægte community omkring en avis, og heller ikke omkring en personlig weblog.
Jeg vil prøve at definere et ægte community.
Et community er en gruppe af mennesker som er mere eller mindre knyttet sammen i et interesse fælleskab. Man bruger internettet til at kommunikerer. Interessen kan være en hobby eller et arbejde. Det som kommunikeres er viden og erfaringer omkring det fælles emne.
Hvis interessefællesskabet er stærk kræves der vel ikke enorme ressurcer. Så kommer det vel snarre af sig selv. Hvis man laver community for at lave community vil jeg godt tror at det kan være hårdt og tyndt, for så er sammenhængskraften ikke så stor.
– Man kunne jo så lave et community om communityes. Det bliver vel lige så kedeligt og uinteressant som et indlæg jeg læste i ComputerWorld forleden hvor en af skribenterne skriver om hvor svært det er at skrive sin mening på skema. En om ugen. – Jeg vil gerne lægge øre til min søster skriveblokering men jeg gider ikke at bruge min tid på at høre om journalistens skriveblokering eller hvad han fik at spise til frokost.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Communites bruges i dag, som en bred betegnelse for en helt masse forskellige typer af sites der involverer brugerne – herunder blogs, debatter osv.
Men uanset dette, så er selv meget stærke interessefællesskaber noget der skal arbejdes hårdt på at få til at fungere optimalt. Måske endda særligt sådanne nære interessefælleskaber. Folk har et tendens til at blive meget nærtagende og snævre, netop i denne type grupper.
Og så er der kulturforskellene. Jeg har arbejdet meget med internationale communities og her kan jeg love dig for, at der er mange ting der kan gå galt, alene fordi vi opfatter ting meget forskelligt rundt omkring i verden.
Når jeg synes det er så problematisk at en enkelt journalist på Avisen.dk lukker af for komentarer er det fordi, at netop det at kunne kommentere på ALLE artikler og blogindlæg på Avisen.dk er så grundlæggende for deres koncept – og det som for alvor adskiller dem fra alle andre dagblade.
Men jeg synes også det er yderst problematisk, at en journalist bliver ladt i stikken af ledelsen, og havner i en situation hvor hun ser det at lukke af for kommentarer som den eneste udvej på det jeg kalder “sociale problemer” i et community. Hvor er kollegaerne? Hvor er “chefen” for community’et?
Jeg har lært meget gennem tiden og gennem de virkelig dygtige community-folk jeg har arbejdet med. Ikke mindst i forhold til netop de sociale aspekter – hvordan man får en virtuel gruppe af mennesker til at “samarbejde” på en possitiv måde online.
Jim Wilson (som desværre er død nu) var ham der startede Search Engine Forums – verdens første rigtig store debat om søgemaskiner. Han brugte ofte denne analogi: Debatten var HANS hus og det var HAM der overordnet set bestemte hvordan man skulle opføre sig i hans hus. Moderatorerne i debatten (herunder jeg) var så ansvarlige for hvert vores værelse. Indenfor de generelle regler for huset var moderatorerne der bestemte i værelserne. Men hvis den enkelte moderator stødte ind i vanskelige “sociale” problemer, stod de andre moderatorer (naboerne) altid parart – og i sidste ende kunne “hus-ejeren” selv træde til.
Det sidste har Danny Sullivan ofte vist sig fantastisk dygtig til i hans communities (senest med Search Engine Watch Forums). Jeg har selv, som moderator i hans debat, måtte få hans hjælp til at løse svære problemer med enkeltstående fjolser. Det har han altid gjort virkelig flot, støttet loyalt op om mig, og løst situationen til de flestes tilfredshed – og i alle fald så debatten kunne komme videre på rette spor, til glæde for alle.
Pointen er, at journalisten på Nyhedsavisen ikke burde kunne fravælge kommnentarer – og der burde ikke have været grund til at hun følte hun måtte gøre det!
Anders Carlsen skriver
Nej – man kan vel sige at det er lidt af en skråplan, hvis avisen har det som en klar mål sætning at vil drive en ordentlig hjemmeside, men mange besøgende. Men måske har hun manglet opbakning fra ledelse og kollegaer.
Det virker lidt uprofessionelt. Som om det er kommet bag på avisen at den situation ville opstå, hvilket ikke burde have været nogen overraskelse, når man har valgt at have helt åben for kommentarer.
Avisen har 2 valgmuligheder. Enten at sætte login på kommentarer og miste 80% til 90% af den trafik de har nu, eller at afsætte de ekstra ressurcer der skal til, for at modererer debatten. Rent teknisk kunne jo også sætte et filter på kommentarene som ville fjerne det væreste snavs.
Mikkel deMib Svendsen skriver
Det er som regel en dårlig ide, at starte med at se på teknik når man skal løse sociale udfordringer i et community. Det svarer til bare at sætte straffen op for forbrydelser – det hjælper ikke meget i sig selv. Man skal starte med at se på netop de sociale udfordringer, og hvorfor de problemer der opstår gør det. Det er noget der kræver menneskelige resurser og erfaring med den slags. Med udgangspunkt i menneskerne, kan man så søæge forskellige tekniske hjælpemidler til at nå de mål man vil have – ikke den anden vej (altså teknik før mennesker)
Anders Carlsen skriver
Det er jeg enig i.
I min blog har jeg et filter så jeg f.eks. kan klassificerer kommentarer fra bestemte ip numre eller kommentarer som indeholder bestemte ord som spam. Det som bliver klasificeret som spam bliver ikke vist umiddelbart og jeg kan så vælge om jeg vil slette det eller gøre det synligt.
Jeg føler det som en pligt at undgå at der er spam på min weblog.
Hvis jeg havde haft et forum ville jeg også føle det som min pligt at undgå at der bliver vist kommentarer fra folk som ikke kan skrive pænt, ordentligt.
Så som sagt. Man skal være åben og tolerent men også kunne sætte grænser, og her er teknikken en uundværlig hjælp i længden.
Løsningen på nyheds avisen problem kunne være at ansætte en studerende til at moderere for de forskellige journalister.
Kim Guldberg skriver
Godt enme du har tager offentligt op, jeg har selv skrevet noget om det i denne artikel http://www.bufferzone.dk/Vidensbank/Webpromotion/webpromotionforum.htm hvis der skulle være nogen der har lyst til en samlet gennemgang af det meste at det der siges her
Jakob Boyer-Dræby skriver
Hej Mikkel
Fik artikel. Jeg undres hvordan du finder tid til at skrive så mange indlæg rundt omkring, på din egen, Amino osv osv. Der ryger vist også en del stavefejl ind, men det er vist forventet med den hast. Hvordan finder du nogensinde tid til dit optimeringsarbejde, for ikke at sige rejsearbejde ?
Mvh
Jakob
Mikkel deMib Svendsen skriver
> Hvordan finder du nogensinde tid til dit optimeringsarbejde, for ikke at sige rejsearbejde ?
Der er 24 timer på et døgn, og 7 dage på en uge 🙂
Kim Guldberg skriver
Som vi plejer at sige i forsvaret, så kan man putte 3 dages arbejde ind i et døgn og endda have tid til pause mellem dagene
Mikkel deMib Svendsen skriver
Ja, det er det jeg altid har sagt – forsvaret dovner den. Ha! Sølle 3 dage på en 🙂
Kim Guldberg skriver
Nej du misforstår, de 3 dage på en, er det vi siger til vores civile samarbejdspartnere, når de brokker sig over at de ikke kan nå deres deadlines. I forsvaret møder vi kl 0700 og går hjem når vi bliver 60.