Godt nyt for Amerikanske bloggere!
Aron (SEOBook) kan i dag kort fortælle om en Amerikansk dom, der længe har været ventet på i bloggingmiljøet. Det drejer sig om, hvorvidt bloggere har de samme rettigheder som traditionelle journalister. Den Californiske appeldomstol i den konkrete sag siger ja! Bloggere har samme rettigheder som “rigtige” journalister. Dette betyder så bl.a. at de kan nægte at oplyse om deres kilder. Jeg ved faktisk ikke hvodan det helt nøjagtigt forholder sig i Danmark, men det er da i hvert fald possitivt nyt, at et af verdens største lande er nået frem til dette resultat.
For at journalisme som sådan, kan fortsætte stå stærkt som “den 4 statsmagt” som vagthunde over systemerne, er det vigtigt at der til stadighed gives adgang for nye “journalister” – uanset om de så lige kommer ud af de etablerede journalistuddanelser, eller helt andre veje. Der er ingen tvivl om, at i dag er de bedste bloggere præcis ligeså dygtige og spændende som “rigtige” journalister. I den modsatte ende – de dårligste, finder man både journalister, bloggere og så meget andet – så det adskiller heller ikke den ene gruppe fra den anden.
Hvis du har lyst til at læse hele dommen, kan du hente den 96 sider lange PDF her.
Skriv kommentar